“Her er det vitamin jeg anbefaler til alle”
Liv Winthers vitamin-rutine har været så livsændrende for hende, at hun har lyst til at fortælle det til alle kvinder, hun møder på sin vej. Så det gør hun her
Henover sommeren har vi mæsket os i D-vitamin fra solens stråler, friske råvarer og saftige frugter, men nu er efteråret over os og måske du tænker, at din krop kunne have behov for et parti kosttilskud. Her deler medstifter af To The Moon, Honey Liv Winther, hvilke tilskud hun sværger til.
Hvilke vitaminer tager du?
“Jeg spiser magnesium, B-vitamin, zink og D-vitamin året rundt. Selvfølgelig er der dage, hvor jeg glemmer det, men jeg har pilleglassene stående på køkkenbordet, så jeg dagligt bliver mindet om at spise dem. Min mand spiser de samme tilskud, så vi er gode til at minde hinanden om det.
Fiskeolie er noget, jeg altid har kæmpet med, men jeg tvinger mig selv til at spise det et par gange om ugen. Jeg hader de store kapsler, så dem tygger jeg og spytter ud igen. Jeg så engang et tv-program om brands, der brugte harsk fiskeolie, og derfor har jeg altid trang til at teste om olien er nogenlunde frisk, for i så fald må den ikke smage dårligt.
Og så er jeg begyndt at spise en teskefuld kollagenpulver om dagen. Det ville jeg ønske, jeg var begyndt på, da jeg var i starten af mine 30’ere. Kroppens naturlige produktion af kollagen falder i takt med, at kroppen bliver ældre, og det kan med tiden også kan ses på vores hud. Jeg har altid følt mig ret ung indeni, så jeg har nok ikke følt, at jeg var der i livet, hvor jeg skulle tænke i de baner. Men det er jeg jo, og når jeg nu gør så meget andet godt for min hud udefra, så hvorfor ikke styrke den indefra også. Jeg må være ærlig og sige, at det ikke smager så godt, men jeg har fundet du af, at det hvide pulver bare skal i et stort glas vand og røres rundt, og så bare ned i én stor slurk. Det er kun eftersmagen, der er lidt slem, og det går over på få sekunder.”
I hvilke perioder har du særligt behov for dine tilskud?
“Jeg var igennem en svær periode med skilsmisse og stress for en del år siden. Jeg var helt nede og skrabe bunden, jeg var udkørt, havde hylen for ørene, vat fornemmelse i hovedet og så fik jeg pludselig problemer med acne omkring min hage og mund. Min gode ven, der gik meget op i vitaminer på det tidspunkt, sammensatte en særlig kombination af magnesiun og B-vitaminer til mig.
Det var en ret stor dosis af magnesium, han anbefalede så jeg begyndte selv at indhente viden omkring det. Jeg fandt flere artikler, der peger på, at særligt kvinder er i mangel af magnesium og B-vitaminer, og at disse har indflydelse på vores hormoner og derigennem både kan påvirke stress og søvn. Jeg tror der gik omkring seks uger, så begyndte jeg at mærke en stor forskel på den vatagtige eller tunge følelse i hovedet, og så forsvandt mit kortvarige acne-angreb, uge for uge.
Min menstruation ændrede sig også. Den blev mere intens, men kortere. Det med min menstruation var nok i virkeligheden den største øjenåbner for mig. Jeg var lykkelig for at mærke en så tydelig effekt og for, at min ven gav mig det råd. Det har været så livsændrende for mig, at jeg har lyst til at fortælle det til alle kvinder, jeg møder på min vej.”
Er der et vitamin, du sværger til og hvorfor?
”Da Puori lancerede deres M3-tilskud, som netop er en kombination af magnesium og B-vitamin, begyndte jeg at spise dem, fordi jeg netop vidste, hvor vigtigt en kombination det var. Jeg spiser tre kapsler hver dag, hvilket er den anbefalede dosis, og helst om aftenen inden jeg skal sove – men bare jeg får dem spist, er jeg glad.”
Hvad går du efter når du vælger vitaminer?
”Det skal være naturligt udvundet vitaminer og mineraler. Der findes så mange kosttilskud med kunstigt udvundet vitaminer, og det står ikke deklareret. Det er en stor jungle, som jeg ikke kan overskue at sætte mig helt ind i, så derfor er det vigtigt for mig, at de vitaminbrands, jeg køber, står for naturlige ingredienser, og at det er nogen, jeg stoler på.”
Hvis du skal anbefale én vitamin eller ét mineral til alle kvinder, hvad er det så?
“M3. Det er den perfekte kombination af magnesium og B-6 vitamin. Og så skal jeg selv blive bedre til at huske at få mine C-vitaminer.”
Foto Mikkel Tjellesen
Din kommentar
Jeg er chokeret over at I bringer sådan en artikel. Vitaminer er i pilleform er overflødig for langt de fleste mennesker! Det burde gøres helt klart.