Læg mødetider, madpakker og hverdagsjag på hylden – og ånd ud. Ferien står for døren, og vi kan se frem til at være sammen med vores børn og kæreste i døgndrift. Men idyl kan nemt blive til kaos, når børnene skændes, din partner er opslugt af sin skærm, eller det regner uafbrudt. Vi har bedt Fie Hørby fra Blackbird Institute om at give os 11 gode råd med på rejsen

Parforholdet er børnenes fyrtårn

Parforholdet er den absolut vigtigste relation i familien. Stemningen mellem de voksne bliver til hele familiens stemning. Det er os, der skal lyse som de fyrtårn, vores børn skal navigere efter. De sejler i det vand, der flyder mellem de voksne. Så for alles skyld er det vigtigt, at parforholdet er et rart sted at være.

Der har måske været travlt op til ferien, og det kan være to udmattede voksne, der mødes under parasollen. Tag jer tid til at finde ind til hinanden og være sammen, men på hver jeres banehalvdele. Mød hinanden med nysgerrighed frem for bebrejdelser. Når det glider i smør og fløde i familien, og det hele står i vater, er det, når vi ikke vil noget med hinanden. Ingen af os skal gøre eller være noget andet end, vi er. Vi er bare sammen, som vi er. Så mit bedste ferieråd er, at vi lader hinanden være – følelsesmæssigt.  Så i stedet for at sige ’Kunne du ikke være lidt mere til stede? Gider du overhovedet være her? Vi kan også bare droppe ferien og blive skilt!’ – så forsøg at være undersøgende og interesserede i hinanden: ’Trænger du til en pause?’, ’Du virker irriteret, er du det?’ og ’Hvordan har du det? / Jeg vil gerne tale med dig, men jeg går og holder mig tilbage, fordi jeg tænker, at du ikke gider mig. Er det rigtigt?’ Eller ’Jeg kunne godt tænke mig, at vi er sammen den næste time uden skærme, hvad siger du til det?’ Vi vil allesammen gerne samarbejde for familiens bedste, og det er nemmere, når vi ikke føler, at vi bliver kritiseret eller bebrejdet for at være den, vi er.

Husker I at få set hinanden i øjnene eller at få sagt godmorgen ligeså varmt og nærværende, som til jeres børn? Får I talt sammen og skabt kontakt i løbet af dagen, også selvom det bare er 5 minutter? Ferien er et godt tidspunkt at øve sig. I hverdagen er vores partner ofte den, der står sidst i køen både med hensyn til kærtegn og interesse – men når hele familien henter sin næring netop i kontakten og nærværet mellem mor og far, giver det mening at huske at få plejet hinanden og høre sætninger som: Du er vigtig for mig. Du betyder så meget for mig.

Shop

Karmameju • Solcreme SPF30

169 kr - 289 kr

Lad legen være fri

Børns leg i institutioner er ofte voksenstyret. Så i ferien kan det være en fordel at lade børnene styre deres egne lege. Lade børnene sige nej til hinanden. Nej til en legeaftale, nej til en fødselsdag, nej til at en må komme med i en igangværende leg. Ofte vil det ødelægge legen – en ny kan naturligvis opstå, hvis det går godt. Eller også vil frustrationen over at være presset til at lege med en, man egentlig ikke vil lege med medføre, at det er svært at opføre sig ordentligt over for det barn. For når vi ikke må sige nej, er det svært at mærke vores eventuelle ja. Og hvad lærer vi egentlig børn på denne måde? At de ikke må afvise andre, og at hvis nogen vil lege med dem eller invitere dem, så skal de sige ja. Det må lede til, at mange af os med den opdragelse har mange relationer i vores liv, som vi ikke selv har valgt, og som vi egentlig ikke gider – men når de nu vil os, så kan ’man’ jo ikke sige nej. Lad børnene selv sige ja og nej her i feriens lege. 

Søskendekonflikter er guld værd

De kan være nok så forstyrrende og irriterende, men søskendekonflikter er værdifulde og væsentlige. De er en øvelse ud i at kunne begå sig socialt og blive rustet til at møde verden uden for familien. Søskendeforhold er et godt sted at øve sig i følelsernes dans og få erfaring med konflikter, og hvordan man agerer i dem. I familiens rammer er der trygt og særligt mellem søskende, fordi de er jævnbyrdige og ved, at de ikke bliver forladt.

