Da influencer og kreativ konsulent Emilie Lilja blev gravid med sin kæreste føltes det med det samme helt rigtigt, også selvom de kun havde været sammen i et år. Her fortæller hun om de følelsesmæssige kontraster, hun har oplevet i graviditeten med sit første barn. Om at blive tilpas i sin nye krop og om at affinde sig med, at realiteterne ikke altid stemmer overens med forventningerne

Hvordan fandt du ud af, at du var gravid?

“Jeg havde haft ret meget luft i maven en dag, hvor jeg skulle i biffen med nogle af mine veninder. Da jeg sagde det til dem, svarede min veninde Frederikke: “Du er sikkert gravid.” Den tanke havde aldrig strejfet mig, for jeg vidste ikke, at det kunne være tegn på graviditet. Jeg lå seriøst med min jakke over benene hele filmen og havde det så ubehageligt i maven.
To dage efter vågnede jeg, og mine bryster var ømme. Jeg tog en test, gik i bad og tænkte ikke mere over det. Nogle gange har man jo taget de der “hvad nu hvis”-tests, og så har de altid været negative. Så det tænkte jeg også, at denne her sikkert var. Pludselig var der én tydelig og én svag streg.

Jeg sendte, i caps lock, en sms til min veninde: GODMORGEN. HJÆLP – HVAD ER DET HER? ER DET EN POSITIV ELLER NEGATIV TEST, NÅR DEN IKKE ER HELT SÅ TYDELIG I DEN ENE OG MEGET TYDELIG I DEN ANDEN

Hun svarede: “Du er gravid. Meget gravid.”

Det var en ret syret oplevelse, for lige pludselig var det jo bare point of no return. Først og fremmest følte jeg en stor taknemmelighed for, at jeg kunne blive gravid. Der er jo desværre aldrig en garanti eller noget, man skal tage for givet. Dernæst blev jeg enormt rørt og lykkelig. Jeg stod i badet med tårer i øjnene, fordi jeg bare var så overvældet, og så glad og tryg ved, at det var lige netop min kæreste, jeg skulle have børn med. Jeg har i lang tid gerne ville være mor og jeg har altid indgået i kærlighedsrelationer med det ønske, men hvor det så endte med, at det aldrig var det helt rigtige. Min kæreste og jeg havde på det her tidspunkt været sammen i næsten et års tid og besluttet os for, at vi gerne ville have et barn sammen på et tidspunkt. Men det var ikke som sådan planlagt. Snakken var mere en forventningsafstemning fra os begge og vi havde ikke prøvet særlig længe, før det rent faktisk lykkedes.”

Hvordan vil du beskrive din graviditet?

“Min graviditet har været en underlig størrelse. Sådan vil de fleste førstegangsmødre sikkert beskrive det på en eller anden måde. Jeg har oplevet de klassiske symptomer med kvalme og en “hvis jeg ikke sover LIGE nu, så dør jeg af træthed”-træthed. Jeg har også døjet med forstoppelse, hvilket jeg ikke føler, folk har talt nok om, og masser af hormoner i kroppen.

Mentalt har det været en kæmpe rutsjebane. På den ene side havde jeg svært ved at overgive mig til kontroltabet og til at skulle definere mig som “gravid”. Fordi jeg havde en fornemmelse af, at det så var det eneste, man var for andre, og den skulle jeg ikke have på mig. Jeg er selvstændig, og jeg har jo været på arbejdsmarkedet mange måneder efter, jeg offentliggjorde min graviditet. Det har betydet, at jeg har været bange for at samarbejdspartnere kunne finde på at afskære mig fra projekter og andet.

Læs også

Simone Noa Hedal: “Jeg fik en mindre identitetskrise over at skulle være nogens mor” 

På den anden side, har jeg følt mig SÅ gravid at jeg eksempelvis måtte slukke for Dyreværnets Instagram, fordi jeg blev så ulykkelig af at se, at folk ikke passer ordentligt på deres dyr. Og jeg græd en aften, fordi min kæreste havde glemt at købe tomater. Kontrasterne har fyldt rigtig meget i graviditeten. Nu er jeg i tredje trimester, og det føles som om jeg på en eller anden måde endelig har kunnet overgive mig til bare at være virkelig meget gravid– med alt, hvad det indebærer.”

