To_the_moon_sharing_is_caring_Kvinde_kend_din_talegave_Nanna-Vestgård

Kvinde, kend din talegave

Der følger mange uforudsete gaver med i kurven, når man bliver mor. En af dem er, ifølge retorisk rådgiver Nanna Vestgård, en ny autoritet, som du kan bruge, når du skal holde oplæg foran kollegerne, på konferencen eller til kundemødet. Så kære mor, læs her hvordan du bruger din nye talegave.

 

Hvad har du lært at af blive mor? Tusind ting, tænker du sikkert. Måske noget med overblik, robusthed, uoverskuelig kærlighed, sort bælte i børnelogistik og en stærk evne til at spå om den nærmeste fremtid. I hvert fald når det gælder dit eget barns mange humørskift og behov i løbet af en dag.

Men du er også blevet bedre til noget, du måske slet ikke har opdaget endnu: Du har fået mere autoritet. 

Al den søvnmangel, gylp på dine bluser, bleerne og skrigturene har gjort noget ved dig. Noget hårdt. Men godt. Du har lært noget om dine egne grænser. Om dine forventninger til dig selv. Du har klaret en hel masse opgaver på mindre mad, søvn og overskud end nogensinde før. Du har nok tudet en del og følt dig utilstrækkelig. Velkommen i klubben. Men du er højst sandsynligt også blevet imponeret over dig selv mere end én gang, og samtidig har du helt sikkert rykket dine egne grænser for, hvornår du kaster håndklædet i ringen.

To_the_moon_honey_Mama_profile_inspired_beyond_babies_anne_sophie_munster_
Læs også

Anne Sophie Münster – Derfor skal du skrive din barsel på dit CV

Kort sagt: Som mor har du fået en ny råstyrke. Og den er ikke kun nyttig i rollen som forælder, du kan også bruge den fremover, hver gang du vil noget med andre.

Tag dine erfaringer fra barslen med på arbejde

Som retorisk rådgiver har jeg trænet alt fra partiformænd, ministre og topchefer til tillidsrepræsentanter, SOSU-assistenter, elektrikere og gymnasielever. Det har lært mig flere ting. 

For det første er der ingen sammenhæng mellem talent for at tale og en lang uddannelse eller et kompliceret CV. For det andet kan en nybagt mor på 24 år sagtens have mere autoritet på en talerstol end en topchef på 50.

De bedste talere er ofte dem, der prioriterer at have det godt, når de taler foran andre. Som tror på, at de har noget at sige, som vi andre bør lytte til – i den tid, det nu tager.

Mange af os bliver nervøse, når vi skal tale, holde oplæg foran kollegerne eller tage ordet til et møde med mange vigtige deltagere.

Det er der mange grunde til. For det første træner den danske skoletradition os kun i meget ringe grad i at tage ordet i længere tid foran andre som en naturlig del af hverdagen – det er mest reserveret til eksaminer eller andre situationer, hvor meget er på spil. Hvor mange ‘fællesoplæg’ har du ikke været med til igennem din skoletid, hvor du sammen med 5 andre kammerater kunne slippe med at sige få sætninger ad gangen, stå tæt sammen og gemme dig bag kæmpe plancher? 

Så hvis du som voksen bliver nervøs, når du skal holde oplæg alene, er det ikke mærkeligt. Vores hjerner har indlært, at det er en risikabel situation, hvor du helst skal gøre det perfekt. Og det er en tung byrde at bære for langt de fleste.

Rollen som mor giver dig mulighed for at smide noget af den perfektionisme og usikkerhed, som rigtigt mange af os har, når vi præsenterer. At blive mor og opleve, at man kan klare noget, der nogle gange føles som en umulig opgave, giver noget råstyrke, som du kan bruge i dit arbejdsliv. 

Hvis du kan trøste, skifte, håndtere kaos og konflikter og alt derimellem på en dag, og alligevel præstere at servere en varm aftensmad for din familie inden kl. 18, så kan du også godt klare en lille præsentation på 5 minutter til mandagsmødet.

