Æbleskiver, nisseslik og chokoladejulekalender fra morgenstunden. Julen er årets sødeste højtid, og vi kan hurtigt komme til at lægge mange følelser i lækkerierne. Det mener Charlotte Seeger, der er specialist i børns spisevaner, og som gerne vil have sukker ned fra den piedestal, hun mener, det har fået. Her får du hendes råd til at sætte sunde sukkergrænser og se nærmere på det forhold til mad, vi giver videre til vores børn

‘Nu, er der ikke flere æbleskiver’. ‘Jeg har allerede sagt, du må ikke må få mere slik’. ‘Du skal spise din morgenmad, før du må få din julekalenderchokolade.’ 

Lyder det genkendeligt? 

For mange forældre udspiller scenarier som disse sig dagligt gennem hele december måned, og plagerier og sukkernedsmeltninger kan i sidste ende tage noget af hyggen ud af julen. Men i virkeligheden behøver vi måske ikke frygte slik og søde sager helt så meget, som vi gør. Det fortæller Charlotte Seeger, som har speciale i børns spisevaner.

“Sukker er ofte forbundet med tabu og forbud og kan være kilde til konflikt og uenighed, når familien er samlet. Det er i virkeligheden et meget følelsesbetonet emne, fordi mange af os voksne selv har et lidt kompliceret forhold til søde sager og selv kommer med rigtig meget bagage: Vi spiser måske med vores følelser, og bruger mad som trøst og belønning. Det afspejler de signaler, vi sender ud til vores børn og det forhold til sukker og søde sager, vi videregiver til dem. Men mad er mad og sukker er også mad, og vi skal afbalancere kostens rolle. Derfor kan vi ikke undgå at skulle løsne tøjlerne lidt – særligt overfor sukker.”

For at kunne sætte gode, sunde grænser for vores børns sukker i julen, bør vi derfor starte med at kigge indad og blive klogere på, hvor vores egne grænser går og hvorfor. Det forklarer Charlotte Seeger, som her giver sit bud på, hvordan vi lægger en god sukkerstrategi for julen:

Læs også

Hvad betyder julen for dig i år?

1. Kun jeres egne grænser gælder

“Det er meget forskelligt fra familie til familie, hvad man synes er okay, når det kommer til slik og sukker og kage, og vi kan ikke bruge andre familiers regler og retningslinjer til særligt meget. Nogle forældre oplever eksempelvis at deres børn bliver “høje” af sukker, andre mærker ingen effekt. For nogle børn handler det faktisk også mere om selve oplevelsen af at få noget sødt, end om selve den fysiske effekt sukkeret har på kroppen, hvis sukkerpolitiken derhjemme normalt er meget restriktiv. Derfor kan ma ikke sige generelt om, hvor meget sukker er for meget, og det handler om at I selv må gøre jer kloge på, hvor grænsen går for jer. Stop op og tag et kig på, hvad der er dine sukker-grænser. Er du glad og tilfreds med dine grænser? Eller kunne du have brug for at sætte nogle andre rammer?”

2. Taler I samme sukkersprog derhjemme?

“Tit kommer vi til at have nogle forventninger til og rammer for sukkeret, som ikke er kommunikeret ordentligt ud. Derfor er det vigtigt, at I taler samme “sukker-sprog” derhjemme. Forventningsaftstem med din partner og lav en fælles sukker-plan for jeres barn. Det kan sagtens være, I ikke er enige, men så må man mødes et sted på mellemvejen. For hvis vi kommunikerer to forskellige ting til vores børn, bliver de forvirrede og utrygge og det er en ren invitation til en sukker-nedsmeltning. Når vi har en fælles sukkerstrategi, kan vi begynde at sætte kærlige rammer for vores børn og har samtidig en plan, der kan kommunikeres til bedsteforældre og anden familie, når vi skal til julekomsammen.”

3. Få sukkeret ned fra piedestalen

“Sukker har altid fået rigtig meget skældud, men sukker er en del af det udvalg af mad, vi kan vælge imellem. Det er ikke ensbetydende med, at vores børn udelukkende skal leve af sukker hele december, men vi bliver nødt til at have det integreret på en afbalanceret måde, så det ikke bliver så forbudt. Ellers bliver det kun ekstra spændende! Det er helt okay at sukker hænger sammen med nogle særlige begivenheder og lejligheder i julen. Hvis nissen eksempelvis har lagt en chokolade, og I gør noget særligt ud af det. Men hvis rammerne til hverdag er så strikse, at sukker er blevet sat op på en piedestal, så bliver det måske så vildt, at barnet ikke en gang når at smage på chokoladen eller nyde en hyggelig stund, fordi nu får det endelig får lov. I min optik må børn også gerne spise chokoladekalenderen, som det første om morgenen. Hvis man insisterer på, at morgenmaden skal spises først, så bliver morgenmaden nemlig gjort til et “pligt-måltid”, som barnet skal spise for at blive belønnet med chokoladen efterfølgende. Sukker er mad og det kan sagtens have en naturlig plads i vores børns kostsammensætning, så længe det er os voksne, der sætter rammerne.”

Læs også

Drop kontrollen med dit barns mad

4. Slip kontrollen

“Netop fordi, julen presser på i forhold til sukker, kan det også være et godt tidspunkt at teste ens værdigrundlag af, og måske åbne op for at ens barn kan prøve at navigere lidt selv i det. Prøv i stedet at give lidt slip på kontrollen og grænserne, og vis tillid. Lad dem prøve selv at regulere det og erfare, hvordan det eksempelvis føles at få for meget slik. Sukker er ikke farligt for vores børn. Det er kun farligt, hvis vi ikke lærer dem selv at regulere det.”

5. Sæt grænser, når I er ude blandt andre

“Et af de tidspunkter, hvor vi virkelig kan komme på prøve er, når vi er ude blandt andre, hvor sukkerpolitikken måske er anderledes end derhjemme. Skal I hjem til nogle, I kender godt og ved, at det måske vil være et problem, fordi I har forskellige syn på, hvor meget sukker børnene må få, kan man på forhånd tage en snak om, man måske kan vente med at stille slikskålen frem, eller om man kan fylde den lidt mindre. Til bedsteforældre kan man lave en aftale om, at de spørger jer forældre, før de giver børnene flere æbleskiver eller andet, så mors og fars regler ikke bliver overrulet.”

6. Vægt det sociale over det sunde

“Hvis det bliver nødvendigt at sætte en stopper for sukkeret, når I er ude til arrangementer, så prøv at flyt fokus, så det ikke handler om sundhed og forbud, men om at barnet skal lære at tage hensyn til andre. Forklar at nu skal du ikke spise mere slik, fordi der skal være nok til alle. Så handler det om, at vi skal lære at dele og at der skal være nok til at alle kan få, i stedet for at det handler om, at sukker er dårligt for dig og farligt.”

Tekst Anna Rolin Foto Andrea Smidt