Da Anna Reinholdt for to år siden føder sin første søn, vender han med numsen nedad, og Anna ender i akut kejsersnit på trods af ønsket om at føde så naturligt som muligt. Nu venter den 27-årige holistiske terapeut og influencer sin anden søn og tankerne om, hvilken vej han har tænkt sig at vende, fylder alt. Her fortæller Anna om at føle sig depressiv i graviditeten, om følelsen af tidligt at leve et voksenliv og om at have en privat jordemoder på sidelinjen

Hvordan fandt du ud af, at du var gravid?

“Jeg har ikke brugt prævention i seks år, og stoppede faktisk, da jeg mødte min kæreste, Carl. Ikke fordi vi gerne ville have børn der, men fordi jeg var blevet skræmt over, hvor hårdt hormonprævention kan være for kroppen. Siden har jeg været på “naturlig prævention”, men jeg har ikke været super konsekvent med at tracke min cyklus. Det kræver enormt meget, hvis man skal være 100% sikker. 

Da jeg blev gravid med vores første søn, Bobby, var det ikke planlagt. Det kom som lidt af et chok for os, og vi brugte lang tid på at lande i det og finde ud af, hvad der var op og ned. Denne her gang har vi talt mere om det og planlagt det mere. Vi synes begge to, at timingen er god, og at det er hyggeligt at have søskende så tæt på hinanden. Bobby bliver først to år omkring det tidspunkt, hvor jeg har termin, så vi står også allerede midt i alt det her babyhurlumhej. 

En morgen hvor Bobby, Carl og jeg lå i sengen sammen, gik jeg ud og tog en test. Jeg var gået lidt over tid, og testen viste to streger med det samme. Det var en helt anden oplevelse at finde ud af, at jeg var gravid denne her gang, fordi graviditeten var mere ønsket og planlagt. Umiddelbart føltes det mere glædesfyldt, og vi kunne nyde momentet mere, fordi det ikke blev farvet af, at vi var chokerede og først skulle til at finde ud af, hvad vi havde rodet os ud i.”

Podcast

Efterfødselssamtale med Anna Reinholdt – Om at skulle have kejsersnit på trods af ønsket om, at føde så naturligt som muligt

Hvordan vil du beskrive din graviditet? 

“Fysisk har jeg haft en rigtig dejlig graviditet. Jeg har været meget forskånet og ikke haft nogle gener. Det hårdeste har været at have så lille et barn i forvejen og skulle tage mig af ham og passe på maven samtidig. Han har stadig brug for at blive krammet, løftet op og båret rundt og alt det. Han forstår ikke, hvad det vil sige, at jeg er gravid og kan ikke tage hensyn eller tænke ikke over ikke at være for voldsom. 

Psykisk har graviditeten været sværere og fyldt med mange flere tanker end første gang. De første tre måneder var jeg meget depressiv. Jeg var ked af det, irriteret og energiforladt og følte mig meget sorgfuld uden at kunne sætte ord på, hvad det egentlig var, der fyldte. Jeg var glad for at være blevet gravid, og vi havde det godt, så jeg kunne ikke forstå, hvorfor jeg ikke følte mig glad. Der var bare noget, der havde ændret sig inden i mig. Det var vildt svært. 

Da jeg blev gravid med Bobby, var jeg meget naiv og havde ikke en gang nået at overveje, hvad det betyder at være forældre til et lille barn. Nu ved jeg, hvor stort det er, og hvor stort et ansvar det er. Jeg har også en graviditet og en fødsel med i bagagen, jeg har allerede ansvaret for et barn, og vi har oplevet at skulle gå fra en tosomhed til at være tre. Derfor har det også fyldt meget det med, at vi er så unge begge to. Pludselig følte jeg, at vi levede et virkelig voksent liv længe før tid. Der er næsten ikke nogle af vores venner, der har børn, så det er svært for dem helt at forstå, hvad det vil sige. 

Jeg tror, at det at være blevet gravid igen vækkede nogle følelser i mig, som jeg ikke havde været i kontakt med længe, og der dukkede en masse tanker og oplevelser fra min egen barndom op til overfladen, som begyndte at fylde rigtig meget. På den måde har det været en langt større rejse at være gravid denne her gang, og jeg har arbejdet rigtig meget mig selv og den transformation, man går igennem, når man er gravid og bliver mor. 