Brug din nye evne til at sige PYT

Så tag din styrke hjemmefra med på arbejde og brug den som podium, når du tager ordet foran andre. Det at tage ordet er bare endnu en ting, som måske tidligere har skræmt dig, som du nu kan vænne dig til. Ligesom du har gjort med mange andre ting i din rolle som mor. Du har fået så meget mere livserfaring af at blive forælder. Del ikke dig selv op i ‘Josefine på job’ og ‘Josefine som mor’. Du er det samme bundseje menneske, når du giver sutten kl. 3 om natten, og når du står på kundemødet kl. 9. Brug den evne, du har fået, til at sige PYT. 

Før du blev mor, kunne du måske bruge 3 dage og aftener på at lave den perfekte præsentation på arbejdet og ligge søvnløs op til den store dag.  Nu skal du hente kl. 16, og du må tage den søvn, du kan få. Så du må stole på din faglighed, skære ind til benet, sige pyt, og gøre det så godt, du kan. Det er helt sikkert godt nok. 

To_the_moon_honey_mama_profile_2_Signe_Cecilie_Noergaard_Jochumsen_pendler_karriere_mor_
Læs også

Signe Cecilie Nørgaard Jochumsen om at leve et pendlerliv og vente sit tredje barn

Ovenstående tankegang gør dig allerede bedre til at tage ordet, for det behøver ikke være perfekt. Der er så meget, der er vigtigere end dét møde. Lad den erkendelse få dig til at læne dig lidt tilbage i stolen. Du har andet og vigtigere på din tallerken, og det i sig selv vil give dig mere autoritet, når du taler. 

Spejlneuroner – har du det godt, har publikum det godt

Når vi skal tale foran andre, har særligt vi kvinder en tendens til at tro, at det skal være 130% perfekt. Altså indholdet. Men sandheden er, at det slet ikke er indholdet af det, du siger, som publikum først og fremmest lægger mærke til eller kan huske bagefter. De lægger mærke til, hvilke signaler din krop og din stemme udsender. 

Det skyldes bl.a. de spejlneuroner, som alle mennesker har i hjernen, og som hjælper os til at aflæse andre og føle empati. Spejlneuronerne fungerer på den måde, at når vi kigger på andre mennesker, så spejler vi faktisk deres kropssignaler for at undersøge, hvordan de har det. 

F.eks.: “Hm, hun taler godt nok hurtigt. Hvis jeg talte meget hurtigt, hvad ville det så være tegn på? Så ville jeg nok være nervøs. OK, hun er nok nervøs.” 

Du kender det selv, når du har overværet oplæg, hvor taleren har været utilpas – så er du selv blevet det. Og du kender det i høj grad fra dit barn. Hvor mange gange har du ikke brugt dit eget nervesystem til at berolige dit barns nervesystem? Givet en krammer og talt langsomt og beroligende for at få barnet til at matche din ro? Måske du også har oplevet spejlneuronerne, når du har fået din baby til at række tunge ved selv at gøre det?

Som mor er du faktisk blevet ekspert i at bruge spejlneuronerne og påvirke nervesystemet hos et andet menneske. Tag de erfaringer med, når du skal holde oplæg på arbejdet. Dine kolleger, kunder eller interessenter er også mennesker, som holder øje med dit nervesystem. De ønsker at få en rar oplevelse. Der er ikke noget skønnere end at være i hænderne på en rolig, ærlig og autentisk oplægsholder, så brug den autoritet, du bruger over for dit barn og g den omsorg og forståelse, som du også viser. Vis publikum det samme. 

Det er faktisk dig som taler, der har magten over publikums nervesystem, mens du er på – ikke omvendt! Brug den erkendelse til at føle dig stærk, næste gang du stiller dig foran andre. Det er dig, der har magten. Nu skal du bruge din autoritet og din ansvarlighed til at passe på dine lyttere og lede dem gennem dit oplæg, venligt, men bestemt. Du leder situationen, ligesom du leder dit barn. 

Når en kvinde tager ordet skal hun levere mere

At tage ledelsen på sig som taler er (desværre) særligt vigtigt for os kvinder. Utallige forskningsstudier viser nemlig, at alle publikummer, mænd som kvinder, generelt har mindre tiltro til kvindelige talere end mandlige. Det skyldes i høj grad, at kvindelige autoriteter stadig procentuelt er et særsyn i vores samfund. Kvindelige statsministre, CEO’s og frontkvinder er der heldigvis flere og flere af, men de er langt fra blevet hverdag eller en normalitet endnu.

