Emily Salomon: Om at blive gravid efter omfattende livsstilsændring

Over rugbrødsmadder i haven fortæller Emily ærligt om de sidste to et halvt år, der både har budt på fertilitetsbehandling, en abort og en omfattende livsstilsændring, for at få den hormonelle lidelse PCO i bero.

For knap to år siden sidder Emily hos sin læge. Hun og hendes mand, Nikolaj, har forsøgt at blive gravide i et halvt års tid. Emily har siden hun var 16 år vidst, at hun har PCO (hormonel lidelse, red.), hvilket hendes gynækolog konstaterede ved et rutinetjek. Men at Emily har PCO og derfor altid har haft uregelmæssige menstruationer, vækker ikke den store bekymring hos lægen overfor hende. Men de næste to år skal vise sig at byde på både fertilitetsbehandling, en livsstilsomlægning, en abort og til sidst, to meget tydelige streger og en lille dreng på vej med termin denne juli.

”I vores forløb med at blive gravid forsøgte vi os også med fertilitetsbehandling, hvor jeg fik ét insemineringsforsøg. Jeg reagerede virkelig dårligt på hormonerne, og vi besluttede os for at give det et år selv full-on med en livsstilsomlægning. Det kræver en kæmpe indsats – du skal sove regelmæssigt og tilstrækkeligt, spise blodsukkerstabiliserende, og så må du ikke stresse. Det kan være vanvittigt uoverskueligt, men det behøver jo ikke være enten eller. Du kan sagtens gå i fertilitetsbehandling og samtidig gøre nogle af de her ting selv. Selvom jeg husker, at vi i vores fertilitetsbehandling spurgte, hvad vi selv kunne gøre, og her var svarene meget sparsomme – vi måtte ikke drikke for meget cola, og vi skulle passe på med at dyrke for meget motion.

Læs også

De første 40 dage efter fødslen: Fem kvinder deler deres bedste råd

Fertilitetslæger kan nærmest gøre en fodbold gravid (har en af dem engang sagt til mig, med et glimt i øjet), og det er jo fantastisk, men det betyder ikke, at man ikke skal informeres om de andre mere naturlige muligheder, der findes. Den vej vi endte med at gå, er alt andet lige markant billigere for samfundet. Jeg har været til gynækolog efter vores forløb med omlægning af vaner, og han sagde, at han ikke ville kunne se, at jeg havde PCO – så markant en forbedring, havde der været. Det kan man i sig selv ikke drive evidens på, men det er tankevækkende.

Det ville være sejt, hvis der fast lå en 21-års samtale for kvinder hos lægen. Mange kvinder tager nemt P-piller i 15-20 år, uden præcis at vide, hvad det gør ved kroppen. Vi brugte to og et halvt år på at blive gravid, men jeg kunne ligeså godt have arbejdet på at fikse min hormonelle ubalance, inden jeg stod og gerne ville være gravid nu. P-piller er vidunderlige, så teenagepiger ikke bliver gravide, men jeg så gerne, at lægerne var bedre til at informere om, hvad de er, så kvinder har muligheden for at tage et begrundet valg. Dengang jeg fik at vide, at jeg havde PCO, udskrev min læge nogle meget stærke p-piller. Efter flere forskellige præparater, og en krop der gav rigeligt med udtryk for utilfredsheden, valgte jeg som 20-årig at stoppe med P-piller. Jeg fik ikke regelmæssig menstruation, men jeg fik det bedre på alle mulige andre måder. Jeg kunne mærke det på mit humør, vægt og hovedpine. For piger med PCO kan P-piller maskere deres symptomer, i nogle tilfælde lindre dem, men det hjælper dem ikke med at blive gravide på den lange bane.”

Aborterede første gang

Efter en markant omlægning af motionsvaner, mad, søvn og stress hos både Emily og hendes mand Nikolaj, lykkedes det at blive gravid naturligt. Men under et weekendbesøg i Århus aborterer Emily og bliver indlagt på Skejby Sygehus.

”For første gang oplevede jeg det, jeg laver, hvor jeg deler min hverdag med mine følgere, som ret nederen – det var svært at have det så dårligt uden at kunne dele hvorfor. Jeg havde bare lyst til at lægge svesken på disken og fortælle, at jeg havde aborteret og var i sorg.

Jeg var meget overvældet over, hvor ked af det jeg var, og jeg følte mig meget alene og misforstået af systemet. En af lægerne sagde ’graviditetsproduktet er ude nu’ og kommentarer som ’det er jo godt, I kan blive gravide’ eller ’det sker for 20% af alle tidlige graviditeter’, var en meget ringe trøst. Det er ting, der kan være nok så rigtige og måske også styrkende, når der er gået noget tid – men lige når det er sket, har du bare brug for at blive mødt i din sorg. Der har man ikke brug for statistik eller en kæk ’så er det bare op på hesten igen’. Jeg har kendt andre, der har været igennem en abort og jeg har sikkert sagt de samme floskler, men det er først nu, hvor jeg selv har stået i det, at jeg forstår, hvor smertefuldt det er. Det føles jo som kærestesorg eller at miste en. Min veninde sagde ’du skal bare melde dig syg en uge og lægge dig på sofaen og se Harry Potter film’. Det var rart at give mig selv lov til at være ked af det. Jeg var ikke i tvivl om, at jeg gerne ville dele min historie. Jeg fandt selv trøst hos dem, jeg kendte, der havde været gennem det samme, men jeg valgte at gøre det et år efter, hvor jeg var gravid igen.”

Fertilitet og forhold

”Ret tidligt tog min mand og jeg en beslutning om, at vores fælles lykke ikke skulle afhænge af, om det lykkedes at få et barn. Det i kombination med en måske naiv tro på, at det nok skulle gå, har gjort at vores forhold er blevet styrket af processen. Der er jo mange, der bakser med at få børn, men i langt de fleste tilfælde lykkes det. Jeg gik statistisk til værks og fandt trøst i, at det nok skulle lykkes. Det frustrerende var, ikke at vide hvornår. Jeg ville ikke kigge tilbage på 1, 2 eller 5 år og tænke, ’det har været de værste år i mit liv’, men det betyder ikke, at jeg ikke har været frustreret og ked af det og tænkt ’hvorfor kan denne her krop ikke det, den bare burde kunne’.”

Emily har valgt at tale med sin familie og nærmeste venner om, at hun og hendes mand var i gang med at prøve at blive gravide, og har i årenes løb været fortaler for bedre takt og tone omkring kvinder og deres maver.

”Man må ikke spørge folk, om de er gravide. Punktum. Enten siger du jo lige ud, at vedkommende har taget på, eller du stjæler deres gode nyhed, eller også gnider du salt i såret hos folk, der kæmper med at blive gravide. Det kan også være, at nogen har valgt aktivt ikke at få et barn. Folk går ud fra at det er næste step, når man er i et forhold eller er blevet gift. Du skal heller ikke spørge din singleveninde hver gang I mødes, om hun har fået en kæreste – selvfølgelig fortæller hun dig det, hvis hun har. Eller din arbejdsløse veninde, om hun har fundet et job. Det er da det sidste, man har lyst til at blive spurgt om, og det er vildt uhøfligt.”

Hvordan vil du beskrive din graviditet?

”Helt magisk, jeg er virkelig dårlig til at blive gravid, men virkelig god til at være det! Jeg har haft det godt og haft masser af energi. Jeg havde mega kvalme i starten, og det var døgnet rundt. Jeg har virkelig respekt for dem, der har kvalme hele graviditeten. Jeg spiste rigtig mange hotdogs med det hele, det var det eneste, jeg havde lyst til. Og normalt spiser jeg ikke kød. Jeg følte mig som en junkie, der stod i pølsevognen midt i december. Mellem uge 12-18 havde jeg ikke kvalme, og jeg kunne ikke mærke liv endnu, så det var lidt en spøgelsesperiode og faktisk den værste for mig. Jeg var meget nervøs de første par måneder og turde ikke helt tro på det. Det ville jeg ikke ønske for nogen. Da jeg kunne mærke liv, ændrede det sig.”

Hvordan fandt du ud af, at du var gravid?

