Rillo Schwartz – om at bevare roen, uanset hvad

Rillo Schwartz blev mor første gang, samtidig med at hendes kæreste Lukas Forchhammer var i færd med at indtage verden med sit band. Her fortæller hun om at bevare roen, uanset hvor hun er på kloden, og ikke mindst nu, hvor hendes terminsdato nærmere sig drastisk.

Man fornemmer ret hurtigt, at Rillo er en kvinde, der holder et vågent øje på sine omgivelser. Hun gider ikke noget pjat, og man er heller ikke i tvivl, hvis snakken falder på et emne, der keder hende. Hendes grønne øjne bliver fjerne, og hun drejer selv snakken hen mod noget, der fanger hende igen.

“Min interesse for at leve mere holistisk startede, da jeg blev gravid med Viola. Tidligt i min graviditet mødte jeg Krista Bella, der er privat jordemoder. Hun sagde tillykke og kiggede ned på min mave, da jeg stod i kø til at købe en kop kaffe på en café på Christianshavn. Jeg blev ret paf, men hun fortalte, at hun havde set Lukas og mig gå rundt og vifte med den gule konvolut med min vandrejournal i. Vi havde ikke tænkt over, at så ville folk vide, at jeg var gravid. Vi havde været kærester i 3 år, da jeg blev gravid. Han rejste meget, og vi så hinanden, når vi kunne. Vi boede i kollektiv med to venner, Muffe og Sigurd, som også var fødselshjælpere til Violas fødsel.”

Fem uger efter at Viola blev født, rejste familien afsted på den første del af Lukas Grahams USA-turné. “Vi var lige hjemme forbi til jul, og så rejste vi afsted igen til anden del af turneen og The Grammys. Efterfølgende Europa-tour. Det var intenst. Det var det samlede indtryk af at blive mor og så være på tour i bus med 25 mennesker. En skemalagt hverdag og en ny by næsten hver dag.  Vi kom hjem til Danmark, da Viola var omkring 7 måneder. Der kunne jeg mærke, at jeg var færdig med at rejse. Så måtte Lukas rejse frem og tilbage.”  

En ny begyndelse

Efter Viola starter i vuggestue, og Lukas fortsat har en booket kalender, er familielivet skiftende imellem Danmark og udlandet. “1/3 alene derhjemme uden Lukas, 1/3 del rejste vi afsted sammen, og den sidste 1/3 del var vi alle sammen hjemme. Men jeg har jo, rent logistikmæssigt, været ’semi single mom’ i perioder. Jeg har mine egne rutiner, når vi bare er os, og det elsker jeg også. Men at forstille sig at være helt alene om alting – jeg tager så meget hatten af for enlige forældre.”

De mange rejser forsætter, men det fungerer godt for familien, og udgangspunktet er nu Danmark. Viola er startet i vuggestue på Christianshavn, og hendes pædagoger bliver en god sparringspartner. “Vi har været i tæt dialog med de fantastiske pædagoger i Violas institution. Efter deres anbefaling har vi sørget for, at Viola altid er en periode på minimum 6 uger i den samme institution. Hun er tilknyttet en day-care i Los Angeles, hvor hun kommer tilbage til samme stue og samme børn. I efteråret 2019 var det 4. gang, vi boede derovre.”

“Viola er heldigvis hurtigt til at omstille sig, og jeg er god til at gøre hende tryg, uanset hvor i verden, vi er. Og så gør vi det til en sjov ting, når vi skal ud at rejse. Når vi er ankommet, går vi på café, og så får jeg en kaffe, og hun får en ’babychino’. Hun sover i vores seng om natten, uanset om vi er ude at rejse eller ej, så det er ligesom det samme hver nat, uanset hvor vi er. 

Jeg har forsøgt at google mig til, hvordan man bedst muligt sørger for, at børn trives i omskiftelige miljøer. Det har naturligvis krævet rigtig meget af mig at sørge for, at hun altid føler sig tryg, uanset hvor vi er. Men jeg vil heller ikke tøve et sekund med at tage et fly hjem tidligere end planlagt, hvis jeg kan mærke, at hun ikke trives. Sidste gang vi var afsted, var jeg tæt på at tage hende ud af den amerikanske day care. For det tog hende længere tid at trives, end hvad jeg egentlig syntes var ok. Men så lige pludselig var hun helt tryg og glad for at gå der.”

