Liv og Bea fortæller om at lancere nyt dansk skønhedsbrand
For nylig lancerede To The Moon, Honey en ny serie af økologiske og parfumefri skønhedsprodukter under navnet HONEY. Det første produkt blev hurtigt udsolgt, men nu er der dugfriske kropsolier tilbage på hylderne. Her deler stifterne deres personlige hudpleje rutiner og deres tanker om selvomsorg
Lige siden To The Moon, Honey kun var strøtanker, har vi haft en drøm om at lave vores eget skincare brand. Og efter vi startede vores fællesskab, er vi kun blevet bekræftet i, at det for mange kvinder og mødre er vigtigt, hvilke produkter der står på badeværelseshylden. Favoritprodukterne skal helst være økologiske og naturlige – og samtidig skal de være effektive, fordi tiden på badeværelset ofte er knap. Og så gør det jo heller ikke noget, hvis de pynter på badeværelset.
I over et år har vi arbejdet på at udvikle en serie af skønhedsprodukter, der arbejder i synergi med hudens egne funktioner, og som samtidig giver masser af glød og energi til huden. Helt fri for parfume. Produkterne kan dermed også bruges, mens man er gravid og ammer og langt ind i efterfødselstiden med hormonelle udsving og en foranderlig krop, der i særlig grad har brug for selvomsorg.
Det første produkt fra HONEY er en nærende, blødgørende og luksuriøs kropsolie. Vogue har allerede fået øje på den og nævner HONEY som et af de syv danske skønhedsbrands, man skal kende. Netop produkternes allergivenlighed og naturlighed bemærkes i Vogue.
Liv Winther og Bea Fagerholt, grundlæggerne af To The Moon, Honey og nu tre år senere også stiftere af HONEY, fortæller her om deres hudplejerutiner, og hvorfor selvomsorg er så vigtigt for dem.
Bea, hvordan ser din hudplejerutine ud?
“Jeg elsker mit bad om morgenen, hvor jeg renser mit ansigt, børster tænder og altid slutter af med iskoldt vand – nogle gange er det først der jeg rigtigt vågner. Det første jeg gør, når jeg kommer ud af badet, er at fugte ansigtet med en mist, og mens den trænger ind, og huden endnu er fugtig, smører jeg kroppen ind i min kropsolie fra HONEY. Dernæst bruger jeg serum og dagcreme og trækker i tøjet. Inden cremen er trængt helt ind, lægger jeg en let makeup.”
Liv, hvordan er din hudplejerutine?
“Jeg er superloyal, når jeg finder noget, der føles godt på min hud. Men sidste år ændrede jeg noget helt essentielt i min hudplejerutine. I stedet for at rense min hud morgen og aften, renser jeg nu de fleste dage kun min hud én gang om dagen. Jeg vil ikke rode for meget ved min huds barriere og naturlige bakterieflora. Om aftenen renser jeg med et skumfrit renseprodukt og om morgenen bare med vand i badet. Det fungerer fint! De dage, jeg har brug for at rense lidt mere i dybden, bruger jeg er fugtig vaskeklud sammen med mit renseprodukt til at fjerne makeup og de kedelige døde hudceller, der lægger sig på min huds overfalde. Både morgen og aften bruger jeg serum og dagcreme, efter jeg har renset. Mit fokus er fugtgivende hyaluronsyrer, beroligende niacinamid og A-vitamin creme eller EGF-serum, inden jeg skal sove.”
Bea, er der noget ved din hudplejerutine, du lægger særlig vægt på?
“Det må være min renserutine, som jeg uanset hvad kommer igennem. Om det er mens mine børn sidder i badekarret, eller jeg ordner vasketøj – jeg kan godt lide at mit renseprodukt får lov at sidde lidt på huden og arbejde. Jeg ser det hverken som noget besværligt eller irriterende, fordi jeg kan se, hvordan det betaler sig, når man husker at pleje sin hud og tage sig godt af den.”
Liv:
“Mine skønhedsprodukter skal helst være parfumefri. Særligt de produkter jeg smører på min hud og i særdeleshed dem, jeg bruger på min krop, som jo har den største kontaktflade. Det er paradoksalt, for jeg elsker min parfumesamling. Flakonerne er så smukke, som de står der. De bærer på så mange minder fra en tid, hvor jeg gik med parfume hver dag. De sidste fem år har jeg kun brugt parfume i håret eller lidt på tøjet, og kun når jeg skal noget særligt. Jeg elsker muligheden for at tilføre lidt duft, men jeg vil selv bestemme hvornår og aldrig direkte på huden.”
