Skilsmisse og små børn: Konfliktmægling som en vej til fælles forståelse
Når en familie går i opløsning, og følelserne mellem de voksne er uafklarede, kan noget af det sværeste være at finde en fornuftig måde at kommunikere på omkring børnene. Jurist og konfliktmægler Susie Malene Krogh gør os klogere på, hvordan mægling kan være en vej frem i et deleforældreskab, der er gået i hårdknude
Fra dagen vi får børn sammen, er vi tvunget til at være en del af hinandens liv, også når parforholdet for længst er lagt i graven. Telefonsamtaler, sms’er og afleveringer kan nemt blive en kampplads, hvor misforståelser og uenigheder trækker fronterne skarpt op. Og børnene i sidste ende utilsigtet bliver fanget i midten.
Konfliktmægler og rådgiver Susie Malene Krogh har specialiseret sig i at hjælpe og støtte mennesker – og særligt forældre – i konflikt. I sine sessioner arbejder hun med de stridende parter om at vende konflikter til positiv handlekraft, holdbare løsninger, samarbejde og konstruktiv kommunikation, der gør livet lettere for både dem selv og deres børn.
At finde fælles fodslag i en konfliktfyldt hverdag
“Hvis man oplever gentagne kommunikationsproblemer, uenigheder og udfordringer omkring f.eks. økonomi, samvær, transport til fritidsinteresser, fødselsdage, ferier, opdragelse eller noget andet, kan mægling være en hjælp. Det er en værdig og meget konstruktiv måde at få samspillet til at køre, fordi det handler om at finde løsninger, der fungerer for begge parter uden at andre træffer beslutningerne for en.”
Da Susie selv blev deleforælder for ti år siden, blev hun overrasket over, hvor lidt støtte og information der fandtes om konfliktløsning og forældresamarbejde.
“I stedet for at kæmpe mod min tidligere partner ønskede jeg at finde en måde, hvor vi kunne samarbejde for vores barns bedste. Men alt det, jeg læste, talte til frygten – om advokater, retssager og kamp,” siger hun.
Vi når længst ved at tale sammen
Når man går fra hinanden, er et af de første steder, mange henvender sig, ofte Familieretshuset. Her kan man foruden konfliktmægling også få hjælp med både de juridiske og praktiske aspekter af en skilsmisse. For mange kan mødet med systemet dog virke rigidt og upersonligt, hvilket kan eskalere konflikten yderligere, så parterne til sidst ender i Familieretten.
“I det offentlige system ender beslutningerne ofte med at blive truffet af en dommer eller sagsbehandler. Det kan få parterne til at føle, at de mister kontrol over processen. I mægling er det derimod parterne selv, der skaber løsningerne. De er eksperterne i deres eget liv, og de aftaler, de laver, er deres egne. Det giver ejerskab og ofte mere holdbare løsninger, fordi de er frivilligt involverede og har mere kontrol over udfaldet,” siger Susie Malene Krogh.
I Norge er det lovpligtigt for forældre at deltage i konfliktmægling, inden en skilsmisse, der involverer børn under 16 år, kan bevilges. Ifølge Susie Malene Krogh kan vi i Danmark lære af Norges model, der lægger større vægt på kommunikation og relation.
“Jeg er ikke tilhænger af, at vi skal tvinge folk til mægling her i Danmark, da tvang ofte skaber modstand. Men jeg tror fuldt og fast på, at vi når længst ved at tale sammen, selvom det kan være op ad bakke. Og samtidig vil jeg gerne have aflivet den her idé om, at det er en falliterklæring, når man har brug for hjælp til at nå frem til et godt samarbejde. Det er altså helt normalt, at det kan være virkelig svært.”
Et trygt rum for åbne samtaler og gensidig forståelse
Der er stor forskel på, hvilken historik de stridende forældre kommer med, når de beslutter sig for at indgå i et mæglingsforløb. Nogle er måske nyskilte, og andre har været i konflikt i flere år. Fælles for dem er dog ofte, at de følelser, der ligger bag deres brud, kan have gjort det svært for dem at lytte til, hvad den anden part reelt siger. Måske er der endda så meget ubearbejdet vrede, at blot det at være til stede sammen er en prøvelse. Derfor er det vigtigt at skabe en situation, hvor alle føler sig set og hørt.
“Jeg er styrende i forhold til at rammesætte og facilitere samtalen, men indholdet af samtalen bestemmer parterne selv. De ved bedst selv, hvad der er vigtigt for dem. Nogle gange handler det om lyserøde glimmergummistøvler, og andre gange handler det om forældremyndighed og samvær.”
Under selve mæglingen sørger Susie Malene Krogh for, at begge får lige meget taletid, og at de kan udtrykke deres behov og bekymringer.
“Ofte oplever jeg, at konflikterne går i hårdknude, fordi man kæmper om, hvem der sidder inde med ‘sandheden’. Virkeligheden er jo bare sådan, at vi alle har vores meget subjektive oplevelse af, hvorfor ting er, som de er. Derfor handler en stor del af arbejdet også om selvrefleksion.”
Konflikter behøver ikke være farlige
Ifølge Susie Malene Krogh er konflikter en uundgåelig del af livet, som vi måske ikke behøver være så bange for.
“Vi opfatter ofte konflikter som noget forstyrrende, vi bør undgå. Derfor trækker mange sig, bliver nervøse eller forsøger at glatte ud, når konflikter opstår. Men konflikter behøver ikke ses som noget “farligt.”
