At amme med silikone-implantater
Bryster forandrer sig gennem livet. Og især efter en eller flere graviditeter og amninger kan de fleste se en forskel på før vs. efter børn. Det er der i sig selv noget smukt ved. Men måske du alligevel har leget med tanken om silikoneimplantater og tænkt over, hvordan et indgreb vil påvirke et fremtidigt ammeforløb? Her klæder vi dig med implantater – og dig som overvejer det – på til at amme
Cecilie fik lavet silikoneimplantater, da hun var 30 år, hvor planer om babyer og familieliv lå langt ude i fremtiden. Tre år senere blev hun gravid. På det tidspunkt tænkte hun ikke, at der ville være nogle særlige udfordringer med amning og implantater.
“Jeg tænkte, at det finder man bare ud af. Det gør man bare.”
Men som en del med silikoneimplantater oplever, blev det et dårligt match. Et par dage efter fødslen fik Cecilie brystbetændelse, hvilket førte til ‘kapseldannelse’, hvor arvævet omkring implantaterne strammer og gør brystet hårdt.
“Det var i begge implantater, og brysterne blev helt hårde på ingen tid – der var ingen reaktionstid. Jeg ringede til den læge, der havde lavet brysterne, og hun gav mig noget penicillin, men selvom jeg tog det, var der ikke noget at gøre,” siger hun.
“Det var super svært og meget, meget smertefuldt. Alligevel blev jeg ved, selvom det var uendeligt smertefuldt – ligesom hvis man ikke havde implantater. Det føltes helt uoverskueligt, og jeg havde en vis opgivelse over for det.”
Cecilie bed smerten i sig og ammede sit første barn i fem måneder.
“Jeg fik rigtig meget antibiotika ad flere omgange, og det gik via mælken til mit barn, der fik ondt i maven,” siger hun.
På grund af kapseldannelsen fik hun implantaterne fjernet efter halvandet år.
“Det var ærgerligt, for de havde været vildt sjove at have, men der var ikke så meget at gøre ved det.”
Hun fik senere indopereret fedt fra sin egen krop i brysterne, hvilket gør at ‘de ikke er helt flade’, og i dag er hun glad for dem. Da hun fik sit andet barn, droppede hun amningen fra begyndelsen – ikke kun på grund af oplevelserne ved første forløb, men lige så meget på grund af fordelene ved at give en flaske, som begge forældre kan deles om at give i den søvnfattige tid efter fødslen.
Få lavet bryster lang tid før børn – eller vent til efter amning
Spørger man Benedikte Thuesen, der er speciallæge i plastikkirurgi og i 25 år har arbejdet med kosmetisk kirurgi, om det i virkeligheden er bedst at vente med at få lavet sine bryster, til man er færdig med at amme, siger hun:
“Er det en ung kvinde på 19-20 år, som kommer til mig med ønsket om mere fylde i sine bryster, spørger jeg altid, om hun overvejer at blive gravid i nær fremtid. Er det ikke tilfældet, og er kvinden tilmed meget androgyn, så kan jeg godt forstå hendes ønske. Det er jo, når man er ung, at man skal have glæde af det. Men er det en kvinde i 30’erne, som endnu ikke har fået børn, og som snart gerne vil være gravid, går jeg mere ind i det, fordi så synes jeg lige, man skal vente, til man er færdig med graviditet og amning.”
Hun tilføjer, at det er hendes oplevelse, at det er meget få af de kvinder, som hun har haft til kontrol 10 år efter, de har fået lavet bryster, som ikke har kunnet amme.
“Langt de fleste kan godt amme, efter de har fået lagt implantater ind. Men mælkekapaciteten kan være lidt mindre, og det kan ske, at man skal lægge baby til lidt oftere. Er der gået flere år, fra man blev opereret, til man bliver gravid. er det som om, vævet er blevet mere slapt, og så er der plads til mere mælk,” siger Benedikte Thuesen og understreger, at man ikke ved, hvor mange af dem med implantater, der ikke kunne amme, ville have kunnet hvis ikke de var blevet opereret.
Men selv om amningen er svær mener hun, at amning er vigtigt.
“Jeg siger altid til kvinderne, at de skal prøve alt, hvad de kan for at amme. Det kan godt være, det er lidt svært i starten, men så opfordrer jeg dem til at rådføre sig med deres sundhedsplejerske. Det er altså en vigtig del at man kan amme.”
Succesen ligger i forberedelsen
Det er heldigvis ikke alle med implantater, der oplever problemer som Cecilie i starten ar artiklen. Men ifølge jordemoder og ammevejleder, Sara Bjerregaard, er der noget at være ekstra opmærksom på både før og under ammeetableringen for at få en velfungerende amning op at køre.
Efter nogle arbejdsår på Rigshospitalets fødeafdeling, stiftede hun i 2015 firmaet, Den rigtige jordemoder, der rådgiver om bl.a. fødselsforberedelse og amning. Hun har hjulpet hundredevis af kvinder, babyer, familier og ved hun, om man kan amme, selvom man har fået implantater?