”Jeg var derhjemme, og jeg var slet ikke i tvivl om, at den var der. Jeg har så mange plastikpinde på samvittigheden og stået og tolket på alt for mange skyggestreger gennem vores forløb, så jeg besluttede mig for at vente de 16 dage med at tage en test. Og der var de så, to helt tydelige streger.”

Hvordan har du det med din gravide krop?

”Jeg har haft det rigtig godt med den. I starten var det svært, fordi jeg fik virkelig store bryster meget hurtigt.  Det kom bag på mig, hvor stor en begrænsning, det var for mig i forhold til tøj, for der var meget, jeg ikke kunne passe. Jeg fik mave i uge 16, og der behøvede jeg heller ikke skjule det længere, og det gjorde det jo en del nemmere. Jeg havde en klar forestilling om, at jeg skulle gå i jeans og store skjorter, men hurtigt fandt jeg ud af, at stramt tøj fungerer meget bedre. Jeg lignede et telt i en stor kjole. Jeg har købt få ting fra Boob Design, et svensk graviditetsmærke, samt bukser og træningstights til gravide fra H&M. Træningsbukserne skulle jeg have købt meget tidligere, det var så rart, da jeg fik dem på, og jeg har ikke trænet i andet siden.”

Hvad savner du mest under din graviditet?

”I begyndelsen drømte jeg bare om at spise hotdogs, gå til festivals og bade i havet – alt sammen noget man ikke gør i december, bortset fra at spise hotdogs. De sidste par uger har jeg haft et behov for at trække mig. Jeg er blevet ramt fuldstændig vanvittigt af et behov for nesting. Jeg blev næsten pinlig over, hvor voldsomt, det var. Især fordi jeg har været meget nervøs og bange for at jinxe noget – da jeg var lidt over halvvejs måtte min veninde intervenere og sige ’nu går du altså ned og køber en body og en sut’. Men først da vores Trip Trap stol blev sat op ved spisebordet skete der noget, og jeg gik i nu-skal-alt være-i-orden-amok. Selv med ting, der intet har med babyen at gøre – såsom at der skal der være styr på mine træningsbh’er.”

Hvilke sko har båret dig rundt under graviditeten?

”Havianas har været virkelig gode her til sidst. Ellers har jeg gået i både hæle, sneakers og meget i sandaler som Birkenstock. Jeg bliver nødt til at have sko på, normalt går jeg altid i bare tæer derhjemme, men det gør ondt i hælene nu.”

Læs også

Jeanette Friis Madsen: “Jeg har altid kæmpet med mit selvværd”

Har dine skønhedsrutiner ændret sig under din graviditet?

”Jeg har ryddet lidt op i det, men ikke markant. Jeg har i mange år været bevidst om ikke at lave en hormoncocktail af rengøringsmidler, makeup etc. Generelt bruger jeg parfume på håret eller tøjet og jeg har brugt mindre neglelak, end jeg plejer.”

Hvilke overvejelser har du gjort dig i forhold til kost og tilskud under din graviditet?

”Jeg har taget en multivitamin, fiskeolie og C-vitamin, Zink, D-vitamin og et Calcium Magnesium tilskud om aftenen, calcium fordi jeg ikke rigtig spiser mælkeprodukter. Et godt graviditetstip er, at tage magnesium om aftenen mod kramper. Det sætter også skub i fordøjelsen, som jeg heldigvis ikke har haft problemer med.”

Altid været bange for fødsler

”Tidligt i min graviditet drømte jeg, at jeg havde en virkelig god fødsel. Jeg har ellers altid været vildt bange for det. Det lyder lidt urtet, men drømmen tog ligesom al min angst væk, og siden har jeg haft en grundtro på, at det hele nok skal gå. Jeg har aldrig før læst en fødselsberetning og har altid undgået at høre detaljeret om folks fødsler, men jeg har lyttet til den svenske podcast ’Vattnet går’, og jeg er nok oppe på 100 fødselsberetninger nu. Både de gode og de ikke så gode, og det har givet mig respekt for fødsler og for hvor forskellige forløb hver enkelt har. Jeg har ønsket at føde på den nye fødeklinik på Riget, et mellemstadie mellem at føde hjemme og på hospitalet. Der er kun to fødestuer, og der er ikke noget medicinsk smertelindring og kun jordemødre – ingen læger. Der er dæmpet belysning, og de har forsøgt at lave nogle hjemlige omgivelser – det er efter et norsk studie, der viser at omgivelserne understøtter den spontane fødsel. Men jeg er også åben for at fødslen tager en helt anden drejning. Bare min søn kommer ud og er fin og rask. Så kan det være der skal epidural, kop eller kejsersnit til, men det er underordnet.

