Forbered din hud på koldere tider: Sådan undgår du rødmen og kløe
Når vejret bliver koldere, begynder huden at blive mere tør, og behovet for ekstra næring og pleje opstår. Bliv her guidet til, hvordan du kan komme kløe og tør hud til livs ved allerede nu at begynde at fugte og beskytte din egen og dit barns hud med fed creme og planteolier
Allerede tidligt på efteråret oplever mange, at deres hud bliver mere tør. Kuldepåvirkning og skiftende temperaturer øger fordampningen i huden, som taber fugten, og huden kan opleves som rød og stram og måske begynder den også at klø. Det er der heldigvis råd for, ifølge Carsten Hansen, product manager for A-Derma og ekspert i, hvordan vi kan bevare huden blød og behagelig gennem vinteren.
Lider man af eksem og tør hud, er noget af det vigtigste at komme ind i en god rutine, hvor man bruger en god creme hver eneste dag hele året rundt for at mindske udbrud af tørhed, kløe og irritation. På den måde kan man minimere reaktionen af årstidens vejrskifte, og huden vil fortsætte med at føles blød og mættet gennem de kolde måneder.
Og hvis du skruer tiden tilbage til sidste vinter, hvor din egen eller dine børns hud blev irriteret, kan du allerede nu overveje at indføre en creme, der imødekommer behovet for mere beskyttelse. Det er nemlig umuligt at spå om, hvornår huden kapitulerer og bliver beskadiget og bliver så irriteret, at der kræves skrappere midler for at reparere den. Apoteket har en række gode cremer til formålet, for eksempel A-DERMAs Exomega CONTROL Cream eller den federe Balm, der indeholder Rhealba® havrekimsekstrakt, en ingrediens som kun findes i A-DERMAs produkter, sheasmør, solsikkeolie og jojobaolie, der er kendt for deres nærende og plejende egenskaber.
Skru ned for radiatoren og op for varmt tøj
I To The Moon, Honey podcastepsioden ‘Sådan forberede du din hud på koldere tider’, forklarer skønhedsekspert og forfatter Anette Kristine Poulsen, hvor stor en rolle kunstige varme spiller, når det kommer til tør hud: “Når det bliver koldere udenfor, skruer vi ekstra op for den kunstige varme indenfor, og den der kunstige varme virker som en fugtstøvsuger. Den suger simpelthen fugten ud af vores hud, så det er derfor, man taler om radiatortør hud,” siger Anette blandt andet og fortæller, at de to vigtigste råd til god vinterhud er:
1) Skru ned for varmen indendørs og tag sweater og sutsko på i stedet og 2) Skru op for mængden af fedtstof i din hudpleje.
Eksemhud skal smøres hver dag
Hvis man lider af eksem, er anbefalingen, at man bruger en creme hver eneste dag, også når huden ser pæn ud. Studier viser, at hud, der lider af eksem, har en konstant mikro-inflammation, og den kan holdes nede ved konstant at tilføre fugt og næring.
Af samme årsag bør man også undgå lange og varme bade. Et bad bør maks. vare 5 min. og ikke være varmere end 32-34 grader, da det varme vand udtørrer huden. Fjern så meget af vandet på din krop, som det er muligt, inden du tørrer dig, og undgå at gnubbe dig for meget og hårdt med et håndklæde. Brug gerne et skånsomt vaskeprodukt, som er tilpasset tør og irriteret hud eller eksem og vælg altid sæbefrie vaskeprodukter, da sulfater fjerner den gode fedt fra huden.
Når du kommer ud af badet, og huden stadig er fugtig, så påfør med det samme din fugtighedscreme – det gør at den er lettere at smøre på og hurtigere trænger ind i huden. Du kan også varme cremen op mellem hænderne, særligt hvis du skal smøre et barn ind. Det er ikke rart at få kold creme direkte på huden. Brug hellere for meget creme end for lidt, da tør, irriteret og kløende hud ikke kan få for meget fugt.
Børnevenlig indsmøring
Hvis dine børn er svære at få smurt ind uden magtkampe og gråd, kan det være en god idé at involvere dem i processen. Få dem til at påføre cremen selv og gør det lige efter, de er kommet ud af badet så cremen absorberes hurtigt. Gør indsmøringen sjov ved at tegne et ansigt med cremen på maven eller du kan overveje at gøre det til en leg ved at fortælle en historie, synge den samme sang, giv dem et stykke legetøj eller på anden vis distrahere dem, mens cremen påføres.
