Sådan får du gang i gode hverdagssamtaler med dit barn - TO THE MOON, HONEY

Sådan får du gang i gode hverdagssamtaler med dit barn

Drop generiske spørgsmål a la “har du haft en god dag i børnehaven/skolen i dag”, hvis du vil have en samtale i gang med dit barn. Det kræver timing, nærvær, og at du slår lyttebøfferne ud. Her får du 6 tips til, hvordan du konkret gør

 

“Ja.” “Nej.” “Fint.” “Det kan jeg ikke huske.” Er det også typiske svar, du får fra dit barn, når du forsøger at få en samtale i gang? Så står du der med alle dine gode intentioner og et barn, der er lukket som en østers – men det er du ikke alene om. I hvert fald ikke, hvis man spørger Fie Hørby, forfatter til flere bøger om opdragelse, familieterapeut og indehaver af Blackbird Institute.

“Sådan er der mange forældre, der har det. Flere faktorer spiller ind: Det kan være timingen – lige efter skole eller børnehave er mange børn fyldt op og for trætte til at tale. Ofte er de heller ikke i kontakt med det, dagen har været fyldt af. Det kan også handle om, at vi ikke lytter nærværende,” siger hun.

Det kender vi voksne jo også fra os selv; det er ikke rart at tale til nogen, der kigger på deres telefon imens, eller som bare stiller pligtlignende spørgsmål, kun taler om sig selv eller har travlt med at vaske op, mens vi så kan tale med deres ryg.

I al kommunikation med børn kan man med fordel lave den såkaldte partnertest: Ville jeg bryde mig om at blive talt til af min partner, sådan som jeg taler til mit barn? Hvis ikke, så virker det garanteret heller ikke i samspillet med dit barn. 

“Der er eksempelvis ingen, der kan lide at blive forhørt. Vi stiller ofte for mange spørgsmål, og vores børn kan ikke kapere dem: “Har du haft en god dag?” “Hvad har du lavet?” “Hvordan var madpakken?” Man kan næsten høre, hvor monotont det bliver, for det er de samme spørgsmål, vi stillede i går og for tre år siden. Og de er blevet slidt. Barnet kan høre, vi ikke er rigtigt til stede, og så møder det os på samme frekvens og vil give monotone svar som “fint” og “godt”,” siger Fie Hørby og peger på, at andre stopklodser for en god samtale kan være, at vi som forældre kommer til at bagatellisere barnets fortælling, forsøger at fikse, lytter men hører egentlig ikke efter, selv holder monologer eller multitasker imens.

Viden, blandt andet formidlet af den danske ph.d i psykologi, Susan Hart, og den indflydelsesrige amerikanske psykolog og forsker, Carl Rogers, viser, at når vi skal samtale (også med børn), så kommer relationen altid først. Den er det absolut vigtigste. Og her spiller de såkaldte nonspecifikke faktorer ind på relationen og kontaktens kvalitet. Det vil sige, at vores egen ro og vores evne til nærvær, berøring, empati og til at lytte, spejle barnet og holde øjenkontakt er afgørende for de samtaler, vi kan få med vores børn – både når de er små og store.

Her får du 6 konkrete tips til, hvordan du får gode samtaler med dit barn:

1) Find frem til din egen indre ro

Børn samspiller ikke med det, vi siger, men med det vi gør, og hvordan vi har det. Så hvis du indvendig har høj puls og hovedet fuld af tanker om en ubesvaret inbox, kan barnet mærke det og kommunikerer med det. For  at etablere en god forbindelse til dit barn, forudsætter det, at du har forbindelse til dig selv. Nogle gange skal der ikke mere end fem dybe åndedrag til.

Eksempel: Tag en stund med lukkede øjne, hvor du mærker dine fødder og lægger en hånd på dit bryst for ligesom at få fat på dig selv og din egen indre ro. Når du har kontakt til dig selv, kan du også få det til dit barn.   

To_the_moon_honey_tilknytning_livsvigtig_i_barnets_første_leveår_
Læs også

Livsvigtig tilknytning: Giv dit barn en tryg start på livet

2) Vær nærværende i nuet

Nærvær handler om helhjertethed. Vi er alle født med evnen og viljen til at være nærværende, og vores børn er sansemæssigt og biologisk afhængige af at kunne læne sig ind i vores beroligende pulserende hjerterytme. Børn lever i nuet, og derfor anbefaler Fie Hørby, at det er der, vi må vælge at være. Vi er så trænede i, at det vi siger, skal der komme noget ud af. Men det handler om ikke at ville noget og i stedet være sammen i samtalen uden noget formål. Så drop formålstanker, når du snakker med dit barn.

Eksempel: Tag udgangspunkt i væren. Tal om det, der er i rummet. Tal højt om, at I tegner med den røde tusch, at teen er varm eller snak om, hvordan træerne bevæger sig i vinden. Vær med det, der er, og snak om det, I laver og oplever lige nu.

3) Lyt, lyt, lyt

Hånd i hånd med nærvær går evnen til at lytte. Vi støtter vores børns mod og evne til livet ved at lytte til dem – både til deres ord og kroppe, så de kan udfolde sig klart og tydeligt for sig selv og for os. Den gode lytter øver sig i ikke at afbryde og lægger alt forsvar og angreb ned og skruer op for sin åbenhed, fordomsfrihed og nysgerrighed.


“Vi lider sådan under ikke at blive lyttet til. Det gælder om at være opmærksom, indlevende og, med børn især, at kunne lytte bagom ordene og adfærden. Den følelsesmæssige støtte i samtalen, hvor vi holder os selv tilbage, så barnet kan få plads og kan få sig selv med, er enorm vigtigt,” fortsætter hun og hylder pausen:

“Det tøvende øjeblik, hvor vi giver barnet plads og holder os selv tilbage, kan lyde enkelt, men det er svært for mange af os. Som man kan se blandt voksne, så sidder mange på spring til at få sig selv ind i samtalen, eller også lytter de bare ikke. Det gør, at barnet får svært at holde kontakten til sig selv i samtalen,” siger Fie Hørby.

Eksempel: God lytning kræver, at du er tilstede med alt i dig. Slå lyttebøfferne ud og skru op for nysgerrigheden. Når barnet pauser, kan du bruge dem til at åbne hv-spørgsmål relateret til det specifikke, som barnet fortæller om. Det støtter barnets refleksionsevne:
“Hvordan var det så for dig, at Augusta ikke gad lege?”
“Hvordan smagte den bålsuppe, I lavede?”
“Hvor i kroppen kunne du mærke det?”

Det er også en god idé at spejle barnet ved at gentage, hvad det har fortalt dig. Det øger empatien og styrker samtalen og kan give barnet lyst til at fortælle mere, fordi det føler sig set:
“Så det der skete var, at Augusta sagde nej til at lege. Det blev du ked af.”
“Efter I havde gået tur, lavede I bålsuppe med de gulerødder, du havde skrællet. Hvad puttede I mere i suppen?”

“Du fortæller, at du fik ondt i maven, da du ikke kunne svare på lærerens spørgsmål.”

Læs også

Søs Bjerrisgaard – Om at blive hurtig gravid på trods af PCO

4) Fortæl noget om dig selv

At holde dig selv tilbage betyder ikke at det kun er barnet, der skal snakke. God kommunikation er tovejs. Det nytter ikke at forhøre barnet. En god samtaleåbner kan være at give noget af dig selv. Du kan fortælle om din egen dag, hvad var rart, hvad var svært eller bare fortæl en god historie fra dagen, fortiden eller fantasien.

Eksempel: Konkret i samtalen kan det praktiseres gennem sætninger som:
“Jeg har været til et møde på arbejdet i dag. Det var spændende for mig, fordi…”
“Jeg har lagt mærke til…”
“Jeg har tænkt på dig…”
“Jeg oplever….” for så at møde barnets perspektiv åbent og nysgerrigt: “Hvad tænker du om det…” 

5) Kommuniker med kroppen

Størstedelen af kommunikation er nonverbal, og derfor er vores kropssprog og indre stemning afgørende for samtalen. Børns systemer er langsomme, så det kan være en god idé at sænke tempoet. Både i det I laver og i den måde, I taler. Varme øjne, en blød stemme, korte sætninger, enkle ord og afstemt kropslig berøring bidrager alt sammen til bedre samtaler.

“Det er en afgørende faktor i børns udvikling, at deres udsagn bliver anerkendt som meningsfulde. Selv i de tilfælde, hvor vi ikke formår at begribe meningen, eller vores oversættelse ikke rammer plet, er det stadig værdifuldt for barnet. Barnet mærker omsorgen og respekten alene ved, at vi gør forsøget – især hvis vi respekterer det nej, vi får fra barnet, når det afviser vores bud,”siger Fie Hørby.

Eksempel: Vær opmærksom på dit kropssprog – korslagte ben og arme kan signalere afvisning, ligeså vel som rynket pande, kolde øjne og en løftet pegefinger kan virker truende og hårdt. Så tjek ind, at der er overensstemmelse mellem det, du ønsker at kommunikere verbalt og med din krop.

6) Find den rette timing

Ligesom hos voksne er det også meget forskelligt, hvornår børn har lyst til at åbne op og snakke. Efter skole har nogle måske mest brug for at være lidt i fred. Og så kan det være, at der er bedre hul igennem senere, når I kører bil, går tur eller på anden vis foretager jer noget roligt sammen, der fordrer en nærværende samtale uden forhør.

Eksempel: Læg mærke til, hvornår vinduet for kontakt er mest åbnet hos dit barn, f.eks. om aften, når du putter.

“Når roen sænker sig på sengekanten, kan de måske pludselig mærke sig selv, og dagen presser sig på i ord, indtryk og følelser, der gerne vil deles. Og så kan det være godt at slå til,” siger Fie Hørby.

 

Tekst: Karen Pallisgaard Foto: To The Moon, Honey

Meet ’n’ greet

Karen Pallisgaard40 år, mor til Johanna, 6, og Manfred, 2. Karen er journalist, forfatter, foredragsholder og yogalærer. Hun er under uddannelse som familierådgiver- og psykoterapeut på Blackbird Institute.

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *

Luk

Ingen varer i kurven.