Bea Fagerholt om at finde åndehuller
Du har to små børn. Hvor – og hvordan – finder du åndehuller i hverdagen?
“Det er noget af det, jeg synes er sværest, men jeg kan også mærke, at det er rigtig vigtigt – ikke kun for mig, men for hele familien. Med to små børn og et job er der vitterligt hele tiden noget at se til. Lidt er bedre end ingenting, så hvis det er muligt, kan jeg godt lide at starte morgenen på badeværelset for mig selv, hvor jeg tørbørster hele min krop og drikker to store glas vand. Jeg samler tankerne, og det giver mig en god start på dagen, inden det hele går løs. Men det kan også være en indkøbstur til Irma – det er jo nærmest luksus at gå rundt med en vogn uden en baby i, og købe ind.”
I forbindelse med lanceringen af tøjkollektionen To The Moon, Honey x Mads Nørgaard har vi spurgt 8 kvinder, hvad moderskabet har lært dem. Du kan se kollektionen her
Hvad har din mor lært dig, som du har taget med ind i dit eget moderskab?
“Min mor har lært mig alt. Inden jeg fik børn, var jeg i tvivl, om jeg kunne finde ud at være mor, men efter jeg er blevet det, kan jeg mærke, hvor meget min mor har givet mig med bare ved at være den, hun er. Jeg beundrer min mor for hendes tålmodighed og empati, og hvordan hun lynhurtigt er i øjenhøjde med de børn, hun er sammen med. Når alt føles som kaos, tænker jeg på min mor, trækker vejret, lukker alt andet ude og sætter mig ned på gulvet med mine børn. Det er virkelig effektivt.”
Har du et motto eller en leveregel, du lever efter?
“For mig er æstetik en livskvalitet, og jeg lever efter ‘hellere lidt men godt’. Det gælder både, når det kommer til den mad, vi spiser, måden vi bor på, og det tøj jeg klæder mig i og køber til mine børn. Jeg bliver glad og får overskud af at omgive mig med smukke ting, og jeg er altid i en proces, hvor jeg løbende rydder ud i det, der ikke giver mig glæde eller bliver brugt længere.”
Din kommentar