Parforholdet når vi bliver forældre
Verden forandrer sig, når vi bliver forældre. Og måske er én af de største forandringer, den der sker i parforholdet. Vi taler med psykoterapeut Mette Marie Thornam om, hvad der sker i overgangen, hvilke konflikter vi kan forberede os på, og hvordan vi passer på kærligheden, når der er børn i ligningen
Kan man på nogen måde forberede sit parforhold på at blive forældre?
“Ja og nej. Mange par siger til hinanden, at det ikke behøver at ændre så meget at få et barn, men det er helt uundgåeligt. Så vi kan forberede os på, at noget vil forandre sig og, måske inden barnet kommer, tale sammen om vores værdier, og om hvordan vi ønsker at leve sammen som familie. Men uanset, hvor meget vi forbereder os, er det vigtigste nok, at vi bliver ved med at tale sammen efter at vi er blevet forældre. Mange af os vil nemlig opleve følelser, vi aldrig før har følt og derfor er det svært at forberede os på alt det, som forældreskabet indebærer, før vi har prøvet det. Kierkegaard sagde, at livet må forstås baglæns, men leves forlæns. Og sådan er det også med forældreskabet.
Men én ting vi godt kan forberede os på er, at vi i perioder vil blive pressede. Og når vi bliver pressede vil vi ofte også have flere konflikter. Derfor kan vi med fordel kigge på, hvordan vi håndterer konflikter nu. Hvad gør vi hver især, når vi bliver pressede? Måske vi indtil nu har haft brug for en time-out fra hinanden, når bølgerne har gået højt, men det kan pludselig blive sværere når vi står med et eller to helt små børn på armen. De strategier, vi har udviklet gennem livet, fungerer derfor ikke altid længere når vi bliver forældre. For første gang er vi i en relation, hvor vi ikke kan gå vores vej når vi bliver pressede og derfor ser vi ofte nye sider af hinanden, som vi måske ikke har set før i samme grad. På den måde kommer forældreskabet med en udviklingsgave til parforholdet – hvis vi altså griber den. Nemlig muligheden for at udvikle bedre og sundere måder at håndtere konflikter på.
Relationen til vores partner, når vi får børn
“Vi bliver forældre sammen og samtidigt, men vores processer og følelser kan være meget forskellige. Og det kan sætte parforholdet på en prøve, fordi vi kan komme til at føle os ensomme. Jeg hører mange klienter beskrive, hvordan de savner deres partner selvom de måske bruger mere tid sammen end før de fik børn. Det vi ofte savner er nærheden, berøringen og samtalerne som der var tid og overskud til engang. Eller også savner vi lysten til nærhed og berøring, for den kan godt forsvinde en periode, fordi vi bliver så optaget af at være far eller mor. Og fordi vi måske samtidig er pressede over manglende søvn og mængden af praktiske opgaver kan vi opleve at konfliktniveauet stiger.
At blive forældre er for de fleste af os den største livsomvæltning vi kommer til at opleve. Det er samtidig også den største udviklingsopgave. Der er intet som forældreskabet, der kan konfrontere os med vores egen barndom, og for mange starter det allerede under graviditeten. Vi kan have en tendens til at gå alene med vores følelser, men det er en stor gave for parforholdet, hvis vi formår at åbne op og deler vores tanker, følelser og erfaringer. Vi kan hjælpe samtalen på vej ved at stille hinanden spørgsmål som, hvordan var det at være barn i din familie? Hvad var godt? Hvad var mindre godt? Var der noget, du savnede som barn? Hvad vil du gerne tage med videre i vores forældreskab? Og hvad vil du måske gerne undgå at gentage?”
Konflikter i parforholdet, når vi bliver forældre
“Jeg oplever, at par ofte på overfladen har skænderier om alt fra logistik, fordeling af opgaver og ansvar, økonomi, opdragelse osv. Men ofte dækker det over et savn efter at føle sig betydningsfuld, prioriteret, set eller hørt. Og når vi er pressede, har vi ofte mindre overskud til at række ud efter vores partner på en måde, der faktisk øger sandsynligheden for, at få det vi virkelig længes efter. Måske savner vi nærvær, men i stedet for at invitere til det på en kærlig måde, så får vi måske kritiseret vores partner for altid at være så fraværende. Måske kommer vi til at sige ‘Hvorfor glor du altid på din telefon?’ i stedet for at sige ‘Jeg savner at snakke med dig!’.
