Clara Randorf Medina – “De dårlige oplevelser bliver man rigere af”
Medicinstuderende Clara Raundorf Medina er vokset op med fødselsfortællinger fra sin mor, som er jordemoder. Her fortæller hun om at blive gravid kort efter en missed abortion, og hvordan oplevelsen har givet hende en ekstra respekt for graviditeter
Clara er højgravid. Mens vi snakker sammen ved ingen af os, at om et lille døgn, holder Clara sin nyfødte datter i armene. Lige nu kan vi kun sammen gisne om baby i maven vil få en fødselsdato, der starter med 2 og dermed tilslutter sig størstedelen af kvinderne i Claras families fødselsdage. Eller bliver hun en decemberbaby?
“Det er jo det, der er så spændende,” konstaterer Clara. Ikke med reference til fødselsdagen, men til, at man ikke ved, hvorfor en fødsel går i gang.
Fødsler har været en naturlig del af Claras liv så længe hun kan huske, fordi hendes mor er jordemoder. Drømmen om at gå i sin mors fodspor lå også længe og lurede men “min mor anbefalede mig faktisk at gå en mere sikker vej og derfor endte valget på medicinstudiet.”
Aborterede lillejuleaften
“Min graviditet var planlagt. Jeg nåede også at have en graviditet inden denne, hvor vi til nakkefoldsscanningen fandt ud af, at der ikke længere var hjertelyd, og at fosteret ikke var levedygtigt. Det var den 21. december sidste år og mildest talt en rigtig dårlig dag. Det var det, man kalder en missed abortion, hvor kroppen fortsat tror, den er gravid og derfor ikke udstøder graviditeten egenhændigt. Så min krop producerede graviditetshormoner, jeg havde kvalme, og alle funktioner i kroppen arbejdede, som de skulle, men graviditeten var gået til grunde.
Det første jeg tænkte da scanneren viste, at der ikke var liv, var ’nej, nej, nej, det sker bare ikke’. Min kæreste skulle have været hjemme i Sverige hos sin familie og fejre jul, og det var også noget af det første der slog mig, at han ikke kunne komme afsted. Dagen efter fik vi en lægesamtale, hvor jeg skulle tage stilling til, om jeg ville have en medicinsk eller kirurgisk abort. På grund af mit studie er jo vant til at være på hospitaler, men jeg havde et ønske om at gøre det med piller derhjemme – især fordi det var over julen.
For et år siden på lillejuleaften aborterede jeg. På trods af de triste omstændigheder forsøgte vi at gøre det til en god oplevelse. Vi så film og spiste dejlig mad og var bare sammen.
Jeg blev tilbudt at blive en del af Copenhagen Pregnancy Lost Cohort, som er et studie, de kører på Hvidovre Hospital, der handler om, hvorfor man aborterer, og hvorfor nogle graviditeter ikke udvikler sig, som de skal. Formålet med projektet er at forstå mekanismerne bag graviditetstab, herunder skelne raske og syge fostertab. Ofte går graviditeten til grunde fordi fosteret er sygt, men nogle kvinder taber også raske fostre. Hidtil har man manglet effektive metoder til at undersøge det tabte foster og man ved fortsat meget lidt om risikofaktorer, årsager og desværre også forebyggelse og behandling af graviditetstab. Ambitionen med projektet er ligeledes at målrette individuel patientudredning og finde nye forebyggelses- og behandlingstiltag. Jeg takkede ja til at være en del af det forsøg, og jeg blev undersøgt med blodprøver og urinprøver, og min kæreste skulle også aflevere en sædprøve. Mit graviditetsmateriale blev også undersøgt. Jeg blev også scannet for at afdække, om der var noget strukturelt med min livmoder, der kunne skabe dårlige betingelser for en graviditet.
Jeg ville gerne bidrage til forskningsprojektet, men det var mest af alt de ekstra samtaler, jeg blev tilbudt, som betød noget for mig. Det viste sig, at årsagen til aborten var en kromosomfejl og med det svar, blev mit forløb lukket på en fin måde.
Jeg var virkelig glad for at få muligheden for at være med i projektet, og det føltes virkelig godt at jeg blev fulgt til dørs. Det betød meget for mig at møde forståelse for, at det er helt ok, at man er ked af det – også selvom ca. 25% af alle graviditeter går til grunde. Det er i orden at dvæle og sørge over, at alle de tanker og drømme, der følger med de to streger på en test, braser på et øjeblik. Om man mister en graviditet tidligt eller senere er det mange af de samme følelser, der opstår.”
Gravid hurtigt igen
“Kun én cyklus efter, at jeg var blevet udredt, måtte vi prøve igen, og jeg blev gravid med det samme. Jeg tog en test, inden jeg var gået over tid, fordi jeg havde en følelse af, at der var noget, der murrede. Der var to tydelige streger med det samme. Jeg var glad, men følte mig ikke 100% glad. Jeg vidste nu, at det at blive gravid ikke er en garanti for at få en baby med hjem.
