Efterfødselskroppen: “Morlivet stiller kæmpemæssige krav til vores kroppe”

For mange nybagte mødre bliver fødslen startskuddet for den helt store kongeetape. Hun skal drage omsorg og sidestille egne behov og samtidig hele en forandret og ofte medtaget krop. Typisk uden genoptræning eller anden hjælp til at komme på fode igen. Fysio- og kraniosakralterapeut Cathrine Rahbek går på opdagelse i morkroppens skam og gener

“Jeg har to børn på 6 og 8 år og det selv at blive mor, havde den effekt, at jeg måtte erkende, at teoretisk viden om kroppen IKKE er det samme som praksis. Jeg er fysioterapeut og kraniosakralterapeut, og selvom jeg på papiret vidste alt muligt om kroppen og havde en masse gode værktøjer, så har min krop aldrig været så presset, som de første år efter mine barsler. Jeg har selv haft brug for hjælp, for at komme på fode igen. 

Jeg har min egen klinik og behandler en del kvinder, der har komplikationer efter graviditet, fødsel og kejsersnit. Jeg møder mødre, der har helt forståelige gener, som vi på en eller anden måde får vendt til, at det er selvforskyldt. Jeg oplever, at mange af os, måske mange år efter en graviditet, stadig døjer med smerter og andet ubehag, som er graviditets-/fødsels- eller barselsrelateret. At vi kvinder er gode til at bide tænderne sammen og acceptere at smertende kroppe, og kroppe der ikke helt fungerer, er en del af morlivet. I mit hoved havde jeg en stemme, der sagde mig, at tusindvis af kvinder har klaret det her før mig uden at beklage sig, så det skulle jeg også.

Vi mødre har skabt et levende menneske. Det er i sig selv utroligt. Dernæst har vi født, hvilket er en kraftpræstation, hvad end det er vaginalt eller med kejsersnit. Så har vi formået at sikre, at barnet ikke dør af sult og omsorgssvigt – ofte ved at sætte egne basale behov til side. Vi er på den vildeste mission og der vil være perioder, hvor alt sættes ind på vores barns overlevelse. Det er rå naturkraft. 

Alligevel kan vi ende med at skamme os, føle os utilstrækkelige, være frustrerede og utilfredse med vores krop, når den ikke helt kan stå distancen. Når den gør ondt, når bækkenbunden ikke fungerer som før, eller kroppen føles fremmed. Når vi ikke kan finde kræfterne, disciplinen og overskuddet til at træne eller spise hensigtsmæssigt. På en eller anden måde kan vi ende med at synes, at det er på grund af slatten rygrad, hvis vi har ondt, ikke holder tæt, ikke taber os eller ikke kan føle os til rette i den nye krop. 

Men prøv lige at dvæle ved, hvad din krop har klaret. Det er jo alt andet end slatten rygrad. Det er er morlivet, der stiller kæmpemæssige krav til vores kroppe. Vi skal ikke holde ud og klare alting selv, hvad end det er ensomhed, barselsblues, smerter eller bækkenbundsballade. Vi må godt ikke kunne klare det. Men hjælpen kommer desværre ikke automatisk. 

Utæt bækkenbund 

Det er ubehageligt og tabubelagt ikke at kunne holde tæt. Men det vil ofte være et helt naturligt resultat af at have båret en graviditet. Bækkenbunden har betalt prisen for at vores barn kunne komme ud i live. Hvad end du har født vaginalt eller ved kejsersnit, har du i ugerne op til båret et barn, der har lagt et kæmpe press på din bækkenbund. Derudover er kvindens krop designet, så den er langt mere åben for neden end mænds, netop for at børn skal kunne komme ud. Prisen? Større risiko for at bækkenbunden lækker, eller at vores underlivsorganer synker ned. 

I Danmark ses mødre typisk ved egen læge én gang 8 uger efter fødslen. Her vurderes det, om alt er vokset sammen og om knibekraften er rimelig ok. Imens vi ligger ned og skal præstere både at slappe af og knibe på et par minutter. 

Til sammenligning får alle kvinder, der har født i Frankrig, tilbudt 10 x gratis vejledning og træning hos en bækkenbundsfysioterapeut, fordi man har erkendt, at det kan være nødvendigt. 

I Danmark er det langt fra alle praktiserende læger der ved, hvad en bækkenbundsfysioterapeut kan gøre for bækkenbunden. Selvom behandlingen er virkelig effektiv. Jeg ved det, for jeg blev selv blevet hjulpet af en. Og det til trods for, at jeg som fysioterapeut vel ”burde” kunne finde ud af den slags selv. Måske har du selv helt styr på at knibe i bækkenbunden, men hvis du ikke har, så er det ikke dig, der er dum eller doven.

Læs også

Underlivsprolaps: “Jeg følte mig i frit fald med en medtaget, såret og helt ny krop”

Efter jeg havde født, gik jeg all in på bækkenbundstræning. Alligevel var det som om, at min bækkenbund simpelthen ikke kunne holde til mere, når vi nåede hen mod eftermiddagen. Min læge sagde mit knib var fint, men generne blev ikke mindre ubehagelige. Jeg opsøgte en bækkenbundsfysioterapeut, og hun var så afslappet i forhold til alt omkring underlivet, at det smittede af på mig. Hun konstaterede af min tarm var sunket lidt ned under graviditet og fødsel, og at jeg knep for meget. Min bækkenbund blev simpelthen udmattet til sidst. Den nye fornemmelse omkring tarmen måtte jeg vende mig til. Men sikke en lettelse det var ikke at gå og knibe hele tiden. Pludselig virkede jeg faktisk igen. Hun fortalte, at mange kvinder, faktisk kniber for meget – måske i vores iver efter at gøre alt det rigtige – og at det kan medføre smerter og tyngde i underlivet. Og at bækkenbundsfysioterapi både handler om at lære at knibe og om at lære at spænde af i bækkenbunden. 

