Hvorfor er probiotika vigtigt, og bør du give dit barn probiotikatilskud?

Vidste du, at dit barns tarmflora udvikles de første 3 år af barnets liv, og at større søskende og husdyr kan være med til at give dit barn en sund tarmflora? Journalist og forfatter til bogen Probiotika, Helle Forum, gør os klogere på, hvad probiotika betyder for vores sundhed, og om man bør give sit barn probiotikatilskud.

”Probiotika kan defineres som ”levende bakterier, der anses for sunde, når de findes i organismen – og sundhedsfremmende, når de tilføres udefra i passende mængder”. Ordet ’probiotika’ kommer fra græsk og betyder ’for livet’. Vi mennesker har længe kendt til probiotika – også før vi vidste, hvad det var. En berømt historie er, at nobelprismodtageren Ilja Metjnikov i begyndelsen af 1900-tallet fandt ud af, at nogle bulgarske bønder levede særligt længe – og de spiste syrnede mælkeprodukter hver dag. Han tilskrev deres gode helbred netop dette. Og det havde han ret i.” Probiotika har dog de seneste 40-50 år fået stærkt fornyet fokus og masser af nye produkter, efter vi begyndte at få ny opmærksomhed på yoghurt og ”genlærte”, at syrnet mælk kan noget vældig nyttigt for fordøjelse og tarmsystem.

Hvad er probiotika og mælkesyrebakterier?

”Når vi taler om probiotika, handler det normalt om mælkesyrebakterier, primært Lactobacillus og Bifido, men fx nogle få gærarter hører også til probiotika. Mælkesyre har en pH på omkring 4,5. Det er ret surt – og for surt for dårlige bakterier at leve i. Vi har fra naturens side masser af mælkesyrebakterier både i vores tarm og på vores hud. Probiotika er levende (defineret sådan af WHO, verdenssundhedsorganisationen). Det er det også altid, når vi indtager probiotika via mad, drikke og kosttilskud. Det er KUN kosmetikbranchen, der – desværre – har taget sig den frihed at kalde noget probiotisk, også selv om det ikke indeholder levende bakterier. ”Død probiotik” findes ikke. Probiotiske bakterier skal være levende bakterier, fordi det er de stoffer (metabolitter), bakterierne producerer via deres stofskifte, der gør dem så gode for os. Det nye, danske mærke ”Bak Probiotic Skincare” er et godt eksempel på de spændende muligheder, der er ved brug af probiotika i hudplejen. Deres særlige mælkesyrebakterie hæmmer væksten af gul stafylokok, der står bag hudtilstande som eksem, cellulitis, rosacea og skægpest. Og også børnesår – ligesom deres særlige ”Oil for Mothers” er god til forebyggelse af brystbetændelse hos den ammende mor – og til forebyggelse af rød numse hos barnet!”

Kan man få nok probiotika igennem sin daglige kost?

”Hvis man af en eller anden grund er svækket eller måske har fået penicillin, kan det være en god ting med kosttilskud. Men jeg mener, at kosten altid er vigtigst, fordi kosten er dine tarmbakteriers vigtigste udgangspunkt. Hvis du supplerer med tilskud, vil det kun virke i den periode, du tager det. Så det er ikke sådan, at man kan tænke ”nu tager jeg en pakke mælkesyretabletter i en måned eller to, og så er mine tarmbakterier oppe at køre optimalt”. Og jeg tror slet ikke på, at det nytter noget som helst med et tilskud, hvis man ikke i forvejen lever ordentligt. Så kombi’en af cola, hvidt brød og mælkesyrebakterier – den køber jeg ikke! Der er også meget ’pop’ inden for kosttilskud – probiotik er blevet ’det nye sort’, og ikke alle tilskud er lige seriøse eller informerer lige relevant og kvalificeret. Derfor er der virkelig god grund til sætte sig lidt mere ind i stoffet selv og ikke bare tro på de nemme løsninger. Ikke at det vil skade at tage mælkesyrebakterier, men man kan hurtigt købe sig fattig på noget, man måske slet ikke har brug for – eller som ikke får de rette betingelser for at virke, fordi man i øvrigt spiser uhensigtsmæssigt.”

Hvilke madvarer indeholder flest mælkesyrebakterier?

”Der er flest mælkesyrebakterier i fermenterede madvarer såsom yoghurt, kefir, sauerkraut og kimchi. Men mindst lige så vigtigt – og efter min mening vigtigere – er det at spise præbiotisk, altså kostfibre. Det er de grove fibre, der er næring for de vigtige og gode bakterier i tyktarmen. At spise præbiotisk vil sige at spise masser af grove grøntsager, især alle kåltyperne, men også løg, hvidløg, porrer, artiskokker, asparges, jordskokker samt bønner,  linser og fuldkorn.

Hvor hurtigt virker mælkesyrebakterier?

 ”Hvis man mener, man har behov for ekstra mælkesyrebakterier, må man regne med, at de virker, mens man tager dem – når man holder op, vil effekten klinge af, formodentlig i løbet af nogle dage/uger.”

Der findes forskellige typer mælkesyrebakterier. Hvad skal man gå efter?

”Generelt vil jeg altid råde til, at man går efter et med så mange forskellige bakteriestammer som muligt. Nogle har kun 1, 2 eller 3 – andre 10-15.”

Hvorfor oplever så mange problemer med tarmene?

”Det er – meget forenklet – vores vestlige livsstil. Vi lever af for dårlig kost – den er alt for ensidig, og vi spiser alt for meget behandlet/færdiglavet mad i stedet for at købe friske råvarer og lave maden fra bunden. Vi skal prøve at leve meget mere alsidigt, spise en masse forskellige ting og få så mange forskellige grøntsager som muligt. Og så bevæger vi os også for lidt – motion er faktisk også vigtigt for tarmenes bakterieliv. Penicillin/antibiotika er også en stor synder.”

Læs også

Mig og mit immunforsvar: Ernæringsterapeut Louise Bruun

Børn og mælkesyrebakterier

Man siger, at tarmfloraen bliver udviklet de første 4 år af et barns liv. Hvad er de vigtigste elementer for en sund tarmflora? Hvad kan man gøre for sit barn?

”Det er faktisk de første 3 år. De bedste forudsætninger er 1) vaginal fødsel, 2) god amning, 3) at barnet op gennem de første 3 år bliver udsat for en alsidig bakteriepåvirkning. Større søskende er supergodt, det er en hund også, og så skal små børn ud og lege i naturen. Og meget vigtigt: de skal IKKE have penicillin de første 3 år af deres liv, hvis det overhovedet kan undgås, fordi mikrobiomet ikke er færdigudviklet. Så hals- og mellemørebetændelser, der normalt vil gå over af sig selv, skal faktisk ikke have antiobiotika. Ørebørn kan fx i stedet have glæde af særlige mælkesyrebakterier! Der er dokumentation for, at det kan nedsætte risikoen for igen at blive syg med 80%. Når et alsidigt mikrobiom (en alsidig bakteriesammensætning) er vigtig, er det, fordi mikrobiomet er tæt forbundet med vores immunforsvar – jo mere alsidigt mikrobiom, jo mere alsidigt immunforsvar, og jo bedre er vores børn rustet til at stå imod alt fra allergi til sygdom.”

Skal jeg give mit barn mælkesyrebakterier?

”Jeg mener ikke, du skal tænke i at give dit barn mælkesyrebakterier, med mindre der er/har været sygdom på spil (fx penicillin). Du skal bare sørge for, at dit barn får en god og alsidig kost, og at dit barn lærer at spise alle mulige gode ting, efterhånden som amningen ophører.”

Vi ser flere og flere tilskud til babyer og små børn, som indeholder mælkesyrerbakterier. Hvad siger den seneste forskning?

”Hele problemet på dette område er, at meget af det, vi ved, stammer fra ny forskning, og derfor er der få entydige resultater. Ifølge en professor i mikrobiologi fra Københavns Universitet vil det fx give god mening at forsøge sig med probiotika til kolikbørn – men det er endnu ikke dokumenteret forskning. Vi ved, at amning er utrolig vigtig for tilførsel af probiotiske bakterier. Så hvis man ikke kan amme, men må bruge modermælkserstatning, er der – desværre – med sikkerhed en masse vigtige ting og sager, som barnet ikke får – og dermed får barnet ikke ’startet sit mikrobiom op’ ordentligt. Stod jeg i dag med et barn, som jeg var nødt til at give modermælkserstatning (som jo også sagtens kan være tilsat probiotika), ville jeg helt sikkert nøje undersøge markedet for særlig probiotika til spædbørn. Ikke med forventning om, at det vil være en fuldgyldig erstatning, men som et forsøg på at mindske tabet. Igen: den daglige kost – her amning – vil altid være det vigtigste. Ammer man, er det helt sikkert ikke nødvendigt med tilskud.”

Kan man allerede gøre noget for sin tarmflora under graviditeten, og har det betydning for barnet?

”Mit svar må være, at det altid vil være godt at gøre noget for sit mikrobiom, og da selvfølgelig særligt når man er gravid og skal lave et barn. Men barnet fødes ikke med et mikrobiom. Det kommer dels via den vaginale fødsel, dels via amning, senere kosten og så alle de øvrige bakterielle påvirkninger, det lille barn møder. Først fra omkring 3-års alderen er barnets mikrobiom færdigudviklet og vil i store træk følge barnet resten af livet.”

Kan man booste sin brystmælk ved at spise mælkesyrebaktier?

”Brystmælk er smækfyldt med gode, probiotiske bakterier, som kan slå sig ned og leve i barnets tarme. Jeg har ikke mødt forskning, der viser, at brystmælk kan blive ’bedre’. Jeg tror, man skal leve sundt – igen: ikke mindst spise masser af grove fibre

– og så stole på, at naturen har hundrede tusinder års erfaring på det her område. Den ved, hvad den gør. Og så skal man være kanonglad, hvis man kan amme. Brystmælk er bare det bedste, man kan give sit lille barn.”

Læs også

Mig og mit immunforsvar: Moe Brandi

Tekst & foto Liv Winther