Igangsættelse: Klar, parat, sæt fødslen i gang

Sundhedsstyrelsen varsler nye retningslinjer på igangsættelsesområdet. Bliver anbefalingen vedtaget, vil op til 9000 flere fødsler blive igangsat hvert år. Hvad er op og ned i anbefalingerne? Må man takke nej til igangsættelse, og hvad er proceduren hvis man gør? Det taler vi om med jordemoder Tilde Bøgild og Mette Smed, der er koordinerende jordemoder på afsnit for igangsættelse på Rigshospitalet

Hvilke retningslinjer gælder for igangsættelser i dag?

Tilde: “Ifølge Sundhedsstyrelsen bør man ikke sætte en fødsel i gang medmindre, der er en medicinsk indikation. Med det menes, at der skal være en tilstand hos mor eller baby, der indikerer, at det vil være uhensigtsmæssigt at fortsætte graviditeten – det kan være sukkersyge, svangerskabsforgiftning, eller at barnet ikke vokser som det skal.”

Mette: “Vi differentierer lidt på de forskellige grupper af gravide, og har man eksempelvis et højt BMI eller er over 40 år bliver man tilbudt igangsættelse ca. en uge efter terminsdato. De gravide, der har forskellige medicinske tilstande eller sygdomme, som kan påvirke mor eller barn sidst i graviditeten, tilbydes også igangsættelse tidligere end raske kvinder. Lige nu tilbyder vi rutinemæssig igangsættelse, så barnet er født inden 42 fulde uger. Hvis retningslinjerne om igangsættelse fra 41+0 bliver vedtaget, vil mellem 6-9000 flere fødsler sættes i gang om året.”

Hvorfor vil man ændre retningslinjerne?

Mette: “I 2019 udkom det svenske Swepis-studie, som antydede, at det var farligt at lade graviditeter gå til uge 42. Studiet var ikke forskningsmæssigt stærkt nok til at konkludere noget, bl.a. fordi det af etiske grunde blev afsluttet før tid, men det fik læger og jordemødre til at tænke en ekstra gang over, hvad der er det rigtige at gøre. Flere andre studier viser fordele ved tidligere igangsættelser, end vi praktiserer i dag, men man mangler direkte sammenligneligt, kvalificeret data. Spørgsmålet er, hvor mange fødsler man skal ændre på for at redde de enkelte liv. Vi har alle et klart ønske om, at ingen børn skal dø i deres mors mave. Det taler for. Men i overvejelserne er også økonomi og brugerperspektivet – hvad betyder det for fødselsoplevelsen at blive sat i gang sammenlignet med en spontan fødsel? Hvor mange bivirkninger vil vi acceptere hos hvor mange kvinder? Travlheden på fødegangene er også en faktor, og lige nu er der bekymring for, om man har kapacitet til at løfte opgaven, hvis de nye retningslinjer bliver vedtaget.”

Podcast

Rebecca Laudrup – Om at blive igangsat og have en både fantastisk og traumatisk fødsel

Anbefalingen for, hvornår den gravide senest bør føde, afgøres af hendes terminsdato – hvor nøjagtigt kan man regne med den?

Tilde: “Der er forskellig praksis fra land til land, og det er kulturelt bestemt, hvornår man taler igangsættelse. Vi har eksempelvis langt flere igangsættelser end vores nabolande. Faktisk er det kun 3-4 % der føder på deres terminsdato, og vi ved, at der er en fejlmargin på 5-7 dage i forhold til terminen.”

Må man takke nej til igangsættelse?

Tilde: “Er der noget der indikerer et dårligere outcome, hvis man fortsætter graviditeten, så skal barnet naturligvis ud. Men hvis alt – fostervand, flow til moderkage, babys aktivitet osv. ser fint ud, og du ellers er sund og rask, så er det fuldt forsvarligt at se tiden an. Mange gravide føler måske ikke at det bliver fremlagt på den måde, men du har altid ret til at bede om en samtale og kræve, at nogen sætter sig med dig og forklarer hvad fordele og ulemper er. Medicinen skal give en fordel og ikke påføre dig yderligere risici. Det kan være en svær beslutning at tage, men den er din, så gå blødt ind i det og stil spørgsmål.”