Lyt til din krop. Det fortjener den

Der er helt utrolige kræfter på spil under en fødsel. Alt sættes til side for at dit barn kan komme til verden i live. Nogle gange kan det betyde, at din krop får en regning bagefter. Den kan både være fysisk og psykisk. 

Fysisk fordi noget har måttet udvide sig og kroppen har måtte gøre, hvad der skulle til for at skabe plads. Det er bare ikke altid, den kan finde ud af at ”finde hjem” til normal bagefter – nogle gange skal den have lidt hjælp. 

Psykisk fordi det kan være voldsomt at føde. Måske har der under fødslen været situationer, hvor du har frygtet for dit eller dit barns liv. Måske har veerne givet dig en oplevelse af kontroltab og magtesløshed. Måske var der komplikationer undervejs, der gjorde, at fødslen og din første tid med barnet var anderledes end det, du drømte om. 

Smerter skyldes ikke altid at noget er i stykker i vores krop. Bevares – har du f.eks. fået bristninger efter en vaginal fødsel eller har du smerter fra dit kejsersnitar imens det er ved at hele op, så er forklaringen selvfølgelig, at dit væv er skadet og har brug for tid til at hele. Men forskning viser, at smerter, der fortsætter efter at vævet er helet op, ofte kan skyldes noget andet. Nemlig at vores nervesystem (den del der reagerer på fare) er overaktivt. 

Når kroppen har oplevet at være i alarmberedskab, som for eksempel under en voldsom fødselsoplevelse, kan den have svært ved at lande igen og finde tilbage i sin afspændte tilstand. Det er som om, nervesystemet stadig ikke er færdigt med at føde. Dele af kroppen spænder uhensigtsmæssigt op og giver smerter og fysisk ubehag.

Min erfaring er, at de her oplevelser og tanker, kan spille ind på det fysiske ubehag, der kan følge i kølvandet på en fødsel. Ofte skal vi have det aspekt med i behandlingen af vores nye morkrop, før vi kan kræve, at kroppen igen skal præstere. 

Da jeg selv oplevede på egen krop, det pres, kroppen er under – med graviditeter, fødsler, barsler og omsorgsarbejdet med små børn, så kom jeg totalt til kort. Set i bakspejlet trak jeg den for langt. Og meget af det har handlet om skam og en følelse af ikke at være god nok. 

Jeg bildte mig ind at, jeg bare havde at klare at min søn vækkede mig hver time hele natten, fordi det havde andre mødre jo klaret. Jeg skulle have bedt min kæreste om meget mere hjælp. Han måtte trygle mig til sidst, fordi han så, at jeg var ved at smuldre for øjnene af ham. 

Jeg bildte mig ind, at den der fornemmelse af at have et spændt bræt i ryggen måtte følge med det at være mor. Jeg blev så overrasket over, at det var et spænd min krop havde opbygget for at holde sig selv fuldstændig stille, så den ikke bevægede sig det mindste under en epiduralblokade. Jeg var så bange, da de stak mig. Min krop havde holdt sig fast lige siden. De erkendelser kunne jeg ikke nå frem til alene, det havde jeg brug for hjælp til.

Podcast

Vores panel snakker om efterfødselskroppens skader og gener

Jeg bildte mig ind, at jeg var en dårlig mor og kæreste, fordi jeg havde svært ved at være rigtig glad efter min datters fødsel. Samtidig havde jeg en krop, der larmede og værkede så meget med fysiske symptomer at det af og til føltes som om, den spillede tekno. Jeg bar rundt på en kæmpe skam over, at hun kort efter hendes fødsel havde været så syg, at jeg ikke selv var i stand på at tage vare på hende – at det skulle klares af sygeplejersker. Først mange måneder senere, kunne jeg tage mig af den frygt og sorg, som jeg bar rundt på.

Fordi alle de ting, der knytter sig til at være mor, også rummer en kæmpe helte- og selvopofrelsesmyte, kan alt det barske, der følger med, vendes til at vi på en eller anden måde ikke er seje nok til at stå distancen. Vi putter med det, fordi det er skamfyldt og fordi samfundet bekræfter os i, at det ikke er vigtigt at prioritere.

Vi bliver sendt videre efter en fødsel uden nogen særlig genoptræningsplan eller guidelines anden end den, at vi skal huske at knibe og evt. massere arret efter et kejsersnit. Det står altså ofte for egen regning at skulle opsøge den hjælp, som kroppen og sjælen kan have brug for, for at komme ovenpå igen.

Vi er ikke svage og utilstrækkelige. En graviditet, fødsel og barsel kan ”bare” være afsindig hårdt og krævende og skubbe os ud i voldsomme fysiske og psykiske strabadser. Og det er besværet værd, at tage os kærligt af vores bøvlede kroppe og bøvlede sind.”

Tekst Cathrine Rahbek og Anna Rolin, Foto Privat