“Det korte svar er ja. Mange får at vide hos kirurgen, at det ikke vil være et problem, og det er det heller ikke nødvendigvis, men man skal ikke negligere det indgreb, en brystforstørring er. Der er nogle ting, man har glæde af at vide på forhånd.”
Hvilke ting?
“Under ammeetableringen handler det om at få etableret nogle gode vaner som masser af hud mod hud, korrekt sutteteknik og en god varmepude. Og så er det en god idé at have taget et ammekursus før fødslen, så du kan være på forkant. Jeg ved godt, at der er mange udgifter forbundet med en baby, men i stedet for at købe 8.000 sparkedragter, der kun bliver brugt en enkel gang, er det godt givet ud med en individuel rådgivning på forhånd og en efter fødslen – helst inden for den første uge.”
Sara Bjerregaard fortæller, at der med silikoneimplantater fysiologisk er en større risiko for brystbetændelse på grund af brystvævet, hvor lagerkapaciteten er mindre. Hvis man ikke ved, hvordan man skal undgå den problemstilling, kan gentagende brystbetændelser ødelægge en hel amning. Jo mere smertepåvirket, en kvinde er, des mindre mælk danner hun, og des mindre lyst har hun til at amme. Det kan bl.a. påvirke mælkeproduktionen og i sidste ende også tilknytningen.
Nu lyder det, som om alt er pine og helvede, og det er det nødvendigvis ikke. Men viden er magt, og ved du, hvad du skal holde øje med, er der langt større mulighed for succes.
“Der kan opstå en indkapslet betændelse i brystet – det gælder ikke kun for kvinder, der er brystforstørret. Det føles som en pinocchiokugle eller et lille æg, helt rundt og fast, og man kan ikke rykke rundt på det. Hvis knudret væv ikke kan masseres, varmes eller ammes væk, skal det scannes på hospitalet for at diagnosticeres, om det er indkapslet betændelse. Hvis det er tilfældet, skal det fjernes med et dræn. Dette bliver ofte overset, og kvinderne sættes på den ene antibiotikakur efter den anden,” siger Sara Bjerregaard.
Ifølge hende er nøglen til en god amning med implantater følgende:
“Med et implantat er lagerkapaciteten mindre. Det betyder, at man sagtens kan producere nok mælk, men der skal være et højere flow, og man skal amme på begge bryster hver gang, så det ikke staser op. Du må aldrig gå i seng, hvis brystet begynder at blive rødt, det er tegn på betændelse, og brystet skal tømmes. Jeg ved godt, det er uoverskueligt og smertefuldt at gøre, især hvis man også har let feber, men hvis det ikke tømmes, vågner man op med et helt lilla bryst og 40 i feber,” siger hun.
Vil du anbefale slet ikke at få silikoneimplantater lavet, hvis man i fremtiden planlægger at amme sit barn?
“Nej, for man kan ikke bebrejde sig selv at tænke anderledes, når man er henholdsvis 20 og 35 år. Vi er på forskellige stadier gennem livet, og er din største drøm at få større bryster, hvor du kan være dig selv og hvile i din krop, skal du ikke vente på at få dem lavet, fordi du måske en dag får børn. Livet skal ikke stå på standby,” siger hun.
Det helt brysttekniske
Hvad er det, der præcis sker i et implantatfyld-bryst?
Når et implantat sættes ind, er der helt logisk mindre plads i selve brystet. Det betyder, at den streng, der går fra brystvorten videre ind i brystet, bliver kortere, og barnet kan få udfordringer med at få rigtig fat. Derudover kan der være problemer med at fylde mælkekirtlerne simpelthen på grund af pladsmanglen og på grund af trykket fra implantatet. Det kan påvirke mælkeproduktionen, og nogle kvinder skal derfor amme oftere for at gøre babyen helt mæt.
Hvis du overvejer at få lavet en brystforstørrelse, er der er ingen grund til at lade sig skræmme af en fremtidig amning. Det kan godt lade sig gøre, især hvis du helt fra operationen er opmærksom på visse ting. Før du får dem lavet, er det værd at overveje, hvordan implantatet indsættes. Der kan være større problemer med implantater, der sættes ind via brystvorten, så snak med din kirurg, om det vil være bedre via brystfolden. Implantater over brystmusklen nedsætter ‘lagerkapaciteten’ mere end implantater under.
Har du implantater i brysterne allerede, er det vigtigt at fortælle til det fagpersonale, du møder både i graviditeten og efter fødslen. Og føler du, at noget ikke er rigtigt, eller at amningen ikke kører, skal du hurtigt reagere og spørge efter hjælp. Det gælder al ammeetablering. Der er masser af viden og støtte at hente, så sid ikke med problemerne selv – ræk ud, få hjælp. Det giver ro for dig og baby.
Tekst Liv Collatz
Har du lyst til at dele din erfaring med at amme med implantater så skriv endelig i feltet nedenfor.
Din kommentar