For radiovært Maria Jencel ville det ikke være sjovt at være gravid uden manden, Pelle, som mere end opvejer massiv træthed, hævede hænder og fødder og synet af det første strækmærke, der fik hende til at græde. Her fortæller hun om forventningens glæde, og om hvordan hun tidligt i graviditeten udskiftede hele garderoben med tøj i større størrelser.

Hvordan fandt du ud af, at du var gravid?

“Min menstruation var forsinket, men jeg sagde til mig selv, at jeg ikke skulle begynde at tro, at jeg var gravid. Jeg var nemlig stoppet med prævention 8 måneder forinden, og jeg blev megaskuffet og ked af det hver gang, jeg fik menstruation. Jeg var blevet bange for at håbe.

Jeg gik en uge over tid og begyndte at få det lidt mærkeligt. Jeg havde været med i det program, der hedder “Femte Gear”, hvor man er ude at køre ræs. Jeg var blevet så rundtosset i en udfordring, hvor Sara Bro og jeg blev spændt fast på et hjul og snurrede rundt i 10 minutter. Det ødelagde os fuldstændig, vi kastede op og skulle have ilt. Efter den episode var jeg rundtosset hele tiden og følte mig køresyg. Jeg kaldte det ikke kvalme, for det forbinder man jo med graviditet. Men Pelle indikererede, at det også kunne betyde noget andet, men det turde jeg ikke tro på.

Da jeg havde ventet i 10 dage på min menstruation, tog jeg en test for at udelukke, at jeg var gravid. Der kom en virkelig svag streg frem, men jeg var ikke i tvivl om, at den var der.

Jeg havde en idé om, at når man først så stregen, så ville man føle, at man skulle have et barn. Men den følelse havde jeg slet ikke. Jeg tænkte, om det mon var en rigtig streg, om testen virkede, og om graviditeten ville gå i sig selv igen. Meget kunne gå galt.

Jeg gik ind til Pelle, som sad med sin computer i sofaen, og bad ham om at lukke den. Jeg lagde mig ned til ham og sagde: “Jeg tror, du skal være far.” Han sagde noget a la ”sygt nok, fuck hvor fedt”. Jeg tror, vi begge to havde forestillet os, at vi ville reagere anderledes. Jeg havde forestillet mig, at jeg ville græde, når jeg fandt ud af det og derefter lave et eller andet stort surprise for min mand, som også ville græde. Men virkeligheden var, at vi begge var i chok og helt zombieagtige.”

Læs også

Emilie Melgaard: ”Vi stiller store krav til søvnen og det tror jeg kan gøre det værre.”

Hvordan vil du beskrive din graviditet?

“Jeg har haft en virkelig nem graviditet og været meget privilegeret. Det, der har fyldt mest, har været forventningens glæde. Jeg synes, det er rigtig hyggeligt, og jeg kan godt lide følelsen af, at hun vokser i mig. Det er også dejligt at kunne glæde vores familier. Alle glæder sig.

Rent fysisk var jeg sindssygt træt de første 3 måneder. En træthed, jeg aldrig har oplevet før. Jeg kunne sove lur i 3 timer og bagefter trænge til at sove igen. Det var svært at holde graviditeten hemmelig på arbejdet, fordi jeg så SÅ træt ud og gabte hele tiden. Jeg var slet ikke mig selv, fordi min hjerne nærmest var brændt sammen. Jeg var også ret hormonel – meget sensitiv og havde let til tårer.

Andet trimester var helt klassisk nice. Nu er jeg i tredje trimester og er vildt træt igen. Jeg har ondt i lænden, og mine hænder og fødder er hævede. Jeg sidder dårligt alle steder, og når jeg først har lagt mig ned om aftenen, kommer jeg ikke op igen. Og så skal jeg op og tisse mange gange i løbet af natten. Men alt det hyggelige og glæden ved graviditeten opvejer det. Pelle og jeg har det så godt. Min familie, mit arbejde og vores hjem er dejligt. Der er så mange fede ting, der opvejer de fysiske skavanker.

Men det er virkelig også Pelles fortjeneste. Han har virkelig forkælet mig. Han har foræret mig et graviditetsmassageabonnement, lavet mad og hele tiden sørget for, at jeg kunne passe på mig selv. Jeg har på intet tidspunkt følt mig alene. Han er en meget vigtig del af denne her graviditet. Hvis han bare er væk i to dage, er det slet ikke sjovt at være gravid.”

Hvordan har du det med din gravide krop?

“Blandet. Jeg synes, det er flot at være gravid, og jeg kan rigtigt godt lide min mave. Det, jeg kan blive bange for, er, hvordan min krop kommer til at se ud bagefter. Kommer den til at ligne sig selv igen? Kommer jeg til at have energi til at træne og spise sundt – eller bliver jeg helt vildt træt og overvægtig?

