Tips til at få den jul du ønsker dig 

Julemåneden er i gang. Ambitionerne for hygge og nærvær er høje, og samtidig skal du købe julegaver for hele familien, håndtere dine børns spænding, svigerfamiliens forventninger og dine egne behov til juleaften. Her giver familieterapeut Fie Hørby tips til en julemåned – og aften – som du selv har lyst til at være med til, og hvor der er plads til alle familiens hjerter.

Julen er hjerternes tid. Yes – og det inkluderer både de små og de store hjerter, de glade hjerter, de ensomme hjerter, de spændte hjerter, de knuste hjerter, de krøllede og de småstressede hjerter. Sidstnævnte kender du måske, især som mor.

En måned står for døren, hvor ambitionerne er i top, når det kommer til at hygge med nærvær og bage julekager og klippe og klistre med de små nisser derhjemme, samtidig med at du vil levere daglige kalendergaver, skal købe julegaver i frokostpausen og jonglere din svigermors forventninger, dine børns spænding og dine egne behov til juleaften.

Der er meget på spil, for julen er særlig for os. I år er der for nogle familier endnu mere på spil efter et vildt år med corona-afstand eller det modsatte. Vi har måtte omgås hinanden på nye måder og måske også lært os selv at kende på nye måder. Og nu glimter og glitrer julen så forude som en slags kulmination på 2020. Svedpletter i armhulen, already? 

Vi forstår dig og er med dig, og derfor har vi søgt hjælp hos familieterapeut Fie Hørby, som her giver sine tips til, hvordan du kan skabe en julemåned – og aften – som du selv har lyst til at være med til. En jul, hvor der er plads til alle familiens hjerter. 

Læs også

Baby it’s cold outside 

1. Hold et familiemøde

Planlæg jer til en god jul og pil det fra, som egentlig ikke er hyggeligt. Nogle gange kan det godt betale sig at ændre på traditionerne. Det er oplagt at tage et familiemøde op til jul, hvor I som familie får talt om, hvad en god jul er for jer hver især: Hvad vil I gerne have mere eller mindre af – og måske ønsker I noget helt nyt. For hvis ikke vi får talt om vores forventninger til julemåneden og får dem afstemt, går vi lettere fejl af hinanden og bliver skuffede og sårede. 

Er det i år, at julemaden skal være vegetarisk, selvom din far ikke tror, han overlever uden gris? Er det i år, at du dropper den daglige gavekalender, fordi gaveræset giver dig kvalme? Er det i år, at du rydder fritidskalenderen og vælger at blive på sofaen og læse juleeventyr med familien i stedet? Det er op til dig. Det er dit valg, så bliv skarp på, hvad du og dine kære egentlig vil.

Sæt jer sammen og tag en runde, hvor alle i familien får lov til at svare på 4 spørgsmål uden at blive afbrudt og kommenteret: 

–      Hvornår har det været en rigtig god jul? Og hvorfor?

–      Hvad kunne du godt tænke dig, der skulle ske i år?

–      Er der noget, vi ikke skal gøre i år?

–      Hvad glæder du dig mest til?

Det vigtigste er ikke, at alle får, hvad de gerne have; det vigtigste i den slags samtaler er at blive hørt. I sidste ende er det os voksne, der bestemmer og har lederskabet.

2. Send perfektionisten på juleferie

Mange af os har et Instagram-forvrænget virkelighedsbillede eller en idé fra Disney og romantiske julefilm om, hvordan julen skal tage sig ud i hjemmet og juleaften. Det giver børnenes bidrag ringe kår, og ofte bliver deres krøllede julehjerter, fedtede musetrapper og kiksede julepynt stille og roligt gemt væk. Men prøv at lade børnene bestemme, hvordan julekagerne skal se ud – dejen er jo den samme, og når alt kommer til alt er smagen vel det vigtigste – og lad eventuelt den grimmeste juledekoration få den bedste plads på bordet.

Det styrker både deres selvtillid og selvfølelse at mærke, at deres bidrag til fællesskabet også tæller og har værdi. Så nyd den kiksede julepynt på juletræet, for havde vi det ikke hyggeligt, da vi lavede den? Vi kommer utrolig nemt til at fortabe os i den ydre jul og glemmer, at det er den indre jul, der er afgørende for, om vi kan mærke nogen form for juleglæde.

3. Tag jer tid

Når alt kommer til alt, er det vigtigste, vi kan give vores børn: Tid. Tid sammen. Børn næres allermest af at være sammen med deres forældre, når de kan mærke, at vi har plads til dem og vil dem. Men til dagligt har mange af os travlt, og de stunder, hvor vi virkelig byder os selv til, fylder ofte ikke så meget. Gode familiestunder, hvor vi beslutter os for at være nærværende og sammen, er derfor værdifulde. 

Inddrag derfor dit barn i julens forberedelser. Også på selve juleaften og sørg eventuelt for at skabe tid til at læse en bog eller lave noget med dit barn, så dagen er hyggelig, ligesom det hjælper især de små med at glemme spændingen for en tid. Det kan også være en god idé at sprede glæderne, så dit barn kan få nogle af sine gaver i løbet af dagen på selve juleaftensdag. 6 gaver på en time er alligevel for meget at forholde sig til for de fleste børn. På den måde bliver det også muligt at nyde den enkelte gave i højere grad.

Læs også

Ditte Isager: “Hver gang jeg laver en bog med Gwyneth, får jeg et barn”

4. Tvungen luft i din (jule)kalender 

Alt er vendt på hovedet i år pga. corona. Farvel til store snapse-julefrokoster, ligesom der næppe bliver mange klippeklistre-komsammener og fedtede æbleskivefingre til fællesarrangementer denne december. Men hvad bliver der så? Der bliver mere luft i din kalender. Skal man tage tage ja-hatten (eller nissehuen) på i en ellers krisetid, så kan de mange aflyste arrangementer, vi normalt styrter rundt til, vendes til at være en fordel for både os selv og vores børn. For det giver os muligheden for at skrue ned for stress og skrue op for nærvær.

Naturen ligger for vores fødder, og det er sjovt for de små at komme ud og samle blade og kogler, som I kan lave juledekorationer eller nisselandskaber af. Find en god juleeventyrbog frem og lav et sofaritual med pebernødder og højtlæsning. I virkeligheden handler det ikke så meget om, hvad vi laver med vores børn, men hvordan vi er sammen med dem. Og denne, på alle måder, særlige tid, er en invitation til nærvær og hygge.

 5. Kør ikke en (jule)stemning op

“Glæder du dig ikke?”, “Hvad tror du mon, jeg har købt til dig?” og “Tror du, julemanden kommer?”. Med den slags sætninger kommer vi nemt et skridt foran børnene ved at fortælle dem, hvad de har i vente, og hvad de skal glæde sig til. På den måde kan vi køre en spænding op, som deres kroppe til sidst ikke kan rumme, og de bliver i stedet urolige og klynkende og bryder sammen i følelsesmæssige sammenbrud.

Julen er fyldt med overraskelser, spænding, glæder og frustrationer. Det er store og stærke følelser, som nemt kan overvælde vores børn. I voksne øjne kan det virke urimeligt og utaknemmeligt, når vi nu gør så meget for dem. Men det er et tegn på, at de er overstimuleret og ikke kan klare følelsernes pres længere, så når det sker, har de brug for at blive beroliget og trøstet frem for at blive skældt ud, truet eller belært. Det er derfor en god idé at holde vores egen iver og begejstring tilbage og i stedet bruge den til at møde børnene i nuet. Så når dine børn spontant glæder sig, så glæd dig med dem der i nuet, i stedet for at være i fremtiden.

6. Del børnenes begejstring

Der er masser at begejstres over i julen, og masser for børn at ønske sig. Børn er i deres natur begejstrede og ønsker sig mange ting. Selvom vi ikke vil give dem det hele, er det en god idé at lytte og dele deres begejstring, når de fortæller os om alt det, de ønsker sig – i stedet for at slå den ned med ord som: “Du vil ha’ og ha’! Tror du penge gror på træerne – og man kan altså ikke få alt det, man ønsker sig her i livet.”

Forældre kan være bange for, at hvis de møder barnets begejstring, så er de også nødt til at give barnet gaven. Men det er ubegrundet – sådan forholder det sig jo heller ikke, når vi taler med andre voksne mennesker om, hvad de ønsker sig og drømmer om. Når glæden er der, er det bare om at give den energi. Når man kan dele sin glæde med andre, bliver den nemlig større. Det vigtigste for børn er ikke at få det, de ønsker sig, men at få lov at ønske sig det, de gør – uden at blive belært, om det er ret og rimeligt.

 7. Konflikter er også en del af julen

Hverdagens konflikter følger med ind i december måned, og det bliver julen ikke dårligere af. Julen er hjerternes fest. Men det er ikke kun de smukke og glade hjerter, der er inviteret. Hvis vi giver plads til alt det, hjerterne fyldes af i december – også skuffelser, træthed og vrede – kan den ægte juleglæde for alvor trives. Det afgørende er, hvordan vi vælger at håndtere konflikterne. Mød dit barn kærligt i øjenhøjde i stedet for at skælde ud. Sidstnævnte virker ikke. Det gør blot konflikterne værre og relationen mellem jer ringere. Så hold julehjertet varmt, også når dit barn går kold.  

8. Værn om dine egne grænser

Den amerikanske forfatter og åndelige vejleder Ram Dasser er kendt for at sige “If you think you are enlightened go home and spend a week with your family”. I juletiden, hvor vi samles med familien og svigerfamilien, kan vi let blive triggede af hinanden. Alle irritationerne over vores dominerende mor, sure far, kaotiske svigermor, dovne lillesøster og pleasende kæreste kan rippe nådesløst op i vores gamle mønstre. Det kan være svært at trække vejret og mærke sig selv midt i det, og det mærker vores børn og reagerer på – og så er festen for alvor i gang. Derfor er det netop vigtigt, at vi lytter til, hvad vi kan være med til i julen. For når vi siger ja til mere, end vi egentlig vil, ender det ofte med et stort og måske dramatisk nej. Vi har den familie, vi har. Det kan vi ikke ændre på, men vi kan ændre på den måde, som vi forholder os til den på.

Glædelig jul! 

Fie Hørby er familieterapeut og stifter af Blackbird Institute og forfatter til bl.a. bogen “Drop opdragelsen” 

Tekst Karen Pallisgaard