“Jeg skal kunne dele mig i tre stykker, og det har jeg haft brug for tid til at blive klar til”
Det krævede langt tilløb og et år med ultimativ frihed før Rillo Schwartz blev klar til at kaste sig ud i en tredje graviditet. Vi møder Rillo i den allersidste ventetid til en snak om at skulle dele sig i tre, om at holde hovedet koldt og humøret højt og om at huske, at give sig selv et solidt skulderklap hver dag
Hvordan fandt du ud af, at du var gravid?
“Vi havde haft en sjov nytårsaften og havde holdt en kæmpe fest hjemme hos os, som vi gør hvert år. Jeg var kommet i seng kl 7 om morgenen, men det var som om trætheden bare ikke ville lette. Fire dage senere var jeg stadig lige træt og gik rundt i Netto med en veninde i røret. Jeg registrererede bare en graviditetstest oppe ved kassen og lagde den op på båndet uden at tænke mere over det.
Lukas har længe gerne villet have et til barn, og jeg er blevet ved med at udskyde det. Der har hele tiden lige været en god venindes bryllup eller en sommer, der skulle med i bogen. Jeg har altid beundret, og måske nok også misundt, de kvinder, der bliver mega skruk. Jeg tror aldrig, jeg har følt skrukhed på den måde. Vores liv er også stykket sådan sammen, at meget af det daglige tilfalder mig. Vi ved begge to, at Lukas ikke kommer til at skrue ned for sin karriere eller den måde, det show fungerer på. Så om vi har et barn eller to eller snart tre børn, vil han stadig rejse minimum en tredjedel af året. Det betyder, at jeg skal kunne dele mig selv i tre stykker, og det har jeg haft brug for tid til at blive klar til.
Det blev nødt til lidt at ske ved et tilfælde. Jeg spurgte Lukas i december om vi skulle lave en baby, og den 4. januar fandt jeg så ud af at jeg var gravid. Så jeg er blevet gravid i første forsøg.
Jeg har altid tænkt, at jeg gerne ville have mange børn. Jeg er selv enebarn, og før i tiden har jeg måske tænkt at vi går efter at få fem! Men så får man selv børn og bliver klogere på, hvad det kræver. Det er jo ikke fordi, Lukas aldrig er hjemme, men det er vigtigt, at jeg føler, at jeg har det mentale overskud til at kunne tage mig af tre børn selv. Som udgangspunkt går jeg ud fra, at jeg er alene og så er det bare fedt, når vi er to.”
Hvad får hverdagen til at glide, når det hele føles lidt kaos?
“Jeg har for længst købt ind på den præmis, og jeg kan også godt lide, at vi ikke lever et klassisk 9-17 hverdagsliv. Jeg har taget et valg om at være positiv, og husker hele tiden mig selv på at tage det valg. Det betyder ikke, at det ikke også kan være virkelig hårdt, og jeg ind i mellem kunne mig ønske mig, at det var anderledes. Men man bliver bare nødt til at se så positivt på tingene som muligt og være taknemmelig for det, man har. Regnestykket går alligevel ikke op. Det er mig, der tager mig af 9 ud af 10 opkastesyge, og det kan jeg ikke gå og være bitter over. Til gengæld har jeg tiden med dem. Vi gør det begge to så godt, vi kan.
Det, der hjælper mig, er at skrue forventningerne til mig selv fuldstændig ned. Ønskescenariet er måske, at der altid er rent og pænt hjemme hos os. Det er der bare aldrig. Alle skuffer er rodeskuffer, og når jeg har puttet pigerne og gerne vil have en stund for mig selv, så kan jeg enten vælge at være pligtopfyldende og gå ud og sætte en vask over. Eller jeg kan sætte mig i min sofa og hygge mig. Mit nyere påfund er, at jeg kun rydder op i mit synsfelt, vel vidende at der er sprunget en bombe af rod bag mig. Jeg vil hellere have, at vi hygger os, end at jeg løber rundt og prøver at nå igennem listen af to-dos. Man når aldrig det hele alligevel, så man kan lige så godt lade være med at stresse over det.”
Hvad har fyldt for dig i denne graviditet?
“Jeg er en af dem, der kan skrive under på, at der ikke er to graviditeter, der er ens. Da jeg var gravid med Viola var jeg 26 og ung og frisk, og ikke særlig fysisk besværet. Der var det mere det mentale aspekt ved at skulle begive sig ind i moderskabet og alle de tanker om, hvad det vil komme til at betyde for mit liv, der fyldte. Med Billie havde jeg alle mulige fysiske skavanker, og det var i virkeligheden en ret hård graviditet.
Denne graviditet har bare været så god. Jeg tør næsten ikke sige det højt, men det har været enormt ubesværet. Heldigvis, fordi Lukas har været meget væk i år. Men tingen er også den, at når jeg ikke har mulighed for at være træt, så mærker jeg heller ikke, at jeg er det. Når Lukas så er kommet hjem, har jeg for alvor mærket eftermiddagstrætheden.
Jeg håber, jeg får tid til at tune lidt ind nu, hvor der ikke er særlig lang tid tilbage, for jeg har haft rigtig svært ved at gå ind i “zonen”. Nu begynder jeg at gå lidt i nesting mode og tænker over, at skaffe mig en bredside crib og måske pakke en hospitalstaske og den slags.”
Hvordan har du det med din gravide krop?
“Jeg kan godt lide min gravide krop. Jeg synes, det er smukt at se kroppen forandre sig, og det er så mega sejt, hvad kroppen kan. Jeg prøver virkelig aktivt og bevidst at huske mig selv på at sende min krop så meget kærlighed, som jeg kan. At huske at rose den for det arbejde, den udfører, at være sød ved den og mærke efter, hvad jeg har lyst til. Det er ikke sådan, at jeg står foran spejlet og siger det højt, men jeg husker at tale pænt til og om mig selv og give min krop et skulderklap for at være ved at bygge et lille menneske.
Nu er jeg i niende måned, og jeg kan godt mærke at jeg er ved at være færdig med at være gravid og være nogens hus. Jeg sover dårligt om natten, så jeg er bare mere træt.”
Hvad savner du mest under din graviditet?
“Jeg tror faktisk ikke, jeg har savnet noget. En god tuntartar måske, men ellers ikke. Jeg føler, jeg har taget så stort tilløb til at skulle være gravid igen, at jeg nød mit liv og sugede alt ud af mit 2023. Jeg havde et meget frit år, hvor jeg gik til koncerter og så venner og var ude og spise. Det var helt overlagt. Jeg har hele tiden vidst, at vi gerne ville have et barn til, og jeg havde brug for at føle noget frihed for mig selv inden. Uanset om man vil det eller ej, er det jo minimum halvandet år, hvor man dedikerer sin krop og sit sind til det lillebitte menneske. Det har jeg helt sikkert skulle tage tilløb til, og det har været det bedste, jeg kunne gøre for mig selv. Nu føler jeg mig klar til at dedikere mig uden at føle jeg misser ud på noget. Og så er det mit held, at sober curious er blevet en ting. Det har betydet, at jeg i min graviditet har kunnet være ude og snakke med folk, også efter kl. 22.”
Hvordan har du klædt dig under din graviditet?
“Jeg har klædt mig, som jeg ville normalt. Hvis jeg har købt nye ting, er jeg gået efter noget som har været lidt mere stretchy, noget blødt yoga- eller sportstøj. Jeg har for eksempel købt nogle lækre yogabukser fra Adanola, som jeg har gået meget i. Og så har jeg været højgravid henover sommeren, hvor det har været nemt at hoppe i en lille nederdel og en tanktop. Min stil er normalt til den sporty side, så det har været nemt at klæde mig, som jeg ellers ville. Jeg er også meget en jeans-pige, og der kom selvfølgelig et naturligt tidspunkt, hvor de blev pakket væk. Men så kan man sende dem en kærlig tanke og glæde sig til, de kommer retur en dag på den anden side!”
Dyrker du motion under din graviditet?
“Jeg har længe haft en god træningsrutine, og den har jeg faktisk kunne holde helt indtil uge 20. Der er jo mange forskellige anbefalinger og holdninger omkring træning til gravide, og jeg tror på, at man skal mærke efter, hvordan man har det i sin krop. Jeg er ikke ekspert, men det har gjort noget rigtig godt for mig at holde mig i gang.
Min træning består primært i styrketræning. Det er ikke, fordi jeg løfter 100 kg, men jeg træner mest med fokus på at blive stærk. Og så har min krop helt automatisk givet tegn til, hvor jeg har skullet skrue ned eller lave om i mine øvelser.
Jeg kan mærke, at jeg er et mentalt meget bedre sted, når jeg får trænet og brugt min krop og ved, at jeg passer på den ved at træne. Det er en treat for mig at prioritere det.”
