Aftensmaden er klar, og efter en lang dag kan vi endelig samle os omkring bordet og se hinanden i øjnene… Det er ikke altid sådan scenariet med små børn ser ud, og vi har bedt to eksperter give os opskriften på, hvordan vi skaber de bedste betingelser for familiemåltidet og om, hvorfor vi skal slippe kontrollen med maden

Når det kommer til børn og deres spisevaner, er der utrolig mange ting på spil, og det er forskelligt fra familie til familie, hvilke knapper – og hvor mange – der skal skrues på, for at vores børn får et trygt og nysgerrigt forhold til mad. 

Det forklarer Charlotte Seeger, der er ernæringsekspert med speciale i børns spisevaner. Ifølge hende er det første og afgørende skridt, at vi får styr på ansvarsfordelingen omkring måltidet: 

“De voksne bestemmer, hvad der bliver serveret, hvornår og hvor, mens børnene bestemmer hvad, hvor meget – og om – de vil spise. Vi skal tage lederskabet og sætte rammerne, og derefter slippe kontrollen og overlade spiseopgaven til vores barn.” 

Ifølge Charlotte er det særligt svært for os at blande os uden om vores børns mad, fordi mange af os selv er vokset op med et gammelt madparadigme, der foreskriver nogle regler for bordskik og madro: 

“Som børn har vi selv fået ting at vide, som “sid stille på stolen, bliv siddende ved bordet, spis op”, osv. – det er jo i bund og grund urealistiske forventninger at stille til små børn. Vi bliver heldigvis hele tiden klogere, og lærer hele tiden mere om børns nervesystemer og neurologiske udvikling, og vi ved i dag, at pres og kontrol avler modstand, når det kommer til børn og mad.”

Ny mad og tryg mad

“Det er vigtigt, at vi bliver ved med at servere nye ting for vores børn og eksponere dem for forskellige madvarer. Så kan det godt være, de ikke vil spise det med det første – men der agerer vi voksne rollemodeller. Barnet lærer nemlig bedst at spise varieret ved at se på os og opleve, at vi nyder maden og selv både siger ja og nej tak,” fortæller Charlotte Seeger.

Ifølge hende er det meget forskelligt, om man kan bede sit barn om at smage på maden eller ej. Alle børn er forskellige og nogle tager bedre imod nye ting end andre:

“Man kan tage en uge ad gangen og 3-4 af dagene servere retter, som vi ved, vores børn kender og resten af dagene servere en ny ret. Ved hvert måltid skal der foruden en hovedret være 2-3 ting på bordet, som barnet godt kan lide og er tryg ved. Det kan være agurk, nødder, rugbrød, pasta, og tryghedsmaden skal også varieres. Man må altid gerne få mere, og barnet skal have muligheden for at spise sig mæt i det, hvis nu det ikke har lyst til at smage hovedretten.”

Bring kærligheden med til bords

Aftensmåltidet er ofte det tidspunkt, hvor vi kræver allermest af vores børn – de skal spise, smage, være sociale, og omvendt er det det tidspunkt på dagen, hvor de har aller mindst at give af. Af samme årsag er overgangen fra leg til bord svær for mange børn, og det er meget aldersafhængigt, hvordan vi skaber det bedste flow: 

“At spise er fysiologisk virkelig svært – det har vi bare glemt, fordi vi er blevet voksne. Forbered gerne barnet ti, fem og to minutter før, der er mad, så det har tid til at omstille sig og gøre sig klar til det, der for dem er en krævende opgave.

Er barnet fordybet i en leg, kan det være I bruger legen som overgang til bordet. Er det lektier eller en tegnefilm, så sæt dig ned og spørg ind og skab kontakt. Når vi spiser er alle sanser i spil, og derfor er den stemning, vi går til bords med afgørende. Jo mere positive, nærværende og afslappede vi selv kan være omkring måltidet, jo mere bliver vores børn det også – og går til bordet med den tilgang. Og så kan de bedre indstille sig på at være nysgerrige og smage på ny mad”, siger Charlotte Seeger.

“Hav en lille quiz, en ordleg eller noget andet som gør, at det bliver sjovere at blive siddende. Det er selvfølgelig vigtigt at vi forventningsafstemmer i forhold til alder og hvilken stemning barnet er i, men lige så stille kan man arbejde hen i mod, at alle i familien bliver siddende længere tid ved bordet. Til en start kan det være at sige “når jeg har spist min salat, så kan du rejse dig” eller “om to minutter kan du rejse dig”, og så langsomt bygge på.”

Madro – eller hvad?

