Om at føde i en coronakrise: Sara Hjort Ditlevsen

Sara Hjort Ditlevsen måtte kort inden sin termin vinke farvel til den hjemmefødsel, hun havde glædet sig til og brugt flere måneders forberedelse på.   

Forholdt du dig anderledes i tiden op til din termin, grundet corona?

“Jeg var mere bekymret for at blive syg. Og jeg var meget påpasselig og holdt mig hjemme, vi skulle bare holde os raske! Min mand, Jacob, er læge, men har haft ferie tilgode, så vi gik i en boble en uge inden min termin.”

Hvad var din største bekymring?

“Om jeg fortsat ville få lov at føde hjemme. Jeg var meget rundt på gulvet i dagene op til min termin, fordi der hver dag kom nye udmeldinger og retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen. Jeg havde jo drømt om denne her hjemmefødsel i flere måneder, og min moster, der er jordemoder, skulle være med til fødslen, sammen med en jordemoder fra Rigshospitalet. Vi havde brugt lang tid på forberedelserne, og jeg havde glædet mig til denne oplevelse – velvidende at min hjemmefødsel sagtens kunne ende på hospitalet, corona eller ej. To dage efter min terminsdag fik jeg et opkald om, at de havde lukket ned for hjemmefødsler i Region Hovedstaden. På det tidspunkt følte jeg også en vis lettelse over at få en afklaring, selvom det desværre betød, at jeg ikke kunne få min moster med til fødslen. Men vi ville forsøge at blive hjemme så længe som muligt, når jeg gik i gang, så hun kunne være med langt hen ad vejen.”

Læs også

Om at føde i en coronakrise: Mette Lehnshøj

Hvordan foregik din fødsel?

“Jeg gik fem dage over min terminsdato. Mit ønske for fødslen var, at det skulle være så naturligt som muligt og gerne uden medicinsk smertelindring. Jeg ville gerne arbejde med de teknikker, jeg havde lært til forberedelse hos Mamaprofylax og af min moster. Da jeg begyndte at få veer, gik det ret hurtigt, og da min moster kom hjem til os sent på aftenen, var jeg 3 cm åben. Jeg lå i det fødekar, vi havde lånt til hjemmefødslen, og jeg var god til at slappe af og arbejde med veerne. Mindre end tre timer efter min moster var kommet, undersøgte hun mig igen, og der var jeg 8 cm åben. Min mand fik dels besked på at ringe over til Riget og på at bestille en taxi. Jeg har efterfølgende fået at vide af min moster, at jeg græd, da hun fortalte mig, at jeg var 8 cm åben. Jeg var så lettet over, at min oplevelse af hvor intenst det var, faktisk stemte overens med virkeligheden. Det gik pludselig stærkt med at få pakket det sidste sammen og komme ned ad trappen fra 4. sal, med veer. Da vi kom ned på gaden, var taxaen kørt igen! Vi fik fat i en ny vogn, og jeg gispede mig igennem den korte tur over til hospitalet. Vi kom ind på fødeklinikken, hvor vi blev mødt af et ekstremt kompetent personale. Selvom der er meget fokus på corona, er det ikke det, man mærker. Min jordemoder, Houda, var så sød, og jeg fik lattergas – det var dejligt, og jeg følte mig pludselig helt høj! Jeg kiggede på Houda og sagde, ‘jeg har det for vildt!”. Lige inden min pressefase blev vandet taget, og det var lidt grønt, så jeg skulle overflyttes til fødegangen. Jeg blev hentet på en båre, og kort tid efter at vi var kommet over på fødegangen, var vores datter født. Da vi tog hjem, sagde min jordemoder at hun normalt ville give os et knus, men hun ville nøjes med at vinke. Udover at man kun måtte have én pårørende med, var det faktisk det nærmeste vi kom på at mærke corona.”

Læs også

Om at føde i en coronakrise: Frederikke Mikines

Hvordan har dagene efter været anderledes?

“Vi har haft meget få besøgende, og vi har været gode til at spritte af. Min moster tog hælprøve herhjemme, så vi undgik at tage tilbage på hospitalet. Min far har symptomer på corona, så han har ikke set vores datter endnu. Jacobs søster har været ude og rejse, så hun er gået i karantæne, og tog selv valget om at vente med at besøge os. Det betød meget, at vores pårørende selv har været forsigtige. Det er måske også det bedste, at der ikke er så meget besøg – til gengæld har vi fået enormt mange smukke buketter, og det føles helt rituelt at gå og skifte vandet i vaserne.”

Har du et godt råd til de gravide kvinder, der læser med?

“Jeg forstår virkelig godt, hvis du er nervøs for at din partner ikke kan komme med til fødslen. Det er der ikke noget at sige til. Det ville være mega synd, hvis det ikke kunne lade sig gøre. Hold jer derfor raske og tag jeres forholdsregler. Og glæd jer over, at der er stor forståelse for, at man ikke kan få så meget besøg i tiden efter.”

Tekst Bea Fagerholt Foto Privat