Facereading_Face_Reading_fattima_Loreen_To_The_Moon_

Facereading – Hvad fortæller dit ansigt om dig?

Det klinger måske af en sjov kinesisk tradition på linje med en lykkekage, men det er efter sigende ikke småting, der står tegnet i dit ansigt. Med den ældgamle behandling kan du lære dig selv bedre at kende ved at få analyseret dit ansigt. Det trender lige nu blandt kunstnere og skuespiller i den vestlige verden og vi har mødt Fattima Loreen, der gør os klogere på den nye terapiform Facereading.

 

Hvem kan have gavn af en facereading?

De fleste bruger facereading til at lære sig selv bedre at kende og slippe af med unødige tankemønstre om sig selv. Man kan bruge facereading som en slags coaching og til at opnå nogle mål. Eller for at få en bedre sundhed både fysisk og mentalt, da det registreres om kroppen har brug for at få styrket sit blod, eller om nyrerne har brug for optimering. Nogle er bare nysgerrige og vil vide, hvad deres ansigt fortæller. Man skal helst være fyldt 25 år, før man får en facereading, fordi ens karaktertræk skal være færdigudviklet.

Hvordan foregår en facereading?

Vi sidder overfor hinanden på en stol, ligesom man ville gøre, hvis vi havde en samtale. Jeg fortæller, hvad jeg ser i dit ansigt og stiller spørgsmål skiftevis for at læse din mikro-mimik. Det er trygt og rart, og vi går kun så langt, som man er klar til.

Shop

HONEY Body Oil • Nourishing & softening

340 kr

Hvad bruger man facereading til?

Det hele handler om hvilke følelser, du skal give slip på for at nå ind til dine potentialer, forstå dig selv og den energi, du er født med. Hvordan kan din energi blive brugt bedst muligt, så du kan køre længere på literen. Livet indebærer en masse følelser, tankemønstre, episoder, der former os som mennesker. Nogle af de ting, der sker i vores liv, bliver til potentialer, mens andre er noget, vi skal give slip på. Alle følelser sætter sine spor i ansigtet som linjer og rynker.

Kan man finde noget dårligt i sit ansigt?

Intet er godt eller dårligt i et ansigt, alt er som det skal være. Ofte vil man efter en facereading føle sig veltilpas og opløftet med mod på livet, fordi man er blevet gjort opmærksom på sine unikke talenter.

To_the_moon_honey_MIT_RITUAL_ANNE_STAUNSAGER_
Læs også

Mit Ritual – Anne Staunsager

Hvorfor er en facereading oplagt, når man er blevet mor?

Når du bliver mor, åbner dit sind sig. Det er et skift i livet, og en ny epoke der starter. Måske oplever du nye sider af dig selv: øget dybde, sårbarhed, mere empati. I sådan et skift i livet, kan det være sundt at gøre op med gamle mønstre, og med en facereading analyseres det, om der er noget, du kan give slip på for at gøre plads til en ny og bedre styrke. Efter en facereading kan det være gavnligt med en akupunktur- eller kropsbehandling, så de ting, der er blevet åbnet for, kan manifestere sig fysisk i din krop, sind og hverdagsliv.

En facereading hos Fattima Loren koster 950 kr. Se mere på Fattimaloreen.dk

Hvor stammer facereading fra?

Facereading opstod i det gamle Kina, hvor kejseren havde alle sine smukke konkubiner under sin vinge. De fik kosmetisk skønheds akupunktur af de bedste akupunktører for at holde sig unge, smukke og vitale, og der er det essentielt, at ens organer er sunde og optimale, det vidste man allerede dengang. I sin tid palperede (rørte ved, red.) man ikke kvinder, så de kinesiske læger lærte at læse organer og sundhed i ansigtet.

Den verdenskendte amerikanske psykolog Paul Ekman har skrevet ’Emotional Awareness’ sammen med Dalai Lama, og det er desuden ham, Tim Roth’s karakter er bygget over i den amerikanske serie ’Lie to me’. Han er ekspert i såkaldt ’facial emotion analysis’, og har blandt andet lavet kurser for CIA og det amerikanske lufthavnspersonale i at spotte potentielle terrorister. Det er ud fra disse principper, at Pixar tegnefilmen om følelser ’Inderst Inde’ er blevet til.

 

 

Tekst Bea Fagerholt

Meet’n’greet 

Fattima Loreen er en af de eneste i Danmark der laver Facereadings. Fattima er derudover også Akupunktør og behandler i naturlig ansigtsløft.

Se mere på Fattimaloreen.dk

 

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *

Hej To The Moon, ved i om det er en god ide at tage sin baby på 3 måneder med?

Fattima Loreen

Kære Laura . Til en kropsbehandling/akupunktur behandling kan du sagtens have baby med. Til en facereading er det klart Bedst at have en sitter . Kh Fattima