Doula Ayoe Ramati holder blødningsfri første dag, når hun har menstruation. Hun er i en sen alder blevet ven med sin cyklus og skriver her i anledning af World Menstruation Day en hyldest til menstruationen, som vi skal stoppe med at skamme os over

I dag markerer vi verden over World Menstruation Day – en mærkedag for menstruationen; for kvindens blod. Mange synes måske, det er lidt pjattet, at det ligefrem skal have sin egen dag, men jeg må sige, at jeg synes det er på sin plads taget i betragtning af, at en kvinde i snit bløder i 10 år – det er 480 menstruationer over en årrække på 40 år fra menarche til menopause. Nogle af os kan vi måske trække de år fra, hvor vi er gravide, men det er stadigvæk mange menstruationer! På den baggrund er det på tide, at menstruationen får lidt opmærksomhed og bliver markeret og fejret.

Fortællingen om kvindens blod anno 2021 er ellers ikke særlig positiv. Faktisk har den ikke ændret sig synderligt, siden jeg startede min karriere som blødende kvinde for 25 år siden. Dengang hed det, at man “havde sit lort”, og i dag stikker unge som voksne stadigvæk diskret tamponen op i ærmet, når vi går på toilettet for at skifte den.

Og skifte det skal vi – helst hver fjerde time, hvis det er en tampon, da vi ellers kan risikere at få TSS – toksisk shock syndrom, hvilket er nogenlunde lige så skræmmende, som det lyder, og kort fortalt skyldes giftstoffer. Bind og tampax fra konventionelt dyrket bomuld indeholder fuldt lovligt – men helt ubegribeligt – rester af både blegemidler og pesticider. Så lægger du økologiske madvarer i indkøbskurven, vil jeg på det varmeste anbefale dig også at vælge økologi til dit underliv – det fortjener hun!

Et lovforslag er netop nu til høring på Christiansborg om, hvorvidt der skal være gratis menstruationsprodukter til kvinder i Danmark på offentlige steder. Det skal vi ikke, hvis man spørger Lars Boje Mathiesen fra Ny Borgerlige, som latterliggør forslaget og sammenligner omkostningen på bind med prisen på en pose Matadormix, og i det hele taget er så nedladende i sin tone, at det er tåkrummende.

Men hvorfor egentlig ikke gøre det så let som muligt for kvinder at bløde? Ja, jeg vil endda foreslå, at vi lægger en lille seddel ved og siger “Tak, fordi du tager en for holdet”.

Blødningsfri første menstruationsdag

For mange kvinder er det ikke en walk in the park at menstruere. Både PMS og blødningen kan tage pusten fra enhver, der forsøger at være veloplagt 37 timer om ugen, alle uger i måneden.

Indtil jeg selv fik børn led jeg voldsomt af menstruationssmerter – invaliderende smerter. Jeg blev fra helt ung proppet med piller – alt fra gigtpiller til morfin for at prøve at holde mig på benene, så jeg kunne holde kadencen og passe både skole og arbejde. Jeg spiste i en årrække p-piller for at se om det hjalp – det gjorde det, men bivirkningerne var et slør, der blev lagt over alt hvad der hed lyst, ligefra sexlyst til livslyst. Det er en høj pris at betale, og jeg hører mange mange kvinder, som efter at have smidt p-pillerne føler, at de pludselig kan mærke sig selv igen.

Læs også

Menstruationskoppen: Hvorfor og hvordan bruger du den

Derfor bliver jeg også både forarget og ked af det, når Charlotte Floridon, speciallæge og PhD og forhenværende formand for de praktiserende gynækologer i foreningen DFKO, et interview til Samvirke siger at: “Der er kun to blødninger, en kvinde har brug for i sit liv, og det er, når hun skal have sine to børn.” Senere i artiklen udtaler hun, at p-piller er ikke kun til prævention, men til alle kvinder, der ikke gider at bløde, og at det er en gammeldags opfattelse, at det er sundt eller nødvendigt at bløde.

STOP! Vores menstruation er vores fineste feedbacksystem!