Jeg går hos en terapeut, som jeg taler med om min barndom og om at blive bedre til at omfavne mit eget indre barn. Jeg har også gået hos en kropsterapeut, som har hjulpet mig til at komme ned i kroppen, og så har vi også valgt at have en privat jordemoder, Tina fra Mama Profylax.

Første gang gik jeg selv til noget fødselsforberedelse, som var meget alternativt. Det gav mening for mig på det tidspunkt, men denne her gang har jeg haft brug for at tale med nogen, der ikke er imod medicin og hospitaler og kan omfavne alle de veje, en fødsel kan gå. I det fag, jeg er i, som er ret holistisk, er der mange, der er imod hospitaler, og der opstår let et dogme om, at en hjemmefødsel er det eneste rigtige. Det var et stort pres for mig første gang, og jeg følte, jeg fejlede vildt meget, fordi jeg ikke endte med at føde naturligt. Det har jeg haft brug for at give slip på og i stedet fokusere på, hvor heldige vi er at bo i et land, hvor vi har mulighed for at komme ind på et hospital, hvor folk er så dygtige og vil dig alt det bedste.

Som andengangsgravid ser man jo nærmest heller ikke den offentlige jordemoder, og når man er der, taler man ikke rigtig om noget. Men når vi har en session med Tina, så har vi i halvanden time et rum til at tale om fødslen og graviditeten og om alt det, der fylder. Hvis ikke vi havde haft det, tror jeg nærmest, vi ville glemme at tale om graviditeten. Det har også været et helt terapeutisk rum for os som par. Carl har lært at lave rebozo og har fået en meget bedre forståelse for, hvad det er der foregår i mig, også rent hormonelt, og hvad han kan gøre for at hjælpe mig i det. Selvom vi bare sidder i en sofa sammen og trækker vejret, så er det virkelig rørende for mig. Nu kan jeg næsten ikke forestille mig, hvordan vi klarede den første gang uden hende. Alle gravide burde virkelig have mulighed for det.”

Læs også

Cille Fjord – ”Jeg var ikke voksen da jeg blev mor første gang, men det er jeg nu”

Hvordan har du det med din gravide krop?

“Jeg elsker at være gravid! Jeg føler mig meget stærk, smuk og feminin og som et enormt powerhouse. Det er så rørende og utroligt at det kan lade sig gøre. Jeg peaker, når jeg er gravid og synes, det er det smukkeste i verden. ”

Hvad savner du mest under din graviditet?

“Jeg savner at gå lange ture rundt i byen. Det gør vi normalt rigtig meget. Hvis vi har en fridag, går vi tit ud på tur om morgenen, uden nogen plan, og kommer hjem sent på eftermiddagen. Nu er jeg nået dertil, hvor det er for hårdt, selvom jeg i mit eget hovede tror, at jeg stadig kan gå endeløst rundt. Det sker, at jeg får bevæget mig for langt væk hjemmefra, og så får jeg så ondt i min krop. Det kan føles helt klaustrofobisk for mig ikke bare at kunne gå.” 

Hvordan vil du beskrive din personlige stil?

“Afslappet og komfortabel. Det gælder også, når jeg ikke er gravid. Jeg har heldigvis et job, hvor jeg godt kan tillade mig at have nattøj på hele dagen. Jeg lever i bløde Aiayu-bukser og har en million striktrøjer, som jeg elsker. Jeg går meget op i kun at have få ting, som jeg elsker og bruger meget. Jeg gider ikke have ting hængende i min garderobe, jeg ikke bruger.” 

Shop

Gravid jeans i sort denim • Tomorrow x To The Moon, Honey

1.300 kr

Dyrker du motion under din graviditet?

