Hvor svært kan det være, at blive forelsket i nogens far? Rimelig svært, viser det sig. Allerførst ville det have været rart at vide, at du ikke er alene om at have det, som du har det. Du er ikke den eneste, der er blevet overrasket og overvældet af det følelsesmæssige kaos, der udspiller sig fordi man tilfældigvis bliver forelsket i, en der er far. Vi har bedt coach og familierådgiver Janne Leth Førgaard om 10 gode råd til dig, der er bonusmor.

Som ekstramor har du ikke automatisk en relation til barnet, bare fordi du er fars kæreste. Den er du nødt til at opbygge selv ved at investere tid, energi og kræfter i at lære barnet at kende på barnets præmisser, det vil sige i det tempo, barnet er klar. For nogle børn, særligt i de konfliktfyldte familier, står barnet i en voldsom loyalitetskonflikt mellem mor og fars kæreste/ekstramor, det er du, som ekstramor, nødt til at have respekt for.

Jaloux, mig? 

Mon ikke, det havde været rart at vide, at du sandsynligvis ville blive jaloux på et barn. Selv om du ville have slået en høj latter op og sagt ’Ej, det tror jeg ikke. Jeg er slet ikke jaloux anlagt’, hvis nogen havde sagt det til dig. Ikke desto mindre er det den følelse, mange sidder med. Det er i sig selv ikke et problem. Problemet er, at du som ekstramor gør det til et personligt problem, fordi du ikke tror, at du må have det sådan. Eller værre endnu, at du er et usselt, småligt og dårligt menneske, fordi du har det, som du har det. Det er du ikke. Du er ekstramor. 

Podcast

Vores panel snakker om at være bonusmor

Kæmper om kærligheden

Dit hoved ved godt, at der er stor forskel på den kærlighed, ham du elsker, føler for sit barn og den, han føler for dig. Selvfølgelig ved du det. Men i dit hjerte føles det, som om valget står mellem barnet og dig. Av for den. Dit hoved ved også godt, at barnet selvfølgelig skal være der. Det ved du da. Barnet var der før dig. Men dit hjerte ville måske nogen gange ønske, at barnet ikke var der. Alt sammen fordi, der sidder en lille pige inden i dig, der bare gerne vil elskes og være nummer #1 i din udkårnes liv.

Med ekstramorrollen følger en sorg

Måske ville du også godt have vidst, at der er en sorg forbundet med at være ekstramor. En sorg over ikke at kunne stifte din egen kernefamilie. En sorg over, at der har været nogen før dig. En der har oplevet det hele med ham, du elsker. Der bliver ikke en ’fælles første gang’, fordi han har prøvet det før.  

Lær dig selv bedre at kende

At være ekstramor er en følelsesmæssig affære. Men det er også en mulighed for, at du lærer dig selv og dine grænser bedre at kende. Rollen som ekstramor behøver heldigvis ikke fuldstændig at tage pippet fra dig. Der er masser af muligheder for at navigere i alle de tabubelagte ekstramortanker og –følelser. Her kommer 10 af dem.

10 indsigter, kan gøre det lettere at være ekstramor

# 1 Det er normalt at blive overvældet af et følelsesmæssigt kaos

Mange ekstramødre tror, der er noget galt med dem, fordi de føler sig udfordret af livet i den sammenbragte familie. Det er der ikke. Med ekstramorrollen er du trådt direkte ind i et følelsesmæssigt kaos. Du må gerne have det, som du har det, og du er ikke alene.

# 2 Sådan forholder du dig til, at andre også sætter dagsordenen i dit liv

Når du siger ja til at være ekstramor, siger du også ja til, at andre til dels sætter dagsordenen i dit liv. I kan fx ikke spontant planlægge sommerferien, fordi der er et barn (og en mor) at tage hensyn til. Ja, det er da træls. Men det er dit vilkår. Få det bedste ud af det. Hvis du hele tiden lader dig irritere over de vilkår, der er dine, bliver det endnu hårdere at være ekstramor.

# 3 Selvfølgelig må du sige fra

Selv om andre, på nogle punkter, sætter dagsordenen i dit liv, er det ikke ensbetydende med, at du skal lægge dig fladt ned og agere dørmåtte. Selvfølgelig må – og skal – du sige fra. Når noget bliver for meget for dig, så sætter du din grænse ved at tale ud fra dig selv;

’Jeg kan mærke, det bliver for meget for mig’. I stedet for at sige, ’du tænker overhovedet ikke på mig’.

# 4 Tag det ikke personligt

Som ekstramor kan du ende med at blive ufrivillig skydeskive for barnets og barnets mors frustrationer. Tag det ikke personligt. Det handler ikke om dig som person. Det handler om den rolle, du spiller i deres liv.

