“På en god dag kastede jeg op 6 gange, på en dårlig dag op til 12 gange”
En uge efter synet af den positive graviditetstest begynder Caroline Sillesen, smykkedesigner og arkitekt, at kaste op. Og det skal vise sig at fortsætte hele graviditeten. På en dårlig dag kaster hun op 12 gange, og hendes kæreste tager fri fra arbejde for at passe hende, så hun undgår en indlæggelse. Her fortæller hun om en graviditet præget af massiv kvalme, isolation og ensomhed, og om hvordan forløbet har medført en trang til at romantisere barslen på forhånd
Hvordan fandt du ud af, at du var gravid?
“Da vi først besluttede os for, at det var nu, vi ville prøve, blev jeg gravid i første forsøg. Det var i september 2022. Jeg har en meget lang cyklus, så vi kunne ikke rigtigt regne ud, hvor langt jeg var henne. Vi bestilte derfor en tid til scanning, og det viste sig, at jeg var over 6 uger henne, og vi så hjerteblink. Kort efter fik jeg det rigtigt skidt, og jeg kunne intet andet end at ligge og kaste op. Et par dage inden vi skulle til nakkefold, begyndte jeg at bløde. Jeg kom på Rigshospitalet, som kunne se på scanningen, at graviditeten var gået i stå allerede i uge 7.
I perioden efter var jeg meget påvirket og ked af det, og det var min kæreste også. Selvom vi ikke havde prøvet at blive gravide længe, var det hårdt at have haft det så dårligt i så mange uger for derefter at skulle igennem aborten. Vi havde også nået at mærke glæden, varmen og tosomheden, der nu skulle blive til tresomheden. Jeg følte mig meget alene med det og havde slet ikke skænket det en tanke, at det var en mulighed. Jeg husker, at det på selve dagen for aborten føltes, som om det aldrig var sket for nogen andre.
Selvom jeg havde en form for naivitet og opløftethed omkring, at det nok skulle lykkes, havde jeg alligevel mest af alt bare lyst til at lægge mig i sengen og blive der, indtil jeg var gravid igen. Dertil kom frygten for endnu en abort. Selvom det ikke er farligt at abortere, ønskede jeg bare virkelig ikke at gennemgå den oplevelse igen. Derefter tog vi nogle måneder, hvor vi var gode ved os selv og hyggede os og ikke tænkte på at blive gravide igen.
Da vi begyndte at prøve igen, gik der tre måneder, før jeg blev gravid. Jeg skulle ud og spise med Rose (Hermansen, medejer af og Carolines partner i tegnestuen Atelier Axo, red.), efter vi havde færdiggjort en udstilling. Jeg stod og gjorde mig klar og kunne mærke, at noget var anderledes. Fem minutter inden jeg skulle ud af døren, tog jeg en test, som blev positiv med det samme. Jeg blev vildt glad og løb ind til min kæreste med tårer i øjnene. Han fældede også en tåre. Det var et ret lykkeligt og romantisk øjeblik.”
Hyperemesis gravidarum – “På en god dag kastede jeg op 6-8 gange”
“To uger efter den positive test begyndte jeg at kaste op. Ligesom jeg gjorde under den første graviditet. Jeg har haft den lidelse, der hedder hyperemesis (kraftig kvalme og opkastninger under graviditeten, red.). Jeg var så sløj. Jeg kastede op om morgenen, om eftermiddagen, om aftenen og også om natten. Nogle nætter kom der endda opkast ud af næsen, som resulterede i næseblod oveni. På en god dag kastede jeg op 6-8 gange, men på en dårlig dag var jeg oppe på 12 gange. Når jeg hørte podcast, hørte jeg på halv afspilningsstyrke, fordi det ellers var for voldsomt for mig med den overvældende kvalme. Det var som om, alle talte ekstremt hurtigt. Jeg kunne heller ikke se fjernsyn. Min kæreste tog fri fra arbejde i 8 uger for at passe mig. Han sørgede for, at jeg fik mad og vand hele tiden. Det var ret voldsomt, men på en meget bizar måde vænner man sig til det og kommer igennem det.
