Simone Noa: “Jeg fik en mindre identitetskrise over at skulle være nogens mor”
Da Simone Noa Hedal bliver enig med sin kæreste om at gå i gang med projekt baby, forestiller hun sig ikke, at hun skal blive gravid i første forsøg. Det tager hende derfor noget tid at forstå, at hun om kort tid skal være mor. Her fortæller hun om, at skulle lære at acceptere sin gravide krop, og om hvordan hendes erfaringer med at håndtere angst endelig kan komme hende til gode
Hvordan fandt du ud af, at du var gravid?
“Jeg lå syg hjemme, og min menstruation var ikke kommet. Den er ellers meget regelmæssig, og jeg tracker den altid på en app, idet jeg ikke har været på prævention i 7 år. Allerede dagen efter at min menstruation burde være kommet, begyndte jeg at tænke, at det var en smule underligt.
Jeg skulle have laser for hårfjerning tre dage senere, og det må man absolut ikke få, hvis man er gravid. Jeg aflyste tiden og tog en test, som var negativ. Men da jeg også havde menstruationslignende smerter, tænkte jeg, at den måtte være på trapperne. To dage senere tog jeg endnu en test, som viste svagt positiv. Vi gik lidt i panik, fordi vi lige havde booket en tur til Den Dominikanske Republik måneden efter, hvor der stadig er en lille risiko for at blive smittet med zika virus. Og da jeg læste om, hvad det indebar af risici for et foster, turde vi ikke rejse dertil, hvis jeg nu var gravid.
Vi kontaktede derfor lægen og fortalte om den svage streg, og hvordan vi skulle forholde os til rejsen. Lægen sagde, at han ville afvente, om det måske var en biokemisk graviditet eller spontan abort, fordi en svag streg indikerer lavt HCG-niveau.
Jeg kunne slet ikke være i den uvished. Men et par dage senere var testen klokkeklar. Den var tydeligt positiv med stort P. Og så var vi ikke længere i tvivl. Vi blev vildt glade og fik begge tårer i øjnene. Men jeg er også typen, der ikke tør tage glæderne på forskud, så det var med lidt blandede følelser.
Min kæreste er 8 år ældre end mig og har længe været klar til at få børn. Mange i hans omgangskreds har børn, og flere af dem har endda to. Men jeg har kun få venner med børn og har derfor skulle bruge ekstra tid. Men jeg var også bevidst om, at vi ikke kunne vide, om det ville være en længerevarende proces for os at blive gravide.
Vi havde været sammen tre gange under ægløsning, og så var den der bare i første hug. Vi kunne slet ikke forstå, at det var gået så hurtigt. I starten af december fik vi derfor en tryghedsscanning og så hjerteblink. Og så afbestilte vi turen til Den Dominikanske Republik.
Alle vidste, vi skulle dertil, men da vi ikke var helt klar til at dele den vilde nyhed, opdigtede vi en historie omkring, hvorfor turen blev aflyst. Det mest oplagte var at skyde skylden på renoveringen af vores lejlighed. Kun en veninde og min kusine kendte til graviditeten. Vi fortalte først vores forældre og tætte venner om graviditeten efter nakkefoldsscanningen, og alle andre fik nyheden efter 20-ugers-scanningen. Vi havde ikke lyst til at involvere for mange, hvis nu der skulle ske noget undervejs. Det føltes virkelig sårbart.
Men det handlede også om, at jeg selv skulle have tid til at vænne mig til tanken. Det var faktisk svært at forene mig med, at jeg var gravid. Jeg havde ikke mentalt indstillet mig på, at jeg ville blive gravid så hurtigt, og at jeg om 9 måneder ville have et barn i mine arme. Jeg fik en mindre identitetskrise over at skulle være nogens mor. Tanken om mine venner og deres syn på mig efterfølgende, om jeg stadigvæk ville blive inviteret til ting, og om jeg stadigvæk ville komme til at rejse, fyldte meget.
Det var overfladiske ting, men jeg tror også, det hang sammen med, at det faldt oven i min 30-års fødselsdag. Jeg gik både ind i et nyt årti og skulle samtidig være nogens mor. Det var en surrealistisk følelse, at der er noget, der vokser inde i én, men uden at kunne mærke eller se det.”
Hvordan vil du beskrive din graviditet?
