Amalie Reedtz-Thott – Om babymoon og om at bekymringerne ikke må overskygge glæden

Yoga, leopardleggings og en privat jordemoder fik 25-årige Amalie Reedtz-Thott sikkert gennem sin graviditet. Hun deler sine tanker og billeder gennem de sidste 9 måneder her.

Hvordan fandt du ud af, at du var gravid?

”Min kæreste og jeg var på forlovelsestur til New York i marts måned. Jeg overraskede ham i sengen på hotelværelset med en positiv graviditetstest. Jeg  havde det helt klart på fornemmelsen, så jeg havde taget en test med hjemmefra – det lykkedes mig at skjule det for ham på vejen derover, på trods af, at jeg var meget sulten og ikke kunne få nok mad med på flyet. Vi fejrede det med champagne og middag, selvom jeg var ret træt.” 

Hvordan vil du beskrive din graviditet?

”Jeg har følt mig meget heldig og min graviditet har været helt ukompliceret. Hvilket jeg er meget taknemlig for, da min første graviditet blev afbrudt i fjerde måned. Det var hårdt, men i dag føler jeg, at det var en del af processen for at nå hertil, hvor vi er i dag. Vi talte åbent om vores bekymringer, og vi fik bearbejdet slutningen på første graviditet rigtig godt og  startede derfor på et nyt kapitel, da jeg blev gravid med Bobbie. Jeg tror altid, der vil være bekymringer i en graviditet, men jeg har prøvet at være opmærksom på at bekymringerne ikke skulle overtage glæden.” 

To_the_moon_honey_mads_noergaard_zalando-_Rasmus_skousen__Caroline_harboe
Læs også

Caroline Harbro om at starte amning op på chokolade

Hvordan har du det med din gravide krop?

”Jeg har det rigtig godt med min gravide krop og jeg føler mig meget hjemme i den. Jeg har ikke gået op i min vægt, hverken før eller under min graviditet. Det er ikke vigtigt for mig, hvad jeg vejer, men jeg går op i om jeg spiser sundt og varieret. Jeg nyder og beundrer graviditeten og har læst bogen ‘Nurtue’, skrevet af en amerikansk doula, som beskriver det mentale, fysiske og spirituelle, der hersker i graviditeten hos kvinden, med madopskrifter og meditationsøvelser.” 

Hvad har du savnet mest under din graviditet?

”Det jeg har savnet mest, er at ride. Jeg savner de lange ture i skoven til hest. Jeg har redet i 15 år, min hest hedder Copaiba, opkaldt efter min yndlings æteriske olie. Vi har gået ture i stedet og det har været mindst ligeså givende. Jeg glæder mig til at dele nogle af de fantastiske naturoplevelser man har med sin hest,  med Bobbie når hun bliver lidt større.” 

Hvordan vil du beskrive din personlige stil?

”Jeg elsker print, farver og gode kvaliteter. Jeg er nok blevet mere casual i min stil og tager kun noget på, der føles behageligt. Jeg har kørt meget lag på lag, det fungerer godt, da jeg har haft tendens til at få det meget varmt!” 

Hvad var det første stykke graviditetstøj du købte og hvor langt var du henne?

”Da jeg var i syvende måned, købte jeg et par graviditetsjeans fra Queen Mom hos Enula 9.  Ellers har jeg kunne bruge min normale garderobe – selvom det er udfordrende jo mere jeg vokser.” 

Hvilke sko har båret dig rundt under graviditeten?

”Mine New Balance sneakers har båret mig gennem graviditeten. De er så behagelige. Min moster gav mig det bedste tip, da jeg blev gravid og det var, at få lavet indlæg til skoene, det har virkelig gjort underværker. Indlæggene modvirker at ens fødder falder sammen og at man derfor risikerer at gå op i skostørrelse efter sin graviditet. Derudover har jeg levet i mine Nike badesandaler gennem denne skønne varme sommer vi har haft i år.” 

Hvilket item har du haft mest glæde af under din graviditet?

”Mine Saks Potts leopardbukser har klart været mine go-to. Jeg er blevet drillet helt vildt med, at jeg hele tiden har haft dem på, men de er bare så behagelige og jeg elsker printet. Ellers har blød strik, store T-shirts og bodystockings fra La Senza været et hit.”  

Dyrker du motion under din graviditet?

”Jeg har fortsat med at dyrke pilates og yoga som jeg plejer, og så har jeg fulgt ’Spinning Babies’ et site med graviditets- og fødselsøvelser, som jeg har sværget til. Jeg fik det anbefalet af min jordemoder og de har reddet mig fra lændesmerter størstedelen af min graviditet.” 

To_The_moon_honey_Caroline_Fleming_Mama_Profile_Liv_Winther_Bea_Fagerholt_books_børn_flytter_hjem
Læs også

Caroline Fleming – Baronessen flytter hjem

Fortæl om jeres babymoon?

