Om at føde i en coronakrise: Mette Lehnshøj

Besøgene foregår dagligt, men kun over FaceTime, da Mette og hendes kæreste har valgt at gå i total isolation efter fødslen af deres første datter. 

Forholdt du dig anderledes i tiden op til din termin, grundet corona?

”I starten af marts begyndte jeg allerede at opholde mig mindst muligt uden for hjemmet. Men da jeg var gået over termin, havde jeg flere aftaler i kalenderen, hos min jordemoder og zoneterapeut med henblik på modning og igangsættelse af fødsel, som jeg gerne ville holde fast i. Samtidig havde jeg brug for at høre hjertelyd og vide, at vores datter fortsat havde det godt inde i maven.”

Hvad var din største bekymring?

”Jeg frygtede, at jeg ville blive smittet med coronavirus, så der var en risiko for, at jeg kunne overføre sygdommen til vores barn.”

Læs også

Om at føde i en coronakrise: Frederikke Mikines

Var der nogle ting som foregik anderledes op til din fødsel?

”I ugerne op til min fødsel var der ikke andet usædvanligt at bemærke, end at der ikke længere blev givet hånd mellem sundhedspersonale og patienter. Det var især efter min fødsel, at coronasituationen herhjemme eskalerede, og at der i graviditet og ved fødsel også blev indført restriktioner.”

Hvordan foregik din fødsel?

”Jeg begyndte at få veer fredag formiddag, som tog til sen eftermiddag, og ved 19-tiden kørte mine kæreste og jeg til Herlev Hospital. Jeg var 1 cm fra at være i aktiv fødsel og dermed få tilbudt en fødestue. Jeg havde et ønske om at føde på Herlevs fødeklinik, og da den ene af de to stuer på fødeklinikken var ledig, fik vi lov til at opholde os der. Sen aften var jeg i aktiv fødsel, natten faldt på, og vi begyndte at glæde os til, at det skulle blive morgen, da jordemoderen regnede med, at vi nok kunne fejre fødselsdag her. Men tidligt lørdag morgen oplevede vi vesvækkelse, og for at få fremgang i fødslen blev det anbefalet, at jeg fik et vestimulerende drop. Ideen huede mig ikke, da jeg var nogenlunde bekendt med risiciene, men heldigvis tog min krop godt imod det og begyndte at lave kraftigere veer – og vigtigst af alt blev vores datter ikke påvirket af medicinen. Kl. 16.12 da solen skinnede fra en næsten skyfri himmel (jeg havde frit udsyn til himlen fra et loftsvindue placeret ovenover hospitalssengen), kom vores Lucile endelig til verden.”

Mærkede du en særlig corona-steming på fødegangen eller hos din jordemoder?

”Jeg må indrømme, at jeg i kampens hede ikke skænkede Corona en tanke. Min kæreste bemærkede, hvordan jordemødrene flittigt sprittede deres hænder af, når de kom ind på stuen og gik ud igen – men det håber jeg, at de også praktiserede inden coronatiden.

Hvordan har dagene efter været anderledes?

”Den første tid med Lucile har været ganske særlig. Ikke alene er vi blevet en lille familie, men det er sket i en tid, hvor alt er vendt op og ned, og selvom vi har været i en barselboble, så har vi i høj grad også mærket, hvordan coronasituationen har ændret vores hverdag, og hvordan vi har måttet afskærme vores datter fra omverdenen – selv fra den tætteste familie. Vi taler i telefon og Face Timer næsten hver dag. Men det er en speciel situation, og jeg kan mærke, hvordan min mor især synes, det er svært og har behov for at høre fra os ofte. En uges tid efter fødslen var min mor og far forbi med barnevogn og mad. De satte tingene af, og vi vinkede på afstand. Det synes jeg også var lidt svært, så jeg glæder mig virkelig til den dag, jeg kan kramme min familie igen – og ikke mindst at de kan møde deres barnebarn, niece og kusine ordentligt.

Læs også

Om at føde i en coronakrise: Sara Hjort Ditlevsen

Ligeledes har vi frabedt os andet besøg fra sundhedsplejersken, som lå allerede fem dage efter første besøg, hvor vi fik at vide, at alt så fint ud i forhold til Luciles vægt og trivsel. Sundhedsplejersken havde forsikret os om, at hun tager sine forholdsregler i forhold til coronavirussen, men for mig har det alligevel været grænseoverskridende at lukke et andet menneske ind i vores hjem, som ikke er blevet testet for sygdommen – og derfor i teorien bør betragtes som smittebærer. Det lyder måske småhysterisk for nogen, men med et lille barn ønsker vi ikke at tage nogen chancer. Min kæreste og jeg vejer selv Lucile med en kuffertvægt, så vi kan holde øje med, at hun følger sin vægtkurve – og så er vi ellers i kontakt med vores sundhedsplejerske på telefon, og vi kan altid kontakte hende efter behov. I forhold til de fremtidige besøg fra sundhedsplejen, der ligger i april, ser vi tiden an og mærker efter, om vi vil takke ja eller nej til den tid.

Derudover har vi i denne tid været særlig opmærksom på vores håndhygiejne. I radioen forleden hørte jeg en hygiejnesygeplejerske fortælle om gode vaner i hjemmet og om grundig håndvask. Hvordan man skal fordele sæben på våde hænder, indsæbe alle håndens overflader, underside, på fingrene, mellem fingrene, men også op omkring sit håndled, som vi f.eks. læner på vores arbejdsbord, hvad jeg aldrig selv har tænkt over.”

Har du et godt råd til de gravide, der læser med?

”Din jordemoder til fødslen er din ledestjerne – især nu hvor din partner muligvis ikke kan være med til fødslen. Er du ikke tryg ved hende, er du ikke tryg ved fødslen. Oplever du, at der er dårlig kemi mellem dig og din jordemoder, er du altid velkommen til at bede om en anden jordemoder. Jeg var selv heldig at møde hele tre fantastiske jordemødre og en jordemoderstuderende – dog oplevede jeg også en jordemoder, som jeg ikke kunne arbejde med. Jeg fandt jordemoderlederen ude på gangen, og forklarede hende den beklagelige situation. Det første hun sagde var, at jeg ikke skulle undskylde og fandt efterfølgende Helle til os. Helle var med til at bringe Lucile til verden. Helle glemmer jeg aldrig.”

Tekst Bea Fagerholt Foto Privat