Hvis barnet stadig undviger, så anerkend barnet for, at det ikke synes, det er rart, og prøv måske at bruge en lettere creme. Det kan være Exomega CONTROL Spray, som har en lettere tekstur. Den kan være sjov for barnet at få spraye på, og den føles knap så fedtet på huden.
Det vigtigste er, at den bliver påført hver dag – også selvom huden måske den dag ser pæn ud, hvis den normalt har eksem.
Til den gravide
Er du gravid, og har du behov for ekstra fugt og næring i vinterhalvåret er Exomega CONTROL-serien ideel, da den har 95% naturlige ingredienser og ikke indeholder hverken parfume eller aromatiske olier. Exomega CONTROL-serien kan i øvrigt bruges af hele familien, lige fra nyfødte til spædbørn, børn og voksne.
Beskyttende barriere til ansigt og hænder
Når det er rigtig koldt, er ansigtet det sted på kroppen, der er mest ude i det fri. Hvis du har problemer med tør hud i ansigtet, så gå efter en ansigtscreme med et højt fedtindhold, som kan lægge sig som en beskyttende barriere uden på huden. Hvis du vælger en creme med højt vandindhold (dette vil fremgå som Aqua), anbefales det, at man tager cremen på et stykke tid, før man går uden i frostvejr. Så er vandet fordampet, inden mødet med frostgraderne. Biology kunne evt. introduceres her.
Siden Covid-19 brød ud, har vi brugt håndsprit og vasket vores hænder i stor stil, og mange har derfor haft tør hud på hænderne. Studier har vist, at hånddesinfektionsmidler, der indeholder glycerin (som er fedtgivende) er mere skånsom for huden end vask med sæbe og vand. Så kig efter glycerin på ingredienslisten, når du køber håndsprit. Men er fingrene rigtigt beskidte, skal hænderne selvfølgelig vaskes med vand og sæbe. Dermalibour+ Barrier Cream kunne evt. introduceres her.
Når skaden er sket
Hvis der er gået hul på huden, fordi et barn har kløet sig meget, kan man anvende A-DERMA Dermalibour+ Repairing CICA-Cream, som er en reparationscreme udviklet specifikt til sart hud. Den er effektiv fra 24 timer, har en 100% naturlig formulering og hjælper til at rense og berolige hudirritationer. Den kan også bruges til mange andre ting – f.eks. tørre pletter, kløe, små daglige skrammer og rifter, irritation omkring munden og røde numser.
Hvis man oplever hudproblemer, men endnu ikke har fået stillet en diagnose skal man konsultere sin læge for at få en behandling på plads. Det gælder også, hvis man har sår, som ikke bedres, eller hvis man allerede kender diagnosen, men oplever et voldsommere forløb end normalt.
Planteolier
Planteolier kan have mange forskellige virkninger på hud, og de bliver nøje udvalgt alt efter hvilken effekt, man ønsker de skal have i de givne produkter. I A-DERMAs produkter bruges der Rhealba® Havre planteekstrakt. Det dyrkes under økologiske forhold i det sydvestlige Frankrig.
I Exomega CONTROL-produkterne bruges Rhealba® Havrekimekstrakt, et ekstrakt der udvindes fra planten, når den er mellem 10 og 12 uger. Derudover bruges der også andre planteolier alt efter hvilke specifikke egenskaber, produktet skal have. F.eks. shea butter og solsikkeolie for ekstra næring – eller jojobaolie for dens plejende egenskaber. Exomega CONTROL-produkterne indeholder ikke mineralske olier.
A-DERMA er et dermatologisk og plantebaseret hudplejemærke, der igennem de seneste 40 år har specialiseret sig i at udvikle effektive og naturlige produkter til sart og følsom hud. Exomega CONTROL er en plejende serie til hele familien, som beroliger, dæmper irritation og mindsker kløe. Den har op til 97% naturlige ingredienser og virker fugtgivende i op til 24 timer. Køb A-DERMA på dit lokale apotek.
FAKTA
– 15-20 % af alle børn og unge har atopisk eksem (børne- og astmaeksem)
– 3-5% voksne
– Man har set en stigning gennem de seneste 30 år, men pt er kurven stagnerende
Kilde: Allergy Certified
Din kommentar