I denne uge starter rigtig mange børn i skole. For de fleste voksne er det en glædelig begivenhed, men for de små poder kan skolestarten vække bekymringer, nervøsitet og uro. Vi har talt med psykolog Anita Øland om, hvordan vi bedst støtter vores barn i overgangen, og hvad det kræver af os som forældre at gøre skolestarten til en god oplevelse

At starte skole er en af livets helt store begivenheder. Mange af os kan selv huske vores første skoledag og kan måske også genkalde følelsen af sommerfugle i maven. Der følger nemlig ofte bekymring og nervøsitet med at skulle tage det store skridt fra de kendte rammer i børnehaven til klasselokalet, og ikke alle børn deler forældrenes begejstring over dette nye kapitel.

Hvad betyder det for barnet at gå fra børnehave til at starte skole?

“Overgangen fra børnehave til skole er en af de største overgange, som vores barn kommer til at opleve. Vi kan tage udgangspunkt i os selv og den følelse, vi kan have, hvis vi skal starte nyt job, skal ud og rejse eller på anden måde bliver kastet ud på dybt vand. Der er selvfølgelig forskel på, hvordan vi hver især håndterer nye udfordringer, men for de fleste af os vil det sætte en eller anden frygt i gang. Men hvor vi voksne har gjort os nogle erfaringer om, at vi kan gøre noget, selvom det er svært og komme godt ud af det på den anden side – den erfaring har børnene endnu ikke med sig på samme måde.”

Hvad er det for nogle bekymringer, skolestarten kan sætte i gang hos barnet?

“Det kan være bekymringer om, om man kan finde ud af at gå i skole, om man får venner, om man kan lide at være der, og hvem der er af voksne. Hvem skal jeg gå til, hvis det bliver svært. Alt det tager noget tid at finde ud af. 

For barnet er der både et stort farvel til det velkendte og et farvel til de voksne, der har passet på dem, og så starten på et nyt kapitel. De ved ikke præcist, hvad de skal, men de ved, de skal væk fra det velkendte og fra de voksne, der gør dem trygge. Selvom vi har forklaret dem en masse om skolen, så er det først, når de er der, at de for alvor ved, hvad og hvordan det er. Derfor føles overgangen farlig for mange børn.”

Læs også

Klar-parat-skolestart

Hvor meget og hvordan skal vi forberede vores børn på skolestart?

“De fleste steder er der heldigvis et godt samarbejde mellem børnehave og skole, og de fleste børn ved allerede inden skolestart, hvordan klasseværelset ser ud, hvem de skal gå med og hvem de voksne er. Viden om det, der skal ske, er med til at dulme angsten for det ukendte, der venter. Det en kæmpe overgang for børnene, og det er så vigtigt, at vi har det for øje.

Man kan også finde meget hjælp i litteratur – børnebøger og billedbøger om skolestart og den første skoledag, som kan give børnene en eller anden idé om, hvad det vil sige at gå i skole. Det kan også være en hjælp i forhold til at starte en samtale med vores barn omkring skolen på en rolig og hyggelig måde.”

Hvordan kan vi hjælpe os selv i den overgang?

“Det er en stor ting for hele familien at have et barn, der skal starte i skole. For forældrene indebærer det ofte en følelse af kontroltab, fordi vi pludselig ikke længere har den tætte kontakt med de voksne, der har ansvar for vores barn, som vi har været vant til i vuggestuen og børnehaven. 

Det er afgørende, at vi også passer på os selv som voksne i den nye situation. For hvis vi ikke kan holde os selv og vores nervesystem i ro, bliver det rigtig svært for vores børn at gøre det. De læner sig ind i, spejler og adopterer vores ro eller uro, så alt hvad vi kan gøre for selv at have det godt og have ro på, gør vores børn godt. Overvej eksempelvis om du selv kan vente en uges tid eller to med at vende tilbage til arbejde, eller udsæt planlagte aktiviteter til skolen er kommet godt i gang.”

Hvordan taler vi med vores børn om skolestarten – både før, men også når de er startet, hvis vores barn synes, det er svært?

