I seks år har 27-årige Josefine Jacobi Schrøder sammen med sin mand haft ansvaret for et stort kirkeligt ungdomsfællesskab i Aalborg. Nu har parret givet stafetten videre og er flyttet til København, for at forfølge nye drømme. Her fortæller hun om at starte forfra i en ny landsdel, om at blive gift som tyveårig og om at navigere i usikkerhed

I foråret er 27-årige Josefine Jacobi Schrøder sammen med sin mand, Mathias Schrøder, på husjagt i Aalborg. At renovere et hus og få en have er drømmen.  

Alligevel har parret for en måned siden rykket teltpælene op, sagt deres respektive jobs op og er sammen med deres snart 2-årige datter Magda flyttet i lejlighed på Nørrebro. Hvornår og om de vender tilbage til Aalborg er uvist.   

“Vi blev gift ungt, vi fik Magda ungt, og nu er jeg gravid igen. Vi besluttede os for, at det var for tidligt også at plante os for good med hus, have og bil.

Det har altid ligget i kortene, at vi gerne ville til København. Vi har talt om det, siden vi blev kærester, fordi tanken om et storbyeventyr altid har inspireret os. Samtidig drømmer Mathias om at arbejde med kommunikation, og jobmulighederne er flere i København. Timingen er rigtig nu.”

Farvel til Aalborg

Flytningen indebærer et farvel til et mangeårigt ungdomsarbejde i Aalborg Citykirke, hvor Josefines mand Mathias har arbejdet som ungdomspræst.

“Vi har haft ansvaret for at facilitere en kirke henvendt unge. Det har handlet meget om sprog og kommunikation i forhold til at gøre kirken bedre tilgængelig. Det er nogle andre udfordringer og spørgsmål, man går med som ung, og det har vi haft fokus på for at gøre kirken mere relevant.”

Josefine og Mathias har elsket at arbejde med ungdomskirken, og det har også formet deres forhold at skulle dele det ansvar. Alligevel føles det rigtigt at sige farvel netop nu, hvor den lille familie er et lidt andet sted i livet.

Til gengæld føles det ikke naturligt at sige farvel til bedsteforældre og resten af familien, som fortsat bor i Aalborg. 

“Det er hårdt, at de ikke er her i hverdagen, og vi ved, at Magda også savner dem. Lige nu føler vi også, at vi driver en dagpleje 24/7, fordi hun endnu ikke har fået institutionsplads. Samtidig nyder vi muligheden for bare at være os tre og at give os god tid til at definere, hvem vi er som familie. Det har også den bonus, at når vi så er sammen med vores familie fra Aalborg, er samværet noget andet. Det er virkelig intenst, vi har nogle andre samtaler, og vi sætter mere pris på hinandens selskab. Vi skal også huske, at Aalborg heller ikke er længere væk. Vores forældre har allerede været på besøg tre gange – bare i august måned. Jeg tror, at der er nogen, der savner deres barnebarn.”

Kristen opvækst

Både Josefine og Mathias er opvokset i kristne familier, og Josefine ser det som en styrke for deres parforhold, at de er vokset op med samme værdier.

“Kirke har fra barnsben været del af vores hverdag og helt klart noget, som vi er blevet formet af. Her har vi fundet inspiration til at reflektere over ting, som ellers måske ikke ville have haft lige så meget fokus i vores liv.”

Josefine er 17 år, da hun møder Mathias på en efterskole. De to bliver hurtigt forelskede, og tre år efter bliver de gift. Som bare 20 og 22 år gamle. 

“Jeg har tit joket med min mor om, hvordan hun dog kunne tillade, at jeg blev gift så ungt! Men vi var så forelskede, at vi slet ikke kunne forestille os noget bedre end at skulle put a ring on it. Denne sommer har vi fejret syv års bryllupsdag, og ægteskabet er vigtigt for os, fordi vi gerne vil vise hinanden, at vores commitment er til døden os skiller. Det er sjældent, at man som helt ung til fulde forstår det løfte, for man ved jo ikke, hvad der kommer til at ske i livet. Men det finder vi ud af sammen, og det er det, der er så smukt ved ægteskabet.”

En kærkommen tænkepause

Som del af flytningen har både Josefine og Mathias opsagt deres respektive jobs. Uden at vide hvad fremtiden bringer. 

“Før jeg fik Magda, blev jeg bachelor i dansk og historie fra Aalborg Universitet. Barslen var en naturlig pause. Derefter begyndte jeg på en kandidat men kunne hurtigt mærke, at det ikke var den rette profil. I stedet søgte jeg en stilling hos Sissel Edelbo, hvor jeg siden har arbejdet som content creator.