Min mor led også meget af opkast under sine graviditeter og var allerede på hospitalet fra uge 8 på grund af dehydrering. Det forsøgte jeg at undgå, fordi det trods alt er rarere at ligge derhjemme end på et hospital. Dagene gik derfor med at spise, drikke og kaste op. Fra uge 6 til 12 var det værst. Ved 12-ugers scanningen begyndte jeg så småt at kunne rejse mig fra sengen og være oppe og i gang i et par timer i løbet af dagen.
Indtil den scanning var det hele ømt, fordi der lå en iboende frygt for, om jeg var på samme rejse en gang til – uden grund. Vi valgte at tage til et par tryghedsscanninger svarende til cirka hver 14. dag. Scanningerne blev en række små del-mål, som jeg kunne arbejde hen imod. Når jeg så den lille levende baby, kunne jeg meget mere, end jeg lige troede. Men jeg græd hver dag, fordi det var benhårdt at have det så dårligt. Derfor var det også så afgørende, at min kæreste var der hver dag. Han var simpelthen så sej og holdt humøret oppe og sørgede for alting på alle tider af døgnet.
Nu er jeg 31 uger henne og har senest kastet op for et par uger siden. Jeg har fortsat kvalme hver morgen, når jeg vågner. Jeg var helt sikker på, at det ville stoppe en dag, men det er nok også det, der har holdt håbet oppe. Selvom jeg har det bedre og nu kan tage til enkelte sociale arrangementer i dagstimerne, skal jeg stadigvæk ligge ned efter nogle timer, og jeg skal huske at spise en gang i timen. Bedringen er sket gradvist, men jeg har ikke kunnet arbejde fuldtid på noget tidspunkt. Jeg har en lille notesbog, som jeg har skrevet i, så jeg kan huske, hvor hårdt og ensomt det har været, hvis jeg skal være gravid en anden gang. På den måde kan jeg måske forberede mig.
Jeg har virkelig savnet mine venner og min familie, men jeg har ikke kunnet overskue, at de skulle komme og tage sig af mig. Normalt er jeg et ret socialt væsen, så ensomheden har sat sine spor. For mig gjorde det alverden til forskel at have en stabil support fra min kæreste, men mit arbejde har også hjulpet mig. Jeg er selvstændig og ser min kreative praksis som noget jeg er, mere end noget jeg gør, så det rimer ikke rigtigt på sygemelding. Vi havde netop opstartet et restaurant-projekt på tegnestuen, og det brændte jeg virkelig for. Det viste sig, omend det var benhårdt og meget besværligt at arbejde med kvalmen, at være en form for lyspunkt for mig – også selvom det bare var 30 minutters skitsearbejde med blyant og papir i sengen.
Selvom mine andre graviditetsgener blegner i forhold til kvalmen, har jeg også haft problemer med iskias-nerven, forstoppelse hele graviditeten igennem, en konstant dårlig smag i munden og rigtigt ondt i halebenet. Jeg har ikke siddet ved mit spisebord i et halvt år, først fordi jeg lå i sengen hele dagen som følge af kvalme, senere rykkede jeg ind i sofaen og nu sidder jeg enten på gulvet eller i sofaen, når vi spiser. Det kan være, at vi skal fortsætte med vores stue-picnic efter fødslen, for jeg synes faktisk, det kan noget.”
Hvordan har du det med din gravide krop?
“Jeg har optur over at have fået bryster. Jeg har normalt meget små bryster, så det er sjovt at prøve med at have lidt mere volumen. Men ellers har min krop ikke ændret sig så meget. Mine 9 ekstra kg sidder primært på numsen og på maven. Jeg tabte mig lidt i starten af graviditeten og tabte mig særligt på hænder og fødder, så alle mine smykker er fortsat for store. Mit hår er også helt ødelagt, efter jeg har ligget så meget. Meget af mit hår er knækket dér på nakken, hvor jeg hviler mit hoved, når jeg ligger ned. Og min muskelmasse er også forsvundet. Jeg kan ikke engang åbne en flaske vand, men det skal nok komme tilbage.”
Hvad savner du mest under din graviditet?
“Frihed og mit sociale liv. Jeg er ret socialt anlagt, og selvom jeg elsker min kæreste og min hund, savner jeg virkelig at være ude og opleve nye ting og særligt at se mine venner. Jeg er almindeligvis også en aktiv person, så det er en omvendt verden, jeg har befundet og befinder mig i. Jeg glæder mig til noget så simpelt som at gå en tur med min hund i skoven og få et glas vin med en ven.”
Dyrker du motion under din graviditet?
“Som regel går jeg timelange ture med min hund dagligt, og jeg plejer også at dyrke yoga. Men jeg har intet lavet i graviditeten. Til gengæld bor vi på 4. sal, så jeg har gået på trapper, når jeg indimellem er kommet uden for hjemmet.”
Hvordan vil du beskrive din personlige stil?
“Tidløs og afdæmpet. Jeg har en forkærlighed for skæve detaljer, der skiller sig ud eller gør tøjet til sit eget. Jeg køber sjældent nyt tøj, men når jeg køber noget, er det af god kvalitet. Mit sædvanlige outfit er et par Levis 501 eller et par herrebukser, en t-shirt, gummisko eller en klipklap. En streetstyle fotograf ville ikke vende sig om på gaden efter mig.
Under graviditeten har jeg gået i min kærestes tøj, som også er arkitekt og har en blanding af klassisk herretøj og tech. Jeg har ofte brugt hans bukser og skjorter eller lånt hans Tekla pyjamas. Almindeligvis kan jeg bedst lide bluser, der går op til halsen, men det har jeg ikke kunnet holde ud med kvalmen.
Nu er jeg nået til det punkt, hvor jeg næsten heller ikke kan passe hans tøj længere, og jeg er lidt imod at købe tøj, jeg kun skal bruge i et begrænset tidsrum. Så jeg forestiller mig, at jeg i den sidste del af graviditeten må iføre mig nogle strømpebukser og kjoler, selvom jeg sjældent går i kjoler.”
Har dine skønhedsrutiner ændret sig under din graviditet?
“Jeg har aldrig nogensinde smurt min krop ind to gange om dagen, men det gør jeg nu. Hvis jeg ikke gør det, klør min hud, fordi den strækker sig så meget. Før brugte jeg mandelolie, men nu bruger jeg Honeys Bodyoil.
Jeg er også rigtigt glad for produkter fra Monastery af Athena Hewett, som hun har lavet med inspiration fra hendes græske mormors opskrifter. Hele min ansigtsrutine består af produkter derfra. Om vinteren bruger jeg et produkt, der hedder Attar, et kompakt pomadelignende koncentrat lavet på en lang række næringsrige blomster, og om sommeren bruger jeg en lettere serum, Flora, der er en blanding af en creme og en olie.
Fordi jeg har ligget så meget ned på grund af kvalmen, er jeg blevet meget anspændt og øm, og derfor har min kæreste masseret mig næsten hver dag de seneste par måneder. Da hyperemisis’en overgik til emesis og kvalme, fungerede det godt for mig at få flyttet det kropslige fokus fra kvalmen til et andet sted på kroppen.”
Hvilke overvejelser har du gjort dig i forhold til kost og tilskud under din graviditet?
“De sidste 9 år har jeg været pescetar, men under graviditeten har jeg haft en smule kødcraving. Jeg har spist alt muligt mærkeligt, men kun i korte perioder. Når man har spist noget og efterfølgende kastet det op 4-5 gange, mister det lidt sin charme. Jeg har derfor spist en meget varieret kost, fordi det meste har givet mig kvalme efter kort tid.
Det eneste, jeg har haft lyst til gennem hele graviditeten, er en hindbær/banansmoothie, som min kæreste har lavet hver morgen. Den mætter, men på en frisk måde. Derudover har jeg spist mange lakrisaler. Jeg har lakrisaler i alle mine lommer, og jeg spiser dem som bolsjer for at slippe for den dårlige smag i munden.
I forhold til kosttilskud har jeg bare fulgt den generelle anbefaling og spist en gravid multivitamin, kalk, fordi jeg ikke drikker mælk, ekstra b6-vitamin mod kvalme, fiskeolie og jern i form af urtedrikken Krauterblaut.”
Hvordan har du forberedt dig på fødslen?
“Da jeg blev scannet i uge 20, fandt vi ud af, at jeg har en forliggende moderkage. Nu afventer vi en scanning i uge 32, og den kommer til at afgøre, om jeg kan føde vaginalt, eller om jeg skal have planlagt kejsersnit. Derfor har jeg ikke 100% forholdt mig til fødselsforberedelse endnu. Men vi har booket fødselsforberedelse i januar, hvor vi begge skal være med under hele forløbet, og hvor man både gennemgår en vaginal fødsel og et kejsersnit.
Jeg har forsøgt ikke at skabe mig for mange ideer om, hvordan fødslen skal være. Hvis det bliver en vaginal fødsel, er den eneste tanke, jeg har gjort mig, at jeg godt kunne tænke mig at komme i noget vand. Men jeg afventer og ser. Der er fordele og ulemper ved begge slags fødsler, og det vigtigste er jo, at der kommer et barn ud i den anden ende.”
Har du gjort dig nogle tanker om den første tid efter fødslen?
“Min kæreste kommer til at være hjemme i den første periode, men vi har ingen konkrete planer. Det er februar måned, det er koldt og mørkt, så jeg forestiller mig, at vi skal hygge os og gå i hi og så vågne med foråret.
De seneste 2,5 år har vi været i gang med at tegne og bygge et sommerhus i Skibby, og vi nærmer os slutresultatet. Jeg tænker, jeg skal bruge en del af min barsel på at holde styr på den sidste fase af byggeprojektet, og så kommer vi forhåbentligt til at holde barsel sammen deroppe, når det står færdigt.
Jeg føler allerede, jeg har været meget hjemme på grund af min kvalme, og det forestiller jeg mig også, at man er, når man har en nyfødt. Men lige nu romantiserer jeg min barsel. Jeg er indforstået med, at det ikke kun er flat whites, lange gåture med min hund og ind og se den nyeste udstilling på Charlottenborg, men jeg har foræret mig selv romantiseringen i gave ovenpå en langtrukken og sløj graviditet. Jeg gør det, bevidst om, at jeg måske snyder mig selv, men indtil videre virker det.
I forhold til Atelier Axo er planen, at jeg tager 7-8 måneders barsel, ligesom min partner gjorde, da hun fik sin søn. Derefter tager min kæreste 3-4 måneder. Løbende vil jeg være med på sidelinjen i min anden virksomhed, Corali. Vi skal vise en ny kollektion til sommer i Paris. Måske beholder kollektionen den størrelse, som den har nu, eller måske bliver jeg inspireret og får lavet mere til. Det vil tiden vise.”
Tekst Julie Teglhus, Foto Andrea Smidt og private
Meet’n’greet
Caroline Sillesen, 32 år, uddannet arkitekt, medejer af tegnestuen Atelier Axo og stifter af Corali Jewelry. Hun bor med sin kæreste, Thomas Vogel, og hunden Otto. Sammen venter parret en lille dreng til januar.
Din kommentar
Such a nice reading! Can I ask where your blanket on your bed is from? love it!
Many thanks xx