Da muligheden for at flytte til Californien bød sig, var danske Moe Brandi ikke i tvivl om sin beslutning. Tre år, en graviditet, en søn og et drømmejob senere møder vi Moe i sit hjem i San Francisco.

En af byens stejle gader, som vi kender så godt fra film, leder bilen op til familiens nye lejlighed i området Noe Valley. Det er lørdag formiddag og byen der både er kendt for at være bedst til natur, teknologi, bæredygtighed og mad er kun lige ved at vågne. Man siger nemlig at når San Fransisco nyser, så ender hele USA med at blive forkølede fordi trends og værdier udspringer her. Forårssolen skinner fra en skyfri himmel og temparaturen ligger på de perfekte 18 grader. Moe, hendes mand Jakob og deres søn Dag på 15 måneder er flyttet til deres tredje hjem i San Francisco. Da Moe åbner terrassedøren og viser os deres udsigt over hele byen,  forstår man endnu mere, hvad det er ved livet her så langt fra Danmark, parret er faldet for.

“Jeg havde altid drømt om at bo i Californien, så da min mand Jakob skulle starte en amerikansk afdeling op for det firma han arbejder i, tog det ham ikke lang tid at overtale mig til at flytte. Vi har boet her i tre år nu. Vi bor i området Noe Valley, som går under kælenavnet ’Stroller Valley’, fordi der bor mange småbørnsfamilier med barnevogne. Jeg fødte vores søn Dag for 15 måneder siden. Det firma, jeg arbejde for før min graviditet, gik konkurs, så jeg brugte også min graviditet på at søge arbejde og gå til jobsamtaler. Under min graviditet uddannede jeg mig til yogalærer. Jeg mediterede og lavede vejrtrækningsøvelser hver dag. Det gav mig styrke og mod på det, jeg skulle igennem under fødslen og tiden efter.

Læs også

Familie på fire hjul

Fødte i USA

Det var helt naturligt for mig at vælge at føde i USA. Det er her vi har vores hjem og her jeg har været mest i balance i mit liv. Jeg fødte sydpå, i Redwood City. I modsætning til det hospital, vi var tilknyttet i San Francisco, havde de jordemødre. Det betød meget for mig. De fleste hyrer en privat jordemoder eller en doula til deres fødsler, hvis de har råd. Vi lavede en fødselsplan på forhånd. Her omskærer de for eksempel de fleste drenge, men i fødselsplanen kan du skrive, om du ønsker det eller ej. Den er meget detaljeret og beskriver alt, hvad du ønsker, fra du kommer ind på fødestuen, til du bliver udskrevet. Du kan sagtens lave dine ønsker om undervejs, for eksempel med hensyn til smertestillende. Du skal tage stilling til alt selv for du betaler jo for det hele via din forsikring. Planen viste sig især at være god ved vagtskifter, så blev vi ikke stillet så mange spørgsmål.

Jeg gik 10 dage over tid og blev igangsat, hvilket min krop tog rigtig dårligt imod. Jeg fik veer, der varede mellem 8 til 15 minutter og Dags hjerterytme faldt hver gang pga. presset fra livmoderen. Efter tre dages strabadser endte det i kejsersnit. Det var og er min største drøm at føde vaginalt, men Dag kunne ikke komme ud på anden måde, og jeg kunne ikke klare flere hjertedyks og chok. Jeg skal aldrig igangsættes igen. Næste gang må jeg gå de to uger over tid. Så længe moderkagen fungerer, og der stadig er vand tilbage, vil jeg håbe på, at fødslen går naturligt i gang. Efter fødslen fik vi en stor stue for os selv. Sygeplejerskerne gav os megen støtte i dagene efter. De lærte os at svøbe vores baby, skifte ble, trøste og amme. Med vores familier langt væk i Danmark var dette vidunderligt. Der er kommet meget fokus i San Francisco på at nedsænke kejsersnitsraten, og hospitalerne gør meget for at støtte den naturlige fødsel. Det var alt i alt en virkelig god oplevelse på det hospital, selvom det ikke helt gik, som jeg havde håbet.

De første to uger efter fødslen var det bare Jakob, Dag og mig. Vi valgte at vente nogle uger med besøg fra venner. Vi tre skulle klare det og selv føle os hjemme i det og finde vores egne rytmer, inden vi skulle have andre ind i vores lille kerne. Vi følte, at Dag lærte os, hvordan vi skulle være de bedste forældre over for ham. De første 60 dage efter fødslen og det 4. trimester i min graviditet holdt jeg hellige. Jeg brugte tid på at heale og nære mig selv med god mad. Det var rart ikke at skulle planlægge noget. Vi fokuserede blot på det lille mirakel, der var kommet. Jakob lavede mad hver aften i den første tid og vi købte også en lille robot-støvsuger.

