To_the_moon_honey_The_experts_Sommer_varme_vand_væskeindtag_børn_Væske_insta_Liv_Winther_bea_fagerholt_

Varmen er over os!

I sommervarmen kan det være en udfordring at få både mad og væske i de små. Men hvor meget bør de egentlig drikke, og hvad stiller man op, når appetitten daler? Vi har bedt Kirsten Mikkelsen Ravnbøl, specialist i mad og ernæring til børn, og læge Clara Ricard om at gøre os klogere på væske og mad til de små.

 

Varmen kan nemt påvirke vores børns appetit og madrutiner, men bør man være bekymret for om ens barn får nok at spise, når det er varmt – det mener Kirsten Mikkelsen Ravnbøl, specialist i mad og ernæring til børn, ikke man behøver at være, men hun råder dog stadig forældre til at være opmærksomme på, om der kommer nok indenbords, ”…appetit og lyst til mad svinger hos os alle året rundt, også hos børn – det er helt normalt. Nogle dage spiser vi mere end andre dage, og når vi blot i løbet af en 14 dages periode indtager mange forskellige fødevarer, så vores kroppe får varieret mad, er alt fint. Men når der om sommeren kommer en varmebølge ind over os som nu, er det godt at være opmærksom på at vores små børn også får nok at spise udover vand og mælk.”

Dit barn taber væske hele tiden

Kroppen har et dagligt væsketab, både via lunger, luftveje og hudceller – det kaldes også ‘det usynlige væsketab’. Dertil kommer den almindelige svedproduktion, afføring og selvfølgelig væsketab via nyrerne i form af urin. Kroppen er sådan indrettet, at lunger, luftveje og hudceller genopretter sit væsketab via forbrændingsvand fra madens forskellige energigivende stoffer. Mave- tarmkanalen genopretter sit væsketab fra fødevarer. Den tabte væske fra urinen udgør halvdelen af kroppens tabte væske og skal, ifølge den nationale kosthåndbog, genoprettes gennem drikkevarer.

Får dit barn nok at drikke?

For børn over 3 år gælder faktisk de samme retningslinjer for væskeindtagelse som hos en voksen, nemlig 1-1 ½ liter dagligt. For børn under 3 år gælder lidt mindre. Læge Clara Ricard forklarer, at børn har et højere totalt vandindhold i kroppen sammenlignet med voksne, “…en nyfødt har eksempelvis et vandindhold på 75%, hvor voksnes ligger på 50-60%. Børn har et større overfladeareal i forhold til deres kropsvægt, og det er blandt andet derfor, man bør være ekstra opmærksom på, at de får nok væske i det varmere vejr. Børn mister nemlig væsken hurtigere, dels trækker de vejret hurtigere, og dels har de en højere forbrænding i hvile, fordi de stadig vokser. Det er ikke medfødt, at vi ved, hvordan det føles at være tørstig eller mangle vand, derfor er deres evne til selv at huske at drikke også dårligere.”

Sundhedsstyrelsens anbefalinger lyder, at fem våde bleer dagligt er tegn på, at dit barn har fået nok at drikke.

Tegn på dehydrering

En af grundene til, at vi som forældre skal sikre os, at vores børn får nok at drikke, er at de kan blive dehydreret. Clara Ricard forklarer, ”…som forældre kan du holde øje med børnenes opførsel – virker de trætte, pylrede, irritable, eller siger ens intuition, at de ikke er helt sig selv, så kan det tyde på dehydrering. Et barn, der er dehydreret vil ikke løbe rundt, men virke mere rolig. Sørg i dette tilfælde for at give væske hvert 5-10 minut, og hold øje med om dit barn vågner mere op. Vær pædagogisk med børnene således, at de ikke føler sig presset og dermed sætter sig imod at få væske. Gør det sjovt med sugerør, isklumper til de større børn, drikkedunke, vand med mynte eller agurkeskiver, sjove glas eller lignende. Genopretningen af væskebalancen skal gerne ske inden for et par timer – det er svært at sige præcis, hvor længe det tager, da det afhænger af barnets alder og sværhedsgraden af dehydreringen.” Rådet fra Clara Ricard lyder, at man sørger for at minde sine børn om at drikke vand jævnligt, de husker det ikke nødvendigvis selv, og de får heller ikke nødvendigvis drukket nok, når de drikker. Samtidig er der også væske i mad, så hvis man har et barn, der har svært ved at få nok at drikke, kan man lave frisk skåret frugt som vandmelon, der også indeholder væske. Personligt har jeg altid en vandspray og en vifte med på stranden, så jeg kan hjælpe mine børn af med varmen – det er især også brugbart på bilture. Skal du ud at rejse er det altid smart at købe Revolyt med fra apoteket – en salt- og sukkerblanding, som anvendes ved væsketab, sygdom med diarré, feber eller opkast.”

9 gode råd, når appetitten svinger hos de små i varmen

1. Tilbyd mange små måltider mad i løbet af en dag. Ophæv i varmen, at der er hoved- og mellemmåltider, men tilbyd varieret mad ved alle de små måltider. Små mængder af mange forskellige fødevarer er bedre end store mængder af få fødevarer.

2. Tilbyd ikke for store portioner mad ad gangen. Gør måltidet let og overskueligt for de små. For meget mad på bordet kan virke uoverskueligt, når appetitten er lille.

3. Lad dit barn bestemme hvad og hvor meget det har lyst til at spise af den mad du tilbyder, for det ved det bedst selv, og restriktioner og pres om at spise, fører – uanset temperaturen – sjældent til noget godt. Tværtimod kan det medføre, at de ikke vil spise. Børn skal KUN spise, når de har lyst. Slip derfor kontrollen og hyg jer, grin og nyd, at I er sammen ved måltidet – snak ikke om hvad og hvor meget der bliver spist eller ikke bliver spist, men stol på, at jeres barn nok skal spise, når det igen er sultent. Husk også at jeres barn udmærket forstår jeres kropssprog, så slip også evt. rysten på hovedet af at de ikke spiser. Alle spiser bedre, når stemningen er løssluppen.

4. De næringsstoffer som er mest vigtige, når appetitten er lav i varmen, er proteiner og fedtstoffer. Den lille krop har, også i varmen, brug for energi, så derfor skal energitætheden i måltiderne op, når appetitten er lille, og her er lidt fedt og flere små måltider godt. Gode proteiner til de små er kød, fisk, æg og mælkeprodukter. Fedtstoffer gælder planteolie, nødder og mandler. Tilbyd saftige frugter og grøntsager til rugbrødsmadderne, fx melon, agurk og peberfrugter. Lidt køligt saft og knas kan nogle gange lokke den øvrige mad ned i varmen. Skær gerne madderne ud i små hapser, selv om I er over det stadie. Sæt en pind i som pindemadder så er det meget sjovere at spise. Husk lidt fedtstof under pålægget.

5. Sørg for at der er mange sunde madvarer i hjemmet, som du ved dit barn normalt kan lide. Tal med dit barn om, hvad det har lyst til at spise. Men husk at dit barn ikke ved, og ikke skal vide, hvad der er sundt og usundt, men bare skal nyde måltidet sammen med jer. Når først maden er på bordet, bestemmer dit barn selv, hvad og hvor meget, det vil have. Sætter du en hel skålfuld jordbær på bordet, kan det meget vel være, at det ikke vil spise andet, så afstem også mængderne, så dit barn får tilbudt lidt forskellige madvarer og gem resten væk. Sørg i det hele taget for ikke at have ikke-nærende fødevarer i hjemmet, så er det meget nemmere at tilbyde noget sundt. Giver dit barn udtryk for, at det har lyst til fx is, så kan I jo aftale, hvilken dag I skal have det, så alt heller ikke bliver en ‘frarøvet oplevelse’ for jeres barn.

6. Blæs på hvornår på dagen dit barn spiser hvad, så længe maden er varieret. Er lysten til fx kyllingelår og gnavegrønt størst om morgenen, så giv barnet det – og spis havregryn med frugt og mælk til aften. Kroppen er ligeglad, den vil bare gerne have nogle rigtige næringsstoffer.

7. Sæt jer i skyggen og spis. Køl evt. ned inden med en kold vaskeklud og en tår koldt vand og et saftigt koldt frugtstykke.

8. Lav en bakke med en kande vand og glas, og placer den i børnehøjde, så dit barn selv kan gå hen og tage vand. Husk også i øvrigt at tilbyde væske. Hold øje med om bleen bliver våd og at de større børn får tisset.

9. Nyd jeres skønne børn, respekter deres lyst til mad og drikke og husk de mindste har også brug for at have medbestemmelse med hensyn til, hvad de har lyst til at spise til fx aftensmad – lige som vi voksne tit mærker efter, hvad vi har lyst til.

Det skal du vide, når du rejser til udlandet

Går ferien til udlandet bør du købe vand på flaske, hvis vandet fra hanerne ikke kan drikkes. Kirsten Ravnsbøl Mikkelsens anbefaling lyder, at I bør koge vandet fra flasker til babyer under 4 måneder samt når grød og mos tilberedes. Fra 4 måneder kan vand på flaske drikkes uden kogning. Kristen tilføjer at herhjemme, og i andre lande hvor vandet kan drikkes fra hanen, bør du undgå købevand på flaske, da det kan indeholde salte, som dit barn ikke har behov for.

To_The_Moon_Honey_The_Experts_rejse_Med_Børn_
Læs også

Går ferien til de varme himmelstrøg?

Væske og amning

Ammer du fuldt, er din baby dækket af din brystmælk og har som udgangspunkt ikke brug for anden væske, selv om det er varmt. Brystmælken sørger også for væske til at slukke tørsten. Ammer du ikke, men giver modermælkserstatning, kan du tilbyde lidt kogt vand som supplement frem til 4 måneder. Fra 4 måneder og fremefter kan du tilbyde vandet fra den kolde hane, såfremt det må drikkes. Det er godt lige at lade det løbe lidt – bare et par deciliter – før det kommer i sutteflasken eller koppen. Uanset bryst eller flaske kan din baby tilbydes lidt koldt vand fra hanen, når det begynder at spise mad. Når din baby er parat, måske omkring 5 måneders alderen, kan du give det vand i en lille kop, så det lærer at drikke af kop. De nationale anbefalinger for ammende mødre lyder, at det øgede væskebehov svarer til produktionen af modermælk. En daglig produktion af modermælk på 750 ml, vil altså øge væskebehovet med ca. 700 ml. Det øgede væskebehov reguleres via en automatisk tørst – deraf den måske velkendte trang til et stort glas vand under amning.

Tekst Bea Fagerholt Foto Liv Winther

Clara Ricard arbejder som reservelæge på mikrobiologisk afdeling på Herlev Hospital. Hun er mor til to børn på 3- og 5 år.

Kirsten Mikkelsen Ravnbøl, specialist i mad og ernæring til børn, er uddannet ernærings- og husholdningsøkonom med speciale i human ernæring fra Suhrs Seminarium i København. Hun er forfatter til Årstidernes kogebog Babymad og mor til to voksne drenge.

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *