Fødselsdepression eller efterfødselsreaktion: Hvordan har du det mor?

Kæmper du med følelserne, efter du er blevet mor, eller er du bekymret for én, som står dig nær? Så kan du blive klogere her, når vi ser på årsagerne, symptomerne og mulighederne for at komme godt ud på den anden side af en fødselsdepression eller efterfødselsreaktion.

Fødselsdepressioner rammer ca. 10% af danske kvinder efter fødslen, mens op mod 25% oplever behandlingskrævende efterfødselsreaktioner. Selvom det er hhv. hver tiende og fjerde mor, er tilstanden desværre ofte forbundet med tabu, skyldfølelse og manglende viden.

Tegn på fødselsdepression du skal være opmærksom på

Betegnelserne ’efterfødselsreaktion’ og ’fødselsdepression’ ligger tæt op ad hinanden og bruges ofte i flæng. Begge tilstande kan være behandlingskrævende, men det er vigtigt at man finder ud af, hvilken tilstand der er tale om, så man er sikker på, at få den rigtige hjælp. Symptomerne på både efterfødselsreaktioner og fødselsdepressioner er mange og forskellige, men kan bl.a. være:

-Manglende glæde og nedtrykthed

-Tristhed (med og uden gråd) og irritabilitet

-Manglende tilknytning til barnet

-Træthed og søvnproblemer

-Følelse af uoverkommelighed i hverdagen

-Hukommelses- og koncentrationsbesvær

-Uro, bekymring og nervøsitet

-Nedsat appetit eller trøstespisning

-Skyldfølelse og selvbebrejdelser

-Selvmordstanker

-Angst for barnets reaktioner og dets behov

-Angst og tvangstanker (f.eks. om at gøre skade på barnet)

Alle mødre kan fra tid til anden opleve nogle af disse følelser uden det betyder, at der er tale om en behandlingskrævende tilstand. Manglende søvn, udmattelse, fysiske smerter og overvældende nye omstændigheder, kan give samme følelser, men de er normalt forbigående og går i sig selv med god støtte og opbakning fra det nære netværk.

Læs også

Mor til en baby med kolik

Bedste råd til kommende forældre

Psykoterapeut og jordemoder Susanne Brønnum, der har mange års erfaring med behandling af efterfødselsreaktioner og fødselsdepressioner fortæller, ”Drømme, forestillinger og forventninger om at være gravid, om at føde og om hvordan man selv og ens partner vil være som forældre, er en vigtig del af forberedelsen, men virkeligheden viser sig ofte at være meget anderledes. Jo længere der er mellem det, man forestillede sig og den faktiske virkelighed, desto større risiko er der for at udvikle negative psykiske og fysiske reaktioner. Reaktionerne kan udvikle sig til egentlig depression og angst, men behøver ikke at gøre det.”

Konkrete råd til kommende mødre og fædre er:

-At man forbereder sig på at barselsperioden (også) er en belastende periode, og at man kan være mere følsom end ellers.

-At man tager imod hjælp, i stedet for at tro at man kan klare alt selv.

-At man øver sig på at tænke at den virkelighed, der fremstår på de sociale medier ikke nødvendigvis er sand. Opslag på Facebook og Instagram er skyld i megen uvidenhed om hvordan virkeligheden er for mange på barsel.

-At man så vidt muligt sørger for en stabil livssituation, inden man bliver forældre. At man ikke liiiiige skal flytte, op til eksamen, starte egen virksomhed, osv.

-At man øver sig i at kunne leve med mere rod og kaos, end man er vant til.. og at rengøringen ikke behøver være tiptop. Køb ind på nettet og brug færdigretter i en periode, så man får noget godt at spise på en let måde.

Vigtigt med opbakning og støtte

Som pårørende kan det være svært at vide, hvordan man bedst kan hjælpe. ”Det er vigtigt som pårørende at styre sin trang til at trøste og opmuntre, men i stedet anerkende den svære situation kvinden sidder i og være ærlig om sin bekymring. Hvis man ser at barnet mistrives, eller at mor har svært ved at slappe af sammen med barnet eller at forholde sig til det på en indfølende måde, kan man starte med at tilbyde praktisk og følelsesmæssig støtte og nærvær. Det kan gøre en verden til forskel at en veninde leverer en færdiglavet middagsret, at farmor går en tur med barnevognen eller køber ind, så du kan sove en time, eller at din partner laver et karbad til dig, og klarer opvasken imens. Kvinden kan ikke altid forklare sine pårørende, hvordan hun har det, måske er hun selv i tvivl om, hvordan det går, men det kan også være, at hun ikke har lyst til at være helt ærlig om hvordan det står til.” siger Susanne Brønnum og tilføjer, at de fleste lette efterfødselsreaktioner kan afhjælpes med aflastning fra partner, familie og venner, men understreger, at hvis situationen ikke hurtigt bedres, vil det være nødvendigt at få professionel hjælp fra en terapeut eller psykolog med speciale i efterfødselsreaktioner.

Der kan også være hjælp at hente hos sundhedsplejersken, som kan komme med gode råd til, hvordan man bliver bedre til at passe på sig selv og strukturerer hverdagen med en lille nyfødt.´

Læs også

Fertilitetsbehandling: “Tre år i mørke, der endelig giver mening”

Fødselsoplevelsen spiller en rolle

”Man kan forberede sig på meget, men alligevel være helt uforberedt på, hvordan det i virkeligheden føles at føde, at etablere amning, at ens krop ikke kan det, man troede, den kunne eller at opleve hvor afhængig man pludselig er af andre, siger Susanne Brønnum og fortsætter: ”Mange akutte og voldsomme oplevelser som kejsersnit, sugekop og blødning, påvirket hjertelyd hos barnet, lange fødselsforløb, hvor man udmattes eller meget korte fødselsforløb, hvor man overvældes af smerte eller bare ikke kan følge med, kan opleves traumatisk af kvinden og føre til negative følelsesmæssige reaktioner.” Susanne tilføjer, at det lige så ofte er situationer, hvor kvinden eller parret ikke føler sig taget alvorligt, ikke får den hjælp de har behov for, eller oplever utilstrækkelig kommunikation om hvad der foregår, der gør at parret oplever fødslen eller opholdet på barselsgangen traumatisk. Det siger næsten sig selv, at det ikke er muligt på forhånd at forberede sig på alt dette, og derfor understreger Susanne, at den måske allervigtigste forberedelse, er oplysningen om, at mange har brug for hjælp til at bearbejde forløbet efter fødslen. Alle kvinder har af samme grund ret til en efterfødselssamtale med en jordemoder. Hvordan denne samtale tilbydes, varierer fra hospital til hospital, så spørg det pågældende sted eller din jordemoder, hvis du ønsker en efterfødselssamtale.

Tal om din fødsel

En efterfødselssamtale kan være helende for alle kvinder, ikke kun dem der har oplevet det som traumatisk. Det kan føles godt og sundt at få lavet en mental afrunding af fødslen på en kærlig måde, for tiden efter er fuld af nye og ikke mindst lige så udfordrende opgaver, som kræver moderens opmærksomhed og klarsyn.  Det kan også være godt at dele sin fødselshistorie med sin omgangskreds og specielt med andre kvinder, der har født, som måske kan nikke genkendende til de tanker og følelser, man står med. Fødslen er en stor begivenhed, som kan opleves som voldsom; også selvom den på papiret er forløbet ukompliceret og normalt. Så én ting er at komme helskindet og styrket igennem en fødsel, noget andet er det store ansvar det efterfølgende er, at være nogens mor. For nogle kan opgaven blive for overvældende, og det man havde håbet skulle være den lykkeligste tid i livet, bliver i stedet et mørkt hul, man ikke kan se sig ud af.

Hjælp er vigtigt!

Uanset hvilken behandling der er den rigtige, er det essentielt at man får hjælp, hvis det er nødvendigt. Ubehandlede efterfødselsreaktioner og fødselsdepressioner kan have konsekvenser for både den ramte, for parforholdet og barnet. Susanne Brønnum forklarer at ubehandlede efterfødselsreaktioner kan føre til længerevarende forløb, der kan udvikle sig til egentlig psykisk sygdom, som f.eks. angst eller depression. Manden vil i samme periode skulle trække et stort læs, praktisk og følelsesmæssigt, og ofte vil parforholdet være præget af højt konfliktniveau med øget risiko for skilsmisse. ”Barnets hjerne er i rivende udvikling det første år og en god udvikling afhænger af nærværende voksne. Det er evident at en egentlig depression hos mor kan vanskeliggøre mor-barn relationen og medføre manglende trivsel hos barnet i form af uro, spise- og søvnproblemer. Hvis mor har det rigtig skidt, kan det derfor være nødvendigt at sygemelde hende, så far kan overtage barselsorloven og dermed aflaste moderen og tilbyde barnet mere voksenkontakt. De fleste kvinder evner heldigvis at bruge deres fysiske og mentale ressourcer på barnet, selv om det i en periode kan være det eneste, hun magter.”

Hvem får en fødselsdepression?

”Det har til alle tider været udfordrende at blive mor og efterfødselsreaktioner kan ramme alle,” forklarer Susanne Brønnum. Er man disponeret for psykisk lidelse, eller har man tidligere haft depression eller angst, er man i større risiko for at udvikle behandlingskrævende reaktioner eller en egentlig fødselsdepression. Derfor er det vigtigt at både du selv, dine pårørende og din egen læge eller jordemoder er opmærksom på denne øgede sårbarhed. Med tidlig hjælp kan en fødselsdepression under opsejling i bedste fald stoppes, eller sekundært behandles tidligt så den ikke forværres. Det er nemlig ikke kun smerteligt, for den som står med en efterfødselsreaktion eller fødselsdepression. Resten af familien lider ofte også, og ubehandlede reaktioner kan have konsekvenser for parforholdet. Af samme grund er sundhedsplejersken også opmærksom på forældrenes mentale tilstand, og det andet besøg i hjemmet vil typisk handle om netop forældrenes følelser og opsporing af eventuelle efterfødselsreaktioner. Sundhedsplejerskens opgave på hjemmebesøgene er ikke kun at fokusere på barnets ernæring og vækst eller høre om moderens krop er kommet sig efter fødslen, men hun er i lige så høj grad optaget af forældrenes psykiske velbefindende.

Terapi og medicin

Nogle gange er hjælp fra de nærmeste ikke nok til at bearbejde efterfødselsreaktioner eller en fødselsdepression. Så er samtaleterapi, eventuelt i kombination med antidepressiv medicin, en måde at bryde med den isolation og angst som mange oplever. Ofte vil psykoterapi og samtale være tilstrækkeligt til at mindske symptomerne og forbedre livet i familien og tilknytningen til barnet. Behandlingsforløbet vil ofte starte ved at sundhedsplejerske tester kvinden og henviser til egen læge som kan udskrive henvisning til en psykolog eller psykiater. Oplever man fødslen som traumatisk, er det vigtigt at tale med en jordemoder eller anden fagperson, som er specialist i behandling af traumer. Dette kræver ikke en henvisning og er man medlem af Danmark, er det muligt at få tilskud.

Læs også

Pernille Teisbæk om at jonglere familieliv og karriere

Fødselsdepression hos mænd

Selvom der oftest er fokus på kvinders efterfødselsreaktioner, er det faktisk ca. 7 % af nybagte fædre, der udvikler en fødselsdepression. For nogle mænd er det oplevelserne under fødslen, der udløser en efterfødselsreaktion: ”Mænd kan føle sig magtesløse og rådvilde undervejs. De aner ikke, hvad de skal gøre for at hjælpe partneren, og kan have svært ved at udholde hendes smerter, udmattelse, osv. Samtidig er de ofte meget bevidste om ikke at foretage sig noget, der kan udløse personalets vrede eller føre til ringere service. Fordi manden sjældent vil give udtryk for sit oplevede dilemma, kan magtesløshed kombineret med handlingslammelse føre til sekundær traumatisering, som kan efterlade ham med stor vrede, angst eller følelseskulde”, forklarer Susanne Brønnum.

Derudover er mange mænd i dag lige så involveret i forældreskabet som kvinden, og oplever derfor de samme pres og udfordringer. Fædre er ofte meget engagerede i deres børns liv, og kan føle sig oversete og udelukkede, fordi fokus stadig oftest er på kvinden i familiedannelsesprocessen. ”De ønsker at være følelsesmæssigt nærværende overfor både deres partner og barnet, men kan føle sig udspændt mellem mange behov, ønsker og krav fra dem selv, partneren og arbejdspladsen”, forklarer Susanne Brønnum.

Men mænd er lige så forskellige som kvinder,  og derfor er det generelt vigtigt at behandling af efterfødselsreaktioner og fødselsdepressioner tager udgangspunkt i den enkelte, så den ramte mand eller kvinde får målrettet hjælp til netop deres problemstillinger.

Tekst Veronica Sander Barfred