De første 40 dage efter fødslen: Fem kvinder deler deres bedste råd
I de kommende uger har vi fokus på de første 40 dage efter fødslen. Ofte skygger fødslen for alt det, der venter med en lille ny – og amning, smerter og følelser kan være overvældende. Derfor har vi bedt fem kvinder dele deres bedste råd og fortælle hvad de ville ønske, de havde vidst om efterfødselstiden.
Eva Bo Geisler, 29 år, arkitekt Mor til Hektor på 4,5 måned (øverste billede)
Hvilken forestilling havde du om den første tid efter fødslen?
”Min søster fik en dreng halvandet år før mig, så jeg har fulgt hende på tæt hånd, og følte mig derfor ret godt forberedt på, hvad der ventede. Jeg er evigt taknemmelig for at have haft, og har, hende at spørge til råds. Men jeg må indrømme, at man simpelthen ikke kan forberede sig på det rent følelsesmæssigt. Jeg har aldrig følt så meget indeni, som jeg gjorde i de første to uger, efter jeg havde født. Man hører om den der efterfødselsblues på tredje eller fjerde dagen, hvor man tuder hele tiden. Glem det – jeg havde en tudetur hver dag de første to uger. Man er bare så propfyldt af hormoner og følelser.”
Hvordan vil du beskrive tiden efter fødslen?
”Jeg var virkelig heldig med min fødsel, da den var lige som, jeg havde ønsket. Jeg fødte i kar og uden smertestillende. Jeg havde veer i 4-5 timer derhjemme og fødte efter to timer på Riget, uden nogle komplikationer. Jeg kunne derfor gå ture, allerede dagen efter jeg havde født. Alligevel føltes understellet godt nok lidt i stykker efter en fødsel, og man bor i sådan en netunderbuks med verdens største bind i. Da man som førstegangsfødende på Riget bliver sendt hjem efter få timer, havde vi besluttet at tage et par dage på Det Private Barselshotel i Gentofte. Det var meget vigtigt for mig, at få en god start, ikke mindst med amningen. Og jeg synes, det er trist, at den trygge start ikke har en større prioritet i samfundet. Var på Barselshotellet i tre dage og vi havde vores egen boble på et lille hotelværelse med en jordemoder, der kom ind ved alle amninger døgnet rundt, og som man kunne stille alle slags spørgsmål til. Jeg synes ikke, man kan tale for lidt om amning og problemer med amning, for det er bare en omstændelig ting at amme. Jeg kom heldigvis godt i gang med det, men selv her på fjerde måned, fylder det stadig meget, og nogle dage synes jeg bare det går mega dårligt. Men lad os lige tale noget mere om de bryster! Jeg har aldrig fået at vide, at man har mælk ud over det hele. Da jeg vågnede på anden morgen efter fødslen, havde jeg så store balloner, at jeg kunne brødføde en hel vuggestue. Mine bryster troede, jeg havde fået trillinger, og de var så spændte og ømme. Jordemødrene på Barselshotellet pumpede en masse mælk ud, så jeg ikke skulle få brystbetændelse, og jeg blev bundet ind med et stramt elastikbånd, der skulle holde produktionen nede. Det føltes så vildt, både fordi jeg normalt har meget små bryster, men også fordi der bare STOD mælk ud i tykke stråler. Jeg følte mig som en utæt malkeko. Jeg har en meget voldsom nedløbsrefleks og spulede Hektor i hovedet hver gang han gav slip på brystet. Det gør jeg faktisk stadig, og han spiser alt for hurtigt og kløjs ofte i det, fordi han ikke kan følge med. Jeg er afhængig af sådan nogle klamme engangsammeindlæg, og hvis jeg glemmer at tage dem på, er mit tøj pludselig gennemblødt. Jeg var så bange for at få brystbetændelse, og måtte pumpe mælk ud hver dag de første mange uger, hvilket man også skal passe lidt på med, hvis produktionen ikke skal sættes op. Det er til gengæld ret fedt at have den mælk i fryseren senere hen, så ens mand kan tage over, og man selv kan komme ud og få et glas vin uden baby.”