Har dine skønhedsrutiner ændret sig under din graviditet?
“Jeg bruger i forvejen primært produkter, som man også må bruge, når man er gravid, så det har jeg ikke været så bekymret for. Jeg har brugt samme makeup, som jeg normalt gør, men har lige tjekket op på et par produkter for at se nærmere på ingredienserne.
I starten af min graviditet var min hud vildt tør. Her har HONEYs Hydra Serum været helt magisk i forhold til at give den godt med fugt. Ellers shuffler jeg mellem den og så Bioeffects EGF serum, som jeg også er glad for. Jeg bruger en dagcreme fra OZ, som også er til tør hud. Den bruger jeg hele året.”
Hvilke overvejelser har du gjort dig i forhold til kost og tilskud under din graviditet?
“Jeg har spist ufatteligt meget is. Minimum en is hver dag i 9 måneder.
Ellers har jeg bare spist sund, lækker, god mad, som jeg plejer. Jeg elsker mad og tænker meget sjældent over, hvad jeg spiser. Jeg har en historik, hvor jeg tidligere har haft et anstrengt forhold til krop og mad, så jeg skal slet ikke til at følge en eller anden særlig kostplan. Jeg skal bare spise, når jeg har lyst, og hvad jeg har lyst til. Altid. Det er virkelig en ting for mig, at sådan skal det altid være. Forever. Jeg skænker det slet ikke en tanke, hvordan jeg kommer til at se ud efter graviditeten. Det er dejligt at føle mig så fri, for sådan har jeg ikke altid haft det.
I mange år har jeg forsøgt at frigive mig fra tanken om, at min krop skal se ud på en særlig måde. Det er et hårdt mentalt arbejde at blive ved med at tænke sådan, at træne i at mærke efter, hvad min krop har lyst til og huske på at rose den. Jeg tror, der er mange kvinder, der kan genkende, at det er dejligt at være gravid og ikke føle et pres over at skulle se ud på en særlig måde. For mig er det bare så vigtigt hele tiden at holde fast i, at det der betyder noget er, at min krop er sund og god og kan ting, mere end hvordan den ser ud. Det er også en kæphest for mig at huske mine veninder på det og stoppe dem, hvis de taler dårligt om deres udseende. Vi skal hanke op i os selv og i hinanden og ikke tillade, at vi taler sådan til os selv. Det er spild af liv at rende rundt og ikke kunne lide det, man ser i spejlet.”
Hvordan har du forberedt dig på fødslen?
“Fordi jeg har haft det så godt fysisk og ikke følt mig begrænset, har jeg nogle dage nærmest glemt at jeg var gravid, så helt overlagt bestilte jeg tidligt et fødselsforberedelseskursus hos Smertefri Fødsel. Der har jeg gået alle tre graviditeter. I det forløb skal partneren med på tredje modul, som denne gang lå på en torsdag. Lukas har kun haft en torsdag hjemme, og den torsdag var ret tidligt i graviditeten. Derfor gik jeg allerede til fødselsforberedelse, da jeg var halvvejs. Men det har været en god ting at blive tvunget til at skulle gøre sig de overvejelser og tage stilling lidt tidligt.
Jeg har både haft en hjemmefødsel og en hospitalsfødsel, og jeg har været glad for begge dele. Der har også været snak om en hjemmefødsel denne gang, men helt klassisk har vi valgt at bygge om derhjemme helt op til fødslen. Det vil sige, at hvis vi er heldige, når vi lige at flytte hjem ugen før min terminsdato. Det er os i en nøddeskal. Det skal altid være lige lovlig rock’n’roll, men det har gjort, at jeg ikke har kunnet overskue logistikken i at planlægge at føde hjemme.
Jeg fødte Viola hjemme og Billie på Hvidovre, og denne gang skal jeg føde på Rigshospitalet, så det bliver noget nyt igen. Jeg har haft to gode og relativt hurtige fødsler og har begge gange født uden smertelindring. Denne gang har jeg sagt til mig selv, at hvis jeg kommer til et tidspunkt, hvor jeg kan mærke, at jeg vil have en epidural – så skal jeg bare have den! De andre to gange har jeg været mere stålsat på at gøre det uden, men man bliver også klogere, og der er ikke nogen grundt til at skulle være forpint. Så jeg ser det an. Nu kender jeg så mange veninder, som har haft så gode oplevelser med en epidural, og det skal ikke shames, hvis man får noget hjælp.”
Hvordan kommer din barsel til at se ud?
“Lukas har clearet sin kalender for rejser i september og oktober, så det er fedt. Han skal formentlig også i studiet, men ellers skal vi bare bruge den første tid på at være en familie og finde ud af, hvordan man lige har tre børn. Også så vi er fælles om at rumme pigerne, hvis der skulle komme en reaktion fra dem. Jeg glæder mig faktisk bare til, at vi skal være samlet som familie over en længere periode, for det er vi aldrig. Derfor skal vi heller ikke alt for meget. Bare hygge os.
Derefter rejser Lukas, som han plejer. Det er altid primært i vinterhalvåret, at han rejser, så november-marts er den tid af året, hvor han er mest væk. Men jeg tænker, jeg tager det oppe fra og ned og finder ud af det hele henad vejen. Man kan ikke planlægge alt for meget, og livet har efterhånden lært mig, at det, man prøver at planlægge, alligevel ender på en anden måde. Men uanset hvad, så hedder det ud ad døren kl 7.45 med en, der skal i skole, og en anden der skal i børnehave. Så vil der være nogle dage som bare er mere kaotiske end andre, hvor man afleverer børn udstyret med rent tøj og god madpakke, og man selv har en eller anden klattet T-shirt og en vanvittig mor-knold. Sådan må det gerne være. Heldigvis er mine forældre vores naboer, så de kan have lillesøster, når jeg afleverer om morgenen. Det er et kæmpe life hack!”
Hvilke tanker har du gjort dig om den første tid efter fødslen?
“Lukas og hele hans familie går enormt meget op i hele efterfødselsperioden og er virkelig gode til at lave kødgryder, varme supper og alle mulige retter, som traditionelt er blevet spist i kvindens efterfødselstid. Det har altid været en ting i familien, og det er deres kærlighedssprog at komme forbi og stille en gryde et-eller-andet til en nybagt familie. De to gange, jeg har født, har vi spist så lækker mad, som er blevet lavet af Lukas’ familie med henblik på, hvad der er godt for kvindens krop. Det er kalorietætte, gode, varme retter. Lukas har så derudover 448 homøopatiske dråber og urter og al mulig juice, jeg skal drikke. Han løber rundt, og jeg drikker og spiser bare, hvad der bliver serveret af rødbedejuice, brændenældete og hindbærbladete, og hvad der ellers er.
Denne her gang har vi også talt om, at vi gerne vil have pigerne passet, når jeg føder. Eventuelt med en overnatning hos nogle af vores gode venner, så lillesøster, Lukas og jeg har den første nat sammen.
Jeg tænker generelt over, jeg bruger min telefon for meget, og vil virkelig gerne prøve at være nærværende og være i nuet i den første tid. Særligt for de store pigers skyld. Tiden er knap, og det er ligegyldigt, hvad resten af verden laver på internettet lige der. Jeg håber bare, jeg kan lykkes med at skabe så meget ro og hygge, at det er en fed ting for alle, at lillesøster er kommet.
På samme måde som det kræver noget tid at finde ud af at være mor for første gang og være ny i at være mor til to, så kommer jeg også til at skulle give mig selv noget kærlighed, mens jeg finder ud af, hvordan jeg er mor til tre, og hvordan jeg rummer tre børn med forskellige behov. Det kommer til at tage tid, og så er der nogle andre ting såsom oprydning, som kommer til at være ikke-eksisterende. Det er ikke værd at gå ned med flaget over.
Både med nr. 1 og 2 var jeg meget insisterende på at gøre alting selv, og eksempelvis tage alle nætterne selv. Men jeg har fundet stor inspiration i mine veninder og mit arbejde som podcastvært på To The Moon, Honey, hvor jeg har hørt så mange fortællinger om forskellige måder at være forældre og mødre på. Denne gang har jeg tænkt meget over, at når vi er hjemme og sammen, så skal vi skal være bedre til at dele den fælles opgave, det faktisk er at have en nybagt baby. Både så jeg kan være mor for de to andre, men også så jeg har mig selv lidt mere med.”
Tekst Anna Rolin, Foto Sissel Abel
Meet’n’greet
Rillo Schwartz, 34, arbejder som podcastvært og influencer. Rillo er gift med musikeren Lukas Forchhammer, og sammen har børnene de Viola på 8 år og Billie på 4. Familen bor på Christianshavn og venter en lillesøster med termin først i september.
Din kommentar