“Jeg har ikke haft kvalme, men jeg har været moody og meget sulten i begyndelsen af graviditeten. Jeg kunne ikke vente ét sekund på at få mad, hvis sulten først havde ramt mig. Derudover har jeg haft tørre slimhinder i næsen, og det har ofte givet mig næseblod. Og så skal jeg huske at spise, inden jeg går ud ad døren om morgenen, for ellers bliver jeg svimmel. Søvnen er heller ikke, hvad den har været. Jeg får ondt i min lænd og skal vende mig flere gange i løbet af natten. Men ellers har graviditeten været overraskende nem.
I 2018 oplevede jeg angst for første gang. Det var altid meget fysisk, og jeg kunne få følelsen af, at jeg var ved at blive kvalt. Det blev udløst af stress og et alt for hårdt pres, som jeg havde pålagt mig selv. Jeg var lige blevet færdig med min kandidat som 23-årig, hvor jeg jonglerede tre jobs. Samtidig forsøgte jeg at indfri mine høje forventninger til hvilket job og hvilken løn jeg skulle opnå, samt hvilken lejlighed jeg skulle bo i, nu hvor jeg var færdiguddannet, og mit liv skulle falde mere på plads. Men ingen af delene var helt, som jeg havde drømt om.
Jeg begyndte hos en dygtig psykolog, som hjalp mig til at tackle angsten. Hun pressede mig til det yderste, og jeg kæmpede en del med at omstille mig, udfordre mig selv og lære, at det ikke var farligt. Det er heldigvis ikke noget, der plager mig mere, og det har givet mig nogle gode ting med i bagagen. Det har lært mig at kende mine grænser, fordi min krop sender tydelige signaler, når jeg skal slappe af og være ekstra kærlig ved mig selv. Heldigvis har angsten aldrig forhindret mig i at gøre det, jeg ville eller skulle.
Jeg kunne eksempelvis godt være bange for at tage toget af frygt for, at jeg ville få et angstanfald inde i toget. Men jeg har skubbet mig selv ud i det, fordi jeg vidste, at det var det eneste, der kunne hjælpe mig videre. Her har min stædighed virkelig gavnet mig. Under graviditeten har jeg indimellem været i tvivl, om symptomerne skyldtes angst eller graviditet. Når jeg eksempelvis er blevet svimmel, har det været svært at vide, om det var et angstanfald eller en graviditetsgene. Derudover har jeg været ekstra bange for at indtage noget forkert af frygt for at skade barnet. På vores ferie til Sicilien tog det eksempelvis overhånd, og jeg skulle konstant sikre mig, at alt, jeg spiste, var pasteuriseret og kogt. I den forbindelse har jeg overtænkt tingene og mærket en form for angst vise sig igen.”
Hvordan har du det med din gravide krop?
“I begyndelsen havde jeg det svært med min krop. Folk kunne ikke se noget, men jeg kunne selvfølgelig selv mærke det på underdelene i min garderobe. Jeg arbejder med mode, og selvom jeg ved, det er latterligt, gjorde jeg mig mange tanker om, hvordan min krop ville se ud på den anden side af graviditeten. Det er faktisk noget, jeg frygtede allerede, inden jeg blev gravid. Min rolle som PR- og Community Manager har indebåret at rende rundt i sample størrelser til møder, når vi har været til modeuge. Jeg har stresset over, hvad det kommer til at betyde for mig, hvis jeg pludselig ikke kan passe de størrelser længere, og om jeg vil kunne indfinde mig med måske ikke at komme tilbage til den krop, jeg er vant til at identificere mig med. Jeg hviler mere i det nu, men det er helt klart nogle følelser, der er blevet vækket. Samtidig er den gravide krop enormt smuk, og efter jeg er begyndt at mærke og forstå, at der er et lille barn i maven, har jeg det helt anderledes.”
Hvad savner du mest under din graviditet?
“Sushi. Jeg ved godt, man gerne må spise det, men der er en masse forholdsregler, som jeg ikke har kunnet overskue at navigere i. Det bliver helt sikkert det første, jeg skal spise, når jeg ikke er gravid længere. Jeg drikker ikke alkohol og har ikke gjort det i seks år, så det har ikke været et savn. Jeg oplevede, at min angst blev fremprovokeret af alkohol, så jeg stoppede helt med at drikke i 2018, da angsten var på sit højeste. Jeg har derudover altid fået det utroligt dårligt af det, og en bytur resulterede altid i en dag på langs med opkast. Og det gider jeg ikke bruge min tid på. Især fordi jeg i forvejen er ret kræsen, hvad angår alkohol. Jeg bryder mig hverken om øl, vin eller champagne, og det er de færreste cocktails, jeg kan lide. Men derfor har det også været nemt for mig at skjule graviditeten, fordi folk er vant til, at jeg ikke drikker.”
