Sidsel Alling – Om først at turde tro på sin graviditet halvvejs
En spontan abort i 11. uge satte dybe spor hos Sidsel Alling, der tog sorgen langt med ind i sin nuværende, men dog senere lykkelige, graviditet. Vi møder Sidsel til en snak om, hvordan man bearbejder en mislykket graviditet, og om at elske sin krop mere end nogensinde – og så har vi frittet hende for hendes bedste stylingtips.
Vi møder Sidsel en sen eftermiddag i august, i hendes lejlighed med udsigt til Frederiksberg Hospital. Mens solen brager ind i stuerne, skyder vi billeder af Sidsel, og da himlen åbner sig og regnen vælter ned, fortæller Sidsel ærligt om at være nået hertil, hvor hun er i dag.
”Jeg blev gravid første gang meget hurtigt, men aborterede i 11. uge – det var et kæmpe chok og en meget stor sorg, det tog mig lang tid at bearbejde. Det var en voldsom oplevelse, og det ramte mig meget hårdere, end jeg kunne have forestillet mig. Fra jeg var 8 uger henne, var jeg meget nervøs, og jeg vågnede flere gange om natten – når jeg tænker tilbage, må det have været et slags forsyn om, at der var noget galt. Jeg kendte andre, der havde aborteret, og det var måske også derfor, at jeg var bange i starten. Min kæreste og jeg havde været til en tidlig scanning og set og hørt hjertelyd, men en søndag morgen begyndte jeg at bløde. Vi tog op på Riget, hvor jeg blev scannet, og her kunne vi se, at der ikke længere var noget. Næste dag fik jeg en kirurgisk abort.
Vi havde delt den glædelige nyhed om at jeg var gravid, med begge vores familier, og fortalt det til vores venner nytårsaften. Så der var mange, der skulle have beskeden om, at jeg ikke længere var gravid. Jeg valgte at være ærlig om det på mit job, selvom de ikke kendte til min graviditet, for jeg kunne ikke finde nogen anden undskyldning for, at jeg gik rundt og var en skygge af mig selv.
I tiden efter havde jeg det fysisk godt, men psykisk gik jeg helt ned. Der gik flere måneder, hvor jeg ikke rigtig vidste, hvor ked af det jeg var. Jeg hørte overalt, at det var helt normalt og at 25% af alle graviditeter går til grunde indenfor de første uger, men det var ingen trøst, overhovedet. Folk lagde også vægt på, at det gode jo var, at jeg kunne blive gravid, men det hjalp mig ikke. Jeg havde det ubehageligt med, at min situation skulle sammenlignes med andres, for min oplevelse har defineret mig så meget, at jeg ikke følte at den kunne skæres over én kam med andres. Hvis jeg skulle sige noget til en pige, der lige havde aborteret, ville jeg sige, at hun ikke skulle tænke over statistikker – men give sig selv lov til at være i sin sorg. Gå hjem på sofaen under dynen og se en serie med virkelig mange sæsoner.
Det var rigtig svært for mig, at tre af mine allerbedste veninder var gravide sideløbende med at jeg selv var i sorg over at have aborteret. Jeg meldte fra til samtlige baby showers i et helt år. Det er jo så nederen, at have det sådan, og føle sig som en dårlig veninde – det var faktisk noget af det hårdeste. Jeg begyndte at tale med en psykolog, og det var rigtig godt for mig. Samtidig ville jeg bare gerne være gravid igen, og det blev jeg bare ikke.”
“Efter at have prøvet i et år tog jeg til lægen og fik en henvisning til en gynækolog. Jeg fik tid hos gynækolog Lisbeth Eriksen, og det var som at gå direkte ind i et stort knus, da jeg kom op til hende.
Vi skulle ikke vente længe, før jeg kunne få foretaget en inseminering. Jeg skulle tage nogle hormonpiller op til min ægløsning, og så tog jeg ellers 5-6 kg på i løbet af én uge. Jeg fik det varmt, mine fingre snurrede, og jeg følte mig som en dejklump. Hvis jeg skulle have været på pillerne i et år, så havde jeg ikke klaret den! Selve insemineringen var ikke smertefuld. Det var bare en lidt speciel oplevelse – det er jo underligt at tænke på, at man kan lave et barn på den måde.
Jeg kørte hjem og prøvede at være positiv, og allerede efter to uger havde jeg på fornemmelsen, at jeg var gravid. Mine bryster var ømme, jeg havde det vildt varmt – men sådan havde jeg jo haft det masser af gange før, så jeg var stadig påpasselig med at tro på det. Jeg tog en test, da jeg var gået tre dage over tid, og så var den bare helt positiv!
I den første tid var jeg vanvittig nervøs. Jeg var helt dårlig, og vi kunne ikke tale om det, eller tænke på det. Hele min krop var i kæmpe forsvarsposition. Hver gang jeg var ude og tisse tænkte jeg, at der ville være blod.
Vi fortalte det tidligt til vores forældre, da vi havde været meget ærlige omkring insemineringen. Og i uge 7, lige efter påsken, var vi til den første scanning. Da jeg lå på briksen, kunne jeg slet ikke trække vejret – heldigvis hørte og så vi hjertelyd, og det var dejligt, men jeg tog stadig mine forbehold. Et par uger efter var vi til en privat scanning, og til 12 ugers scanningen slappede jeg lidt mere af, men jeg havde stadig ikke lyst til at tale om, at jeg var gravid. Jeg tænkte hele tiden, ’ja,ja, det er jo en stakket frist det her’. Jeg var sulten og træt, så jeg var ikke i tvivl om, at der foregik noget i min krop. Når jeg så følte mig lidt frisk, tænkte jeg straks, at nu var det slut.”
“I uge 16 var vi til kønsscanning og fik at vide, at vi skulle have en pige og omkring uge 20 vendte mine negative tanker, og jeg turde tro rigtigt på det. Jeg købte en ammepude, men det føltes stadig ret voldsomt. I uge 21-22 kunne jeg mærke liv rigtigt, og så snart jeg tog på sommerferie begyndte min mave at vokse helt vildt, og det gjorde en forskel for mig. Hele min sommer har været så dejlig, fordi jeg for første gang i virkelig lang tid, ikke har skulle mærke efter, hvordan jeg har det – jeg har bare været glad!
Da jeg skulle til min første jordemoderkonsultation, var jeg bange for at komme ind hos en, der ikke forstod mine tanker omkring min første graviditet. Det værste hun kunne gøre ville være at læse en statistik op og synge samme sang om, hvor normalt det er at abortere. Men heldigvis gjorde hun det modsatte og sagde, at det var en sorg jeg aldrig ville komme over, men at det ville blive bedre, især i takt med glæden ved at være gravid nu.”
Hvordan har du det med din gravide krop?
”Jeg har ikke haft det så godt med min krop før, og jeg har i mange år været sur på den, men jeg har følt mig virkelig godt tilpas under min graviditet. Jeg har lykkeligt glemt, hvor nervøs jeg var, og hvor dårligt jeg har haft det. Jeg havde ikke regnet med, at jeg ville have det så godt – havde forventet at jeg ville synes, det var ubehageligt alien agtigt. Jeg bilder mig ind nu, at jeg har haft en ret nem graviditet. Dog har der været nogle virkelig varme dage her i sensommeren, hvor jeg pludselig fik kæmpe fødder og ben. Jeg har døjet med kramper i benene om natten og taget magnesium efter konsultation med min læge. Jeg har også købt støttestrømper på apoteket, hvor de hjælper med at måle dine ben og fødder, så man er sikker på at få den rigtige størrelse. Jeg laver hveneøvelser fra min gravid-app hver aften og det hjælper. Og så har jeg gået i sandaler så vidt muligt, så mine fødder har kunnet få luft.”
Hvad savner du mest under din graviditet?
”Gorgonzola! Blå Castello har altid været min snack-ting, og hvis jeg ser et ostebræt, spiser jeg altid gorgonzolaen først. Jeg er generelt glad for ost, og lige da jeg havde fundet ud af, at jeg var gravid, var jeg i Paris med to veninder – og det var virkelig røvsygt madmæssigt, ingen østers, ost eller tatar. Jeg var i 7. uge, så jeg turde jo ingenting. Nu er jeg blevet lidt mere large – har lige fundet ud af, at man ikke må spise burrata, det har jeg ellers spist virkelig meget af.”
Hvordan vil du beskrive din personlige stil?
”Min stil er enkel, og jeg har rigtig meget gråt, beige og sort, masser af strik samt gengangere i min garderobe – jeg kan sagtens købe den samme strik i tre farver, eller to af det samme par jeans. Mit go-to outfit ville være jeans og en strik eller et par shorts eller gamacher med en oversize skjorte.
Jeg troede, jeg kunne bruge meget mere af mit tøj under min graviditet – fordi det meste af det allerede er oversize, men tidligt i min graviditet syntes jeg, at jeg så ret crazy ud i mine over-size skjorter, så jeg er faktisk begyndt at gå i mere stramt tøj foroven. Det har jeg aldrig gjort før, men det har føltes godt, og det har været sjovt at prøve. Mange af mine venner har kommenteret, at de aldrig har set mig i noget stramt før – jeg har haft en blød mave, og den del af min krop er ikke en, jeg har haft lyst til at vise. Lige så snart min graviditet var officiel, har jeg syntes, det var rart at vise det, og det havde jeg heller ikke regnet med. Både fordi jeg synes, det er flot, og fordi jeg synes, det er rart at folk kan se det. Jeg har vejet et par kilo for meget i lang tid, så jeg havde troet, at jeg ville blive virkelig stor meget hurtigt, men jeg er blevet positivt overrasket over, hvordan min krop ser ud gravid.”
Hvad var det første stykke graviditetstøj du købte, og hvor langt var du henne?
”Da jeg var i uge 19, købte jeg et par sorte økologiske gravidgamacher fra H&M. Jeg har ikke kunnet passe mine jeans siden jeg fandt ud af, at jeg var gravid, så jeg har ret tidligt skulle finde på noget andet. Jeg har købt H&Ms gravidunderbukser, de er virkelig rare at have på, og jeg kan godt lide alt der går op over maven. Da jeg kom hjem fra sommerferie, gik jeg ned i Mads Nørgaard og bad om alt hvad de havde i stretch og rib. Nørgaard på Strøget har lavet en kjole, der hedder John, i både kort og lang, og den er genial. Deres klassiske #101 med ekstra længde, den er 7 cm længere, og er en, alle gravide bør købe. Man burde faktisk få den udleveret sammen med sin vandrejournal.”
Hvilket item har du haft mest glæde af under din graviditet?
”Mine Prada nylon shorts, som jeg stadig kan passe. De har givet mig en følelse af at have noget fashion på, der ikke var lavet af bomuld. Jeg har to par.”
Hvilke sko har båret dig rundt under graviditeten?
”Havaianas og sneakers. Jeg har også købt et par sneakers fra Vetement Reebok, som jeg er virkelig glad for. Har også gået meget i gamle Acics sneakers, som jeg har fundet på loppemarkeder. For nyligt har jeg købt et par Prada sandaler, som bare er så rare at have på – dem kommer jeg nok til at bruge med Missoni strømper, nu hvor vejret bliver koldere. Jeg går aldrig i høje hæle, så når det kommer til sko, er der ikke så meget, der har ændret sig.”
Dyrker du motion under din graviditet?
”Jeg har gået til Reformer i Powerhouse inden jeg blev gravid og været til det et par gange, indtil der var for mange øvelser, jeg ikke kunne være med på. Det var rigtig rart at få strukket ud og styrke min lænd. Jeg har også haft en periode, hvor jeg er gået på arbejde hver dag. Til hverdag cykler jeg, i et meget langsomt tempo, og så prøver jeg at komme ud at gå i weekenderne.”
Har dine skønhedsrutiner ændret sig under din graviditet?
”Jeg har brugt højere Spf end normalt for at modvirke pigmentpletter og skiftet min deodorant ud med en aluminiumsfri. Jeg bruger Dalens Olie til min mave og Rosehip Repair ansigtsolie fra Amazing Space samt anisgtscreme fra Muti med Spf 20.”
Hvilke overvejelser har du gjort dig i forhold til kost og tilskud under din graviditet?
”Jeg har taget multigravid vitaminer, jern og så tager jeg magnesium mod kramper i benene. Jeg har været vant til at spise store portioner ad gangen, men det kan jeg ikke længere – i starten var jeg så sulten, at jeg nærmest kunne få kvalme af bare sult. Følelsen af, at jeg kunne kaste op af sult, hvis jeg for eksempel drak vand i stedet for at spise noget. Jeg har spist rigtig mange Mät barer og havrekiks om natten i begyndelsen af min graviditet. Nu spiser jeg flere mellemmåltider og mere frugt. Jeg er den største nej-hat, når det kommer til frugtkasser, synes det er vildt irriterende når folk hele tiden gnasker i et stykke frugt og har et æble med ind til et møde, haha. Men på det sidste har jeg spist så mange blommer! Jeg har også spist rigtig meget pasta med ost, skal gerne bare være helt hvidt. Og i det hele taget ting, som ikke er crazy i smagen som netop pasta, brød og pomfritter.”
Du har været i gang med sytøjet på din instagram, hvilke overvejelser har du gjort dig i forhold til tøj og udstyr til den lille?
”Jeg har besluttet ikke at købe noget nyt tøj, før babyen er født. Jeg bruger mange weekender på loppemarkeder og finder masser af gode mærker til så billige penge. Jeg holder mig fra High streetmærker hvor der står made in Bangladesh i nakken. Jeg køber frem til 36 mdr hvis jeg finder noget godt og har plastikbokse klar, sorteret med størrelser. Jeg har også syet sengetøj selv og er ved at lave et patchwork legetæppe af genbrugsstoffer. Det stof der ikke er brugt der bliver syet til små stofposer til pusletasken.
Hvordan har du forberedt dig på fødslen, og hvilke tanker har du gjort dig?
”Jeg har tilmeldt mig et kursus hos Mama Profilax. Kasper er med alle gangene, og det synes jeg er rart, for han er meget bedre til at koncentrere sig om tekniske ting. Ellers har jeg virkelig ikke tænkt særlig meget på fødslen, synes det er så uvirkeligt. Jeg er mest nervøs for alle de ting, som jeg kan blive bange for undervejs – som nåle eller indgreb. Min lillesøster er født 3 måneder for tidligt i uge 25, det er der altid blevet talt meget om i familien. Det var en voldsom ting, og det tænkte jeg over, da jeg selv var i uge 25 – hun vejede kun 600 gram – og det er så vildt at tænke på, at det kan lade sig gøre. Det eneste jeg ved er, at jeg ikke vil føde hjemme! Jeg skal være på et hospital, hvor jeg er omringet af hjælp. Jeg håber, vi får nogle gode teknikker til smertelindring gennem forberedelsen. Jeg ville også gerne finde tid til at gå til noget yoga og få styr på vejrtrækningen. Overordnet har jeg en fornemmelse af, at det nok skal gå.”
Tekst Bea Fagerholt Foto Liv Winther
MEET’N’GREET
Sidsel Alling, 31 år, venter sit første barn med sin kæreste gennem 6 år, Kasper Schou. Sidsel har termin den 30. november, og parret skal have en pige. Til daglig arbejder Sidsel som Head of Communications hos Mads Nørgaard, og derudover har hun sin egen blog Fashionpolish.dk
Du kan følge Sidsel på instagram her.
Din kommentar
Virkelig smuk historie! Godt at normalisere aborter og ikke mindst sorgen over dem. Følelser skal ikke trøstes væk, de skal bare rummes og gennemleves ❤️ Sikke stærk du er at dele det med verden. Og – I feel you med den blå Castello, jeg havde også en særlig craving for den tidligere i min graviditet. Men jeg tjekkede efter, og da den er lavet på pasteuriseret mælk er den altså fin nok at spise, skulle jeg mene. Alt godt til dig i de resterende uger!
Det har hjulpet mig så meget at læse din historie. Tak.
Det er jeg virkelig glad for <3
Tak for du gad at dele din oplevelse. Min kæreste og jeg er også i gang med hele processen og den er så hård. Din historie har hjulpet meget! Mange tak for det. & Stort tillykke med jeres pige <3
Hvor er det så fint skrevet og sagt. Kæmpe respekt for at dele med arbejdet – det kræver sgu mod og en god arbejdsplads.
Tusind tak fordi du deler! Jeg var igennem præcis det samme for nogle år siden, og hvor ville jeg ønske jeg havde haft noget at spejle mig i.