På den måde er jeg et sjovt sted i mit arbejdsliv, hvor jeg prøver at finde ud af, hvad der skal der ske. Jeg overvejer, om jeg skal læse en anden kandidat eller finde et nyt arbejde. Det oplagte ville være at arbejde med kommunikation i et eller andet omfang, men jeg har også mange andre faglige ambitioner. Barslen kommer på den måde på et kærkomment tidspunkt. Det giver mig en pause til at finde ud af, hvad mit næste skridt skal være.” 

Hvordan fandt du ud af, at du var gravid?

“Jeg var så småt begyndt at blive skruk igen, da vi tog beslutningen om at flytte til København. Jeg havde luftet idéen for Mathias, men jeg kunne godt mærke på ham, at dét at skulle flytte og have en baby var lidt for meget på én gang.

Men pludselig blev jeg gravid. Jeg vidste, at der var en mulighed for, at det kunne ske, men sandsynligheden syntes uendeligt lille. På den måde er det et kæmpe mirakel og mega fantastisk. Vi var helt vildt glade, men samtidigt lidt forpustede. For vi ved, at det både bliver godt og vildt.”

Hvordan vil du beskrive din graviditet?

“Den har indtil videre været klassisk med meget kvalme de første tre måneder, og så var jeg også vanvittigt træt – måske også, fordi det var vigtigt for mig at være opmærksom på Magda, som fortjener lige så meget energi og kærlighed som hidtil. Andet trimester var for mit vedkommende et dejligt åndehul, hvor jeg kunne slappe af, havde mere energi, var mindre træt og ikke alt for fysisk begrænset. Nu er jeg i tredje trimester, og her er jeg begyndt at få lidt problemer med mit bækken. Jeg kan godt mærke, at maven er ved at blive tung at bære rundt på.

Inden jeg blev gravid med Magda, var jeg i en periode udfordret af stress og angst. Jeg fik mange panikangstanfald, og angsten satte sig decideret i min krop. Derfor tog det også lang tid for mig at forstå, at jeg ikke var fysisk syg, men at det snarere var noget mentalt, jeg skulle arbejde med. Jeg startede til psykolog, og nogenlunde samtidigt blev jeg gravid med Magda. Graviditeten blev faktisk helende for mig, da jeg pludselig oplevede, at min krop rent kunne skabe og bevare liv. Den var meget stærkere, end jeg havde regnet med, og i takt med at den erkendelse blev større, svandt angsten ind.

Læs også

“Stabiliteten kom ud af en eksplosion”

Alligevel var jeg meget nervøs for, om og hvordan angsten ville påvirke mit moderskab, og om jeg ville blive en dårlig mor. De bekymringer blev hurtigt gjort til skamme, da hun kom til verden. Men de er blusset op med et andet udtryk igen her i denne graviditet; Jeg har haft dårlig samvittighed over ikke at føle mig lige så ”til stede”, fordi vi har haft så travlt. Her har jeg virkelig erfaret, hvordan det hjælper at lufte sine tanker og følelser, så man alligevel kan opleve sig let, imens maven vokser. Jeg er kommet til et sted nu, hvor det er blevet meget nemmere at være nærværende, og jeg glæder mig til at møde vores lille pige.”

Hvordan har du det med din gravide krop?

“Jeg vil vildt gerne sige, at det er mega fedt at være gravid, og at jeg føler mig stærk og kvindelig. For det gør jeg – meget af tiden. Men andre gange føler jeg det også overvældende, og det kan være svært mentalt at følge med i kroppens udvikling. Indimellem kan jeg næsten føle mig fremmedgjort over for mig selv, fordi der sker så meget i og med min krop. Men jeg synes klart, at det var sværest i begyndelsen, hvor jeg også havde meget kvalme. Lige så snart der kommer livstegn, minder det mig om, hvorfor jeg gør det, og det øger min taknemmelighed.” 

Hvad savner du mest under din graviditet? 

“Jeg savner at kunne gå lange ture. Så snart jeg går langt, gør det ondt i mit bækken. Jeg savner også at kunne lege med Magda, som jeg plejer. Generelt alle de dér små ting i hverdagen, hvor jeg nu er fysisk begrænset. Og så savner jeg at kunne tage det tøj på, jeg har lyst til. Særligt mine jeans.” 

Dyrker du motion under din graviditet? 

“Nej. Heller ikke rigtigt, når jeg ikke er gravid. Men jeg går ture. Indimellem. Mathias og jeg har joket med, at jeg lige nu bare tager elevatoren ned og sætter mig i ladcyklen, og så kører han mig rundt i byen.” 

Hvordan vil du beskrive din personlige stil?

“Klassisk, feminin og også praktisk. Mit go-to outfit er jeans og t-shirt, og dét outfit savner jeg som gravid. Nu er det mere store bukser og en lidt tætsiddende overdel, så man kan se maven

Jeg går mere og mere op i kvalitet, fordi jeg ved, at jeg holder ekstra af det og derfor også passer bedre på det. Ligeledes elsker jeg genbrug, og det hænger også sammen med, at jeg forsøger at tænke mere over mit forbrug. Og så er der ikke noget federe end at gøre et godt fund.” 