Lige nu er jeg meget i zen med, at jeg er meget større, end jeg plejer at være. Min numse er større, mine arme er større, alt er større. Jeg blev faktisk lidt bange for nylig, da jeg fik mit første strækmærke. Mine forældre var lige kommet på besøg, og vores opvaskemaskine var gået i stykker, og der var oversvømmelse i køkkenet. Det var lidt kaotisk, og så ser jeg ud af øjenkrogen i et spejl, at jeg har fået et kæmpe strækmærke på siden af hoften. Jeg begyndte at græde med det samme, og jeg turde ikke kigge på resten af min krop. Tænk, hvis min krop var eksploderet over natten, og jeg bare var ét stort strækmærke.

Læs også

Rillo Schwartz – om at bevare roen, uanset hvad

Jeg viste det til Pelle senere på aftenen. Han googlede det og fortalte mig, at 90% af alle kvinder får strækmærker, og at de lysner og bliver fine med tiden. Og så er det jo vores datter, der har lavet dem, sagde han. Det hjalp. Og jeg har ikke fået flere siden. Jeg ved, jeg kommer til at græde en lille smule for hvert strækmærke, jeg får. Men min reaktion kom egentlig bag på mig, fordi jeg aldrig før har forstået dealen med, at kvinder er kede af strækmærker. Jeg har set dem som noget helt naturligt. Ligesom skønhedspletter.”

Hvad savner du mest under din graviditet? 

“At feste. På et tidspunkt, da samfundet åbnede lidt op for en periode, holdt vi en fest herhjemme, hvor jeg var overdrevet træt og sygt ædru. Det føltes helt åndssvagt. Jeg ville bare gerne have, at folk gik, så jeg kunne sove. På den måde er timingen med corona perfekt, fordi jeg ikke går glip af alle mulige fester. Men jeg glæder mig helt vildt meget til følelsen af at være beruset efter 5 glas vin. Og jeg glæder mig til at kunne sætte mig ned på hug og rejse mig igen. Lige nu kan jeg alt andet end det. Hvis jeg først ryger ned, kommer jeg aldrig op igen. Jeg savner følelsen af at være fleksibel, hurtig og let.”

Hvordan vil du beskrive din personlige stil?

“Ekstravagant, glimtende, legesyg, modig og farverig. Og det er den stadigvæk. Jeg tager bare større udgaver på nu. Jeg gør mig stadigvæk fin og elsker at sammensætte sindssyge outfits. Når vi skal til et arrangement eller en premiere, finder jeg mine diamantnetstrømper frem og tager høje hæle på og fjer i håret.

Mit everyday-outfit er en stram, højhalset strechkjole med lange ærmer. Man kan se min mave, og den strammer ikke, fordi den er elastisk. Den samler ligesom hele min krop. Ellers har jeg sorte tights på, som går op over maven, og med en stram sort trøje. Så tilføjer jeg nogle accessories, seje sneakers, en fed jakke og en halskæde.”

Hvad var det første stykke graviditetstøj du købte?

“Jeg har ikke købt noget graviditetstøj. Men de første mange måneder måtte jeg langsomt sige farvel til mere og mere tøj, jeg ikke længere kunne passe. Det var en deprimerende udfordring at tage tøj på hver dag. Så stod jeg bare helt tyk og nøgen ude i entreen, når jeg ikke kunne finde noget, jeg kunne passe. Jeg pakkede derfor alt mit tøj i str. small sammen og puttede det ned i kælderen, hvorefter jeg bestilte en masse tøj i str. large på prettylittlething fra deres “shape”-linje. Tøjet er lavet til kvinder med former. Der er meget stretch i, og det passer til mine bryster og numse, som er vokset.”

Hvilke sko har du været mest glad for?

“Mine fødder er også blevet større, og jeg kan ikke passe str. 38 mere. Indtil det blev koldt, gik jeg bare i klipklapper fra Ipanema. Nu har jeg købt tre nye par sneakers. Et par Air Force One og to par TN Nike. Og så har jeg købt et par Moon Boots. De er fuldstændig ligesom Bamses røde gummistøvler. Der er ikke en højre og en venstre. Det er fantastisk.”

Dyrker du motion under din graviditet?

“Det, synes jeg, er svært. Det har ikke været en stabil ting for mig. Jeg har dyrket yoga herhjemme med app’en Yogastudios. Jeg har også lavet lidt youtubetræning med Fit by Amy. Hun har lavet nogle styrketræningsvideoer til gravide, da hun selv var gravid. Pelle og jeg har også gået mange lange ture, blandt andet op af skibakken på Amager. Men det har været meget i perioder. Indimellem har jeg været for træt til at lave noget som helst.”

