Når trygheden forsvinder, opstår der grobund for mobning
Hvad gør man som forælder, når et barn bliver holdt udenfor – eller holder andre udenfor? Vi har talt med Louise Smidt fra Børns Vilkår om, hvordan forældre kan forstå og håndtere mobning i en tid, hvor nye tal viser, at mange børn oplever mobning og føler sig ensomme.
Mobning er et fællesskabsproblem, ikke et børneproblem
Tallene viser, at mobning fortsat er et problem også blandt helt unge børn. Men ifølge uddannelseskonsulent hos Børns Vilkår, Lone Smidt, er det vigtigt at slå fast at mobning aldrig har noget med det enkelte barn at gøre. Mobning opstår i fællesskaber, hvor der er utrygge mønstre og dynamikker. Det kan være fællesskaber, hvor nogle børn systematisk holdes udenfor, og hvor andre oplever et pres for hele tiden at sikre deres egen position. Når trygheden forsvinder, opstår der grobund for mobning.
Mere mobning på mellemtrinnet end i udskolingen
Nye tal viser at der forekommer mere mobning på mellemtrinnet end i udskolingen. På det findes, der ikke ét entydigt svar, men der er flere forhold, som spiller ind påpeger Lone Smidt. På mellemtrinnet er børn på vej mod puberteten. De bliver mere bevidste om sig selv, deres identitet og deres plads i fællesskabet. Samtidig begynder de i højere grad at sammenligne sig selv med hinanden og orientere sig mod vennerne i klassen. Venskaber bliver mere faste, og det bliver tydeligere, hvis man ikke er en del af en gruppe. Hvis fællesskabet samtidig er præget af snævre rammer for at passe ind, kan der opstå en frygt for at træde ved siden af eller blive holdt udenfor. Og det kan føre til mobbedynamikker.
Skolens rammer spiller også en rolle
På mellemtrinnet forventes børnene at kunne klare mere selv, og de har ofte mindre kontinuerlig voksenkontakt. Det betyder, at begyndende utryghed og udstødelse ikke altid bliver opdaget i tide. Mange børn fortæller, at de i stigende grad er overladt til sig selv i frikvartererne. Frikvarterer kan være et vigtigt frirum, hvor nye venskaber opstår, men de kan også blive et rum, hvor børn alene, og hvor utrygge dynamikker får lov at udvikle sig uden voksnes blik.
Mobning og ensomhed hænger tæt sammen
Hvis der er mobning i en klasse, vil der ofte også være børn, som føler sig ensomme. Begge dele handler om manglende tilhørsforhold. Når et barn ikke oplever sig som en del af fællesskabet, øges risikoen for ensomhed. Samtidig kan både mobning og ensomhed være svære at få øje på, fordi de ofte foregår subtilt gennem ironi, ‘sjov’, udeladelser eller stilhed.
Mobning handler om, hvordan børnene er sammen i klassen. Alle har brug for at føle, at de hører til. Hvis det er svært at lave noget rart sammen, kan noget rart sammen, kan nogle komme til at mobbe eller holde andre udenfor for at vise, at de selv er en del af gruppen. Når det sker, har klassen brug for hjælp til at være gode sammen og skabe et fællesskab, hvor igen bliver holdt udenfor.
“Mobning sker, når nogle kommer til at holde andre udenfor, fordi de selv har brug for at vise, at de hører til gruppen.”
For mange børn er det også forbundet med skam at blive holdt udenfor. De kan komme til at tro, at det er deres egen skyld, og derfor siger de ikke noget. Det gør det endnu vigtigere, at voksne taler åbent om, at mobning aldrig handler om barnet, men om utrygge fællesskaber.
Når dit barn bliver mobbet: Hvad er det vigtigste at gøre?
Som forælder kan man føle sig magtesløs, når ens barn bliver udsat for mobning. Men ifølge Lone Smidt er der ét helt centralt skridt: Tag kontakt til skolen. Det er skolens ansvar at stoppe mobning og sikre trygge fællesskaber. Det skal man ikke stå alene med som forælder.