Det, der er fælles for os, når vi bliver pressede er, at vi mister empatien, og derfor vil mange have en tendens til først og fremmest at passe på sig selv. Og det kan blive rigtig svært at forstå andres behov, når vores egne fylder så meget. Det er også her vi vil kunne finde os selv i endeløse diskussioner om, hvorvidt det er mest hårdt at gå på arbejde eller at være på barsel.
De fleste af os vil også kunne genkende, at vi i pressede perioder kommer til at lukke os lidt om os selv i stedet for at række ud. Måske har vi egentlig brug for støtte og hjælp, men ender med at klare alting selv. Og måske vi endda bebrejder vores partner for nogle af de selv samme kvaliteter som vi forelskede os i engang. Måske forelskede vi os i vores partners evne til at mærke og handle på sine behov og ønsker, og nu, midt i mellem manglende søvn og logistik til halsen, er vi ved at eksplodere i raseri, når han insisterer på at tage en løbetur midt på dagen. Under pres kan kærligheden hurtigt ende som en købmandsbutik, hvor vi forhandler om alt fra 5 minutter alene på toilettet til en aften ude med vennerne.
Opfordringen herfra er at droppe forhandlingerne og i stedet kommunikere sine behov direkte. Vær nysgerrig på, hvilke behov og længsler der ligger bag, når du tricker på noget, din partner gør. Måske der bag din irritation over din partners løbeture ligger en længsel efter selv at få lidt alenetid. Selv i perioder, hvor vi ikke kan få det vi længes efter, så kan det hjælpe at tale med vores partner om det i stedet for at holde det for os selv. Vores nervesystem kender ikke forskel på fortid, nutid og fremtid så ved at tale højt om det vi drømmer om, kan vi få lov at blive fyldt op i kroppen af oxytocin og endorfiner som frigives, når vi tillader os selv at dvæle ved vores længsler sammen. Så hvis din partner fx. siger, at han længes efter alenetid med dig så spørg ind til det. Hjælp samtalen på vej ved fx. at spørge hvad skulle vi lave? Hvad skulle vi spise? Leg med det. Giv hinanden det i fantasien, som I ikke nødvendigvis kan give i virkeligheden i årene med helt små børn.“
Hvad kan vi gøre for at passe på parforholdet?
“Når vi bliver forældre kan det i perioder være svært at mærke lysten og overskuddet til at pleje parforholdet. Det er helt normalt, men vi må gøre det alligevel, fordi det er for vigtigt til at lade være. Det kan være godt at acceptere, at forventningerne er lidt lavere i årene med helt små børn, men vi kan ikke pause parforholdet i længere tid. For pludselig 3-4 år senere kan det være svært at finde hinanden igen. Vi kan heldigvis tilføje næringsstoffer til parforholdet med meget mindre end vi tror. I stedet for at tænke i spaophold, hotelovernatninger eller sex i timevis så stil dig selv spørgsmålet “hvad er én lille ting jeg kan gøre for at pleje mit parforhold i dag?”. Det kan f.eks. være at give din partner et kompliment, at kigge ham/hende i øjnene når I taler sammen, at røre hinanden kærligt i forbifarten, at skænke en kop kaffe, at sende en kærlig sms, at huske at kysse hinanden godnat.
Og så kan det være godt givet ud at kende hinandens kærlighedssprog. Fortæl din partner, hvornår du virkelig føler dig elsket, og spørg din partner om det samme. Hvad elsker du, når han/hun gør? Tal højt om det, fordi tiden er ikke den samme til at kunne give i uanede mængder, når der kommer børn. Vi kan komme til at bruge en masse kræfter på at give hinanden kærlighed og kontakt på måder, som den anden ikke rigtig mærker som kærlige. Jeg hører ofte i min praksis par, der fortæller, hvordan de har forsøgt og forsøgt at gøre deres partner glad på måder, som den anden slet ikke sætter pris på, og nu er de helt er stoppet med at prøve. Fx. kan det koste mange spildte kræfter, hvis man insisterer på at nå at rydde hele huset op mellem ulvetime, vasketøj og aftensmad for så at opdage, at det, din partner i virkeligheden længes efter, er mere tid sammen. Så kan det være bedre at spare på kræfterne, så overskuddet til en nærværende samtale eller et ekstra langt kram er der i stedet.“
Foto Andrea Smidt
Din kommentar