Har dine skønhedsrutiner ændret sig under din graviditet ?

“Lige til at starte med stoppede jeg med alt parfume, serum og shampoo. Og jeg købte en ansigtscreme fra Melissa fra Helsekostbutikken. Nu er jeg blevet mere loose og bruger det hele igen. Når jeg går i bad, bruger jeg ansigtsscrub og ansigtsrens fra Doctor Lancer. Han er en skønhedsguru fra Hollywood, som Kardashian-familien sværger til. Min natcreme og øjencreme er også fra Doctor Lancer. Til vipperne og mine bryn bruger jeg M2 serum.

Jeg vasker kun hår én gang om ugen med Redken Extreme shampoo og balsam samt Olaplex hårkur. Jeg bruger også Olaplex leave in treatment og hårolie fra Olaplex. Og så reder jeg mit hår med en børste fra Mason Pearson.

Til kroppen bruger jeg en naturlig olie fra Dalen. Den er så ren, at den kan bruges til at rense makeup af og som ansigtsolie, massageolie, kropsolie og hårolie.”

Læs også

Bea Fagerholt: Vandet gik uventet tre uger før terminsdatoen

Hvilke overvejelser har du gjort dig om kost og tilskud under din graviditet?

“Jeg spiser BabyMeNow, jern og vingummier fra Hairlust. Jeg har spist, hvad jeg har haft lyst til og meget mere, end jeg plejer. Jeg har elsket eksotiske frugter – passionsfrugt, kiwi og mango. Og også skyr og minimælk. Jeg har også cravet friske grøntsager og gulerødder. På den måde har det ikke gjort noget, at jeg også har haft sygt lyst til mælkesnitter og kakao. Det er sådan en følsom proces at være gravid, og jeg vil hellere tage lidt mere på og have det godt end at gå og slå mig selv i hovedet.”

Hvordan har du forberedt dig på fødslen?

“Jeg har booket tid til en par-workshop hos Smertefri Fødsel. Det er en hel dag fra 9-16, hvor begge forældre er der hele dagen. Jeg gider ikke lave ting, der har med vores barn at gøre, uden Pelle. Hver gang jeg hører noget om fødslen, tænker jeg, at jeg skal huske at sige det til ham, fordi han skal hjælpe mig og være der. Jo mere, vi kan være et team om fødslen og vores datter, desto federe synes jeg det er. Det synes han heldigvis også.

Der er så meget i vores system, der kun henvender sig til moren. Det er for eksempel kun mig, der får beskeder i e-boks vedrørende graviditeten. På den måde sker der automatisk en rollefordeling, hvor det er mig, der skal fortælle Pelle, at han skal huske jordemodertider og andre vigtige ting. Man kan ikke engang aktivt anmode om, at faren også får samme beskeder.

På grund af corona har Hvidovre Sygehus lavet online-fødselsforberedelse, hvor en jordemoder på video fortæller om fødslen. Den har vi set, og den var SÅ god. Vi var vildt imponerede over jordemoderen. Jeg glæder mig meget til, jeg skal føde. Jeg går mest op i, at Pelle og jeg føler os forberedte, og at vi går ind til det med en begejstring og spændthed. Jeg lader alt andet være op til jordemoderen, og jeg vil forsøge at følge de råd, hun giver mig. Jeg føler ikke, at jeg har et tilstrækkeligt fagligt grundlag til at beslutte noget definitivt – både i forhold til smertelindring, og hvad der ellers måtte komme. Jeg ved ikke, hvordan det er at føde, eller hvor smertefuldt det er. Men jeg ved, at jordemødrene er super kvalificerede. ”

Har du gjort dig nogle tanker om den første tid efter fødslen?

“Det har vi gjort os mange tanker om. Jeg har hørt, at 70% færre kvinder har haft problemer med amning i corona-perioden. Der er en anden ro, fordi der ikke vælter en hel familie ind på hospitalet i de første timer efter fødslen. Vi har en stor familie og en masse venner, som vi elsker meget højt. Men vi har rigtigt meget brug for at gå ind i vores egen bobbel, lige når hun er kommet. Og så udskyde den store velkomstkomité til, at vi er landet lidt i det.

Vi tager den første måneds barsel sammen. Og planen er ikke at skulle noget som helst. Vi skal hygge os og kigge på hinanden og lære hinanden at kende. Når vi får lyst, inviterer vi familien på besøg. Vi vil bare ikke gøre noget af pligtfølelse.”

Tekst Julie Teglhus Foto Liv Winther