“Det gør jeg. Både fordi det er vigtigt for mig at føle mig stærk i min krop, men også fordi det er en del af mit arbejde. Jeg har lige været med til at afholde et retreat, hvor jeg underviser i en træningsform, der hedder yolates, som er en blanding mellem yoga, dans og pilates. Den træningsform fungerer rigtig godt for min krop og ligesom sidste gang, kan jeg fortsætte, lige indtil jeg er højgravid. Lige nu optager jeg også videoer til vores online platform, Woom, så der kommer der også noget træning ind. En gang om ugen har jeg lavet gravidyoga med en veninde, som ved alt om den gravide krop, og hun har også lavet rebozo med mig. Og så bor vi på på tredje sal med en toårig. Det i sig selv er også god motion.” 

Har dine skønhedsrutiner ændret sig under din graviditet?

“Min hud har det rigtig godt, når jeg er gravid. Jeg bruger nok lidt færre masker, men ellers er det meget det samme, jeg gør. Min rutine er altid meget enkel – en god serum, god olie og en god creme, og så kan man komme langt med hver dag at give sig selv en god ansigtsmassage. 

Jeg har altid gået meget op i kun at bruge rene produkter. Jeg elsker produkterne fra Miild og Purely Professional. Begge deres sera er gode, så dem skifter jeg imellem. Min ansigtsolie er oftest den fra Miild, men jeg elsker også den, der hedder “glød” fra Naturlig Olie. Der er hybenkerneolie i, så man får lidt glød og farve i kinderne af den.”

Hvilke overvejelser har du gjort dig i forhold til kost og tilskud?

“Da jeg blev gravid med Bobby, begyndte jeg at tage gravidvitaminer. Jeg fortsatte med at tage dem i al den tid, jeg ammede ham, og det er jeg egentlig bare blevet ved med. Jeg har hele tiden tænkt, at jeg gerne ville have flere børn indenfor ikke alt for lang tid, så jeg tror det er meget godt, at jeg har været tanket op på de vigtigste vitaminer på den måde. Udover gravidvitaminerne tager jeg også jern og magnesium. 

I min sidste graviditet spiste jeg kun hvide, bløde ting, og jeg kunne ikke få noget grønt ned. Denne gang har det været helt omvendt, og jeg har haft allermest lyst til sprøde, friske grøntsager. Men jeg spiser lige præcis det, som min krop har brug for og kalder på, uanset hvad det er. Det er det vigtigste.”

Hvordan har du forberedt dig på fødslen?

“Sidst fandt jeg ud, hvor svært det er, at forberede sig på det, der skal ske til fødslen. Bobby lå med numsen nedad, og selvom vi prøvede at få ham til at vende sig, skete det aldrig. Vi forsøgte med en sædefødsel, men det endte med, at jeg fødte ham ved kejsesnit. Derfor er det, der fylder mest, om den her baby har tænkt sig at ligge med hovedet op eller ned – og lige nu ligger han med numsen nedad. 

Jeg er i uge 34, og hvis han stadig ligger sådan, når jeg er i uge 36, så skal vi tage stilling til, om jeg skal have et vendingsforsøg. Jeg har gået hos en dygtig osteopat, Birgitte Jalving, der har arbejdet på at skabe mere plads til ham i mit bækken, men han ligger virkelig godt fast med numsen ned. Så jeg forbereder mig ikke på fødslen, før jeg ved, hvad der kan lade sig gøre, og hvad jeg får lov til. Om det bliver kejsersnit igen eller om jeg må forsøge at føde vaginalt.

Hvis han vender med numsen nedad, og jeg ellers gerne må, tror jeg gerne, jeg vil have en sædefødsel, men jeg er meget splittet omkring det. Det fylder virkelig meget i mit hovede, om han når at vende sig eller ej, men jeg har faktisk ikke indviet særligt mange andre i, hvor meget jeg tænker på det. Jeg har haft brug for, at alle samtaler ikke handler om det, og jeg har prøvet at lade være med at give tankerne mere næring og plads til at vokse ved at tale så meget om det.

Den helt store forskel denne gang er, at jeg ikke længere er bange for at få et kejsersnit, som jeg var sidst. Jeg var virkelig angst over tanken og så bange for operationen. Nu ved jeg, at det også kan være en rigtig fin fødsel. Det vigtigste er, at jeg og han har det godt, og jeg begynder lige så stille at finde lidt mere fred med det. I stedet fokuserer jeg på alle de ting, som har været nemme og gode i graviditeten, og hvor jeg har været heldig, men jeg har været meget sorgfuld ved tanken om, at jeg så måske aldrig nogensinde får muligheden for at føde vaginalt.”