Hvordan har du forberedt dig på fødslen?

”Jeg har fulgt Smertefri Fødsel kurset, der består af 4 sessioner, hvor ens partner er med en af gangene. Jeg har været glad for forløbet, men nu må vi se, om jeg kan bruge det i praksis. Jeg har ikke nogen forventning om, at det bliver en ’smertefri fødsel’, men jeg føler at forløbet har klædt mig godt på. Jeg har også været nysgerrig på, hvad man får tilbudt fra det offentlige, og derfor har jeg også været til de to moduler, der tilbydes på Rigshospitalet. Da min mor hørte, at jeg skulle til forberedelse på Riget, sagde hun ’nårh, hvor hyggeligt, så skal du også møde dem, du skal i mødregruppe med!’ – der måtte jeg forklare hende, at jeg bare skulle sidde i et auditorium med 250 andre mennesker. Dengang hun ventede mig, gik man til fødselsforberedelse i en lille gruppe af otte par i flere omgange og det var efterfølgende også dem, man kom i mødregruppe med. Det lød ret hyggeligt.”

Opsang til det offentlige tilbud

”Første modul på Riget var rigtig fint og informativt. Andet modul handlede om efterfødsel – og jeg gik derfra og var mildest talt rasende. Vi blev anbefalet at kigge på Youtube.com videoer om amning, ’bare søg løs og så kan I se, hvad der er godt, og hvad der er skidt’ – det er simpelthen for usagligt. Når man nu har sparet hele barselsopholdet væk, kunne man så ikke have lavet tre videoer om amning, vi kunne få med hjem? Vi fik også at vide, at de gerne så barnet tage fat inden for 12 timer, og skete det inden for 6 timer, var de glade. Men hvordan hænger det sammen med, at Rigshospitalet sender de ukomplicerede fødsler hjem efter 4 timer? Generelt blev der lagt stor vægt på, hvor vigtigt det er at amme, og at det fra Sundhedsstyrelsens side anbefales, at man fuldammer til barnet er 6 måneder. Men at kun 12% lykkes med dette, og at størstedelen dropper det inden for et par uger. Det er ingen kritik af, hvad der foregår på fødegangene, men en kritik af et fødested, der sender folk så hurtigt hjem, og samtidig klæder forældre så dårligt på.

Jeg valgte efterfølgende at lave en række stories på min instagram om min oplevelse – og jeg fik tilbagemeldinger fra flere end 200 kvinder, hvoraf majoriteten havde haft store udfordringer, og det er mit klare indtryk, at det er et landsdækkende problem. Der var også en del henvendelser fra sundhedsfagligt personale og sundhedsplejersker, der dels gav udtryk for deres frustration over at sende folk for tidligt hjem og dels at skulle tilse babyerne for sent.

Min frustration tog udgangspunkt i en samfundsmæssig bekymring, hvor vi risikerer at danne et A- og et B-hold. Dem der har råd til at betale sig til hjælp, har potentielt større sandsynlighed for at få et godt forløb. Og dem der måske ikke har midlerne, må mod deres vilje stoppe. Det skal ikke lyde som en brandtale for at amme, for det står jo kvinder frit for at vælge om de vil det eller ej, men der skal være lige muligheder for at lykkes. Det virker så snæversynet – når nu man ved hvor mange følgevirkninger, det kan have. For mig at se er det bare et virkelig smart sted at investere. Jeg er siden blevet kontaktet af chefjordemoderen på Riget. Hun var vildt sej, og inviterede mig ind til et sparringsmøde om, hvad deres fødselsforberedelsesforløb bør indeholde. Så det skal vi have i kalenderen, når jeg er på den anden side af fødslen.”

Tekst Bea Fagerholt Foto Liv Winther