• en

Blog

To_the_moon_honey_Pusletaske_2_SAKS_POTTS_072
To_the_moon_honey_Pusletaske_2_SAKS_POTTS_072
To_The_moon_honey_SAKS_POTTS_CF_PACKS_022_lowres-kopi_1024x1024
To_The_moon_honey_SAKS_POTTS_CF_PACKS_022_lowres-kopi_1024x1024
To_the_moon_honey_Pusletaske_SAKS_POTTS_CF_PACKS_028_lowres-kopi_1024x1024
To_the_moon_honey_Pusletaske_SAKS_POTTS_CF_PACKS_028_lowres-kopi_1024x1024
To_the_moon_honey_SAKS_POTTS_pusletaske_
To_the_moon_honey_SAKS_POTTS_pusletaske_

”Selvfølgelig skulle vi lave en pæn hverdagstaske, der ikke koster en krig.”

 To_the_moon_honey_SAKSPOTTS_Philip-Messmann

MEET’N’GREET

Den unge danske designduo bag mærket Saks Potts, Barbara, 25 år og Cathrine, 26 år, grundlagde for 5 år siden mærket Saks Potts. De fik i sin tid stor succes med deres multifarvede pelsfrakker, men i dag er de meget mere end pels.

De kunne aldrig finde på at bruge en formue på en dyr designertaske, men ikke desto mindre går pigerne bag Saks Potts, Cathrine og Barbara, meget op i at have en stor taske med sig, som kan rumme det meste. Og på den vis opstod ideen til den hvide frotté-pusletaske fra Saks Potts.

 

Det er modeuge i København og designerne bag det succesfulde mærke Saks Potts, Cathrine og Barbara har travlt med at forberede deres show, hvor de skal vise deres Spring Summer 2020 kollektion, der lander i butikkerne næste år. Over sommeren lancerede de en Spa Collection bestående af et håndklæde, klipklappere og en stor taske, der går under navnet Spa Bag, men i virkeligheden er inspireret af den traditionelle pusletaske. Pigerne forklarer, at de altid slæber rundt på alt fra computere, diverse samples på kommende kollektioner, kuglepenne, cremer og en ekstra varm trøje, når de går hjemmefra og supplerer ”…ingen af os er typerne, der kunne finde på at bruge en formue på en designertaske, vi skifter lidt mellem større billigere varianter. Så selvfølgelig skulle vi lave en pæn hverdagstaske, der ikke koster en krig.”

Pusletasken som omdrejningspunkt

”Selvom ingen af os er gravide eller har børn, har vi faktisk gået med pusletasker, længe inden vi designede denne model. Tasken har et stort rum med plads til en computer og en stor sweater, men du kan stadigvæk organisere dine læbepomader og nøgler i de mange lommer, som findes langs siderne. Udover det, har vi altid været draget af det barnlige univers med frottematerialer, sarte farver og fine liberty prints. I vores version har vi foret tasken med multifarvede SP logoer.”

 

Inspireret af veninderne

”Vores veninder er helt klart en stor inspirationskilde, de er fantastiske hver især og meget forskellige – det elsker vi. Vi håber, at folk tænker på Saks Potts som et brand, der dyrker forskelligheden og det unikke i individet, mere end at vi designer til én bestemt gruppe af kvinder, som går i vores tøj. Gravide kvinder og mødre er helt klart en del af den store gruppe af kvinder, der inspirerer os. Vi er selv midt i 20’erne, og der er ikke mange af vores veninder, som har børn endnu, men der er kommet et par stykker, og det er så skønt!”

 

Praktisk og iøjnefaldende

“Vi bliver generelt draget af, og designer tøj, som er praktisk, behageligt og skiller sig ud. Det kan godt være, at vi laver nogle bukser i pink glimmerstof eller vildt print, hvor man lige kigger en ekstra gang, når en pige går forbi i dem – men til gengæld er de vildt behagelige at have på. Den kontrast elsker vi. Vi har også oplevet, at det passer godt til gravide, som mest af alt har lyst til at have behageligt tøj på, men stadig vil føle sig lidt smarte.”

 

Spa Bag koster 995 kr. og kan købes her!

 

Tekst Bea Fagerholt 

LeaveCOMMENT

Your email address will not be published. Required fields are marked *