Læs også

Liv Winther om at være mor i en sammenbragt familie

# 5 Det er ikke dit barn og dermed ikke dit ansvar

Et stort frustrationspunkt hos mange ekstramødre er den manglende indflydelse i barnets liv. Især når barnet er hos jer og særligt, hvis barnet opdrages på en måde, du er uenig i. Jeg anbefaler, at de voksne og evt. børn, der bor under samme tag, laver nogle familieprincipper, som I kan navigere ud fra. Det kan eksempelvis være: Vi siger hej, når vi kommer hjem. Vi sidder ved middagsbordet og spiser. Når der bliver set gennem fingrene med principperne, kan det være en svær situation at stå i som ekstramor. Men det er ikke dit barn, og dermed ikke dit ansvar. Lige så frustrerende det kan være, lige så befriende kan det være, når du virkelig forstår, at det ikke er dit ansvar, hvordan barnet spiser, snakker, omgås andre, etc.

# 6 Kun 56 % af børnefamilier i Danmark er kernefamilier

Derfor giver det heller ikke mening at tro, at vi kan leve ud fra kernefamiliens dogmer. Kig på din familie. Tag aktivt stilling til, hvordan I ønsker at leve, hvad er I for en familie. Så I ikke læner jer op af en familieform, der ikke passer til jer. I kernefamilier har mor og far ofte et nogenlunde lige stort behov for at være sammen med børnene. I sammenbragte familier har barnets far typisk et større behov for at være sammen med barnet end ekstramoren har. Han synes derfor, det er rarest, når alle, dvs både barn og ekstramor er sammen med ham, mens ekstramoren måske sætter større pris på alenetiden med barnets far.

#7 Det er så let at være klog på andres vegne

Som ekstramor kan du godt komme til at være klog på barnets fars vegne.

Hvis han liiiige sagde mere fra overfor barnets mor, så..

Hvis han ikke gav så hurtigt efter for barnets plagerier, så…

Det der med at være klog på andres vegne, er ikke særligt befordrende for den gode stemning eller for parforholdet. I stedet for at være klog, så sæt din undren forrest;

Hvordan kan det mon være, at han ikke siger fra overfor barnets mor?

[..Han er måske bange for, hvad barnets mor, siger til barnet…]

Hvordan kan det være, han giver efter for plagerier, når han først sagde nej?

[..Måske er han bange for, barnet ikke vil komme næste gang, hvis det ikke får sin vilje…]

Der er noget befriende over at undre sig i stedet for at være dommer. Med undren er der ikke en vinder og en taber. Der er bare forskellige perspektiver.

# 8 Fokuser på løsningen, ikke konflikten

Alle familier løber ind i konflikter. Det er en fuldstændig uundgåelig del af familielivet uanset familiekonstellation. En konflikt er blot to eller flere, der vil noget forskelligt. I konflikter stirrer vi os ofte blinde på konflikten i stedet for at hæve blikket og spejde efter løsningen. Fokuser på løsningen. Når der er en konflikt, er der også en løsning, så ret dit fokus derhen.

# 9 Respekter forskelligheder

Den allerstørste lektie og lærdom som ekstramor er ofte at respektere forskellighederne. Som mange andre kvinder kan du sikkert godt lide at have en vis kontrol. Livet som ekstramor handler i høj grad om at slippe kontrollen, om at respektere forskelligheder og om at kunne sætte sig i en andens sted:

’Aha, ser du sådan på det. Det gør jeg ikke.’

’Okay, er det sådan for dig. Det er det ikke for mig.’

# 10 Skab den ekstramor-rolle, der passer til dig

En af de ting, der gør det udfordrende at være ekstramor, er den uklare, udefinerede rolle, vi indtager i barnets liv. Skab en rolle, der passer til dig og din personlighed. Tag den svære snak med barnets far om, hvilken rolle, du må, vil og kan spille i barnets liv. At være ekstramor er ikke bare one size fits all. Vi er forskellige og har forskellige grænser. Hvad kan og vil du bidrage med? Selv om barnets far måske har bestemte forventninger til dig og din rolle, er det ikke ensbetydende med, at du skal imødekomme dem. Men tag snakken om det, så I har afstemt jeres forventninger.

Vidste du at… 

Næsten hvert 3. barn mellem 0-10 år oplever, at deres forældre bliver skilt. Kilde

Ca. 75 % af sammenbragte familier ender med at gå hver til sit igen. Kilde

I 2014 levede 27 procent af alle børn under 17 år i en sammenbragt familie med halv- eller papsøskende. I 1980 var det kun tilfældet for 12 procent. Kilde

Kun 56 % af alle børnefamilier i Danmark er kernefamilier. Kilde

Amerikanske og canadiske undersøgelser har vist, at ekstramødre forekommer at have uro, vrede og depression i højere grad end biologiske mødre. Dette skyldes bl.a. rolleforvirring, umyndiggørelse, fremmedgørelse, følelser af utilstrækkelighed, af ikke at være værd at elske, vrede over at blive afvist og angst. Kilde