Hvis vi lytter til vores børns dialoger og skænderier, kan vi ofte få et indblik i, hvad det enkelte barn går igennem i sit liv lige nu. Når vi giver børn plads til at have deres følelser af vrede og frustration, bliver det nemmere for dem også at mærke de kærlige. Når storebror siger ’Jeg hader min lillebror’, synes mange måske, at det ville være godt at gribe til noget opdragelse og sige ’Det er ikke pænt at sige sådan noget om sin lillebror, så bliver han ked af det’. Men så ville vi ikke anerkende barnets følelsesliv, som bemærkningen også er et udtryk for. Det er naturligt at føle had til sine nærmeste fra tid til anden, og det handler som regel om, at vi er gået med til mere, end vi egentlig ville, eller ikke har kunnet forhindre den andens krænkelse af vores grænser. 

Det vi i stedet kan gøre, er at gå til vores børns konflikter med omsorgen forrest – ikke irritationen. Det handler om at vise tillid til, at de kan klare konflikten et langt stykke selv.  Når vi bryder ind som dommer i vores børns konflikter, øger det ofte konflikten og kan medføre jalousi og et dårligere forhold mellem børnene. Det barn, der ikke får ret, bliver ofte vredt på den anden, fordi det føler, at den voksne holder med den anden. Og det gør det svært at komme i gang med lege igen, når man så åbenlyst er blevet gjort forkert i den andens øjne. Hvis vi i stedet forsøger at være vejleder mellem børnene, støtter vi dem i selv at blive gode til at løse konflikter, fordi de bliver klogere på sig selv, hinanden og relationen. Målet er at give plads til forskelligheden.

Vi oplever hele tiden tingene på hver vores måde, og der er ikke én, der er mere rigtig end den anden. Vores vejledning består i at hjælpe børnene til at blive klogere på sig selv og hinanden ved at have fokus på, hvordan de har det – frem for fokus på, hvad der skete. Opløsningen af konflikten ligger i processen – at vi formår at respektere de forskellige følelser, der ligger mellem dem. Og husk, at det er helt normalt for søskende at have konflikter ca. hver femte minut. Så… dybe åndedrag – alt er lige som det skal være.

Find taknemmeligheden frem

Det, vi giver vores opmærksomhed vokser. Så i stedet for at fokusere på regnvejr, og alt det du ikke har eller når, så dvæl ved det alt det du har. Lige nu. Du kan vælge at se al rodet i sommerhuset og dine børns isfingre på ruden, eller du kan vælge at nyde lyden af dem, og se på dem, mens de leger – eller roder.
Vi har altid et valg og en mulighed for at se og finde det gode og vidunderlige i livet. De små kys du fik til morgen, den time I kunne sove længere i morges. Eller at du er så heldig, at nogen har lavet morgenkaffe til dig – og hvis du stod for morgenmaden derhjemme, så vær taknemmelig for at du har dem omkring dig, at lave mad til. Uden det skal lyde frelst, så har vi altid et valg, og en mulighed for at være taknemmelig. Studier viser at taknemmelighed er den direkte vej til lykke. Glæden, kærligheden og meningen i livet er der altid, når vi åbner øjnene og vælger at se det.

Skru op for nærværet 

Inden vi gik på ferie, havde mange af os en masse, vi skulle nå og afslutte. Måske løb vi netop derfor lidt ekstra stærkt i dagene op til ferien. Eller måske løber vi bare generelt stærkt. Men kroppen er langsom, så et skift fra højt arbejdsgear til lavt feriegear er svært at gøre hurtigt. Derfor kan en hård landing i ferien være præget af indre uro, rastløshed og problemer med at være, hvor du er. Overgange reagerer mange af os på – også vores børn. 

Det kan være godt for feriestemningen at forberede vores kroppe gradvist, så vi kan lande blødere sammen. Nærvær kommer af langsomhed. Skru ned for tempoet og op for nærværet. Når vi er nærværende og viser interesse overfor os selv og andre, så forbinder vi os til livet på et mere livgivende plan. Samtalen og mødet med hinanden er selve formålet. Det er den slags samtaler, der nærer relationen og lysten til at være sammen og til at lære hinanden at kende. Ofte kan vi bagefter ikke huske, hvad vi talte om, fordi værdien ikke ligger i indholdet – men i samværet og nærværet. En nem vej dertil er at holde ferie fra sociale medier, slukke skærmen, sænke farten og gøre én ting (eller ingenting) ad gangen. 

Drop skæld ud

Nu er det ferie, og du har lovet dig selv at tale pænere end i hverdagen. Du lover dig selv, at du ikke vil skælde ud mere. Du prøver alt, hvad du kan, for at være sød og forstå dit barn. Du siger ja og leger med dit barn og gør, hvad du kan, for at I skal have det godt igen…blot for at ende med at eksplodere og synes, at dit barn er møgforkælet og opfører sig forfærdeligt – og du føler dig som verdens værste forælder – som trænger til en ferie helt for dig selv. Vi ved godt, at den her kan gøre ondt – og at det er så vigtigt at huske på at anerkende os selv for alt det, vi er og giver vores børn. Samtidig er det vigtigt at huske på, hvor afgørende betydningsfulde vi er, og hvor meget det, vi siger og gør påvirker vores børn. Skældud GØR ondt og er skadeligt for børns udvikling og trivsel, og så virker det ikke engang efter hensigten. Tværtimod. Tit gør det bare det hele værre. Det gør det, fordi skældud fastlåser konflikterne, så de gentager sig i stedet for at blive opløst, og derfor ender vi også med at skælde ud over de samme ting igen og igen. På den måde giver skældud blot anledning til mere skældud – det kan de fleste forældre nikke genkendende til. Derfor føler børn, der får meget skældud, sig også forkerte og jo mere forkert, man føler sig jo sværere er det at gøre det rigtige.

I stedet for: “Nu stopper du! Hvorfor skal du altid skabe dig på den måde! Hvis du ikke kommer nu, går jeg uden dig!”

Prøv med: “Stop! Jeg vil ikke have, at du sparker mig. Bliver du vred over, at vi skal hjem nu?”

I stedet for: “Du skal altid være på tværs. Alting handler ikke om dig din lille møgunge!”

Prøv med: “Du gider ikke have tøj på, kan jeg se … (pause)? Har du mon brug for min hjælp? Det er også surt at skulle noget, man ikke vil.

I stedet for: “Nu står du ordentligt! Tænk, hvis alle tossede rundt som dig!”

Prøv med: “Kom her hen til mig, jeg vil gerne holde dig i hånden. Er det svært at skulle vente på, at det bliver vores tur?”

Vigtigere end ordene er naturligvis vores tone og kropssprog, der må være åbne, kærlige og bestemte for at kunne bygge en bro til barnet. En respektfuld tone og et personligt sprog gør det nemmere for os at få tætte relationer til dem vi elsker højest. Så derfor er det altid en god idé at droppe skældud. Ikke kun i ferier. 

Hold fri fra måltidsmagtkampe

Vi ved alle, at det er vigtigt, at børn får god, sund og nærende mad. Fordi vi gerne vil vores børn det så godt, kan vi blive helt fikserede på nærmest at presse grøntsager ned i halsen på dem. Måske ferie kunne være et tidspunkt at give lidt slip. Når vi skruer ned for kontrollen, bliver det nemmere at få nydelsen på banen. Det er i forvejen frygtelig besværligt for børn at være kræsne, og derfor skal vi ikke gøre det mere besværligt for dem ved at presse dem til at spise eller kritisere dem for ikke at spise.  Der kan være mange årsager til, at de er så selektive omkring deres mad. Årsager, der ikke nødvendigvis har med mad at gøre. Måske er det situationen, barnet ikke kan lide, mere end det er maden, det udtrykker sig om – fordi det kan føle, at det er svært at være sig selv ved jeres måltider. Måske føler barnet sig belært, kommenteret på eller hvad der nu kan ske ved bordet. Inviter barnet til at komme med til feriebordet på sine egne præmisser. Så kan det bedre slappe af og tage stilling til maden – frem for at komme med nej’et forrest. Når børns nej er velkomment, kan de nemlig også bedre mærke deres ja.