Jeg var lettet over at blive gravid så hurtigt efter aborten, men af samme grund havde jeg den også lidt på afstand. Jeg ville gerne være sikker på, at alt var ok, inden jeg delte graviditeten med omverdenen. Knap første halvdel af graviditeten var det kun min kæreste, mor og lillesøster, der vidste det. Jeg var meget åben overfor mine venner i min første graviditet, og jeg havde brug for at gøre det anderledes denne her gang.
Fra min læge fik jeg en henvisning til en gynækolog, som kunne lave en tryghedsscanning på mig. Fra uge 7 gik jeg regelmæssigt til scanninger hveranden uge og helt frem til uge 20. Jeg gik hos en jordemoder, jeg kendte, fostret voksede, som det skulle, der var hjerteblink, og det var en kæmpe tryghed.
Jeg havde hele tiden i baghovedet, at det kunne være, at det ikke ville gå. Der er aldrig nogen garantier her i livet og ens graviditet er i den grad en ting, hvor man bliver nødt til at slippe kontrollen og mærke, at kroppen tager over.
De første 20 uger bestod af delmål. Jeg kunne ikke finde ro i, at der kom en baby til november, men jeg kunne finde ro i, at det så fint ud nu og fokuserede på, hvor dejligt det var. Og så håbede jeg hver gang, at det ville være det sammen igen om to uger. Det var en god strategi at fokusere på de små mål. Min mor er jordemoder og var virkelig en god støtte og hjælp gennem den første tid. Den jordemoder, der fulgte mig med ekstra scanninger har også været helt fantastisk og hun har fået en særlig plads i mit hjerte. Jeg har følt mig set, mødt og støttet gennem hele forløbet. Udover at blive scannet fik jeg mulighed for at få talt om mine bekymringer om at miste igen igennem. Jeg er så taknemmlig for, at det lige netop var hende jeg skulle møde på min vej til at blive mor.
Der er en stor skrøbelighed forbundet med det at være gravid, og det tror jeg altid vil sidde i mig. Det er både helt vildt fantastisk, men også sårbart. Jeg kunne få det dårligt, når nogen delte deres graviditeter på Instagram – af ren og skær hensyn til alle dem, der lige har mistet eller prøver at blive gravide. Det har jeg også været opmærksom på i forhold til min egen profil senere i min graviditet.
Jeg kunne først ægte glæde mig efter de 20 uger. Jeg mærkede liv omkring uge 17 og fra den dag og frem til uge 20 begyndte jeg at sænke skuldrene mere og nyde min graviditet.”
Hvordan har du haft det fysisk i din graviditet?
“Jeg har haft det godt i min krop på trods af en masse kvalme i de første par måneder. Hvis du spørger min kæreste, vil han nok mene, jeg har været lidt humørsvingende. Han stod op hver morgen kl. 5 og lavede pandekager. Så er dagen da i det mindste startet godt.”
Hvad har du savne mest under din graviditet?
“Det er sjovt, som det man ikke må få, pludselig er så spændende. Jeg har haft cravings efter både gorgonzola og sushi – det er noget af det, jeg glæder mig til at spise, når jeg har født.”
Hvad var det første stykke graviditetstøj, du købte?
“ Jeg har været virkelig glad for mine pyjamasbukser fra Tekla med elastik i livet. Jeg har dem i både blå og lyserøde, og de fungerer vildt godt til hverdagsbrug. Jeg har også været glad for stramme tanktops fra Arket. Jeg har ikke købt decideret graviditetstøj. Min mave har heller ikke været så kæmpestor, så de bukser, der normalt er højtaljede, har jeg sat under maven Jeg har også været glad for mine H2O Fagerholt leggings, som har et bærestykke, der sidder perfekt på maven.”
Hvilke sko har båret dig rundt under graviditeten?
“I sommer gik jeg kun i Havianas klipklappere, men nu har jeg vinterstøvler på, som jeg synes er lidt tungt, så jeg overvejer at investere i et par bamsestøvler.”
Har dine skønhedsrutiner ændret sig under din graviditet?
“Allerede fra da vi begyndte at planlægge graviditeten, lavede jeg en stor oprydning i mine produkter i skabet og i makeuptasken. Jeg har undgået alt med parfume i og har kun brugt ‘rene produkter’ og været glad for mærker som Miild, Rudolph Care og Weleda. Jeg har vasket ansigt morgen og aften med Rudolph Care Cleansing Foam, brugt Facial Mist fra Miild efterfulgt af Facial Oil fra Miild, og som dagcreme har jeg brugt Weleda Skin Food Light. Jeg har vasket hår i Matas Natur Shampoo. Af makeup har jeg kun brugt Brow Fix fra Tromborg og den fede creme Weleda Skin Food som highlighter – som jeg slet ikke har kunne undvære. Jeg har prioriteret at holde min hud smidig og blød og dagligt tørbørstet med tørbørste fra Karmameju og været flittig bruger af Matas Natur Parfumefri Bodylotion med E-Vitamin og Aloe Vera. Hver morgen er maven blevet masseret i Honey Body Oil, som jeg elsker og hver aften har jeg smurt mave og bryster ind i Mommy and Me fra Rudolph Care. Det har været et hyggeligt aftenritual, hvor jeg lige kunne tjekke ind og mærke baby i mave.”