Når vi står overfor en konflikt, kan vi vælge, hvordan vi vil håndtere den: Skal konflikten føre til afstand og modstand, eller kan den skabe grobund for stærkere relationer? Vores syn på konflikterne og måden, vi møder dem på, har stor indflydelse på samarbejdet. Gennem bevidste valg kan vi rydde op i misforståelser og skabe holdbare løsninger. Det kan hjælpe at tænke “vi” frem for “jeg” og huske, at børn ønsker, at deres forældre står sammen for deres skyld.”
Her er syv råd fra Susie Malene Krogh, der kan hjælpe med at skabe en bedre dialog og mindske konflikterne:
- Undgå at gå ind i negative konflikter. Bliv ikke fanget af nedladende eller provokerende bemærkninger fra din tidligere partner. Sig i stedet: “Jeg tror, at samtalen er ved at køre af sporet for os. Kan vi prøve at vende tilbage til, hvordan vi griber det her an eller skal vi lige tage en pause? Jeg vil gerne starte med at lytte til dig, når vi tales ved igen.” At undgå gensidige stikpiller kan skabe en positiv forskel over tid.
- Fokusér på, hvad der er vigtigt, frem for hvem der har ret. Tal om, hvad I begge ønsker og har brug for, og prøv at finde løsninger, der tilfredsstiller jer begge. I stedet for at fastholde, hvem der har ret eller uret. Det sparer tid og ressourcer og styrker samtidig jeres kommunikation og relation.
- Søg støtte hos konstruktive personer. Vær sammen med folk, der hjælper dig med at se situationen mere nuanceret og støtter dig i at finde konstruktive løsninger – i stedet for at forstærke en sort/hvid opfattelse af din tidligere partner.
- Insistér på en god dialog. Der findes deleforældre, som lykkes med samarbejdet. Selvom de positive historier sjældent får opmærksomhed, kan det lade sig gøre at skabe et godt samarbejde.
- Tænk kritisk over dine antagelser. Vores sind kan hurtigt dømme, især når vi er i konflikt. Spørg dig selv: “Er det her sandt? Har jeg hele billedet?” Ved at slippe dømmende tanker farvet af vores følelser kan du skabe en mere konstruktiv tilgang.
- Fortæl din tidligere partner, hvad der er vigtigt for dig. Del konkrete ønsker og behov i stedet for kun følelser. For eksempel: “Jeg kunne godt have behov for en lille update på ugen der gik inden Carl Emil lander hos mig om fredagen. Kan vi aftale en eller anden måde at gøre det på?” i stedet for blot at sige, hvad du føler.
- Spørg mere og antag mindre. Vi kan sjældent gætte, hvad vores tidligere partner tænker eller ønsker. Stil åbne, nysgerrige spørgsmål og lyt – det giver en bedre forståelse og forebygger konfliktoptrapning.
Mere end bare aftaler
Susie Malene Kroghs rolle som konfliktmægler er at træde ind i mæglingsrummet neutral og upartisk. Parterne deltager hver for sig i et formøde, hvor de deler deres oplevelser og ønsker til mæglingen. Her taler Susie også med dem om, hvordan de kan formulere deres budskaber konstruktivt og hvilke eventuelle bekymringer de har for selve mæglingen.
Ifølge Susie Malene Krogh er der mange forskellige bud på, hvad en vellykket mægling er. Nogle parter har mest brug for at have et rum til at få talt sammen i, mens andre har brug for, at der kommer nogle konkrete aftaler ud af mæglingen.
“Jeg stiller mange spørgsmål, som ‘Hvad har I brug for?’ eller ‘Hvordan vil den her aftale være for dig om et år?’, fordi det skaber indsigt og fremmer forståelse. Målet er ikke at løse en juridisk tvist, men at finde en bæredygtig måde at få samarbejdet til at fungere.
Jeg sørger altid for, at vi realitets-tjekker de aftaler, der kommer på bordet: ‘Hvad er jeres strategi, hvis I falder tilbage i gamle mønstre? Hvilke konsekvenser har det, hvis I ikke finder en løsning i dag?’ Det er vigtigt at forberede sig på de udfordringer, der kan komme, men jeg blander mig ikke i deres beslutninger. Min rolle er at facilitere, ikke at være dommer,” understreger hun.
Den største gevinst er forældre, der trives bedre
Et mæglingsforløb varierer i længde, afhængigt af, hvor kompleks konflikten er. Typisk starter Susie Malene Krogh processen med en times forberedende samtale, og selve mæglingen varer tre timer. Parterne kan afslutningsvis aftale, om de vil mødes igen og ellers følger hun op efter en måneds tid for at høre, hvordan det går.
“Jeg havde for nylig en sag, hvor parterne ikke havde talt sammen i lang tid og var meget fastlåste i deres opfattelser. Efter mæglingen begyndte de at få kontakt igen, og jeg modtog en besked fra den ene part om, at de nu kunne tale sammen. Det er en succes for mig, fordi mæglingen ikke kun handler om aftaler, men også om at genoprette kommunikationen og relationen. Når børnene mærker, at forældrene har det bedre, er det den største gevinst.”
Tekst Anne Niluka, foto privat
Meet ’n’ greet
Susie Malene Krogh, jurist, konfliktmægler og rådgiver. Ved siden af sit arbejde med skilsmisseforældre, arbejder hun som chefkonsulent i Kriminalforsorgen. Du kan læse mere om Susies arbejde her.
Din kommentar