Set i bakspejlet, er der så noget, du ville ønske, at du havde gjort anderledes?
”Jeg kan godt synes, vi har brugt alt for mange penge på barselshotel, ammekonsultationer, fødsels- og ammeforberedelse, osteopat og zoneterapi. For os har det dog været en god prioritering og investering, og vi har haft behov for at finde en løsning, hvis der har været noget, der generede Hektor, der ofte har haft noget med mavsen. Det er bare trist, at det ikke er et gratis tilbud til alle nybagte forældre.”
Hvad er det bedste din kæreste gjorde for dig i ugerne efter fødslen?
”Det gav mig så meget selvtillid, når min kæreste Nikola fortalte folk om fødslen, og hvor sej han syntes, jeg var. Det kunne jeg leve højt på i tiden efter, hvor man ellers føler sig virkelig skrøbelig og sårbar.”
Hvis din højgravide veninde bad dig om dit bedste råd til ugerne efter fødslen, hvad ville du så sige?
”Selvom det er svært, så husk på, at alt er små perioder. Man er hele tiden i en periode, hvor et eller andet fylder meeega meget, men pludselig er det gået over, og så har man næsten glemt det – og så er det blevet erstattet af noget nyt. Prøv til gengæld at nyde alle ’aldre’, for det går SÅ stærkt!”
Cathrine Widunok Wichmand, 30 år, indehaver af bloggen Rockpaperdresses.dk. Mor til Eddie på 11 måneder
Hvilken forestilling havde du om den første tid efter fødslen?
”Jeg havde pudsigt nok ikke skænket tiden efter fødslen så meget opmærksomhed, fordi mit fokus var på selve fødslen. Hvordan det ville føles, når den gik i gang, hvordan den ville gå, hvordan han ville se ud, osv. Jeg tror, det eneste, jeg sådan virkelig forberedte mig på, var amning. Det skulle bare fungere! Og jeg havde hørt så mange historier om, hvor svært det var. Heldigvis fungerede det bare fra dag ét, selvom vi var adskilte det første døgn – jeg varmede op med hospitalets brystpumpe, haha! Og nårh ja, så havde jeg lavet isbind, som jeg også havde hørt var rart. Jeg synes ikke rigtig, nogen havde fortalt hvor vanvittigt overvældende følelserne var, og hvor længe man blødte. Og den første tur på toilettet efter – lige før det var værre end fødslen selv! Måske var det meget godt, at ingen havde fortalt mig om det.”
Hvordan vil du beskrive tiden efter fødslen?
”Jeg var en stor pøl af følelser og græd hele tiden. Sådan var det faktisk i fire måneders tid for mig, ’græder du nu igen?’, ville min mand spørge. JA. Jeg græd over, hvor smuk han var. Hvor skræmt jeg var af ansvaret. Hvor farlig verden er. Hvordan han endelig efter så lang tid var landet hos os – han krævede et år i ICSI-behandling oven på al den tid, vi selv havde prøvet. Alt var bare blevet større med ham. Følelserne. Og mine bryster – wow! De var nærmest blå de første døgn. Heldigvis havde vi allerede før han landede, sagt til forældre og venner, at vi gerne ville være besøgsfri de første fjorten dage. De dage var vores til at lande i og nyde suset – dog ombestemte vi os dagen efter fødslen og skrev til vores forældre. De kom ræsende på 15 minutter, alle tre! Jeg tror ikke, jeg havde tænkt over, hvor meget de også havde behov for at møde deres lille barnebarn. Jeg ville bare så gerne skærme ham fra for mange indtryk og mennesker, der ville holde. Men jeg har lært, at det er næsten ligeså stort at blive bedsteforældre – også selvom vores var nummer tre i rækken af børnebørn.”