1-2-3 HYG

De fleste af os har store forventninger til familien i ferien. Så skal der sættes stort ind på hyggekontoen, og vi har bare at have det godt! Men at gå fra en travl og struktureret hverdag til en ferie med masser af tid er ikke nødvendigvis nemt. Før roen kan indfinde sig må mange af os igennem uroen. Børnene keder sig, bliver rastløse – og vi kan føle os forpligtede til at finde på. Men det skal vi lade være med. Det er en overgang, de skal igennem. Når børn (og voksne) keder sig, går de fra at være styret udefra til at mærke sig selv indefra – og altså til at opdage, hvad de vil. Det er sådan, de kommer i kontakt med deres egen kreativitet. Hvis vi hele tiden stimulerer vores børn udefra, får de ikke vendt opmærksomheden indad, og det kan være svært for dem at mærke forskel på, hvad omgivelserne vil, og hvad de selv vil. Tid sammen er altså en kongevej til at mærke os selv – på godt og ondt. Jo travlere vi var på den anden side, jo større kan skiftet føles og jo mere vil vi reagere, inden vi kan finde os til rette i den nye tid. Slip forventningerne og kontrollen og så kan de ægte hygge finde sin vej til jer. 

Lyt i stedet for belære

Hvordan har dit barn det egentlig? Når vi er sammen i ferien giver det anledning til at finde ind til hinanden. Spørg ind til dit barn, men øv dig især på at lytte. Som forældre må vi udvide vores lytte-evne for at lære vores børn endnu bedre at kende. For at forstå dem, så de dermed også kan blive bedre til at forstå sig selv. Vi kommer nemt til at forvente, at børn skal reagere indenfor vores forståelsesramme. Men det gør de ikke.  Ligesom voksne ofte heller ikke gør. Det bedste, vi kan gøre, når vi gerne vil forstå vores nærmeste, er at lytte. Især når vi ikke forstår dem – hvor mange af os hurtigt forfalder til at begynde at slås med dem ved at forklare, forsvare, belære osv. Bare lyt – derfra forandrer det sig af sig selv. Når vi oplever os lyttet til, lytter vi også endnu mere til os selv – og på den måde bliver vi klogere sammen. Både i ferien og i hverdagen. 

Byd konflikter velkomne

Konflikter er familiens åndedræt. Lukker vi ned for dem, lukker vi ned for at mærke og lære hinanden bedre at kende. En konflikt betyder ikke fallit. De betyder blot, at vi vil, mener og ønsker noget forskelligt. Relationskompetence handler om, at vi kan gøre plads til to i relationen, også når vi mener og vil noget forskelligt. Den plads giver ved vi ved at lytte og give plads til den anden – det er først der, vi kan høre noget, vi ikke har hørt før. At vi kan lære den anden endnu bedre at kende og ikke mindst forstå, hvor den anden kommer fra. For der er altid mening i galskaben – også når vi ikke er enige.

Brug ferien til at skabe en god hverdag

Med ferien kommer der ofte mange af de tanker op, som vi ikke har tid til at gå i dybden med i hverdagen. Refleksioner om arbejdsliv, bolig, drømmeliv osv. Tag dig tid til at gå ind i dig selv og undersøg, hvordan du har det med dit liv, som starter igen efter ferien. Hvor er I på vej hen som familie? Og er det den rigtige vej for jer? Hvad er vigtigt for jer? Ofte er det paradoksalt sådan, at det der er vigtigst for os, bruger vi mindst tid på. Lyt til dig selv. Til din eventuelle partner. Og børn. Hvor godt kender du dem og dig selv. Ved du, hvad de drømmer om, elsker og måske længes efter? Altså sådan helt konkret. Ferien er dermed en chance for et eftersyn af måden, vi er sammen på. Måden vi lever på. Chancen for at udtænke nye og andre måder at indrette og leve sit liv på. Hvis vi vil. Valget er som altid kun vores.

Læs også

Børns madvaner i ferien

Tekst Bea Fagerholt