Hvad er selvomsorg for dig, Bea?
“Tid til mig selv. Jeg kan mærke, hvor vigtigt det er for mig at tjekke ind med mig selv og gøre noget så simpelt som lige at trække vejret ned i maven og gøre status. Et karbad om aftenen er også en god treat. Det her med at pleje sig selv er også en selvomsorg, at prioritere at gøre noget ud af sig selv, ikke for andre men for den følelse det giver mig. Det er en følelse af at føle sig godt tilpas.”
Hvordan finder du tid til selvomsorg?
“Min kæreste tog vores børn på legepladsen forleden, hvor jeg så ville bruge tiden på at rydde op, men jeg fik strenge ordrer om, at jeg skulle lægge mig og slappe af. Det er noget, jeg skal øve mig i – at tage en stund, hvor jeg kobler helt fra og lader tingene være, som de er. Det er en svær balance, fordi jeg også får overskud af, at vores hjem er ryddet op, og der er mad på bordet – og man har jo kun den tid man har. Jeg plejer at se aftenen som mit frirum, det er her jeg kan slappe helt af eller gå tidligt i seng.”
Hvad med dig, Liv, hvad betyder selvomsorg for dig:
“Nogle gange kan selvomsorg for mig være at sidde på sofaen med min søn på skødet, imens han ser tv. Det kan give mig ro og energi.
Men den vigtigste selvomsorg i mit liv, er at jeg hver dag sætter tid af til at lave mine vejrtrækningsøvelser, der hedder soham, blæsebælg og kriya. Det tager ca. 20 minutter, og jeg har lige haft 1 års dag, hvor jeg har gjort det hver eneste dag. Den stund med mig selv har givet mig mere indre ro.”
Hvordan finder du tiden til det?
“For mig er mine vejrtrækningsøvelser ligesom at børste tænder, tage makeup på og gå i bad. Det tager længere tid end at børste tænder, men det er blevet en lige så fast rutine. Nogle gange sidder jeg alene i yogastillinger, andre gange kravler min mindste dreng på mig. Jeg har endda siddet i en taxa og lavet mine øvelser. De skal bare laves på et eller andet tidspunkt i løbet af dagen, og det respekterer alle i familien.”
HONEYs første produkt er en body oil. Hvad er godt ved en kropsolie, og hvordan bruger I den?
Bea:
“En kropsolie har flere formål – du kan ikke undgå at røre ved din krop, når den skal påføres, og jeg tror, mange kvinder går rundt med følelsen af at deres hoved er koblet fra deres krop, fordi de lever et travlt liv. Det er vildt vigtigt at forbinde hovedet med kroppen og huske selv at tage iltmasken på, inden du kan være noget for andre. Derudover kvitterer en god kropsolie med noget så konkret som gennemfugtet og blød hud, og det giver mig en følelse af velvære.”
Liv:
“Jeg har brugt kropsolier, siden jeg var barn. Det var selvfølgelig ikke mit eget valg, men jeg blev ofte smurt ind fra top til tå i olivenolie af min mor, både når vi var på ferie på Kreta og derhjemme. Jeg har altid elsket følelsen af olie på huden. De to elementer er som skabt for hinanden. Jeg elsker, at jeg med en olie ved, at jeg får den reneste form for næring til huden, uden at der er tilført noget som helst andet. Jeg elsker at tage et koldt styrtebad året rundt og så direkte ud af badet og påføre olie på let fugtig hud. Når der er lidt vand tilbage på kroppen, kan man strække olien så meget længere, og huden er blød og smidig bagefter uden at den føles fedtet.”
Det første produkt fra HONEY er en nærende, blødgørende og luksuriøs kropsolie. Den er sammensat af seks planteolier, der er nøje udvalgt for deres blidhed og allergivenlighed: Vævsstyrkende hybenkerne og den rige rapskimolie kombineret med letabsorberende abrikoskerneolie, fugtbevarende sheasmør, antioxidantrig marulolie samt silkeblød squalane. Hertil kommer E-vitamin.
Din kommentar