Set i bakspejlet, er der så noget, du ville ønske, at du havde gjort anderledes?
”Jeg synes faktisk, vi gjorde det rigtig godt. Jeg er stolt over, hvordan vi holdt på vores behov fremfor at imødegå andres. Det er bare så sårbar en tid, og alt er nyt. Især med den første. Jeg fødte dog 12 dage før termin, og det sker jo ikke så tit med den første. Jeg havde derfor nogle arbejdsdeadlines, der ikke rigtig kunne rykkes, og dagen efter min fødsel, måtte jeg sidde og arbejde på et indlæg, der skulle ud samme dag. Det skulle jeg have nægtet – men man er jo også sit ansvar bevidst som selvstændig. Jeg slår ikke mig selv i hovedet for det, men det var hårdt. Og der er stadig kunder og deadlines og dårlig timing. Det var uden tvivl mit rush af hormoner, der fik mig igennem og gjorde, jeg kunne.”
Hvad er det bedste din mand gjorde for dig i ugerne efter fødslen?
”Lavede kaffe til mig, haha! Nej, vi lavede faktisk rigtig hurtigt en rytme, hvor han skiftede bleerne natten igennem (de første måneder, hvor man skifter remo-røv hele tiden), så jeg kunne sove, når jeg endelig ikke ammede. Det var så dejligt! Jeg blev stadig forstyrret, men det betød bare noget, at jeg kunne døse videre. Han var en stjerne til det. Selv da han gik tilbage på arbejde efter de første 14 dage.”
Hvis din højgravide veninde bad dig om dit bedste råd til ugerne efter fødslen, hvad ville du så sige?
”Folk siger, ’sov når baby sover’. Jeg siger, lyt til din mavefornemmelse, den bliver kun stærkere, når man er mor. Dog kan man godt føle, andre prøver mere end før at overdøve, fordi de har gjort det hele før dig, men stå fast, hvis du kan og har mod. Overvej hvordan du gerne vil have besøg, inden du føder, og sig det højt til folk omkring dig. Du kan altid fortryde og skrive, KOM! Jeg arbejdede helt op til min fødsel, så fik ikke lige fyldt fryseren op med mad, men heldigvis kan du bede gæster om at tage noget mad med i stedet for alle de små babydimser, man egentlig ikke mangler. Og det med ’Nyyyd det! Tiden kommer aldrig igen!’ – det gav mig næsten angst, fordi jeg følte dagene forsvandt for øjnene af mig, og han bare voksede og voksede. Man kan ikke nyde i flere gear – du nyder nok (og det er også hårdt), men det er rigtig nok, hvad de siger: Det bliver kun vildere, sjovere og smukkere for hver dag. Der er masser af god tid i vente.”
Liv Winther, 43 år, Co-founder af To The Moon Honey
Mor til Liam på 11 år, Eddie på 2 år og bonusmor til Luka på 9 år.
Hvilken forestilling havde du om den første tid efter fødslen?
”Jeg havde ikke så mange forestillinger om den første tid. Jeg havde aborteret tre gange, inden det endelig lykkedes mig at forblive gravid i mere end 12 uger. Derfor var min graviditet præget af konstant angst for at miste. Jeg havde haft to kraftige blødninger i starten af min graviditet, og det gav mig en følelse af, at intet var sikkert, før barnet lå i mine arme. Jeg turde simpelthen ikke tro på, at han virkelig kom, og derfor havde jeg ikke gjort mig så mange tanker om, hvor mange besøg jeg kunne magte, og hvad jeg skulle stille op, hvis jeg fik lige så store problemer med amning, som med min første søn.”
Hvordan vil du beskrive tiden efter fødslen?
