To The Moon Podcast runder 250.000 downloads
Vi udkom med vores allerførste podcastepisode i oktober 2019. Og i denne uge fejrede vi, at vi netop er blevet downloadet 250.000 gange! Det vidner om, at vi har ramt et behov hos jer lyttere, men også om en kæmpe loyalitet, som vi er meget taknemmelige for.
Der er sket meget de seneste 7 måneder. I den første udsendelse hoppede mikrofon lidt, og der var nogle naboer, der borede i væggen midt under, at Andrea Rudolph leverede et sine guldkorn om at leve i en sammenbragt familie. Siden har vi fået helt styr på vores lyd og vores setup – faktisk så meget, at vi i denne uge rundede 250.000 downloads og ligger nr. 1 i kategorien “Kids & Family”. I december lå podcastepsioden med Cecilie Lassens efterfødselssamtale endda nr. 3 som den mest downloadede podcastepisode af alle podcasts, kun overhalet af Mads & Monopolet og Mørkeland. Vi er vildt stolte og glade for opbakningen!
I dag udkommer vi med 6 podcastepisoder om måneden. Hver mandag og hveranden onsdag udkommer vi med vores 2 faste podcastformater ‘Vores panel snakker om’ og ‘Efterfødselssamtaler’. Panelsnakkene er en samtale mellem tre kvinder, der deler deres personlige erfaringer og holdninger indenfor emner som hverdagen, parforhold, at være bonusmor, skilsmisse og hjemmepasning. De bliver bragt i samarbejde med Simple Feast, som vi har indgået en længerevarende aftale med.
I podcastformatet ‘Efterfødselssamtalen’ fortæller kvinder om deres graviditet, fødsler og tiden efter med den lille ny. Der er mange følelser i spil, og ofte sidder vi alle sammen med tårer i øjnene over de ærlige og rørende fortællinger. Jordemoder Tilde Bøgild fra Smertefri Fødsel er hver gang med i studiet, klar til at besvare faglige spørgsmål og forklare fødselsforløbet. ‘Efterfødselssamtalen’ udkommer i samarbejde med Zalando, som har været med lige siden, vi udkom med vores første podcast.
Tekst Louise Stenbjerre
Din kommentar