Caroline Corinth “Sidste år havde du din mor, og næste år har du din søn.”

Vi har talt med 5 kvinder om, hvad julen betyder for dem i år, om at føle stik i hjertet i december, juletraditioner og næstekærlighed.

Hvad betyder december for dig?

“Et opgør med alt, hvad jeg tidligere har forbundet december og jul med. Både på grund af Covid-19, men også fordi jeg mistede min mor i februar. Det bliver første jul uden hende. Hun gjorde sig altid umage med alt, og juletraditioner var ikke en undtagelse. Jeg har derfor trukket mig lidt fra hele juleriet i år – overskuddet har ikke været der. En af min mors gode veninder sagde til mig, at denne jul bliver sær og enestående: “Sidste år havde du din mor, og næste år har du din søn. Julen i år er en mellemstation”. Det har hjulpet mig en del at tænke på det sådan. Når det er sagt, er december også lig med hygge og lys i en ellers lidt mørk tid. Jeg nyder at bruge tid på mine nære venner og familie, mens jeg stadig har energi til det, og maven ikke fylder det hele.”

Vi samler ind til Røde Kors Julehjælp, der hjælper udsatte børnefamilier. Du kan støtte vores indsamling med 100 kr. ved at skrive MOON til 1290 eller med MobilePay til 735183. Læs mere om indsamlingen her

Hvem skal du holde jul med i år?

“Jeg er skilsmissebarn, og vi har altid kørt en helt fast turnus, hvor jeg skiftevis holder med min mors side og fars side. Den ordning er mine onkler og fastre med i, så jeg har altid kunne holde jul eller 2. juledag med alle fætre og kusiner. I år er jeg med min mors familie, og min kæreste er inviteret med. Det er første gang i de 7 år, vi har været kærester, at vi skal holde jul sammen. Meget spændende. Men det er også første skridt i en retning, hvor det mønster, jeg kender, bliver brudt og nye mønstre skal til, hvor der også skal være plads til en svigerfamilie. Det bliver mærkeligt, men helt sikkert også dejligt.”

Podcast

Vores panel snakker om at blive mor når man har mistet sin mor

Har du gjort dig nogle tanker om, at du næste jul har et lille barn og er blevet mor – er der nogle traditioner du glæder dig til at give videre til dine børn?

“Det betyder meget for mig, at give de traditioner og den glæde min mor havde for jul videre til min søn. Min mor lavede snefnug af små vatbolde, hun trak på en sytråd og hang op i mit vindue i dagene op til den 1. december. Vi byggede nisselandskab, som min oldefar har lavet, i min vindueskarm, og det samme nisselandskab skal op på min søns værelse – når han bliver stor nok til at forstå det. Desuden skal han lære at spise min morfars stegte sild, flæskestegssandwich fra Meyers, når vi er i juletivoli, og honningkager. Honningkager fik jeg altid i min julekalender.

Så skal jeg have skabt en juletradition, hvor vi mindes min mor. Jeg tror, det bliver at tage ud ved hendes yndlingsbadested i Taarbæk og tænde en form for lysfontæne. Vi skal lyse for mormor. Og så vil jeg gøre, hvad jeg kan for at lære ham, at glæden ved at give ofte er større, end ved at få.”

Hvordan var det at holde jul i din familie, da du var barn?

“Vidunderligt. Jeg er enebarn, men har fætre og kusiner, som jeg altid har været tæt med. Hos min mormor og morfar har alle jule lignet hinanden. De dækker op med sølvbestik og stofservietter. Der er kræset om maden, og alle har pænt tøj på. Hos min far holdt vi det hjemme hos ham, min farmor og farfar, der bor i Berlin, kommer op, og min farmor, der var klaverlærerinde på konservatoriet, spiller klaver, mens alle os andre synger og danser om juletræet.”

Læs også

Charlotte Jagd Engberg – “Hjertet vokser med hvert barn man får”

Hvornår mærkede du sidst et stik i hjertet ved tanken om julen?

“Jeg mærker et stik dagligt, for hver dag er fyldt med sorg og savn, og det er ikke blevet mindre, siden december startede. Jeg kan blive frygtelig frustreret over, at sygdom og død lige skulle ramme mig og min mor. Det kan fremkalde følelser som vrede, jalousi og magtesløshed – især her i december. Men jeg øver mig i at møde verden med åbenhed og blødhed i stedet for det modsatte.

Jeg er taknemmelig for alt det, min mor har fyldt på mig, og den taknemmelighed mærker jeg sammen med sorgen. Samtidig mærker jeg også forventningens glæde ved, at hele verden ændrer sig igen, når jeg til februar bliver mor. Det er en mærkelig tid, hvor jeg enten kigger bagud med taknemmelighed, sørger, bander og svovler over, at min mor ikke er her nu, eller ser fremad mod en verden jeg slet ikke kender, men som jeg ved bliver fyldt med en ny kærlighed og mening.”

Har du et julebudskab?

“Gå til julen med rummelighed og åbenhed.”