To The Moon, Honey & Akua lancerer et hjertevedhæng
To The Moon, Honeys lysegule signaturfarve får nyt liv i Akua’s ikoniske Uma-hjerte: Et smukt, håndlavet smykkevedhæng, der for os er et evigt symbol på moderskabets styrke og kærlighed.
To The Moon, Honey og designstudiet Akua præsenterer HONEY Quartz – et håndlavet hjertevedhæng i mundblæst Muranoglas. Hjertet er formet i To The Moon, Honeys lysegule farve og rummer både varme, styrke og sårbarhed – alt det, der kendetegner moderskabet i al dets kompleksitet.
“Vi ønskede at sætte et smykke i verden, der kunne symbolisere den kærlighed, moderskabet bærer med sig – på godt og ondt. Hjertet favner både ømhed, råhed og den ubetingede kærlighed, der kan føles som at blive sendt helt ud i himmelrummet,” siger Bea Fagerholt, medstifter af To The Moon, Honey.
Navnet To The Moon, Honey refererer netop til følelsen af at elske nogen ’til månen og tilbage igen’, men også til den vilde rejse, det er at blive mor. En livsomvæltning, hvor man balancerer sig selv og andre, og hvor både glæden, tvivlen og kærligheden kan være overvældende. HONEY Quartz er tænkt som en påmindelse den kompleksitet moderskabet rummer og som en gave der kan bæres tæt på hjertet.
Hjertet er mundblæst i italiensk Muranoglas, og hvert eneste vedhæng er unikt – ligesom moderskabet er det. Smykket kan bæres i en kæde, et bånd eller gives videre som en kærlighedserklæring til en mor, en nybagt forælder, en søster, en veninde, en dåbsgave eller til dig selv.
“Den lyse gule farve betyder noget særligt for os. Den går igen i vores første produkt, HONEY Body Oil, og er blevet et symbol på nærvær og omsorg. Vi håber, HONEY Quartz vil blive båret som en påmindelse om netop det og om alt det smukke og udfordrende, moderskabet bringer med sig,” fortæller Liv Winther, medstifter af To The Moon, Honey og forsætter:
Da vi kastede vores kærlighed over projektet sammen med Akua, var vi derfor heller ikke i tvivl om farven. Heldigvis lykkedes det Josefine og Annika (stifterne af Akua, red.) at finde denne smukke nuance, og vi er så stolte af de små håndlavede hjerter, som hver og en er unik, præcis som dem, der skal bære det.”
Bag To The Moon, Honey og Akua står tilsammen Liv Winther & Bea Fagerholt samt Josefine Arthur & Annika Zobel Agerled. Samarbejdet udspringer af en fælles passion for kvalitet, håndværk og kvindeliv og foruden denne synergi også en stor respekt for hinandens universer. Resultatet er det håndlavede hjertevedhæng ‘HONEY Quartz’.
Smykket forhandles eksklusivt på Tothemoonhoneyshop.com og Akuaobjects.com. og kan enten købes alene til 560 kr. eller som HONEY Quartz Bundle hvor du får HONEY Body Oil til en særlig pris (720 kr.).
Om AKUA. Akua Objects blev grundlagt i 2022 af Annika Zobel Agerled og Josefine Arthur. De skaber glasvarer som poetiske objekter, hvor design og håndværk mødes. Deres kollektioner, som omfatter glas, vaser og skåle, er håndlavet i Murano i Italien og i Bøhmen, Tjekkiet.





Din kommentar