”Eddie blev født ved et planlagt kejsersnit, og vi var indlagt i to dage. Mens vi var indlagt suttede han flot, og mælken var ikke løbet til endnu, så det føltes som om, at det ville blive det letteste i verden at amme ham. Jeg havde voldsomme smerter i mit ar og var så hævet, at det så ud som om, jeg havde et haj-gab på maven. Jeg kunne ikke rejse mig i sengen eller skifte min søn. Men det, der står klarest i min hukommelse var, at jeg ikke kunne finde ro. Jeg forstod ikke, at han var kommet. Jeg kan huske, at min mand og jeg stod og kiggede ned på ham den første dag, hvor han lå på min hospitalsseng og sov. Min mand spurgte, om jeg kunne mærke, at han endelig var her. Det tror jeg ikke, at jeg svarede på. Jeg fortsatte bare med at stirre på ham. Vi havde ventet så længe, og jeg havde aborteret så mange gange. Nu var han her, men jeg forstod faktisk først, at det virkelig var ham, da der var gået over en uge. Vi havde en del besøgende på hospitalet, da min mand har en stor familie. Jeg tænkte ærligt talt mere på at ligge ned, og på hvornår jeg næste gang måtte få noget smertestillende, end noget som helst andet. De, der tror, at et kejsersnit er ’den lette løsning’, tager så grueligt fejl.”
Set i bakspejlet, er der så noget, du ville ønske, at du havde gjort anderledes?
”Da min mand og jeg sad med den tomme vugge og ventede på at få foretaget det planlagte kejsersnit på Herlev Hospital, tikkede der en sms ind på min telefon. Den var fra min mor og svigermor. De ventede med vores store børn nede ved modtagelsen. Tidsplanen på hospitalet var skredet en del timer, og vi havde ikke overvejet, at det ville ende med, at de store børn ville sidde håbefulde og klar på hospitalet, inden deres lillebror overhovedet var kommet ud. Det var helt vildt stressende for mig. Jeg ville for alt i verden ikke have, at vores to sammenbragte børn skulle føle sig udenfor, når deres lillebror kom. Men virkeligheden var, at jeg slet ikke var klar, da vi, en time efter Eddie var kommet ud, fik portøren til at ræse os ned til barselshotellet, hvor de ventede. Det var rørende at vise vores store børn deres lillebror, og de forstod nok bedre, at nu var han her, end jeg selv gjorde. Jeg var helt dopet på bedøvelse og slet ikke mig selv endnu. Det ville jeg planlægge anderledes, hvis jeg skulle gøre det igen.”
Hvad er det bedste din mand gjorde for dig i ugerne efter fødslen?
”Min mand er en selvskabsløve og han ville have elsket gæster fra morgen til aften de første to uger. Jeg havde store smerter, hver gang jeg ammede de første måneder. Det havde jeg også med min første søn, men det var endnu værre anden gang. Jeg kæmpede indædt mod smerten og den konstante, stenhårde, betændelseslignende tilstand i mine bryster. Eddie tog på som han skulle, så jeg vidste heldigvis, at han fik den mad, han skulle have, men hver gang jeg lagde ham til, kunne han de første minutter, ikke få suget sig ordentligt fast på mine stenhårde bryster. Min mand kørte i pendulfart på apoteket efter nye salver og remedier, og jeg græd og bed i et håndklæde ved hver amning. Efter 4 ugers tid, hvor jeg hele tiden afviste min bekymrede mand, og sagde at det nok snart skulle gå over, kom han en dag ud på badeværelset, mens blodet løb fra mine brystvorter og ned ad maven. Der sagde han, at enten skulle vi have hjælp eller så måtte jeg stoppe med at amme. Heldigvis er min mand en handlingensmand og morgenen efter havde han booket en ammeekspert fra Barselshotellet i Gentofte. De to jordemødre fra Barselshotellet hjalp os rigtig meget. Jeg havde fortsat smerter og problemer med at få Eddie til at tømme brystet korrekt, og mine bryster var stenhårde de første mange måneder. Men jeg var ikke mere alene om det, og det var den største gave han kunne give mig.