Et studie fra Yale publiceret i Harvard Business Review i 2016 viste, at vi også bedømmer kvindelige lederes fejl langt hårdere end mænds, når kvinder befinder sig i traditionelt maskuline brancher – og det er stort set alle professionelle fora. F.eks. politik, forskning, sport, økonomi, jura, forsvar og meget andet. Kort sagt, alt andet end omsorgsfag. Ganske enkelt, fordi vi er uvante med og lidt mindre trygge ved, at der er en kvinde i front for butikken.

Mænd er simpelthen 0-punktet for det, vi opfatter som en normal autoritet. Og derfor ser vi det som mere naturligt, når en mand leder os og tager ordet, end når en kvinde gør det samme. Det kan vi kun lave om på ved, at langt flere kvinder tager ordet i alle sammenhænge, bruger deres autoritet og rækker ud efter forposter i alle dele af vores samfundsliv, fra politik til modebranche, fra sundhedsektor til finans.

Og det betyder også, at du som kvinde skal være særligt opmærksom på ikke at opfylde bias hos dit publikum om, at “det nok er sikrest med en mand ved roret”. For det er det ikke. 

Do’s and don’t’s, når du taler 

Min erfaring er, at mange mødre, der kommer tilbage fra barsel, er meget bedre talere end før. De har en ny driftssikkerhed, en cut-the-bullshit-attitude og en fornemmelse for andre mennesker, der gør dem gode at skære ind til benet OG samtidig fornemme, hvad der skal siges hvornår.

Derfor: 

  • Brug dine nye planlægningsevner til at lede, når du taler. Betragt det at tale som en ledelsesopgave. Hvad skal folk huske? Hvad skal de gøre? Hvad vil du selv gøre og hvornår? Vær klar, bestemt og tro på det, du selv siger. Ligesom du gør over for dit barn.
  • Brug din toptrænede empati, men lad være med at servicere. Du har nu en mastergrad i empati – brug den til at sætte dig ind i dit publikums ønsker, bekymringer, frygt og forhåbninger. Og tilret dit oplæg efter, hvad der overbeviser publikum, ikke hvad der ville overbevise dig – ligesom når du skal lokke dit barn til nye oplevelser eller vaner. Men lad være med at servicere publikums mindste vink eller tale dig selv ned – det er dig, der er lederen af situationen.
  • Hold op med at undskylde – stå ved din pointe. Mange kvinder har tendens til at starte deres oplæg med en undskyldning: “Ja, undskyld, vi kom lidt sent i gang/skriften er lidt lille på mine slides/Mogens blev forhindret, så I må nøjes med mig” etc. Lad være. Du er lederen, og ledere, der tvivler fra start, er simpelthen trættende. Det ville du heller ikke gøre, hvis du skulle overbevise dit barn om noget. Stå ved din pointe, og stå ved, at det er DIG, der taler nu.
  • Tag det roligt, og brug folks tid – de vil takke dig. Øv dig i at tale roligt og brug den tid på dit oplæg eller din pointe, som der skal til. Speedsnak er ikke god service (selvom mødet er gået over tid) – det er en måde at tale sig selv ned på. Folk elsker talere, der tager plads, fordi det viser autoritet. Vis den autoritet, du også bruger derhjemme. Skru ned for tempoet, og tag plads og tid – det gør dig mere overbevisende, fordi du signalerer, at du er vigtig.
  • Meld dig til flere oplæg – det skal ikke være perfekt. Lad os være ærlige: Du har jo styr på din faglighed (og du spilder ikke tiden, for du skal hente i vuggestuen). Så du kan sagtens føre ordet overbevisende i flere sammenhænge på arbejdet – og du behøver heller ikke 3 aftener til at forberede dig inden. Din autoritet er vigtigere end alle tallene, detaljerne og fagbegreberne. Og den eneste måde at blive endnu bedre på er træning. Så ræk ud efter de opgaver, der træner din evne til at stå i front, i stedet for at vente på, at din kollega melder sig. 

Rigtigt god talelyst!

Tekst Nanna Vestgård

Meet’n’greet

Nanna Vestgård, 36, er mor til tre børn på 7, 5 og 1 år. Nanna er selvstændig retorisk rådgiver og ekstern lektor i Retorik ved Københavns Universitet. Hun har tidligere været taleskriver for fem forskellige ministre og holder bl.a. endagsretreats om retorik kun for kvinder under navnet Kvinde Kend Din Talegave. Læs mere her

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *