Emma Holten: ”Vi skal tale om omsorg som en kompetence”
I dag udkommer Emma Holtens bog “Underskud”, som bl.a. forsøger at gøre op med den måde, vi tænker om værdien af omsorgsarbejde – både i og udenfor hjemmet. Vi taler med hende om mental load, feministisk økonomi og om, hvordan man går fra at lave aktivisme om samtykke og digitale krænkelser til at skrive en bog om økonomi
I år er det ti år siden Emma Holten, som ganske ung, for første gang blandede sig i den offentlige debat og blev katapulteret ud i et liv som samfundsdebattør med projektet ”Samtykke”. Et projekt der tog udgangspunkt i hendes egen oplevelse som offer for det, man i folkemunde kalder hævnporno, da hendes private nøgenbilleder blev delt på en hjemmeside mod hendes viden og vilje.
De seneste år har hun fyldt store sale igen og igen med sit foredrag ”Hvad er vi værd”, der behandler begrebet feministisk økonomi og værdien af omsorgsarbejde. Emner der er på alle måder er aktuelle lige nu, hvor debatten raser om den såkaldte ”mental load” – det usynlige arbejde, som kvinder i høj grad står for i hjemmet.
I morgen udkommer Emma Holten så med bogen ”Underskud”, der anskueliggør, hvordan kvinders mangelfulde rolle i den økonomiske videnskab, påvirker den måde vi anser vores egen værdi på og ikke mindst, hvordan omverden gør.
Hvorfor tror du, at samfundet har så svært ved at forstå værdien af omsorgsarbejde?
”Gennem hele den vestlige økonomiske tænknings historie, har man prøvet at købe omsorgsarbejde så billigt som muligt, og tildelt det så få ressourcer som muligt. En af de primære måder, man har gjort det, er ved at sige, at det er et privat anliggende. Og hvis du er sygeplejerske eller pædagog, så er det et kald, mere end et “rigtigt” arbejde. Hvis man ikke taler om omsorgsarbejde som en kompetence eller som en tillært faglighed, og ikke taler om det som et offentligt anliggende, så er det også en måde at få det billigt, fordi det netop ikke har nogen reel økonomisk værdi.
Hvis man ser på familien som en enhed, og det er jo den, der betyder noget for ens arbejdstid, så arbejder vi i Danmark rigtig meget. Debatten omkring mental load er sprunget op på et belejligt tidspunkt for den her bog, fordi det præcis er det, jeg prøver at vise. At mental load og det, at folk ikke kan få det til at køre rundt, hænger sammen med, at nogle ikke har lyst til at få børn, og det afspejler sig i fødselsraterne. Hvis vi som samfund gjorde det lidt lettere at have børn, og at have tid til vores børn, så ville vi måske få lidt flere af dem.”
Er det primært privilegerede kvinder, der føler, at de er hårdt spændt for med arbejde ude og i hjemmet, som er et kritikpunkt, vi hører i debatten lige nu?
”Det er forkert at sige, at dem der føler mental load nødvendigvis er privilegerede. Det kan godt være, at dem, der løfter debatten er det, relativt set, men det er dermed også dem, der har noget gennemslagskraft, og der er jo masser af mennesker, der kan spejle sig i det. Når jeg er ude og snakke med ergoterapeuter og SoSu’er, så kalder det det måske ikke mental load. De siger bare, ”jeg er smadret.”
Hvordan går man fra at lave aktivisme om samtykke og digitale krænkelser til at skrive en bog om økonomi?
”Jeg har altid været nysgerrig på økonomi. Men da jeg begyndte at lave aktivisme omkring digitale krænkelser og rettigheder, blev det klart for mig, hvor stor en betydning økonomi, eller det vi regner for at være den vigtige form for økonomi, altså penge, betyder.
Jeg var meget privilegeret med min aktivisme på den måde, at jeg fik lov til at møde politikere og komme med i samråd og præsentere alle mulige idéer til, hvordan man kunne hjælpe ofre for digitale krænkelser. Men alle de moralske og etiske argumenter, jeg havde med mig, kunne de ikke bruge til noget. Det eneste, de gik op i var, hvordan skal vi betale for det? Hvad for en værdi skaber det? Hvor kommer finansieringen fra?
Det er åbenbart dér, alting starter. Jeg faldt ret hurtigt over den tradition, der hedder feministisk økonomi. Og så fandt jeg ud af, at selvom den stammer fra 60’erne, så er der desværre ikke sket så meget, som man kunne have håbet.”
Hvad går feministisk økonomi går ud på?
”Jeg havde en opfattelse, ligesom rigtig mange andre sikkert har, af at økonomi minder om fysik eller kemi. At der er en måde, man kan indrette et samfund på, og der er noget, der er dyrt, og der er noget, der er billigt. Og så sætter man sig ned ved en regnemaskine og regner på det. Men da jeg begyndte at interessere mig for feministisk økonomi, forstod jeg, at der er en kæmpe kulturhistorie for økonomi. At der er masser af forskellige grene inden for økonomi og lige så mange forskellige måder at tænke over værdi og priser. Det gik op for mig, at det jo ikke minder om fysik, men om sociologi. Hvem er værdifuld? Hvordan skal et godt liv se ud? Hvilken type arbejde skaber mest værdi? Alle de ting var nyt for mig.
Jeg kommer fra et feministisk perspektiv, og derfor blev jeg særligt interesseret i omsorgsarbejdet, det være sig både det lønnede og det ulønnede, hvor kvinder er overrepræsenteret. Den type arbejde og aktiviteter har økonomien historisk, haft enormt svært ved at forholde sig til eller i det hele taget betragte som værdifuldt eller vigtigt. Man har for det meste bare ignoreret det.
Min bog er et forsøg på at vise, at man ikke kan isolere økonomi fra kultur. At den måde vi taler om værdi også påvirker den måde, vi taler om andre mennesker.
Hvis vi for eksempel synes, at arbejdsløshed er folks egen skyld. Det påvirker selvfølgelig den måde, vi ser på arbejdsløse. Så tænker vi, at de er arbejdsløse, fordi de er dovne. Eller de er arbejdsløse, fordi de ikke kan finde ud af noget. Men hvis vi har en økonomisk forståelse, hvor vi tænker, at arbejdsløshed er en naturlig ting, der sker i ethvert marked, og som kan ramme alle mulige mennesker, så ændrer det jo vores syn på den arbejdsløse person.
Det samme gør sig gældende med sygeplejerskefaget. Hvis ikke vi ser sygeplejerskens arbejde som værdiskabende for kulturen og for samfundet, men kun som en udgift, så påvirker det også den måde, vi ser på hende. Og så betyder det, at vi tænker, at en person der står inde i ”Løvens Hule” og vil lave en start-up, er vigtigere. Fordi vi tænker, at det er dem, der skaber ægte værdi. Men værdi er ikke et objektivt spørgsmål. Det er et politisk spørgsmål.”
Hvordan tror du, vi kan ændre vores måde at opfatte begrebet økonomi på?
”Jeg tror, at vi som veninder, venner og kollegaer, skal spørge os selv, hvad vi egentlig synes, er værdifuldt? Hvis man synes, det er fedt at arbejde 10 timer om dagen, så er det fair. Jeg kunne personligt godt tænke mig mere fritid. Det er værdifuldt for mig. Jeg kunne godt tænke mig, at mine veninder, der har fået børn, havde lidt mere fritid, så de ikke nærmest skulle opgive deres venskaber, fordi de var blevet mødre og også gerne ville arbejde.
Den måde vores samfund tænker på økonomi nu, er en trend, som vi kan ændre. Vi kan tale om det, som en del af, hvad for et samfund vi godt kunne tænke os. Det vi ser som værdifuldt, er jo det, vi kæmper for at få mere af. Og hvis man ser fritid, omsorg og forældreskab som noget værdiløst, som man gør i det økonomiske paradigme, vi er i lige nu, så er der en tendens til, at der bliver mindre tid og ressourcer til det.
Det næste, der skal ske er, at vi grundlæggende begynder at bruge andre typer videnskab og økonomi til at indrette politik. Lige nu skærer man fra politisk hold ned på sygehusvæsenet, på hjælpen til forældre med handicappede børn, og så tænker man, at det ikke har nogen konsekvenser for samfundet. Man tænker, at det kommer ikke til at påvirke forældrenes arbejdsforhold, man tænker, at det kommer ikke til at påvirke det mentale helbred i familierne, fordi man har faktisk ikke rigtig har nogen måde at tænke over det.
Hvis vi f.eks. brugte sociologien til at sige, okay, hvis der er et handicappet barn i en familie, og det barn mister adgangen til en specialskole, så vil det komme til at have store konsekvenser for barnets forældre. Det kommer til at øge deres stress, det kommer til at øge den tid, de skal være hjemme med barnet, det kommer til at øge den tid, de skal bruge på administration, på at søge en ny plads osv.
Som det er lige nu, kigger vi kun på tallene. Vi kigger ikke rigtigt på de sociale og psykologiske konsekvenser af politik. Og det kan paradoksalt nok betyde, at tingene ender med at blive meget dyrere. Vi skal også have en forståelse af de sociale konsekvenser af politik. Og det synes jeg, vi er for dårlige til lige nu.”
Hvordan får man en større forståelse for, hvad omsorg er? Altså, at det faktisk har en økonomisk værdi og er en kompetence?
”Det er en kæmpestor kulturel kamp. Jeg tror også, det er derfor, jeg i min bog føler mig nødsaget til at gå tilbage til 1600-tallet, og vise, at det med at tage omsorg for givet, og i særdeleshed kvinders omsorgsarbejde, er noget, der ligger dybt i vores kultur. At det at passe et barn, kan enhver vel gøre, og det kan i hvert fald ikke sammenlignes med f.eks. at opbygge en virksomhed. Nogle påstår endda, at kvinder har et omsorgsgen, og derfor ser man det ikke som en kompetence at passe på og opdrage et barn. Det spreder sig selvfølgelig også til de mennesker, som går på arbejde og tager vare på børn.
I Danmark har vi haft en tendens til at have meget stor ulighed på barselsområdet. Det har vi stadig, selvom vi har fået øremærket barsel til mænd. Og når kvinden efter endt barsel vender tilbage på arbejdspladsen, er det også ofte hende, der varetager meget af arbejdet i hjemmet.
Moderen har på den måde ofte haft mere tid til at øve sig og lære, hvornår skal et barn have hue på, hvordan kan jeg se, om det skal skiftes og hvad betyder det, når hun rækker hånden op sådan her? Alle de ting er kompetencer. Og hvis man ser omsorg som en kompetence, så tillægger man den også værdi.
Derfor tror jeg, at det at snakke om omsorg som en kompetence, også er en måde at skabe mere ligestilling på. I stedet for at sige, omsorg er noget, som kvinder er dygtigere til, og mænd er dårligere til, så skal vi se på omsorg som noget, der skal ressourcer og tid til, for at man kan lære det og blive dygtig til det.”
Hvilke andre blinde vinkler tænker du, er vigtigt for kvinder at være opmærksomme på?
“Vi må ikke undervurdere, i hvor høj grad der for familier lige nu er et A- og et B-hold. Hvis du er en ressourcestærk fødende, så kan du tilkøbe fødselskurser og privat fødselshjælp. Du kan få en helt anden hjælp, hvilket potentielt mindsker risikoen for fødselsreaktioner. Du har mulighed for at købe og outsource alt lige fra lektiehjælp til rengøring. Hvis du kommer fra en ressourcestærk familie, så er der måske også større chance for, at dine forældre ikke er fuldstændig nedslidt af at være jordbetonarbejdere eller social og sundhedshjælper. Og bedre kan aflaste og tage sig af deres børnebørn.
Vi er nødt til som feminister både at kunne indeholde kampen for arbejde, for at være iværksætter og så videre, men også kunne forstå, at for mange mindre ressourcestærke, er familien et fristed.
En af de ting jeg nævner i bogen er for eksempel, at vi har en ghetto-lov i Danmark, som rammer nogle af de mennesker, der bor i de mest socialt udsatte områder. Og hvis du bor i en såkaldt ghetto, skal dit barn i institution et år efter, det er blevet født. Og så er det ligegyldigt, hvordan barnet har det, hvordan du har det og hvad du har lyst til. Jeg synes, det viser ret tydeligt, hvordan vi er nødt til at nuancere vores blik på omsorgsarbejde. Det er selvfølgelig kampen for at slippe for det, eller for at dele det ligeligt mellem forskellige køn og partnere. Men det er også kampen for retten til at yde omsorgsarbejde. For retten til at være mere hjemme og være der for sin familie.
Når vi kæmper for de mest privilegerede kvinder, så kommer løsningerne sjældent alle til gode. Men når vi omvendt kæmper for de mest marginaliserede kvinder, så har vi en tendens til at finde løsninger, der kommer alle til gode.”
Tekst Anne Niluka
Foto Sissel Abel
Meet’n’greet
Emma Holten, 32 år. Selvstændig konsulent og foredragsholder, forperson og medstifter af ”Digitalt Ansvar”, der beskæftiger sig med digital vold og forfatter til bogen ”Underskud”, der udkommer d.2. maj 2024
Din kommentar