Hvis din højgravide veninde bad dig om dit bedste råd til ugerne efter fødslen, hvad ville du så sige?
”Du har lige født et barn. Derfor er det dig, der bestemmer. Læg dig under dynen med din baby. Lad din krop komme til hægterne, spis varm hjemmelavet mad og få styr på din amning. Snak måske allerede med din kæreste inden fødslen, om hvad du tror bliver vigtigt for dig de første uger. Det er vigtigt, at han forstår at ro giver gode betingelser for en velfungerende amning. Det er hans fornemmeste opgave at passe på jer, og derfor er det ham, der med et blink fra dig, skal takke nej til besøg eller sende eventuelle besøgende hjem, hvis du pludselig får brug for det.”
Anaïs Amdrup-Chamby, 31 år, arbejder med PR og som kreativ konsulent. Mor til Lilou på 20 måneder og gravid med termin i oktober.
Hvilken forestilling havde du om den første tid efter fødslen?
”Min mand og jeg flyttede tilbage til Danmark efter flere år i udlandet, da jeg var højgravid. Vi boede i en midlertidig lejlighed inde i byen uden vores møbler som blev fragtet fra USA i en container, så jeg var forberedt på at den første tid ville være lidt speciel og ikke ligeså hjemlig, som hvis vi var flyttet ind i en permanent bolig med vores egne møbler. Jeg havde en ide om, at jeg skulle slappe af og hygge mig med min datter og få besøg af venner og familie. Jeg tænkte ikke så meget over, om det ville være en udfordring at amme. Jeg troede egentlig, det var ret ligetil – det er så naturligt, og vi kvinder er jo skabt til det. Det viste sig at være sværere end som så, og Lilou tog ikke ordentligt fat. Først da hun var 10 uger, fandt vi ud af, at det skyldtes at hun var skæv i den ene side af nakken, på grund af den hurtige fødsel.”
Hvordan vil du beskrive dagene efter fødslen?
”Selve fødslen gik hurtigt og var ukompliceret, og fordi jeg fødte sent om aftenen, fik vi lov til at blive to nætter på Rigets barselshotel, som på det tidspunkt endnu ikke var lukket. Jeg var overrasket over mine smerter, og havde aldrig hørt om efterveer. Det kom som en ret stor forskrækkelse, og det gjorde ekstremt ondt, hver gang jeg ammede i de første døgn. Og jeg havde meget ondt forneden, og fik at vide af en jordemoder, at det var normalt eftersom fødslen var gået så hurtigt. Min mælk løb til samme dag, vi kom hjem, og vi begyndte så småt at få besøg af familie og venner. Jeg elsker at have gæster, men det kom bag på mig, hvor hårdt det tog på mig at være social. Jeg blev virkelig træt og fandt hurtigt ud af, at de bedste barselsbesøg var dem, der ikke varede mere end en time. Noget jeg selv forsøger at efterleve, når jeg kommer på barselsbesøg.
Set i bakspejlet, er der så noget, du ville ønske, at du havde gjort anderledes?
”Vi købte vores nuværende hus fire dage inden jeg fødte og overtog det en måned efter. Vi gik med det samme igang med renoveringen, så vi kunne flytte ind den efterfølgende måned. Der var mange beslutninger, som skulle tages i forhold til huset, samt daglige møder med håndværkere, som gjorde, at der ikke var så meget tid til afslapning derhjemme og fokus på amning i fred og ro, da jeg var meget på farten. Jeg ville gerne have været foruden en flytning i den første tid – og nu hvor jeg skal føde mit andet barn om en lille måned, er jeg meget opmærksom på, hvordan jeg griber den første tid an. Jeg har besluttet mig for at bruge de første 40 dage på at lære vores lille dreng at kende i rolige omgivelser hjemme uden for meget besøg, så vi kan finde vores egen nye rytme. Jeg skal bruge tiden på at hele, slappe af og spise nærende, varm og god mad. Jeg sletter mine sociale medie App’s for at være mere nærværende for de små. Samtidig skal Lilous hverdag fortsætte som den plejer, og heldigvis er vi omgivet af familie, som bor tæt på os, og kan hjælpe med at passe Lilou.”
Set i bakspejlet, er der noget du ville ønske, at du havde gjort anderledes?
”Da vi fik besøg af vores sundhedsplejerske for første gang, gjorde hun os opmærksomme på, at Lilou havde gulsot. Det var vi ikke blevet informeret om på barselshotellet. I de efterfølgende uger blev hun mere gul, og da Lilous bilirubin tal var alt for højt, blev vi indlagt. Lægerne var bange for, at Lilou havde en leversygdom, og hun skulle igennem en masse prøver, hun blev scannet og fik medicin. Det var hjerteskærende at opleve sin lille baby gennemgå alt det og hun havde efterfølgende forstoppelse i en lang periode på grund af medicinen. Hun havde kun afføring helt ned til 1-2 gange om måneden. Det var først, da vi startede med at give Lilou sveske- og dadelgrød, da hun var 4,5 måned, at hendes system begyndte at virke igen. Heldigvis gik det i sig selv, og hendes gulsot forsvandt, men det var hårdt at være så bange for, at hun potentielt kunne være rigtig syg. Jeg ville ønske, at jeg var gået til en ammespecialist og til kranio sakral terapi med min datter tidligere. Det gør jeg næste gang.”
Hvad er det bedste din mand gjorde for dig i ugerne efter fødslen?
”I de første 14 dage efter fødslen tog min mand over med alt derhjemme. Han købte ind, lavede mad, vaskede og ryddede op, så det eneste jeg skulle fokusere på, var Lilou. Hver dag spurgte han, hvad jeg havde lyst til at spise, og lavede det, jeg ønskede – det var total luksus, og noget jeg glæder mig til igen om lidt. Selvom han var tilbage på arbejde efter to uger, kom han hjem til os med frokost og kaffe i løbet af dagen, da hans kontor lå lige ved siden af vores lejlighed. Det var så rart at vide, han bare kunne komme hjem, hvis der var det mindste.”
Hvis din højgravide veninde bad dig om dit bedste råd til ugerne efter fødslen, hvad ville du så sige?
”Hvis du har mulighed for at fylde fryseren og køleskabet op med hjemmelavet mad, og sørge for at have din yndlingsmad i køkkenet, er det en stor fordel. Bed familie og venner om hjælp – en af de største gaver jeg fik den første tid, var fra min mor, som kom med hjemmelavede supper, gryderetter og desserter. Køb noget lækkert og behageligt til dig selv såsom et sæt nattøj eller en badekåbe. Har selv købt en badekåbe fra On Cloud Nine til min barsel.”
Neel Rønholt, 35 år, skuespiller og aktuel i Vild med dans 2019 Mor til Ellen på 5 år og Franka på 1,5 år.
Hvilken forestilling havde du om den første tid efter fødslen – med dit første barn?
”Inden jeg fødte vores første datter havde min mand og jeg talt om, at vi kun skulle sige ja til gæster, hvis vi kunne overskue det. Og det var vi ret gode til at overholde. Tiden stod bare stille i de første uger, og vi havde en helt fantastisk boble. Det, der kom mest bag på mig, var de fysiske ting. Jeg kunne jo ikke komme op af sofaen eller sidde ned. Det var der faktisk ingen, der havde fortalt mig. Det siger måske sig selv, når nu man lige har presset en baby ud, men det kom stadig som en stor overraskelse for mig, hvor ondt jeg havde, og hvor besværet jeg var i ugerne efter fødslen. Amning var ikke noget, jeg havde tænkt kunne blive en særlig stor udfordring. Jeg var meget mere fokuseret på fødslen og var nok af den overbevisning, at hvis jeg kunne klare dét, så kunne jeg vel klare alt andet også. Men med min første datter var det ret svært. Hun var ikke så stor, da hun blev født, så vi var meget fokuseret på hendes vægt og måtte vække hende, så hun kunne spise. Det var svært at vurdere, hvor meget mad hun fik, og det fyldte alt, om hun fik nok mad. Senere fandt jeg ud af, at hun bare var vildt hurtig til at tømme brystet.”
Hvordan vil du beskrive dagene efter fødslen?
”Da jeg havde født anden gang, var min store datter, Ellen, hos mine forældre. De kom ud på hospitalet, da jeg havde født og så tog mine forældre hende med hjem igen. Ellen fik en storesøstergave, og vi fejrede, at hun var blevet storesøster. Et par dage efter blev Ellen så syg, at hun ikke kunne komme i børnehave. Hun havde 40 i feber, og ville kun have sin mor. Det var rigtig hårdt, for det var kun få dage efter jeg havde født. Når jeg tænker tilbage, gad jeg godt at den tid havde set anderledes ud, men omstændighederne var bare sindssygt uheldige.”
Set i bakspejlet, er der så noget, du ville ønske, at du havde gjort anderledes?
”Jeg ville gerne have været bedre til at give mig selv lov til, at det var ok, at det var anderledes anden gang. Det er godt at have erfaringen fra første gang, men man kan også hurtigt begynde at sammenligne. Hvis jeg havde en time med min anden datter, hvor vi bare lå, kunne jeg blive mindet om, at sådan lå jeg jo hele tiden med Ellen, min første datter. Med min første var der noget naturligt over at have al tid i verden til den nyfødte. Når man har en i forvejen, har man ikke al tid i verden til at elske den nye – jeg var ikke mindre forelsket anden gang, men der var bare ikke den samme tid til at dyrke det.”
Hvad er det bedste din mand gjorde for dig i ugerne efter fødslen?
”Efter min første fødsel var det totalt hedebølge, og der lavede min mand milkshakes til mig. Det var så lækkert, og han vartede mig bare op. Anden gang betød det meget, at han tog vores store pige og lavede nogle hyggelige ting med hende. Det var dejligt, at jeg kunne mærke, at de havde det sjovt og hyggede sig, så jeg ikke skulle have dårlig samvittighed. De har fået et endnu stærkere forhold, siden vi har fået et til barn.”
Hvis din højgravide veninde bad dig om dit bedste råd til ugerne efter fødslen, hvad ville du så sige?
”Til en andengangsmor ville jeg sige, at det er ok ikke at føle sig som verdensmester i at være mor, selvom det er anden gang. Det er en anden baby end den første, der er mange ting, man har glemt, nye udfordringer og så er man også selv en anden person, end man var, da man blev mor for første gang. Jeg fik selv et godt råd, inden jeg fødte min anden datter, som jeg var rigtig glad for. Det lød, at jeg ikke skulle sidde med den nyfødte baby i armene da Ellen skulle møde sin lillesøster for første gang – det kunne hurtigt virke lidt voldsomt, ikke mindst fordi man også ser kvæstet ud efter en fødsel, men at mor sidder der med den nye baby i armene kan være overvældende for den store. Derfor sad min mand, Jens, med lillesøster og det blev en rigtig fin stund, da de mødte hinanden første gang.”
Tekst Bea Fagerholt Foto Privat
HVORFOR 40 DAGE?
Efterfødselsperioden, også kaldet, post partum er de første 40 dage efter en fødsel. Man siger, det tager 6 uger at hele efter fødslen og at oparbejde en rutine med den lille ny.
Din kommentar
For en førstegangsmor med terminsdag i går var dette helt perfekt læsning! Tak ❤️
De bedste råd. Jeg skal føde til december. Tak!