Har dine skønhedsrutiner ændret sig under din graviditet?

“Jeg har altid haft en meget sensitiv hud, og parfume har været et no-go, siden jeg var barn. Min skønhedsrutine har derfor ikke ændret sig – hvis man da overhovedet kan kalde det en skønhedsrutine. Den er i hvert fald meget simpel og består egentligt bare af rens og en dagcreme, som jeg finder på apoteket.

Jeg får som regel ikke farvet hår, lavet negle eller lignende. Men her i graviditeten har jeg haft lyst til at få lavet det hele. Så snart jeg ikke må, vil jeg det virkelig gerne.”

Hvilke overvejelser har du gjort dig i forhold til kost og tilskud under din graviditet? 

“De anbefalede kosttilskud tager jeg hver dag: jern, D-vitamin, multivitamin og fiskeolie fra apoteket. 

I forhold til mad spiser jeg, hvad jeg har lyst til. Sommetider aftaler Mathias og jeg, at vi skal spise mere salat i stedet for frysepizza, men så går der nogle dage, og så står vi igen med en diavola-pizza fra REMA. Jeg har også haft vildt meget lyst til al slags take-away. Jeg spiser eksempelvis aldrig McDonald’s normalt, men som gravid er nuggets min vildeste craving. Og Sunsets fritter.” 

Hvordan forløb din første fødsel?

“Mit vand gik først, og efter noget tid fik jeg veer. Først blev jeg sendt hjem fra hospitalet, fordi jeg kun havde åbnet mig 2 cm. Da jeg kom ind på fødemodtagelsen anden gang, var jeg overbevist om, at hun var lige ved at komme ud. Da jeg fik at vide, at jeg kun havde åbnet mig 4 cm, føltes det virkelig som et nederlag. Det kunne jeg næsten ikke kapere. Jeg fik en fødestue, fordi hun lå lidt forkert i mit bækken og gav mig pressetrang, selvom jeg ikke var mere åben. Jeg tror, det var kroppens måde at få hende roteret ordentligt ned i bækkenet.

Fordi jeg havde kæmpet med angst, var jeg nervøs for kontroltabet forbundet med en fødsel. Jeg havde planlagt at skulle i vand og føde så naturligt som muligt. Men det gjorde så mega ondt, at jeg ikke kunne magte at komme i vand. Jeg skulle bare ligge i fosterstilling med min lattergas. På den måde blev det en anden oplevelse, end jeg havde forestillet mig. Pludselig gik fødslen meget stærkt, og Magda kom til verden. Vi var meget privilegerede, at alt var godt, så vi kunne få stuen for os selv, og så lå hun ved mig, imens navlesnoren pulserede færdigt.”

Læs også

Hvad alle nybagte mødre bør have i køkkenet

Hvordan har du forberedt dig på fødslen?

“Alt forbundet med min fødsel har været lidt rodet, fordi vi er flyttet fra en region til en anden. Jeg har ingen jordemoder, og jeg ved endnu ikke, hvor jeg skal føde. Mine sundhedsdata skulle overføres manuelt fra den ene region til den anden, så vi har befundet os i et lidt af et informationsvakuum. Men jeg stresser ikke over det og ved, at det hele nok skal falde på plads.

Vi har ikke planer om at gå til fødselsforberedelse. Det gjorde vi heller ikke, da jeg var gravid med Magda, udover den forberedelse, kommunen tilbød. Men jeg tror heller ikke, at det er lige så almindeligt at tilkøbe fødselsforberedelse i Aalborg som her i København.

Mit største ønske er at være endnu mere til stede under denne fødsel, end jeg var under Magdas. Vi skal også til at have styr på, hvem der skal tage sig af Magda, når jeg skal føde. Vores forældre er nu ikke længere kun et opkald væk, og det kan godt besværliggøre den del en smule. Flere af vores venner vil meget gerne passe hende, så det er godt, at vi og de stadig har nogle måneder til at knytte bånd.”

Har du gjort dig nogle tanker om den første tid efter fødslen?

“Vi har endnu ikke gjort os så mange overvejelser. Det kommer også an på, om Mathias har fået et job, og om Magda har fået plads i en institution. 

Magda blev også født op til jul, og det var vildt hyggeligt med et julebarn. Det glæder vi os til at opleve igen. Derudover ved jeg, at både mine og Mathias’ forældre vil være her meget i den første tid. Men hvordan det kommer til at foregå rent praktisk, eftersom de bor i Aalborg, er vi ikke nået til. Lige nu nyder vi vores tid med Magda til fulde, inden der kommer en lille baby. Det er guld værd at kunne give hende så meget tid med os begge.”

Tekst Julie Teglhus, foto Andrea Smidt og private