Hvordan har du det med din gravide krop?

“Jeg har overordnet set haft det godt. Samtidig har jeg både været ulykkelig over, at min krop ser så anderledes ud, og at skulle være i det. Men jeg har også været helt på røven over, hvor vild kroppen faktisk er. Nogle perioder har jeg for eksempel haft svært ved at forene mig med, at min før så benede røv nu var blevet til en af dem, der fyldte noget mere og snildt kunne twerke. Hvis altså min slidgigt i lænden ikke forhindrede mig i at være en så smidig person. Brysterne har også fået et ordentligt skud hormoner, og selvom jeg øver mig i at omfavne det, så er det også bare mærkeligt. Især når intet af ens tøj, som også kan være noget af ens identitet, passer til ens krop længere. Det maskuline og oversize look, som jeg elsker, blev pludselig svært at style på min gravide krop. Jeg har aldrig gået så meget i kjole og nederdel, som jeg har de seneste måneder i graviditeten. Jeg glæder mig lidt til at komme tilbage i mine hoodies og boyfriend jeans.

Omvendt har jeg også, og det er især takket være min kæreste, følt mig enormt sexet. Han har været virkelig god til at fortælle mig, hvor dejlig og smuk han synes, jeg er. Og heldigvis ikke kun på mine dårlige dage. Det har jeg virkelig været taknemmelig for, og det har hjulpet mig til at acceptere kroppens forandringer på mindre gode dage.”

Hvad savner du mest under din graviditet?

“Jeg savner at bruge min krop og ikke at være så begrænset af træthed, ømhed eller mangel på overskud. Jeg har også valgt at holde mig helt fra alkohol i graviditeten. Jeg drak ikke særlig meget i forvejen, så det har ikke fyldt så meget eller været et kæmpe afsavn. Alligevel glæder jeg mig til at sidde og blive halvsnalret af nogle gode glas vin med mine veninder en varm sommernat på Mangia (restaurant i Købehavn, red.).”

Shop

Gravid jeans i sort denim • Tomorrow x To The Moon, Honey

1.300 kr

Hvordan vil du beskrive din personlige stil?

“Jeg besluttede ret tidligt, at jeg ikke ville købe noget graviditetstøj, på nær bh’er og bikini, men i stedet låne af mine veninder. Hele min garderobe har de seneste måneder faktisk bestået af mine veninders tøj, og det har jeg virkelig værdsat højt. Et typisk outfit har været en stram top med kig til maven og et par baggy jeans. Jeg har været ret komfortabel med at vise min mave frem i mine outfits. Jeg har også gået i helt stramme og lange hverdagskjoler til at fremhæve min nu curvy gravide pasform, eller et helt simpelt look i et par Tekla natbukser og skjorte.”

Dyrker du motion under din graviditet?

“Det første trimester havde jeg det for dårligt til at dyrke motion. Da vi nåede til 12. uge, var jeg i tvivl om, om det at bruge de lige mavemuskler var et kæmpe no-go eller ok. Jeg hørte lidt forskelligt, og at google, som jeg gjorde, er bare en dårlig idé. I andet trimester tog jeg et forløb med gravidpilates, men jeg syntes desværre ikke helt, at jeg fik noget ud af det. Alle taler om efterfødselstræning, men jeg har virkelig savnet, og fandt aldrig rigtigt den rette gravidtræning. Det ville jeg ønske, nogen lavede. Første del af tredje trimester har jeg trænet hjemme med håndvægte, elastikker og egen kropsvægt. De sidste par uger har jeg dog ikke haft overskuddet til det, men jeg bevæger mig dagligt, fordi jeg heldigvis har en hund, der skal ud og gå.”

Hvilke overvejelser har du gjort dig i forhold til kost og tilskud?

“Jeg har levet efter de anbefalede råd i forhold til vitaminer og tilskud og ellers spist både sundt og varieret. Og usundt og alt for meget. Blandt andet flødeskum på dåse! Jeg har lyttet til min krop og mavefornemmelse og har ikke haft begrænsninger eller specielle restriktioner. Måske på nær i starten af tredje trimester, hvor min kæreste påpegede mængden af dåser Faxe Kondi, der røg ned. Faxe Kondi smager bare af noget helt særligt, når man er gravid – åbenbart.”

Har dine skønhedsrutiner ændret sig under graviditeten

“Jeg er så heldig, at jeg er afhængig af Bioeffect og bruger derfor nærmest kun deres produkter. Det har været virkelig rart ikke at skulle igennem en jungle af nye produkter i en tid, hvor ens hud også ændrer sig så meget, men blot at kunne have fuld tillid til ét brand.”

Hvordan har du forberedt dig på fødslen?

“Jeg har ikke forberedt mig så meget endnu, fordi jeg havde brug for at få fuld startede jeg op i et nyt forløb med min terapeut, og det har nok været den bedste investering under min graviditet. Det at have muligheden, men også modet, til at kigge på de ting, der dukker op, tale om de følelser, der ændrer sig, sorg og lykke, det hele. Bare at kunne dele rejsen med andre end min kæreste har været enormt givende for mig, især for at kunne følge med mentalt.

Jeg har hele tiden haft en forventning om, at jeg skulle føde vaginalt og jeg har glædet mig enormt meget til at føde og mærke den indre kraft og styrke, som jeg ved, at kroppen har.

Læs også

“Jeg blev gravid et par uger efter, vi fandt sammen igen”

Men et par uger før termin fandt vi ud af, at hun ligger med numsen nedad. Hvilket resulterede i tre vendingsforsøg på seks dage. Det er bestemt ikke noget, jeg vil anbefale nogen at takke ja til at få gjort med så korte mellemrum, hvis de kan slippe for det, fordi det tager enormt meget på energien og overskuddet. 

Og pludselig blev forventningen,  alle følelserne og forestillingerne om at føde vaginalt til noget helt andet. Vi er endt med at takke ja til et planlagt kejsersnit, men i mit stille sind går jeg og håber på, at hun når at vende sig. Lægerne siger, at fordi jeg er så lang, har hun stadig en del plads derinde og vender og drejer sig rundt, og hun har da heller ikke ligget på samme måde nogle af de tre gange, de har forsøgt at vende hende. Så der er stadig en chance, den bliver bare mindre for hver dag, der går.

Det tog mig lige nogle dage at være i alle mine følelser omkring det hele, få noget ro på og overskud til at blive afklaret med at fødslen nok ikke bliver, som jeg havde forventet – men så bliver det noget andet. Og uanset hvad så er det vigtigste ikke, hvordan jeg drømmer om at føde, men at hun kommer ud i god behold. Om det så er på den ene eller anden måde.

Det planlagte kejsersnit forkortede også lige min barsel med x antal uger, så den seneste tid har der været fuld run på at få købt og klargjort de sidste ting til hendes ankomst. Noget, jeg ellers havde glædet mig til at gøre med en anelse mindre stress. Men på en måde giver hele situationen mig en følelse af, at hun er helt sin egen og det kan jeg ikke lade være med at mærke en enorm kærlighed til og stolthed over.”

Har du gjort dig nogle tanker om den første tid efter fødslen?

“Jeg har været meget bevidst om, at jeg er en præstationspige. For eksempel vil jeg gerne have overskud og rummelighed til barselsbesøg, lige efter vi er kommet hjem og i bedste Løvernes Konge-stil fremvise dette vidunder af en baby, som hun selvfølgelig kommer til at være. Men jeg ved også, at overskuddet ikke nødvendigvis er der. Heldigvis har min kæreste og jeg været meget enige om, at vi tager alt i vores eget tempo, og at man gerne må sige fra og mærke efter – både før, under og efter besøg. Jeg ved allerede, at en af mine store fortrydelser ville være, hvis vi kommer til at invitere folk ind i vores bobbel for hurtigt, før vi selv lærer hende at kende.”

Tekst: Anne Niluka, Foto: Sissel Abel og private