For mig er det et kæmpe lifehack, at jeg kender min cyklus indgående – men det er noget, som jeg lærte alt for sent. I dag holder jeg blødningsfri på første dag af min blødning, eller jeg sætter tempoet og forventninger helt ned, hvis det ikke er muligt at holde fri.

Jeg er ikke syg, men jeg lytter til min krop, som altid beder om ro under blødning – især de første dage. Jeg har lært, at jeg nok skal nå det hele, for jeg er, viser det sig, helt utroligt effektiv i perioden omkring ægløsning.

Indbygget i cyklussen ligger et feedback system, som bliver bakket op af hormoner og fortæller mig, hvornår jeg med lethed kan tage fire eksta børn med hjem og bage pandekager, og hvornår den står på frysepizza. Og jeg ligger ikke længere med smerter eller døjer med PMS.

Jeg er ikke i tvivl om, at det min krop i min ungdom bad mig om, var ro. Så da jeg på ingen måde lyttede til mig selv og min krop, skruede kroppen op for signalerne, indtil smerterne blev invaliderende og bogstaveligt talt lagde mig ned.

Forudsigeligheden i vores cyklus, måned efter måned, år efter år, gør det jo forholdsvis enkelt at planlægge efter. Og er din cyklus pludselig helt afvigende, er det nok værd at kigge på, hvad systemet prøver at sige til dig. Måske er det bare tempoet og den verden, vi kvinder prøver at passe ind i, som er udfordringen og ikke vores kroppe.

Kroppen lyver aldrig, så stol på den

Jeg kæmper generelt for et nyt narrativ for kvinder. Og jeg siger det igen og igen: Jeg tror fuldt og fast på, at kvinden er jordens største uudnyttede ressource. Uudnyttet, fordi vi aldrig har lært, hvad de enorme styrker er ved at være kvinder med alt hvad det indebærer.

Jeg drømmer om, at fortællingen om at være kvinde er båret og gennemsyret af stolthed. Blodet vi afgiver hver eneste måned, som så smukt er synkroniseret med månen. Vi har faktisk et månecyklus og ikke et månedscyklus.

Jeg drømmer om, at fortællingen er, at vores cyklus er vores superpower og dét, som gør os i stand til at bære liv. Vi er portalen til livet på jorden, og blodet er vidnet herpå. Og i vores geniale cyklus ligger vores feedback system, så vi hele tiden er i kontakt med os selv, og så vi ikke behøver at gå ned med stress eller overhøre vores intuition. Vi kan stole på kroppen – den lyver aldrig.

Tænk, hvis det var den drivende fortælling, som unge kvinder blev indviet i, når deres første blødning nærmer sig. Så tror jeg ikke, de ville gemme bindet i ærmet og liste på WC for at skifte det, men i stedet gå catwalk til et indre soundtrack af Beyonces “Run the world (Girls)”.

Læs også

Sygdommen ingen taler om – endometriose skal ud i lyset

Mine børn vokser ikke op i en fin familie med klaver, men de vokser op i et hjem med tissekonespejl og fuldt indblik i, hvad en menstruationskop er, og hvordan mit blod er synkroniseret med månen. De ser mig tage den med ro, når jeg bløder, og ser mig male gangen og sige ja til Tivoli på en mandag, når jeg har ægløsning. De ved, at jeg som kvinde ikke er en lige linje, og at det er velkomment, smukt og værdsat.

Jeg har ikke brug for hverken at trække min blødning op på middagsbordet eller fribløde ud over det hele – men jeg vil ikke skamme mig. Jeg vil ikke gemme væk, at jeg er kvinde og bløde. Det er det mest naturlige i verden.

Min mindste datter på 3 år, fortalte stolt en mand, vi passerede, som stod og iagttog månen, der netop havde vist sig på himlen: “Når månen er helt stor og rund, så bløder min mor ud af tissekonen.” Min stolthed overtrumfede mine meget røde kinder, fordi historien allerede for hende er, at blodet er min superkraft, og at den en dag bliver hendes.

Tekst: Ayoe Ramati Foto: Emilie Thalund & Peter Dalsgaard for DUSK