Hvilke overvejelser har du gjort dig om kost og tilskud under din graviditet?
“Fra da jeg begyndte at planlægge graviditeten har jeg spist vitaminer fra Baby Me Now fra Soleray. Fra uge 10 har jeg taget jerntilskud fra Aminojern, og når lægkramperne om natten har været slemme har jeg suppleret med Magnesium tilskud fra Pouri.
Jeg har gået til gravidyoga og ellers bare holdt mig i gang med gode gå- og cykelture. Jeg er først gået på barsel et par uger før termin, så jeg har holdt mig fysisk aktiv med nogle gode lange cykelture til diverse hospitaler, hvor jeg har være i praktik. Min kost har ikke ændret sig meget, da jeg i forvejen spiser meget varieret. Men jeg har haft lyst til frisk frugt hele min graviditet – der er virkelig blevet spist meget melon, kiwi og kirsebær henover sommeren og mange appelsiner dagligt her op mod termin.”
Hvordan har du forberedt dig på fødslen, og hvilke tanker har du gjort dig?
”Jeg har valgt ikke at gå til fødselsforberedelse, men kørt det lidt som et selvstudie. Jeg er så heldig, at jeg har en mor, der er jordemoder, så det at tale om fødsler er ikke uvant for mig. Jeg har siddet med til jordemoderkonsultationer, da jeg var lille, og gennem min uddannelse har jeg været med til fødsler og også set kejsersnit blive udført. Jeg har fået indblik i, hvordan fødsler kan se ud, og det samme gælder min kæreste, som er nyuddannet læge og som både har været med til fødsler og været med til at udføre kejsersnit.
Det, at jeg ved, hvem der er på stuen og hvorfor, og hvad de siger, når de snakker fagsprog kan både være skidt og godt, men det har skabt en kæmpe tryghed hos mig, og jeg trives også fint med at være på et hospital.
Jeg har sat mig ind i de forskellige scenarier, der kan udspille sig, og mentalt forberedt mig på at en fødsel kan man ikke planlægge, den kan gå mange uforudsigelige veje. Det har været vigtigt for mig ikke at lægge mig fast på noget specielt, for jeg vil ikke føle mig skuffet bagefter. Her i slutspurten af graviditeten har jeg øvet mig her på at afspænde og lave dybe vejrtrækningsøvelser.
Jeg glæder mig til at mærke, hvad en ve er og til alt det, en fødsel kan bringe. Mange har spurgt om min mor skal med til min fødsel. Jeg er sikker på, at hun ville sige ja, hvis jeg spurgte hende, men jeg tror også, at hun tænker at jeg har godt styr på det, og jeg har også min kæreste, som kan hjælpe. Jeg har skrevet en ønskeliste til min fødsel, med forbehold for at det ikke kan lade sig gøre. Jeg har blandt andet et ønske om at føde i vand, og jeg har et håb om at gennemføre en fødsel uden medicinsk smertelindring, men det kan sagtens være, det viser sig at være en god ide alt afhængig af, hvilken retning fødslen tager.”
Den første tid efter fødslen
“Min kæreste har arbejdet på neonatal på Rigshospitalet og er derfor ammevejleder, og det er jo ikke det værste – min mor kommer også til at være en stor hjælp, hvad det angår. Min kæreste har to ugers barsel, inden han skal tilbage på arbejde, og vi har været gode til at sætte ord på sammen, at vi ikke ønskede at vores hjem skulle blive en banegård. Vi vil gerne lære hinanden at kende i de nye roller som forældre og lære vores datter at kende og faktisk bare gå i hulestemning herhjemme. Det er et stort ønske og prioritet for mig. Et barselsbesøg kan være lige så fint, når baby er tre eller fire uger. Når han er tilbage på arbejde og er væk halve dage, tror jeg der vil være større behov for besøg, og det er også af hensyn til ham, at han kan få lov at nyde de to uger, han nu har.
Hvordan ser din barsel ud?
“Jeg går på 10. semester på medicinstudiet og er færdiguddannet om halvandet år. Jeg holder et års barsel fra mit studie. Jeg vil gerne have speciale i gynækologi og obstetrik – det er et meget populært speciale, så nu må vi se om det kan lykkes. Jeg vil gerne bruge min personlige erfaring omkring, hvor skrøbeligt det kan være at være gravid i mit videre professionelle virke. Jeg håber, at det, at jeg selv har været gennem en abort kan gavne mine fremtidige patienter. Hvis jeg nogensinde skal give en af mine patienter de piller med hjem, så ved jeg, hvor svært det kan være, det som vedkommende skal igennem derhjemme. De dårlige oplevelser bliver man rigere af.”
Kort efter interviewet gik Clara i fødsel. Hun havde vandafgang kl. 6:30 og kl. 14 fødte hun i vand, lige som hun havde håbet på. Claras mor endte med at være med til fødslen.
Din kommentar