Ammesupport døgnet rundt

Vi havde 24/7 ’lactation support’. Det vil sige, at du via din forsikring kan ringe til specialister, der giver dig vejledning om amning, efter at du er kommet hjem fra hospitalet. Du kan også besøge hospitalets fødeafdeling når som helst og få råd og vejledning fra ammesygeplejersker. Jeg brugte det i de første dage efter fødslen, da jeg stadig var indlagt. Et helt hold af ammespecialister sad sammen med os og lærte os forskellige ammepositioner både for barnet, men jeg lærte også, hvordan det kunne være ergonomisk for mig. De viste, hvordan Dag skulle gribe og sutte på brystvorten. Min mand blev oplært i, hvordan han skulle åbne Dags læber, mens jeg holdt Dag og førte brystet hen til ham. Dette samarbejde gjorde, at Dag hurtigt fik lært at suge korrekt. Det var en kæmpe hjælp. Jeg fik også en ammebrik med hjem til det ene bryst, hvor Dag kunne tage fat uden hjælp eller assistance fra min mand eller mig. Derved bliver brystet og mælken stimuleret i starten, indtil barnet lærer den korrekte sutteteknik.

6 måneders barsel

Jeg landede mit drømmejob efter fem måneder på barsel, så det skulle gå stærkt med at finde en barnepige, som vi kunne dele med en anden familie. Jeg følte, at Dag var for lille til at starte i daycare, som er en slags vuggestue. Da de fleste starter på arbejde efter 3 måneder, er en barnepige for mange det bedste valg. Vi betaler omkring 16.000 kroner om måneden for vores barnepige og det er meget normalt. Dag startede hos vores barnepige fra kl. 9-17, mandag til fredag. Jeg kan huske at vi stod på gaden foran huset den første dag. Vi havde lige efterladt en grædende baby til en spansktalende barnepige og vi havde det så dårligt. Jeg havde bare lyst til at droppe det hele og sige mit job op. Men det begyndte hurtigt at fungere fint, og vores barnepige er helt fantastisk. Min mand afleverer Dag om morgenen. Jeg cykler på arbejde på min elektriske cykel og henter Dag ved 17-tiden på vej hjem. Vi prøver så vidt muligt at lave hjemmelavet mad hver aften. Indtil Dag var 1 år fik vi mad leveret til ham fra en økologisk babymad-service, Yumi. Fra en meget tidlig alder er han blevet introduceret til spirulina, kål, alle typer af linser og bønner og anbefalede krydderier til børn. Yumi optimerer måltidet, både aften og morgen, til barnets udviklingsstadie. For eksempel hvad barnet har brug for af essentielle aminosyrer, fedtstoffer og vitaminer. Det har virkelig været en stor hjælp og lettelse i travle hverdage. I weekenderne prøver vi at få så mange naturoplevelser som muligt.

Forsker i gode bakterier

Jeg arbejder som ledende Food Scientist i et hurtigt voksende start-up. Herovre er der enormt stort fokus på forskning indenfor mælkesyrebakterier. Det er noget, der bliver investeret rigtig mange penge i for tiden. Sammensætningen af vore bakterier i tarmen er tæt forbundet med vores generelle velbefindende og sundhed. For eksempel bliver 90% af lykkehormonet serotonin produceret i vores tarm. Der er altså en sammenhæng mellem produktionen af serotonin og en bestemt gruppe tarmbakterier kaldet ’gut-brain-axis’. Vi samarbejder med en række klinikker og hospitaler over hele USA. Vores seneste studie med type 2 diabetes patienter har vist, at vores bakteriekultur har samme effekt som Metformin, som er den mest udbredte medicin til diabetespatienter i USA.

Pumper ud på jobbet

I USA giver din forsikring dig en gratis brystpumpe, fordi de fleste kvinder skal tilbage på arbejdsmarkedet, mens de stadig ammer. Det er også lovpligtigt, at arbejdspladser skal have et ’mama-room’ til at pumpe ud i, hvor der ikke er vinduer, lås på døren og køleskab til den udpumpede mælk. Jeg tager mælken med hjem efter arbejde og giver den til Dags barnepige dagen efter. Jeg drikker en liter te hver dag med fenikel, lemon balm, brændenælde og en masse andet godt for mælkeproduktionen. Det er stadig super akavet at pumpe ud på arbejdet, men jeg har formået at holde ved, og jeg ammer stadig Dag, som snart fylder 15 måneder.

Læs også

De første 40 dage efter fødslen

Søvntræner tidligt

Forældre i San Francisco optimerer alt i forhold til at skulle tilbage på arbejdet. De træner søvn fra baby er to måneder, og barnet bliver ofte trænet i at sove igennem hele natten allerede fra 2-4 måneders alderen uden brystmælk. Forældrene træner flaske tidligt, så en barnepige eller faren kan passe barnet. Moren i den familie, vi deler barnepige med, tog væk en weekend og overlod faren med en grædende baby, en masse pumpet modermælk og flaske. Ud fra troen på, at når barnet er tilpas sulten, vil det gribe til flasken. Dette hører jeg ikke så mange historier om fra Danmark.

Vi har kun hinanden

Det er faktisk lidt vildt at indrømme, men vi har ikke været på en date bare os to siden Dag blev født. Vi har barnepige på fuld tid i dagtimerne og selvom venner har tilbudt deres hjælp, har vi ikke benyttet os af det endnu. Vi er fyldt op på en dejlig måde når vi kommer hjem om aftenen, så der har ikke været det største behov for at tage ud eller på weekendophold. Vi savner Dag så meget i hverdagen, så vi nyder aftenerne og weekenderne sammen alle tre.  Vi har kun hinanden, og det er på godt og ondt. Vi deler alle glæder og opture, men også alle problemer og nedture med hinanden. Når vi kommer hjem fra arbejde og har haft en lortedag, så er Danmark gået i seng, så man må bare tale med hinanden om det. Derfor er det så sindssygt vigtigt ikke at slide på hinanden. Det er der noget smukt ved, men det er også den vildeste rejse vi er på sammen. Det der skal bære det hele, når det er svært, er kærligheden til hinanden. Så den må vi for alt i verden værne om.

Kulturelle forskelle

Amerikanere blander sig meget. De kan sagtens finde på at stoppe dig på gaden for at give gode råd ’husk at give dit barn hue på’, ’I skal passe på med at give sut, da det vil give jer tårnhøje tandlægeregninger når han bliver større’. De sender dig mærkelige blikke hvis du bestiller en kaffe, som ikke er decaf, eller sidder med et glas vin på en cafe og har et barn som er i ammealderen. Da jeg var højgravid bestilte jeg en ’rawjuice’, og ekspedienten kiggede på mig og sagde ’det burde du nok ikke, vores juice er ikke pasteuriserede’. Forældre her har også meget fokus på sikkerhed, babyer ligger helt fastlåst på ryggen op til en meget sen alder og har ikke bevægelsesfrihed. Du kan heller ikke købe dyner til børn pga. frygt for kvælning og på hospitalet lærer sygeplejerskerne dig at svøbe din baby helt stramt. Denne metode bliver brugt de første mange måneder. De ville have godt af at slappe lidt mere af. Vi har været mere large med Dag og gjort plads til at han kunne ligge på siden, selvfølgelig med overvågningskamera.

Læs også

Charlotte Jagd Engberg – “Hjertet vokser med hvert barn man får”

Uden sikkerhedsnet

Udover familie og nærmeste venner savner jeg nogle gange den tryghed, der kommer med at kende systemerne og have et sikkerhedsnet. Vi oplevede at vi måtte ringe 911 og få hentet Dag midt om natten i ambulance og køre på skadestuen, fordi han havde en hoste vi aldrig havde hørt før. Den udviklede sig til det værre og vi blev bange for at han skulle blive kvalt. Det viste sig at være falsk strubehoste. Havde vi ikke haft vores sundhedsforsikring skulle vi have betalt i nærheden af 100.000 kroner for turen med ambulance og opholdet på skadestuen. Et system, der gør folk bange for at tilkalde en ambulance, hvis de tror der er noget galt, fungerer jo ikke. Generelt opvejer de gode ting dog de dårlige på alle måder for os. Vi elsker vores liv her og kniber os stadig i armen over hvor heldige vi er, at vi får lov til at opleve naturen, byen og alle de ting, som meget få ting i verden kan måle sig med. Det har betydet meget for Jakob, at jeg også fandt en omgangskreds, min egen glæde og karriere her. Han har været en stor støtte for mig og hjulpet mig med mange praktiske ting i forbindelse med jobsøgninger, etc. Jeg har både oplevet at blive mor, uddannet mig yogalærer og landet mit drømmejob her ovre. Jeg har været lykkelig for denne mulighed som Jakobs arbejde har givet os.

Hvis der er én ting vi har lært af det her ophold, så er det at tage én dag ad gangen. Og når først man vænner sig til det, så er det faktisk en vidunderlig måde at leve på. Vi ved ikke hvad fremtiden bringer, og vi nyder bare hvert et sekund her.

Tekst Bea Fagerholt Foto Liv Winther