“Skolestart er også en stor begivenhed hos de fleste voksne, og de voksne omkring børnene har ofte talt varmt om det at starte i skole – og har måske også fået talt det lidt op.

De fleste af os kan have en tendens til at konkludere på vores barns vegne og sige ting som “ej, hvor bliver det spændende, at du skal starte i skole!”. Men måske kunne det være godt med lidt mindre fokus og i stedet spørge “hvordan synes du egentlig, det er at skulle starte i skole”. Hvis vi spørger åbent ind og lytter, kan vi blive klogere på, hvor barnet egentlig er.

Hvis barnet ikke vil derhen, så prøv igen at spørg åbent ind til, om barnet er klar over, hvad det er, der gør, at det ikke vil derhen. Det er helt normalt, at barnet har den følelse. Det er okay, og igen bliver det vigtigt, at vi kan holde os selv i ro som voksne. Man kan prøve at sige “jeg er også ny som voksen her på skolen, og vi to skal sammen finde ud af, hvordan vi gør det, og så spørger vi sammen en voksen ovre på skolen, som kan hjælpe.”

Læs også

Udsat skolestart: “Man kan komme for tidligt i skole, men ikke for sent”

Hvordan griber vi den første skoledag an og kommer så godt fra land som muligt?

“Vi reagerer alle sammen forskelligt på nye situationer, og det er forskelligt, hvordan vi føler os bedst forberedte. For at børnene får en god start, er det vigtigt, at vi som forældre er i ro og kan vise barnet, at det er trygt og godt. Hvis du selv er klædt godt på, så kan du også bedre klæde dit barn godt på.

Sandsynligheden for at vi ryger ind i en konflikt er altid større, når vi skal noget nyt, så prøv at tage noget af praktikken i opløbet. Dæk eksempelvis morgenbordet aftenen før og gennemgå med dit barn, hvad der ligger i skoletasken, så det selv har et forhold til det, der er i tasken. Læg også tøj frem sammen med dit barn, så der er så lidt at tage stilling til som muligt om morgenen.

Tag jer god tid derhjemme. Gør det hyggeligt og ikke for stort. Se hvor barnet er og undlad at gå for meget ind i den der “ih, hvor bliver det bare spændende for dig!”.

Kom afsted i god tid, så I har tid til at hilse ordentligt på de andre og lav eventuelt en aftale om at følges med en veninde eller ven hen på skolen.”

Hvordan skaber vi rammerne for en god hverdag?

“Husk på, at det er hele familien, der bliver påvirkede, når et barn starter i skole. Og ofte kommer skolestarten også med andre former for start – tilbage på arbejde, tilbage i fritidsaktiviteter osv. Når én i familien skal noget nyt, så påvirkes alle – som en uro i bevægelse.

Skolelivet er kommet for at blive, så spørg jer selv: “Hvordan vil vi som familie have det her skoleliv til at gå op med vores hverdag, og hvordan vil vi inkorporere det med vores hjemmeliv?”. Det er ikke sjældent, jeg ser, at der skal nogle justeringer til i forhold til familiens øvrige rutiner, for at det hænger sammen. Rigtig mange familier har travlt med mange ting, og har man i forvejen svært at få enderne til at mødes, lægger skoleskemaet et nyt pres på. Måske skal man skrue ned for nogle forvetninger og ambitioner i en periode, så man kan komme godt i gang med skolen, legegrupper, legeaftaler, Aula, og hvad der ellers følger med.

Det tager tid at etablere gode vaner, og de gode rammer og rutiner kommer hen ad vejen. Få prioritet søvnen og hyggestunderne særligt i den første tid. Børnene er så meget på overarbejde i den første tid, så ofte vil vi opleve at de har kortere lunte end normalt. Måske kan man sætte forventningerne til børnene lidt ned i starten – være lidt mere large, trøste lidt mere, kramme lidt mere eller hvad der nu er behov for, for at barnet kan følge med. Det er bare i en periode, og så kan man altid skrue op igen.”

Tekst Anna Rolin, Foto Privat