”Vi valgte at tage på ferie i tre uger til Californien inden vi skulle være forældre. Det passede godt, da der er gode hospitaler og det krævede ingen vaccinationer. Vi spiste lækker mad i San Fransisco, boede i hippiebyen Bolinas, besøgte vingårde i Napa Vally, hikede i Big Sur, og surfede i Malibu. Ferien sluttede i LA, hvor vi boede på vores yndlingshotel Ace Hotel Downtown.  Det var den bedste ferie og jeg vil klart anbefale, at tage en tur med sin kæreste, hvis man har mulighed for det, inden der kommer en baby. Et godt tip jeg vil give videre, som jeg selv godt kunne have brugt, er helt klart, at man tager nogle dage i streg på samme hotel og ikke være for meget på farten. Jeg kunne mærke, at jeg havde brug for den ro og tryghed og det var helt sikkert forbundet med min graviditet.” 

Har dine skønhedsrutiner ændret sig under din graviditet?

”Jeg har lagt stor vægt på at passe på mig selv og min krop gennem min graviditet. Blandt andet ved at gå til kraniosakral terapi Hos Sahars og zoneterapi samt modningsakupressur sidst i graviditeten. Min jordemoder anbefalede mig at gå til osteopat, så det gjorde jeg, da jeg var i fjerde måned. Behandlinger hos en osteopat er med til at sikre at ens bækken og krop er i balance op til og under fødslen. Jeg har været flittig med tørbørstning om morgenen, især på benene og maven for at øge blodcirkulationen og for at undgå strækmærker. Mine yndlingsprodukter har klart været Kropsolien fra Amazing Space Pretty and Pregnant, som dufter fantastisk og deres Cream and Honey maske, som har fået bugt med de få hormonudbrud min hud har haft. Weleda´s Perineum Massage Oil har jeg brugt fra uge 30. Derudover har min kæreste givet mig Rebozo (afspændingsmassage med tørklæde, red.) hver aften, det har klart været med til at jeg har følt mig så godt tilpas hele vejen igennem. Jeg elsker dufte og bliver salig, hvis jeg dufter noget godt, så jeg har brugt min Dewdrop Diffuser fra Young Living flittigt. Mine yndlingsolier er Lavender, Copaiba, Francenes, og Purification. For bedre søvn har jeg brugt Lavender og Francenes om natten, og i løbet af dagen Purification og Copaiba.” 

Hvilke overvejelser har du gjort dig i forhold til kost og tilskud under din graviditet?

”Jeg har taget Vitavivas Vitamama gennem min graviditet, de er portionspakket, hvilket gør det praktisk at tage med på farten. I hver pakke er der en multivitamin, mælkesyrebakterier, Calcium, Magnesium og økologisk hørfrøolie. De er de eneste vitaminpiller, jeg ikke har fået kvalme af, og man kan fortsætte med dem, når man ammer. For et ekstra boost har jeg hver morgen lavet en smoothie af spinat, havremælk, spirulina, banan, mandelsmør, hybenpulver, chiafrø og avocado, det er en dejlig morgenmad, der mætter og er nem at få ned. Jeg har taget fiskeolien Pure Arctic Oil fra Eqology gennem hele min graviditet. Jeg sætter stor pris på, at kvaliteten er i orden.” 

To_the_moon_honey_Baby_bump_gravid_med_bea_fagerholt
Læs også

Bea Fagerholt: Vandet gik uventet tre uger før terminsdatoen

Hvordan har du forberedt dig på fødslen og hvilke tanker har du gjort dig?

”Jeg har altid ønsket mig en så naturlig fødsel, som muligt. Så da jeg blev gravid, blev min kæreste og jeg enige om, at vi skulle have en privat jordemoder ved vores side, som kunne råde og vejlede os og ikke mindst tilbyde alternativ behandling i graviditeten under og efter fødslen. Vores jordemoder har lavet alle konsultationerne samt fødselsforberedelsen hjemme hos os. Det har været enormt trygt for os at vide at det var den samme person, vi var i dialog med gennem graviditeten, fødslen og i opstarten af amningen. Det er fantastisk at have sådan en erfaren, rolig og kærlig kvinde ved vores side gennem denne rejse det er, at blive nogens mor. En som vi kan stille spørgsmål, når vi bliver i tvivl, og vi kan finde tryghed og visdom hos. Det har især været rart at være aktive medspillere i hele forløbet. Derudover har det været fantastisk at dykke ned og sætte spørgsmålstegn til den hospitalskultur der hersker, og gå på opdagelse i sin egen intuition. Noget jeg tror man får glæde af i moderskabet.”

 

Tekst Bea Fagerholt Foto private og Petra Kleis

Meet’n’greet

Amalie Reedtz-Thott, 25 år, datter af designer Julie Fagerholt.

Amalie har tidligere været model og arbejder i dag som sygeplejerske på en lukket psykiatrisk afdeling.

Amalie har været kæreste med sin forlovede, Martin, i 7 år. Sammen har de nu datteren Bobbie.

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *

Hej – kan i hjælpe mig med hvor Amalies top på billedet med den fine tegnede mave er fra?
Vh Anne Sofie