Hvordan vil du beskrive din personlige stil?
“Jeg synes, det er svært at klæde sig som gravid, men jeg har ikke købt noget graviditetstøj. Alt mit tøj er i forvejen oversize, og jeg har derfor også kunnet passe det længe. Men jeg synes omvendt, det er smukt at embrace sin gravide krop. Jeg har dog skullet finde mig til rette i at have tætsiddende tøj på, fordi jeg almindeligvis ikke går i det. Jeg har mest haft pyjamasser på fra Lovechild 1979 og nué notes, og så har jeg naturligvis lavet det famøse elastiktrick i nogle af mine jeans. Nu glæder jeg mig til at gå rundt i kjoler her over sommeren. ”
Dyrker du motion under din graviditet?
“Fire gange om ugen træner jeg reformer eller cardio core i Senses (træningsstudie på Vesterbro København, red.). Cardio core er styrke- og løbebåndstræning, men jeg powerwalker og laver inclined walk i stedet for at løbe. Mange af øvelserne kan jeg ikke lave på grund af de lige mavemuskler, men så tilpasser jeg dem, laver squats eller træner arme i stedet for.
Det er meget vigtigt for mig at bevæge mig, fordi det giver mig mere energi og overskud og så har jeg også været vant til at bevæge mig meget inden graviditeten. Jeg håber derfor at kunne blive ved med at træne så længe som muligt. Jeg har også astma oveni hatten, så det er ekstra vigtigt for mig at holde mig i form. Jeg forestiller mig også, at det er en fordel i forbindelse med fødslen og efterfødselstiden.”
Har dine skønhedsrutiner ændret sig under din graviditet?
“Jeg bruger stadigvæk de samme produkter i ansigtet, som jeg gjorde før graviditeten. Min dagcreme er fra Biologique Recherce, og så bruger jeg en ansigtscreme fra Optimum Derma Aciditate om aftenen samt en serum og solcreme fra samme mærke. Min ansigtsrens og tonic er fra Trawenmoor. Hver aften smører jeg også min mave ind i Honeys Body Oil.
Min hud blev ret dårlig, da jeg oplevede angst. Jeg begyndte derfor at gå hos Curelab, som fik min hud tilbage i balance. Siden dengang er jeg fortsat hos Curelab, som indimellem skifter min hudrutine afhængigt af, hvad min hud har brug for. Jeg har meget sensitiv hud, så jeg kan ikke teste alverdens produkter af, og derfor sværger jeg meget til de produkter, som jeg ved, min hud kan tåle. Under graviditeten har min hud faktisk været ret pæn, men jeg har fået lidt pigmentforandringer på næsen, da jeg var på Sicilien.
Efter jeg blev gravid, udskiftede jeg til gengæld mine hårprodukter og make-up. Nu bruger jeg kun Miild Make-up, og til håret bruger jeg Hårklinikkens produkter, fordi de er 100% clean. Jeg har heller ikke lagt neglelak under graviditeten, men jeg tillader mig indimellem at sprøjte lidt parfume på tøjet.”
Hvilke overvejelser har du gjort dig i forhold til kost og tilskud under din graviditet?
“Jeg har taget vitaminer fra Solaray Baby Me Now, og så tog jeg også fiskeolie og folinsyre. Men det er jeg stoppet med nu, hvor jeg er tættere på min termin. Derudover tager jeg kalktilskud og jern.
Jeg har været lidt fanatisk omkring, at alt skal være økologisk. Jeg har kunnet finde på at gå i flere forskellige supermarkeder for at finde økologiske frugter, og så har jeg indset, hvor meget frugt man ikke kan få økologisk i Danmark. Generelt har jeg forsøgt at spise varieret, og jeg har spist mere frugt og grønt. Det har været nemt, fordi jeg har cravet friske ting såsom mango, appelsiner, blåbær og skyr. Som noget nyt har jeg også cravet havregryn med rosiner og mælk, og det har jeg ellers aldrig spist før.”
Hvordan har du forberedt dig på fødslen?