Har du gjort dig tanker om den første tid efter fødslen?

“Sidst fødte jeg under corona. Jeg fik kejsersnit og blev indlagt, og der måtte kun komme én på besøg. Det, valgte jeg, skulle være min søster, fordi jeg gerne ville have det var en, der kendte mig virkelig godt. 

Jeg har altid haft en kæmpe drøm om, at alle skal komme på hospitalet og besøge mig. Det er så unikt at komme ind på en fødegang, den duft og den stemning der er, og det er vildt dejligt, at den fødende kan få lov at ligge i sengen i hospitalstøj og vise sin baby frem. Det håber jeg, jeg får lov til at opleve den her gang. Jeg har i hvertfald sagt til mine veninder, at om vi så kun er der en time, så skal de nå at komme op på hospitalet og besøge os.

Når vi kommer hjem, tager vi den dag for dag, men lige nu har jeg ikke behov for, at vi skal være alene og i hule. Jeg forstår godt, hvorfor man vælger at være sig selv i de første 40 dage, men jeg trives bare bedst i at have mennesker og et fællesskab omkring mig. Både Carl og jeg er store familiemennesker, og jeg glæder mig helt vildt meget til at vise vores lille nye, friske baby frem og til at dele den første tid med dem.

Det bliver også en anden efterfødselstid denne her gang, og vi kommer til at have brug for deres hjælp med Bobby og en masse praktik. Jeg har tænkt mig, at bede alle, der kommer på besøg, om ikke at tage kage og blomster med men om at komme med mad – lasagne til fryseren eller et pølsehorn, jeg kan spise, mens jeg ammer.”

Læs også

Emma Martiny: Om hverdagsvelvære og om at turde at slippe kontrollen til fødslen

Hvordan kommer din barsel til at se ud?

“Jeg har meget frihed og fleksibilitet i mit arbejdsliv. Lige nu er planen ikke officiel barsel, men at jeg kører på lavt blus de første tre måneder. Jeg kan selvfølgelig ikke afholde retreats og være væk før næste sommer, men til den tid er planen, at lillebror kommer med sammen med en babysitter. Bobby var rigtig nem at have med, og det håber jeg, jeg oplever igen, men jeg ved jo selvfølgelig ikke, hvilket barn jeg får. 

Jeg er også med til at lave et uddannelsesforløb i Living Yolates for en masse unge piger, der begynder i januar. Der er han kun to måneder, så Carl kommer til at være meget på.

Det setup kan kun fungere, fordi vi begge er selvstændige, og fordi vi begge to er lige meget på barsel, indtil lillebror starter dagpleje eller vuggestue. Arbejdet er et dejligt helle for mig, og jeg er glad for, at jeg ikke skal slippe det helt. Vi ser barslen som en fælles indsats og hjælper på den måde hinanden, så vi begge to kan blive ved med at lave det, vi godt kan lide. 

Frihed er den største motivation og luksus for mig, og jeg elsker, at jeg kan arbejde alle steder fra, og at mine hverdage er så forskellige. Jeg nyder at have frihed til at vælge med hvem og hvad, jeg vil arbejde, ikke at have travlt om morgenen, fordi der er en chef der venter, eller at jeg kan tage en fridag for mig selv, mens Bobby er i dagpleje.

Når man holder rum for andre, som jeg gør i mit arbejde, så er det vigtigt også at holde rum for sig selv, og huske på, hvad det er, der fylder en op. Det kan også være terapi eller bare at sørge for, at der er orden i mit hjem. Så bliver jeg bedre på mit arbejde og leverer bedre for andre. Jeg er meget stolt af at det kan lade sig gøre og det liv, vi har, men det er også et stort privilegium, og jeg føler mig meget heldig over at det indtil videre er lykkedes for os. Hvis det på et tidspunkt ikke økonomisk giver mening, så gør noget andet og indretter os på en anden måde.”

Tekst Anna Rolin Foto private og Sissel Abel