Selvom man det kan lyde som en god idé, at barnet kommer ud og får brændt det sidste fysiske krudt af inden man sætter sig til bords, advarer Lone Skakkebæk, der er sansemotorisk konsulent mod, at man forveksler en høj energi hos barnet med et barn, der faktisk kæmper for at falde ned:

“Ofte har vores børn mere brug for hjælp til at falde til ro og komme ned i kroppen efter en lang dag i skole eller børnehave, hvor de har brugt deres krop utroligt meget. Hvis hjerneaktiviteten forbliver i det høje gear, reagerer kroppen med uro – og så bliver det endnu sværere at sidde stille på sin stol og koncentrere sig om at spise”, fortæller Lone Skakkebæk, som råder til at, man hjælper børnene på vej til en bedre kropsfornemmelse gennem fysisk berøring og leg:

Barnet okser måske rundt, fordi det har svært ved at mærke sig selv, og tumleleg efter aftensmaden eller massage og nogle dybe tryk inden sengetid, kan derfor være rigtig godt. Det vil være meget forskelligt, hvordan barnet tager i mod berøringen, men start i det små og kom ind i en rutine med det og byg på.”

Oplever man, at det er et vedvarende problem for ens større barn at sidde stille i mere end kort tid ad gangen, kan det være en idé at se på, om der er noget fysiologisk, der driller:

“Galantrefleksen er den refleks der i første omgang hjælper barnet til at trille om fra ryg til mave, og sidenhen til at komme op og gå. Hvis den refleks ikke er blevet ordentligt integreret, så kan det være rigtig svært for det større barn at sidde stille – eksempelvis under et måltid. Den er nemlig placeret bag på ryggen, så når man sidder lænet op ad en stol, kan refleksen blive udløst og give uro i kroppen. Vi kommer nemt til at skælde ud eller irettesætte, hvis vores barn hele tiden rejser sig og er urolig, men barnet er måske ikke selv herre over det – det er deres krop, der siger det til dem. Det er ikke rart for nogen med daglig skældud ved aftensmaden. I stedet er det bedre, at være nysgerrig på, hvorfor barnet ikke kan sidde stille.”

Sid godt ved bordet

Hvordan vores børn sidder ved bordet, når de skal spise, er vigtigt for appetitten og koncentrationen. Det fortæller Charlotte Seeger, som siger, at hvis ikke barnet sidder rigtigt, så bruger kroppen mere fokus og energi på det, fremfor at spise:

“Barnet skal sidde i en stol, som er indstillet til, at albuerne kan hvile på bordet i en 90 graders vinkel, at benene kan være bøjet i en 90 graders vinkel og at fødderne kan hvile i en 90 graders vinkel. Stolen skal kunne justeres løbende i takt med at barnet vokser – og små børn vokser enormt hurtigt, så vi skal faktisk huske at gøre det regelmæssigt.”

Som tommelfingerregel skal babyer ikke sættes i en højstol i længere tid ad gangen før de slev har lært at sætte sig op og kan holde ryggen uden støtte. Fra 6-måneders alderen vil de fleste børn kunne sættes i en stol, men kun så længe måltidet varer:

“Deres stabilitet holder nemlig ikke til mere ad gangen på det tidspunkt. Barnets motoriske udvikling starter på maven, og her skal de faktisk blive, indtil de selv kan komme op og sidde, så barnet kommer igennem alle de motoriske faser, og spædbarnsreflekserne bliver ordentligt integreret,” siger Lone Skakkebæk.

Desuden er det en god idé at have en stol, som barnet selv kan kravle op og ned af:

“Lad endelig barnet selv bruge kroppen til at kravle op til bordet. Der er noget koordineringsarbejde i det, og det er med til at aktivere hjernen og stææte op om at automatisere bevægelser og gøre dem klar til spiseopgaven. Og så er det godt for barnet at sidde, så fødderne enten hviler på gulvet eller på en fodstøtte, hvis det sidder i en højstol, så benene ikke flagrer rundt. Det er med til at skabe mere grounding”, siger Lone Skakkebæk, der derudover gerne vil slå et slag for, at vi slukker skærmene ved spisetid:

“Mange bruger iPad og TV til at få ro på deres børn og fastholde dem ved bordet. Det kan godt være, det giver ro på kroppen men ikke hjernen, da der kommer rigtig mange sanseindtryk ind gennem øjnene. Hjernen kører derfor fortsat i højt gear. Så det kan godt give bagslag og blive en dårlig vane, da det skaber dopaminer hos barnet. Igen er det en god idé at tænke, hvorfor det skal være nødvendigt at bruge skærm ved bordet, hvor vi egentlig gerne vil tale om dagen og hygge os; at spørge sig selv, hvorfor kan barnet ikke have ro på uden en skærm. Og så kan det være vi skal starte et andet sted, og i stedet lægge ud med at hjælpe dem til at geare ned og komme ned i kroppen.”

Tekst Anna Rolin Foto Liv Winther

Annoncørbetaltindhold af Stokke®

Højstolene fra Stokke® er designet for at skabe øget kontakt og knytte bånd mellen dig og dit barn. Tripp Trapp®, Stokke® Steps™ og Stokke® Clikk™ er højstole som vokser med dit barn og sikrer optimal komfort, ergonomi og støtte uanset alder. I år fylder den ikoniske Tripp Trapp® stol 50 år. Stolen er et af Skandinaviens mest genkendelige designs, og er en evig bestseller. Lær mere her