“Jeg går til Smertefri Fødsel hos Tilde (Bøgild, red.). Det er et forløb, der strækker sig over fire gange, og jeg har været der tre gange indtil videre. Det var spændende og indsigtsfuldt. Jeg vidste eksempelvis ikke, at der fandtes forskellige slags veer. Meget af smertehåndteringen kan jeg til gengæld godt sætte mig ind i, fordi det er også sådan, man bedst håndterer et angstanfald. Hvis man spænder op, glemmer man at trække vejret. Den rigtige vejrtrækning kan forhindre én i at gå i panik, og det er det vigtigste. Måske kan mine erfaringer med angst komme mig til gavn nu.
Jeg kan godt blive lidt bekymret, når jeg sidder og hører om veer. Men jeg frygter egentlig ikke at føde. Det vigtigste for mig er at forstå, hvad der kommer til at ske i min krop. Sådan havde jeg det også, da jeg oplevede panikangstanfald. Det var nemmere for mig at gennemgå, når jeg forstod kroppens reaktion, for så føler jeg mig tryg og kan bedre forberede mig og tackle situationen. Derfor er det også essentielt for mig, at der til selve fødslen er god kommunikation mellem jordemoder, min kæreste og mig.
Jeg gad godt føde i kar, for når jeg har været i svømmehallen under graviditeten, har jeg følt mig let som en fjer. Derfor forestiller jeg mig, at det kan være smertelindrende.
Hvis jeg kan undgå medicin, vil jeg gerne det. Tanken om en epidural er lidt skræmmende for mig, fordi man bliver følelsesløs i den nedre del af kroppen. Men man ved ikke, hvordan det kommer til at forløbe, og det kan være, det bliver nødvendigt. Jeg er åben over for, at alt kan ske. Jeg trøster mig ved, at der er så mange kvinder, der har født børn før mig. Så jeg klarer det selvfølgelig også.”
Har du gjort dig nogle tanker om den første tid efter fødslen?
“Min kæreste har to ugers barsel, og så tager han en ekstra uges ferie. Vi må se, hvordan vi har det og tage det, som det kommer. Jeg vil ikke planlægge for meget, og jeg vil ikke love nogen, at de kan komme på et bestemt tidspunkt. Og så håber jeg, at folk, der kommer på besøg, kommer med mad eller et gavekort fra Wolt i stedet for blomster. Jeg har nemlig hørt, at det er en god idé at fylde fryseren med mad, når man i den første tid lever i en bobbel af babylukke, søvnunderskud og alt for mange bleskift. Vi må snart trække i forklædet og forberede nogle let nedfryselige retter, som vi kan tø op, når energiniveauet i den første tid ikke er på sit højeste.
Derudover håber jeg inderligt, at jeg kan få amningen godt op at køre. Hvis vi får brug for hjælp, er min plan at have researchet på en ammerådgiver på forhånd, så vi hurtigt kan rykke, hvis det bliver aktuelt. Vi har også et ønske om at skulle på en barselsferie sammen, men hvortil og hvornår har vi endnu ikke besluttet. Vi ved ikke, hvilket barn vi får, så vi ser tiden an og finder en destination, der passer til vores behov og situation til den tid.
Min mor har taget ferie i slut august med tanke på, at hun kan hjælpe, støtte og være der, når Jacob skal tilbage på arbejdet.
En lille sidehistorie er, at jeg igennem de seneste år har samlet på babystrik. Det startede med, at jeg var på jagt efter gaver til min tætte kusine og veninde, da de begge ventede deres første barn. Jeg ville gerne give noget unikt, som jeg også selv ville blive glad for, og derfor var genbrugsbutikker altid min go to, når det gjaldt gaver. Jeg har altid selv vintageshoppet meget. Hver gang vi er ude at rejse, laver jeg lister over vintagebutikker, jeg skal besøge. Jeg begyndte derfor at samle til bunke, så jeg altid havde noget cute liggende, som jeg kunne give i gave. Men undervejs kunne jeg ikke modstå fristelsen og begyndte også at shoppe til vores eget fremtidige barn, som vi ikke engang prøvede på at få på daværende tidspunkt. Jeg tænkte altid: “Det er så nuttet, og jeg ville aldrig kunne finde den samme ting igen, og så kan den jo altid gemmes, til det bliver en realitet.” Nu er jeg glad for at have gjort det, men jeg kan også konstatere, at vi ikke kommer til at løbe tør for strik lige foreløbigt.”
Tekst Julie Teglhus, foto Andrea Smidt
Meet’n’greet
Simone Noa Hedal, 30 år, arbejder som PR- og Community Manager hos Fashion Society og content creator. Hun bor på Vesterbro sammen med sin kæreste, Jacob Daniel Lewis, og sammen venter parret en lille pige til juli.
Din kommentar