Menstruationskoppen: Hvorfor og hvordan bruger du den

Vi går op i bæredygtighed, når det kommer til mad, tøj og skønhedsprodukter – men burde det samme ikke gælde når det kommer til underlivet? Vi taler med stifterne bag intimplejemærket Dusk om menstruationskoppen som et bæredygtige alternativ til bind og tamponer.

 

Sine Cecilie Laub og Christina Høgh Selmer Kirk stiftede intimplejemærket Dusk sidste år med ønsket om at tilbyde underlivet det bedste. Deres mission er at gøre det mere normalt at tage sig godt at sit underliv, heriblandt at lave selvundersøgelser og i det hele taget give underlivet det fokus, som de mener det fortjener. Her taler vi med dem om menstruationskoppen. 

Alle DUSKs produkter er udviklet og testet med afsæt i kropslig erfaring – det er faktisk en af vores vigtigste dogmer. Vi vil ændre præmisserne for, hvordan man udvikler produkter til underlivet og kroppe ved at skabe produkter sammen med folk, der selv har en kropslig erfaring på et givet området som fx menstruation. Selvom det lyder banalt, så har det historisk ikke altid været sådan. Det har typisk været mænd, der har lavet produkter til kvindekroppe. Det betyder også, at vi ikke spytter produkter hurtigt ud, men nøje udvælger, udvikler, tester og finjusterer.

Hvorfor skal man bruge en mentruationskop?

“Vi er vokset op med og er vant til engangsbind og -tamponer, men problemet er, at disse produkter ofte indeholder plastik, der hverken er godt for kroppen eller for verdenshavene. En menstruationskop er et godt bæredygtig alternativ, der kan genbruges og ikke er fyldt med plastik, blegemidler, parfume og hvad man ellers har fundet i bind og tamponer i tidens løb.”

To_the_moon_podcast_Alt_du_skal_vide_om_din_cyklus_menstruation_
Podcast

Alt du skal vide om din cyklus

Hvordan bruger man menstruationskoppen?

“En menstruationskop samler dit blod i stedet for at absorbere det. Den er lavet af 100% medicinsk silikone og er designet til at blive genbrugt. Du folder den og indsætter den som en tampon. Efter et par timer kan du tømme den ved forsigtigt at bryde vakuummet og tage den ud. Det kræver lidt øvelse og lidt forskellige gymnastikpositioner de første gange, men der findes masser af gode videoer på nettet til, hvordan man gør.” 

VIDEO: SÅDAN BRUGER DU EN MENSTRUATIONSKOP

Hvad var det sværeste, første gang I prøvede en menstruationskop?

“Det kan både være grænseoverskridende, men også empowering at prøve koppen for første gang. Vi ved, at skiftet fra et hvilket som helst menstruationsprodukt til et andet kan føles som et stort spring – især når det kommer til menstruationskopper. For vi er ikke vant til at se på vores blod på den måde, man gør, når man bruger en menstruationskop. 

Når man bruger bind eller tampon opsuges blodet, og man kaster hurtigt det brugte bind ud i ’Madameposen’. Med koppen er det lidt anderledes. Flere har fortalt os, at koppen kan være en meget positiv oplevelse, da du kommer tættere på din krop og lærer den bedre at kende. Du kan for eksempel se, hvor meget du bløder og se farven på dit blod, der kan give dig hints om din krops generelle sundhed.”

DUSK Menstruationskop
Shop

DUSK • Menstruationskop

200 kr

Hvordan ved man, hvilken størrelse man skal bruge?

“Det afhænger af krop, flow, blødningsmængde og højden af livmoderhals. Man skal derfor prøve sig frem i starten til, hvad der passer til en. Vi anbefaler vores mini-kop hvis det er din første gang med en menstruationskop eller til de dage med lidt blod. A- og B-kopperne er til de dage med lidt mere flow, og så er de samtidig gode, hvis du gerne vil undgå at tømme din kop hele tiden.

Vores mindste kop kan rumme op til 25 ml blod, hvor vores største kop kan rumme 38 ml. Til sammenligning holder en tampon ca. mellem 5-10 ml. Man skal ikke bruge tampon samtidig, og hvis koppen sidder rigtig, er der heller ikke behov for bind.”

Podcast

Vores panel snakker om underlivet

Hvornår er det godt at bruge en menstruationskop?

“En menstruationskop kan bruges både i begyndelsen og slutningen af din menstruation. Men man skal prøve sig frem til, hvad der passer bedst til ens temperament og krop.”

Kan man mærke, at man har menstruationskoppen ’på’?

“En menstruationskop skal – når den er placeret rigtigt – ikke kunne mærkes. Hvis du kan mærke din menstruationskop, kan det enten betyde, at din kop sidder forkert eller at det ikke er den helt rigtige størrelse kop. Det er vigtigt at sige, at menstruationskopper ikke er for alle – og det er helt fint. Men vi synes helt klart, at kroppen og miljøet fortjener bedre alternativer, end det vi selv er vokset op med, og der er menstruationskoppen et godt bud.”

Kan man løbe eller dyrke motion med en menstruationskop? 

“Ja, det kan man – hvis den sidder rigtigt. Man kan også sove nøgen med den.” 

 

Stifterne af DUSK, Sine Cecilie Laub & Christina Høgh Selmer Kirk

Portræt: Petra Kleis

Meet’n’greet

Christina Høgh Selmer Kirk og Sine Cecilie Laub står bag Dusk, som leverer produkter til underlivet uden hormonforstyrrende stoffer eller unødig kemi. Du kan se deres produkter her.

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *