To_the_moon_honey_tema_om_amning_Laerke_bagge

Om den svære amning 

Amning. Det mest naturlige i verden, dét kvindekroppen er skabt til at gøre, når den har groet et barn i ni måneder, og siden har født det. I langt de fleste tilfælde er det bare ikke altid så nemt, som det lyder. Amning kræver nærvær, ro, kompetente kræfter og masser af opmærksomhed, allerede mens man er gravid. Gennem artikler, en personlig ammeberetning og i podcastepisoder sætter vi her fokus på amning

 

Der er mange ting, man ikke kan forberede sig på omkring moderskabet, men der er også meget man med fordel kan sætte sig ind i på forhånd. Heriblandt amning. I artiklen Det bør du vide om amning – inden du føder giver jordemoder Tilde Bøgild, som du kender fra vores efterfødselssamtaler på podcast, dig gode råd om amning. Hvordan ved man, om ens baby har den rette teknik ved brystet, hvilke tegn kommer en brystbetændelse med, kan man løbe tør for mælk, og hvor lang tid tager det at etablere en amning – alt det og meget mere giver Tilde dig svar på.

To_the_moon_honey_Tilde_boegild_sådan_ved_du_at_din_amning_fungerer
Læs også

Det bør du vide om amning – før du føder

Amning handler ikke kun mad – vi mødre tillægger også gerningen en masse følelser: at give sit barn overlevelse med den mælk, kroppen har skræddersyet til vores barn, nærvær, tilknytning og tryghed. Det kan gøre det ekstra svært, når det ikke fungerer. Vi taler med tre ærlige kvinder i panelsnakken Vores panel taler om at måtte opgive amning om deres individuelle ammeforløb og de mange følelser, der er forbundet med at måtte opgive amningen. Uanset om man har haft en svær eller vellykket amning, er det et tankevækkende og rørende afsnit, der belyser de mange følelser, amning er forbundet med. 

To-The_moon_honey_panelsnak_ammestop_ikke_lykkedes_med_amning_lærke_bagg
Podcast

Vores panel taler om at måtte opgive amning

Alle kvindekroppe og deres bryster er forskellige – og babyer ligeså. Det er Sara Rostrups fortælling Min kamp med amning et bevis på, da hun pludselig må kæmpe med at etablere amningen med sin anden søn. Sara tager hjem fra hospitalet, lige da hun har født, og her starter en rutsjebane af følelser og ammekomplikationer. Hun savner et samfund, hvor vi behandler alle nyfødte – uanset deres placering i søskendeflokken – med langt mere omsorg, så alle kan lande på benene efter en fødsel og få den rette hjælp til amningen. Sara deler også sine personlige råd til alle kommende andengangsmødre. 

Læs også

Sara Rostrup: Min kamp med amning

Jordemoder Ditte Bach har i sit job som leder af Babyinstituttet dagligt at gøre med nyfødte børn og hun ved om nogen, hvad en amning kæver – og om hvilken viden nybagte forældre ofte mangler når de står midt i efterfødselstiden, og amningen skal etableres. Hvorfor er det vigtigt at lytte efter synkelyde hos baby, hvor lang tid tager en amning af en nyfødt, og hvad sker der med mælkeproduktionen på 9. dagen efter fødslen, er blot nogle af de spørgsmål Ditte giver dig svar på i artiklen Sådan ved du om din amning fungerer

To_The_Moon_Honey_Sharing_is_caring_Amning_Anika_lori_Liv_Winther_Bea_fagerholt_Gravid_fertilitet_amning_-1
Læs også

Sådan ved du om din amning fungerer  

At etablere en amning er et døgnarbejde, som kræver tid, tålmodighed og somme tider tårer. I podcastepisoden Alt du skal vide om amning taler vi med Camilla Kristiansen, jordemoder og IBCLC certificeret ammekonsulent fra Babyinstituttet. Hvordan kan man forberede sig på amning, mens man er gravid, skal det gøre ondt at amme, hvilke tegn fra baby skal man være opmærksom på for at vide om ens amning er på rette vej og skal man amme for enhver pris? Episoden kan være gavnlig at lytte under graviditeten, men også hvis du står i en situation, hvor du savner svar på en problematik. 

To_the_moon_podcast_alt_du_skal_vide_om_amning
Podcast

Alt du skal vide om amning

 

Foto Lærke Bagger fra podcasten Vores panel taler om at måtte opgive amning 

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *