Små skridt, store forskelle: Sådan styrker du dit barns sundhed

Mad er ikke bare noget, vi giver vores børn for at fylde maven. Mad er byggesten, energi og en slags kærlighedserklæring til vores børns kroppe, hjerner og immunforsvar. Men hvordan finder man overskuddet til at gøre det ‘rigtigt’, når hverdagen buldrer derudad, snackskuffen lokker, og børnene nægter alt andet end pasta?

Artiklen er et uddrag fra vores Ego episode med Anette Straadt, som du kan lytte her.

Sygeplejerske, sundhedsplejerske og klinisk kostvejleder Anette Straadt deler sin erfaring og giver dig konkrete tips til hvordan du med små greb kan gøre en stor forskel for hele familiens sundhed og trivsel.

Kroppen bygger ikke sig selv

Vores børns celler bliver ikke bygget ud af den blå luft. Mad er ikke bare kalorier; det er næringsstoffer. Børns hjerner og immunforsvar bygger på det, vi giver dem, både nu og resten af livet. Biokemien i kroppen, altså hvad der sker helt ned på celleniveau, påvirker, hvordan børn trives, lærer og har overskud til hverdagen. Og det starter altså i køkkenet.

Læs også Nem og lækker hverdagsmad med kok Marie Hertz: “Det handler om at have en god grundpalette”

Hjernen er grådig

Børns hjerner er på overarbejde. De lærer og oplever hele tiden nyt, og det kræver stabil energi. Den klassiske fælde er, at blodsukkeret svinger op og ned, når børn får mad, der hurtigt brænder af. Det kan mærkes på både humør og overskud.

Ultraforarbejdet mad

Når mad er ultraforarbejdet betyder det at råvarerne er ændret helt ned til molekyleniveau. Fiber fjernes, smagsstoffer, konserveringsmidler, emulgatorer og sødemidler tilføjes. Resultatet er mad, kroppen har svært ved at genkende og det påvirker vores tarmbakterier negativt. Og tarmbakterierne? De påvirker hjernen, immunforsvaret og kroppens balance. Konserveringsmidler er skabt til at slå bakterier ihjel – og det er det samme de gør når de kommer ned i vores tarme.

Forarbejdning snyder appetitten

Ultraforarbejdede produkter snyder vores hjerner så vi ikke bliver mætte på samme måde. Softice er et eksempel: Sukker og fløde hver for sig stopper mæthedssignalerne, men når de kombineres til softice, forsvinder stopklodsen. Mange børneprodukter er designet til, at vi vil have mere og mere. Det er ikke barnets skyld, hvis de elsker dem – det er industrien som har luret hvordan de kan gøre det uimodståeligt. Gør det til en vane at tjekke om råvaren ligner det, den kom fra når du køber ind og husk at nøglehulsmærket ikke siger noget om graden af forarbejdning.

Forskningen peger også i samme retning. Ifølge The Guardian viser verdens hidtil største undersøgelse af ultraforarbejdede fødevarer, at de kan forbindes med skader på stort set alle større organsystemer i kroppen samt øget risiko for blandt andet fedme, type 2-diabetes, hjertesygdomme og depression.

Drop forbuddene

Det handler ikke om at være perfekt. Børn har brug for bevidste voksne, der tager små skridt og er vedholdende. Vælg én lille ting i køkkenet, prøv den af, og husk glæden og nysgerrigheden – så bliver det en vane, der holder. Hvis du oplever at dit barn er kræsent eller tilbageholdent over for nye ting kan I starte med små, trygge skridt hvor du lader dit barn røre ved grøntsager, dufte eller smage lidt ad gangen. Små trin uden kamp og pres gør en forskel. Hvis I ønsker at rydde ud i den forarbejdede mad kan I starte med at tilføje nye, gode ting: frugt, nødder eller hjemmelavede dadelkugler.

Læs også Boost dine børns immunforsvar

Anettes tips

• Skift konventionelt pålæg ud med økologisk og frys ned, hvis muligt.
• Lav hjemmelavede frikadeller, hummus eller kyllingesnitzler til pålæg.
• Skift søde snacks ud med næringstætte alternativer som æg, ost, små madmuffins eller nødder.

Morgenmad

• Havregrød rørt med æg og evt. frugt på toppen.
• Scrambled eggs, spejlæg eller små pandekager.
• Rugbrød med leverpostej eller rester fra aftensmaden.
• Sørg for, at måltider indeholder fedt, protein og grove kulhydrater.

Eftermiddagsmad

• Halv frikadelle
• Rugbrød med peanutbutter
• Grøntsager med lidt protein – fx rester fra dagen før
• Grøntsager, der hitter
• Ærter – proteinrige og gode som dip
• Blomkålsris – gemmes i smoothies, gryderetter og pandekager
• Spidskål – lækker med dressing
• Majs og rød peber – ofte populære hos børn

Har du lyst til mere inspiration, kan du lytte hele episoden med Anette Straadt på Apple Podcasts, Spotify, Podimo eller der, hvor du lytter til din podcast.