Det er også vigtigt at tage barnets oplevelse alvorligt, uden at gå til angreb på andre børn eller forældre. Samarbejde med skolen er afgørende for, at de rette tiltag bliver sat i gang. Alle skoler er forpligtet til at have en antimobbestrategi, som beskriver, hvordan de forebygger og håndterer mobning. Den kan være en hjælp for forældre at orientere sig i, hvis der opstår problemer i klassen.
Når ens børn mobber andre
Mange forældre kæmper med skyld og skam, hvis det viser sig, at deres barn mobber andre. Som forældre til et barn, der har været med til at mobbe, kan det være en hjælp at huske på, at ens barn ikke er årsagen til mobningen, men at ens barn er en del af en uhensigtsmæssig situation, man som forældre skal hjælpe barnet med at ændre. Husk på, at det ikke er det samme som at acceptere barnets uhensigtsmæssige handlinger.
Nogle handlinger er ikke i orden, og så skal barnet have hjælp til at handle anderledes. Tal med barnet om, hvad der skal til for at stoppe de uhensigtsmæssige handlinger. Man kan fx spørge sit barn, hvorfor handlingerne og situationerne opstår. I hvilke sammenhænge? Og hvad årsagen er? Er der noget, der presser barnet eller gør barnet utryg i skolen, som er med til at fastholde den uhensigtsmæssige adfærd? Det er vigtigt at være tydelig om, hvad man som forældre forventer af sit barn, når det handler om at være en god klassekammerat. I den forbindelse kan man også overveje, hvordan man selv støtter og er en god rollemodel for sit barns adfærd i skolen. Husker man som forældre at være opmærksom på at tale positivt om klassen og klassens elever, og støtter man sit barn i at være sammen med forskellige elever fra klassen på en god måde. Vær også opmærksom på, at mobningen ikke er det enkelte barns ansvar alene, og at adfærdsændringer hos det enkeltes barn sjældent fører til, at mobningen stopper og at trygheden i klassen bliver genoprettet. Det kan derfor være en god idé at samarbejde med skolen om, hvordan man bedst hjælper sit barn til at ændre adfærd på en måde, der kan bryde med de mønstre, der fører til utryghed og mobning, så den måde man støtter sit barn, hænger sammen med de tiltag, skolen sætter i værk omkring klassen.
Skal man tage kontakt til de andre forældre
Det kan være fristende selv at tage fat i andre forældre, men den klare anbefaling er først og fremmest at gå gennem skolen. Mobning er komplekst, og rollerne i et utrygt fællesskab kan skifte hurtigt. Når skolen står for dialogen og initiativerne, er der større chance for, at indsatsen bliver helhedsorienteret og ikke forværrer situationen.
Når mobning foregår på skærmen
Digital mobning kan være både direkte og subtil. Den kan komme til udtryk gennem hadefulde beskeder, billeddeling og udskamning, men den ses også gennem udelukkelse, manglende likes eller kommentarer, som kun opfattes af dem, det går ud over. For voksne kan det være svært at opdage, hvad der foregår online. Derfor er det vigtigt løbende at vise interesse for barnets digitale liv og tale åbent om, hvad digital mobning er, og hvordan den kan se ud.
Hvornår er det nok
Hvis man som forælder oplever, at man skal presse sit barn til at tage i skole, er det et tegn på, at noget ikke er, som det skal være. Skolen skal være et trygt sted for alle børn. Ved begyndende skolevægring er det vigtigt at være nysgerrig på barnets oplevelse og tidligt inddrage skolen. Et skoleskift er ikke altid den rette løsning, men i nogle tilfælde kan mobbedynamikkerne være så fastlåste, at det er nødvendigt. Jo tidligere utryghed bliver taget alvorligt, jo bedre muligheder er der for at stoppe den.
Hvad kan forældre gøre for hele fællesskabet?
Et sundt klassefællesskab gavner alle børn – også dem, der ikke selv er direkte ramt.
Som forælder kan man bidrage ved at:
- Støtte op om inkluderende legeaftaler og arrangementer
- Være opmærksom på, om alle børn har nogen at være sammen med
- Bevare en nysgerrighed og åben tilgang til skolen, de andre børn og forældrene
- Række ud til skolen, hvis man er bekymret – også på andres vegne
Din kommentar