Parforholdet efter børn

Parforholdet – en kunst, der tager tid og sommetider tårer at mestre – og som unægteligt bliver sat på prøve, når vi smider børn ind i puljen. Som en del af vores sommertema har vi samlet seks artikler og podcasts om parforholdet, hvor en række kvinder deler deres erfaringer og syn på, hvilke ingredienser der skal til for at skabe et stærkt parforhold

 

Psykolog Johanne Schwensen bor i Berlin med sin familie. Herfra deler hun åbenhjertigt i sit essay ’Hvad børn gør ved parforholdet’ tanker om at have lyst til at kaste håndklædet i ringen og de råd, hun har klynget sig til mens tilværelsen har været mest intenst. F.eks. har rådet om at anskue de to første år af barnets liv som en undtagelsestilstand i forhold til intimitet hjulpet hende til at acceptere de faser, hvor det har handlet mere om praktik end romantik.

Johanne deler også de følelser, hun har bakset allermest med, nemlig dem der handler om at føle sig forkert i moderskabet og om at føle sig udenfor, når hendes mand øser ud af sin kærlighed til deres datter. Hun refererer til den belgiske terapeut Esther Perel, som de fleste i dag kender fra podcasten ’Where should we begin’, der taler om, at parforholdets stabilitet og forudsigelighed ofte kommer til at spænde ben for begæret i et parforhold.

1

DETALJER FOR VEDHÆFTNING To_The_moon_honey_Sharing_is_caring_Johanne_Schwensen_psykolog_Parforhold_
Læs også

Hvad børn gør ved parforholdet

I podcastepisoden ’Vores panel snakker om parforholdet’ udtaler guldsmed Jo Riis-Hansen, at ”man skal også nogle gange lige huske på at få knaldet. Ellers bliver man bare venner, der passer børn”. Selv har hun et 17 år langt ægteskab at tale ud fra, og i episoden står det klart, at der ikke findes en lige vej til et langt lykkeligt forhold, og at vi hele tiden bliver klogere på os selv og hinanden. Panelet taler om at tolke sit temperament, indrømme sine fejl og om at rydde op verbalt, når tingene ramler.

2

To_the_moon_honey_podcast_Panelsnak_parforhold_ida_wohlert_jo_riis_hansen_Nanna_burmeister_
Podcast

Vores panel snakker om parforhold

Du kan også lytte til vores allerførste panelsnak, der udkom i oktober 2019, lige da vi var gået i luften med To The Moon, Honey Podcast, som også handler om parforholdet, hvor Andrea Elisabeth Rudolph, Rillo Schwartz og Pippi Olivia Norgaard Skov ærligt taler om at droppe hvem-gør-hvad-regnskabet og huske at hverdagsdate.

3

To_the_moon_honey_podcast_visnakkerparforhold
Podcast

Vores panel snakker om parforhold 1

 

”Det vand, der flyder mellem mor og far, er det vand, vores børn svømmer i” skriver familierådgiver og terapeut, Marianne Mosbæk, i artiklen ’Dig og mig for altid’. Her får du 8 bud på, hvad der er værd at vide om parforholdet, både i relation til dig selv, dine børn og din partner. Sommetider skal der ikke mere til end små justeringer, lige at mærke efter, se sin kæreste i øjnene og blive bedre til at lyse på det gode – så vil det vokse.

4

To_the_moon_honey_parforhold_Parterapi_Skilsmisse_gå_fra_hinanden_Blackbird_insitute_.jpg
Læs også

Dig og mig for altid: 8 bud til parforholdet

Det er os voksne, der skal lyse som de fyrtårn, vores børn skal navigere efter. Så for alles skyld er det vigtigt, at parforholdet er et rart sted at være. Men det er også et stort ansvar, så her giver vi dig 11 gode og håndgribelige råd, som klæder dig på til at få den bedste ferie,  og som du kan hive frem, når tingene virker uoverskuelige. Det er nemlig helt ok med søskendekonflikter, at mærke feriens uro eller have en familiekonflikt, da det alt sammen er med til at give dig muligheden for at mærke dig selv og dine behov – og det samme gælder for din partner.

5

Læs også

11 gode råd til den bedste ferie

At elske den anden på den måde, man gerne selv vil elskes, er altid kærlighedens fallit. Er du selv helt klar over, hvad der skal til, for at din partner føler sig elsket af dig? Det er et af de spørgsmål, parterapeut Fie Hørbye stiller i podcastepisoden ’Ego: Et stærkt parforhold’. Her klæder Fie Hørbye dig på til, hvordan du skaber et parforhold, du selv har lyst til at leve i, og minder os om, at dem vi elsker mest, ofte er dem, vi hurtigst mister nysgerrigheden på. Det er små ting, der gør en stor forskel, så skriv dem bag øret og husk at brug dem og at vejen til soveværelset går gennem dagligstuen.

6

Podcast

Ego: Et stærkt parforhold

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *