Efterfødselssamtale med Christine Egholm – Om frygten for at briste og kommentarer om babys vægt
april 8, 2020
Denne podcast handler om store babyer, noget mange gravide bekymrer sig om. Vi skal høre Christine Egholm fra Acie.dk fortælle om fødslen af datteren Elise på 4800 gram, om tankeløse og sårende kommentarer, og om at blive gravid hurtigt efter igen. Det er en snak om frygten for et stort hovedmål, bristninger og en virkelighed, der heldigvis var en helt anden. Jordemoder Tilde Bøgild fra Smertefri Fødsel er som altid med til at besvare spørgsmål.
“Der er en jordemoder, der siger til mig: ‘Nå ja, men bare fordi det er et stort barn, behøver det jo ikke at sætte sig fast med skuldrene.’ Jeg efterrationaliserer mig frem til, at hun selvfølgelig siger det for at berolige mig. Men det havde jo bare den fuldstændig modsatte effekt.”
-Christine Egholm
Du kan lytte til episoden nedenfor eller via Apple her.
Afsnittet er sponsoreret af @simplefeastdenmark Med koden tothemoonhoney15 får du 15% på dine første 4 leveringer. Se mere på simplefeast.com
Din kommentar
[…] …. Min “To the moon”-podcast er kommet ud, og der gik lige lidt før jeg selv fik taget tilløb til at høre den (… lyder jeg nu dum? siger jeg øh hele tiden? taler jeg monotont? Der er mange ting, man sådan kan gå og være nervøs for, når man sådan debutterer på podcast tydeligvis ;)), men jeg er så stolt af den lille episode. Mest fordi jeg synes emnet er vigtigt. Og jeg er så glad for jer, der har været søde at sende hep i min retning efterfølgende. Tusind tusind tak! […]