Mette: “Det er vigtigt at understrege, at tilbuddet om igangsættelse netop er et tilbud og en anbefaling. Det er altid kvindens valg om hun vil sættes igang. Ligesom man altid gerne må føde derhjemme selvom man har takket nej til igangsættelse. Det har alle danske kvinder har ret til, og vi har som jordemødre pligt til at hjælpe. Er man til gengæld først blevet sat igang medicinsk frarådes det, at man føder hjemme.”

Hvad skal jeg spørge min læge og jordemoder om?

Tilde: “Spørg hvorfor du bliver sat i gang, og få nogle relative tal. Er det relevant for din individuelle situation, eller bliver du sat i gang på baggrund af nogle overordnede retningslinjer? Spørg også hvordan du skal sættes i gang. Angustapiller og vedrop er systemisk medicin. Det betyder, at når først det er i kroppen, så kan man ikke fjerne det igen. Derfor har mange en oplevelse af, at toget brager derudaf, og man mangler en håndbremse. Få et overblik over hvorhenne i forløbet du er, og hvilken metode der er næste skridt. Og dernæst så spørg ind til hvad du kan forvente det næste døgn, hvis du takker ja til igangsættelse. Du skal kende næste skridt, så du kan føle dig tryg.”

Hvilke ulemper kan der være ved igangsættelse?

Mette: “Der er selvfølgelig ulemper og risici, som afhænger af metoden til igangsættelse. Derudover er det en lidt anden fødselsoplevelse. Har man en sund, ukompliceret graviditet og går spontant i fødsel, så glider man stille og roligt ind i det. Kommer man i stedet ind på hospitalet og får medicin, så vil man fra allerførste sekund være beredt. Når vi blander os med medicin, vil vi også meget gerne holde ekstra øje med mor og barn, så vi sikrer en tryg fødsel. Det gør vi blandt andet med hjertelydskurver under fødslen, som gør det lidt sværere at være mobil eller i badekar længere tid.”

Tilde: “En spontan fødsel tager i gennemsnit 14 timer, mens en aktivt igangsat tager omkring 20 timer. Når modningsgraden er der, og kroppen er klar til at føde, går hormonproduktionen i gang. Der sendes signaler til hjernen som fortæller kroppen, at det ikke er farligt at føde – det kaldes oxytocin, og er naturligt smertelindrende. Når man bliver sat i gang, sker den hormonproduktion ikke af sig selv, og derfor går man glip af kroppens egen smertelindring. Statistik er der derfor også 20% flere der får epiduralblokade ved aktivt igangsatte fødsler.”

Hvad er proceduren, hvis man takker nej til igangsættelse?

Mette: “Når man er 41 uger plus nogle dage, bliver man tilbudt en undersøgelse. Her kører man en hjertelydskurve på barnet, og ofte vil man foreslå en hindeløsning. Inden for faget opfattes det ikke som en reel igangsættelsesmetode, men vi ved, at det kan spare nogle kvinder for medicinsk igangsættelse og måske afkorte et eventuelt igangsættelsesforløb. Ønsker man at afvente bliver man tilbudt kontrol to-tre gange om ugen, typisk med ultralydscanning og hjertelydskurve. Og selvom man vælger at afvente til en start, kan man godt sidenhen bede om at blive sat igang. Men målet er, at fødslen sættes i gang mens barnet har det godt, og ikke først når der er noget der indikerer, at det er presset.”

Hvad kan jeg selv gøre?

Tilde: “Hvis mor og baby har det godt, kan man begynde at nærme sig det, vi kalder modningstrappen fra uge 35-36 med modningsakupunktur og zoneterapi. Der er også studier der viser, at en god håndfuld dadler om dagen kan være modnende. Så er al rolig bevægelse, hvor du får vippet lidt med hofterne, såsom rebozo, dans og gåture rigtig godt. Hvis du har lyst og synes det føles rart, så er sex også effektivt – i sæden er der prostalglandiner, som kan modne livmoderhalsen og orgasme udløser oxytocin. Jeg vil som udgangspunkt ikke anbefale, at man får lavet hindeløsning inden termin. Der er nemlig kun 8% chance for at gå i fødsel af en hindeløsning, og bivirkningerne kan være, at du bliver generet, får blødning, kraftige plukkeveer, og en opstart som bare er trættende.”

Tekst Anna Rolin Foto Rasmus Weng Karlsen

Læs også

Zoneterapeut Lisbeth Hecksher: ”Jeg ved, hvor mange ting, der skal gå op i en højere enhed for at blive gravid”