Caroline Corinth – Om at være gravid og mangle sin mor

Da Caroline Corinth mistede sin mor for 10 måneder siden, blev hendes store drøm om et barn forstærket. Her fortæller hun om, hvordan graviditeten var god timing, om at savne sin mor på forhånd, og om at skulle genopfinde sig selv med store bryster.

Hvordan fandt du ud af, at du var gravid?

“Jeg stoppede med prævention i begyndelsen af 2019, da min mor blev syg. Jeg tænkte, at jeg ville i gang, hvis nu min mor ikke blev 100 år. Tidligere havde jeg tænkt, at vi sagtens lige kunne vente et par år. Det tænker mange sikkert, for der er jo aldrig et godt tidspunkt at få børn. Men da min mor fik kræft, fik det en ekstra dimension. Og så skete der bare ingenting i et helt år. Jeg blev ikke gravid.

Min mor døde af sin sygdom i februar. Efter hendes død fik jeg endnu mere lyst til at få et barn. Jeg er enebarn. Og selvom jeg har en stor familie, er hele min gren af familien jo bare mig. Jeg er den sidste, der stadig står. Derfor tror jeg, at behovet for at skabe noget selv blev større. Men der var jo gået et helt år uden prævention, og jeg var ikke blevet gravid, så jeg tænkte, at det nok var lidt svært for os.

Men to måneder efter stod jeg alene i hendes lejlighed med en graviditetstest, der viste to streger. Det var den dag, hvor jeg skulle have min menstruation, og der var intet, der indikerede, at jeg var gravid. Jeg tog bare en test, som jeg fandt tilfældigt. Jeg kunne slet ikke forstå, at den var positiv. Jeg ringede til Simon med det samme. Kort tid efter sendte han helt glad et billede af sig selv på cykel med tre ekstra tests i forlommen. Derefter fulgte et par uger, hvor jeg testede hver dag. Jeg kunne ikke forlige mig med tanken, selvom jeg havde gået og ventet på det i et helt år. Også fordi jeg ikke kunne mærke noget.

Jeg tror på, at min krop var på overarbejde i den periode, hvor min mor var syg, og at det var medvirkende til, at jeg ikke blev gravid. Jeg ved heller ikke, hvad jeg havde gjort, hvis jeg var blevet gravid i det år, hvor hun var syg. Der var ikke plads eller ro til det. Det ville også have været ubærligt at skulle fortælle hende, at jeg var gravid og samtidig vide, at hun ikke ville overleve det. Det havde jeg ikke kunnet rumme. På den måde var timingen rigtig god.”

Læs også

Mor til en baby med kolik

Hvordan vil du beskrive din graviditet?

“Min graviditet har været ret nem. Fra starten af uge 7 til uge 18 var jeg dog plaget af en voldsom kvalme. Når jeg gik tur med min hund, Kaj, kastede jeg op fire gange. Bare jeg anstrengte mig en smule, kastede jeg op. Selv det at tale i telefon kunne være for meget. Det blev nærmest depressivt for mig. Hver morgen vidste jeg bare, at jeg stod op til endnu en dag, hvor jeg ikke kunne noget. Jeg spiste hver 20. minut for at dulme det lidt, men meget af det røg op alligevel. Jeg nåede faktisk dertil, hvor jeg tænkte, at det her gør jeg ALDRIG igen. Men nu tænker jeg sjovt nok, at jeg skal have 4

Fire børn, og at graviditeten har været nem. Man glemmer åbenbart, ligeså snart man har det godt igen. For jeg har haft det helt perfekt siden uge 18.”

Hvordan har du det med din gravide krop?

“Jeg vil faktisk sige, at jeg har været plaget af store bryster, ha ha. Jeg har altid været vant til små bryster, og der lå åbenbart meget identitet i dem. Så jeg har lige skullet genopfinde mig selv og finde ud af, hvordan jeg klæder mig. Jo mere maven vokser, desto mere passer det hele også sammen. Og de er jo også flotte. Nu er der til gengæld kommet lidt strækmærker på dem. 

Men ellers har jeg det ret dejligt med min gravide krop, og jeg hviler i, hvordan den ser ud. Det er forfriskende at flytte fokus et andet sted hen, når man som mig i så mange år har arbejdet med sin krop på en lidt overfladisk måde. At se kroppen forandre sig med et andet formål. Jeg har spist, hvad jeg ville uden at tænke over det, og det har jeg altså ikke gjort, siden jeg startede med at arbejde som model. Men min krop har også styret det fint for mig og fundet en balance. Jeg har for eksempel ikke haft plads til at spise fem croissanter på én gang.”

Hvad savner du mest under din graviditet? 

“Min mor. Jeg har savnet hendes råd og sparring – alt det, jeg forestiller mig, at jeg ville have brugt hende til. Jeg savner at dele det hele med hende. Og jeg savner hende også meget på forskud, i forhold til når han først er født, og hun skulle have været en del af hans liv. Men jeg er heldig, at jeg har min mormor og morfar. Min mormor kan gøre meget af det, som min mor ellers ville have gjort.

Hele graviditeten har været et stort mismatch af mange nye følelser. Det er lidt bittersweet at sidde i dag uden min mor, men med en stor mave. Det får sorgen til at vise nye ansigter, men det tror jeg, den kommer til at gøre resten af mit liv. 

Det er svært at skelne mellem sorgproces og graviditet. Hun er stadigvæk så tæt på. Jeg har arvet noget sengetøj fra hende, som stadig dufter af hende. Der er noget sanseligt i det, som man nok glemmer med tiden. Men det at mangle sin mor, og selv skulle være mor er hårdt, og det ville det også være om fem år, tror jeg.

Jeg har snakket meget med min jordemoder om, hvad der kan ramme mig, når han kommer. Jeg tror, det kan blive meget overvældende og meget ensomt. Men hele det forgangne år har også lært mig, at der helt naturligt popper andre op, som ikke kan lade være med at være der for én, når man mister. Så jeg skal nok blive grebet. Jeg har det bare lidt som om, at jeg lige om lidt bliver ramt af noget, jeg ikke har nogen anelse om. Men det kan mange førstegangsgravide nok genkende.” 

Hvilke overvejelser har du gjort dig med kost og tilskud under din graviditet?

“Hver dag spiser jeg en Multivitamin gravidpille fra Solaray, og så spiser jeg ekstra magnesium, jern og fiskeolie. Jeg er blevet meget glad for hvid mad, der ikke udfordrer smagssansen for meget, for eksempel en sandwich eller andet børnemad. Jeg har ikke kunnet holde grøntsager ud. Jeg spiser generelt, hvad jeg har lyst til. I starten var jeg vild med ostemadder, og jeg havde også en periode, hvor jeg spiste mange danske æbler, men jeg har ikke haft nogle deciderede cravings.”

Har dine skønhedsrutiner ændret sig under din graviditet?

“Jeg bruger ikke længere parfume og bodylotion med parfume på huden. I stedet har jeg brugt en fed creme fra Locobase, og den har jeg også tit smurt i ansigtet. Da jeg fik de første strækmærker på brysterne, købte jeg BioOil, som jeg også smører på maven. Men ellers har jeg nok været lidt laissez-faire.

Hvis jeg skal ud – og det er sjældent i disse tider – bruger jeg Bobby Brown foundation stick og reder mine bryn med en brow fra Glossier. Jeg har for første gang fået et lashlift, men ellers har jeg normalt brugt vippebukker. Under graviditeten har jeg også fået farvet håret en enkelt gang hos Gunbritt. Jeg forsøger kun at vaske hår to gange om ugen. Når det begynder at trænge, putter jeg Olaplex i og sover med det og lader det tørre ind, så ser håret ikke så fedtet ud. Jeg lader det sidde i to dage, før jeg vasker det ud.”

Hvordan vil du beskrive din personlige stil?

“Jeg har det faktisk sådan, at jeg ikke har en stil. I forbindelse med mit arbejde som model har jeg været meget sammen med mange smartklædte mennesker, og jeg besluttede mig meget tidligt for, at jeg ikke skulle prøve på at være smart. Jeg har aldrig været modig i forhold til påklædning og har nok altid mest været en T-shirt- og jeans-pige. Jeg kan godt lide at holde det simpelt, og så kan man gøre det lidt lækkert med nogle smykker.”

Hvad var det første stykke graviditetstøj du købte?

“Jeg holder stædigt fast i ikke at købe graviditetstøj. Jeg har købt to lange Mads Nørgaard-bluser, som er ret dejlige. Men jeg har også altid været glad for store T-shirts og skjorter, som jeg også har kunnet passe under graviditeten. Mine yndlingsbukser har været nogle vide, sorte Alexander Wang garbadinebukser, som jeg købte i 2012. Her under corona har jeg også tit bare mit hundeluftertøj på hele dagen, som er joggingbukser og en strik.”

Hvilke sko har du været mest glad for?

”New Balance 990! Jeg har dem stort set på hver dag. De er de bedste sko i verden. Jeg tror aldrig, jeg bliver træt af dem.”

Dyrker du motion under din graviditet?

“Det har ikke føltes rart at løbe en tur med de dér kæmpe bryster. Og jeg nåede faktisk at være til reformer i Powerhouse tre gange. Men ærligt talt tror jeg ikke, jeg har gidet at træne. Jeg går 10 km om dagen med Kaj, og det holder mig lidt i gang. Og så har jeg også planer om at starte til gravidyoga sammen med min veninde, som har termin dagen efter mig.” 

Hvordan har du forberedt dig på fødslen?

“Jeg har tilmeldt mig Mamaprofylax fødselsforberedelse. Det foregår over tre gange, og Simon skal med alle tre gange. Derudover har jeg set en dokumentarserie på DR fra 2012 “Hjælp, vi skal føde”, hvor man kommer helt tæt på nogle forskellige par op til og under fødslen. Den serie er SÅ fed, og jeg kan virkelig anbefale alle at se den. Jeg er også begyndt at følge nogle fødselsinstagramsider som @stagesofpregnancy og også @evarosebirth, som er en norsk fotograf, der rejser rundt og tager billeder af fødende i hele verden. Det er nogle vilde billeder, og jeg lapper det i mig.

Det er også ret genialt, at vores lejer på 2. sal i huset er jordemoder. Hun tog mig med ud på fødselsgangen på Hvidovre, hvor jeg fik en rundvisning, og jeg kan altid spørge hende til råds. Jeg skal føde på Rigshospitalet, og de tilbyder to videoer online, som vi også vil se. Én omkring fødslen og én omkring amning.”

Har du gjort dig nogle tanker om den første tid efter fødslen?

“Man må ikke få besøgende på hospitalet på grund af corona, og det er jeg lidt glad for. Jeg er ret fokuseret på, at amningen skal op at køre, så jeg vil have så lidt besøg som muligt i starten. Vi har talt om at tage i sommerhus de første to uger. Jeg kan forestille mig, at man ret hurtigt kan blive kørt helt ned, og jeg skal huske at være opmærksom på, hvordan jeg selv har det.

Fordi min mor lige var død, da jeg blev gravid, foreslog min jordemoder mig, at jeg blev tilknyttet en gruppe for særligt sårbare gravide. Det indebar, at man fik nogle ekstra samtaler og muligheden for at blive tre nætter på hospitalet, når man har født. Og det takkede jeg ja til. Hvem vil ikke gerne have lidt flere dage på hospitalet? Men de har åbenbart strammet kriterierne for, hvornår man kan være med i den gruppe. Nu skal man vist have haft en psykisk diagnose, så det kunne jeg ikke være med i alligevel. Min jordemoder har dog tilbudt ekstra samtaler, men jeg har endnu ikke haft brug for det. Jeg tænker hele tiden, om det mon rammer mig, når han bliver født. Jeg ville hellere have mere opmærksomhed på mig i tiden efter, men det kan også være, at man skal lade være med sygeliggøre sig selv, inden man overhovedet er syg.

Jeg tænker også meget på vores hund, Kaj, og hvordan man bedst muligt får en baby ind i familien, når man har en halvstor hund i forvejen. Det er virkelig noget, jeg googler meget og forsøger at sætte mig ind i. Men jeg glæder mig meget til at se, hvordan Kaj bliver over for ham, og jeg tror på, at det bliver rigtigt godt. Det ville virkelig være en sorg, hvis vi skulle af med ham.”

Tekst Julie Teglhus Foto Liv Winther