Soveværelset ligger på øverste etage, med store ovenlysvinduer og en kæmpe stor seng, der tydeligt  viser, at her sover de sammen som familie. Det er svært at se præcis, hvor mange senge, der er sat sammen. “Jeg håber virkelig, at Viola vil forsætte med at have lyst til at sove sammen med os, efter at Billie er født. Men altså, hvis hun vågner om natten, når baby græder, er det jo ikke så godt. Vi må se, hvordan det går.” 

Læs også

Alona Vibe – Om hvordan god kropsforståelse førte til hurtig graviditet

Parforhold

 “Vi evaluerer ret tit. Sådan lidt ’hvordan synes du selv det går’, hahaha. Vi kalder det en form for MU-samtale. Hvor mange parforhold kender man efterhånden ikke, hvor den ene er skredet, og den anden står tilbage og tænker, ‘hvad skete der’? Det skal være ok at sige det, hvis man i perioder oplever, at man resonerer dårligt på den andens energi, og have en snak om, hvordan man kan komme ud på den anden side igen. Hvis vi har en konflikt, vi ikke kan løse, prøver vi at gøre noget aktivt for at komme ud af den igen. En af os går som regel en tur. Så skriver vi begge to ned, hvad der har såret en, eller hvis der er noget, man har svært ved at forstå ved den anden. Jeg har også lært at sige, at det må jeg lige tænke lidt over, hvis jeg ikke føler, jeg har et godt nok svar. Jeg har læst mange selvhjælpsbøger, fordi jeg selv har haft en meget usund måde at håndtere konflikter på. Det er fedt at blive ældre og mærke, ‘ok, dét der kommer der ikke noget godt ud af’. Lukas har også lært mig meget. Der kan den åbenhed og hippieopvækst, han kommer fra, altså virkelig noget.”

Drømmen er nu

“Jeg tror, at en af de ting, jeg sætter allermest pris på, er, at jeg har så meget kærlighed omkring mig, og at vi har et velfungerende parforhold.” Da snakken falder på ambitioner og fremtidsdrømme bliver der stille. “Jeg har for nyligt tænkt over det med fremtidsplaner og drømme. Jeg talte også med Lukas om det. For jeg har faktisk ingen konkrete drømme eller målsætninger for fremtiden. Noget jeg tidligere har haft, og som jeg ved, at mange mennesker har, og målsætninger kan jo være en rigtig god ting. Men jeg blev meget rørt, da jeg opdagede, at jeg faktisk bare er ægte glad for at være netop, hvor jeg er i livet, lige nu.”

Violas Fødsel

 “Lukas er født derhjemme, og det er næsten alle hans barndomsvenner fra Christiania også. Det talte virkelig til mig at prøve at føde hjemme med Viola. Jeg var slet ikke bange for at føde, og Krista, som jeg mødtes med 5 gange under min graviditet, spillede en stor rolle i min mentale fødselsforberedelse, især fordi Lukas var væk 7 ud af 9 måneder. Jeg gik også til Smertefri Fødsel. Her fik jeg beskrevet det med de 3 forskellige faser i en fødsel. En viden, der hjalp mig meget under fødslen. Min fødsel gik i gang et par dage inden Christianias fødselsdag, hvor der altid er optakt med små fester og sammenkomster. Jeg sad på vores sofa og troede pludselig, at jeg sjattissede. Næsten samtidigt siger Lukas, at han vil gå ud og få et par øl på Christiania. Jeg blev vildt irriteret på ham, men ville samtidigt ikke være typen, der bad Lukas om at blive hjemme, bare fordi jeg ikke kunne gå ud. Men da jeg forstod, at mit vand nok var gået, ændrede stemningen sig selvfølgelig, og vi ringede til Krista. Hun sagde, at jeg skulle prøve at få en lur og ringe senere. Jeg kan huske, at jeg svarede ’Det kommer nok ikke til at ske’. Lige efter fik jeg en ve og kort efter en til. Vi skulle have vores to bedste venner, Muffe og Sigurd, med som fødselshjælpere. Det var ud på aftenen, da Lukas skrev til dem, at jeg havde fået min første ve, så de kunne forberede sig på at komme om nogle timer. Sigurd var til bryllup, og da han så beskeden, drønede han bryllupsfuld afsted og bankede på vores dør kort efter. Jeg stod med veer og kiggede på ham og spurgte ’Er du fuld’? Så er alt jo, som det plejer, hahaha.Jeg vidste, at der er en fase, hvor man går fra aktiv fødsel til pressefase, og hvor mange møder en mur. Og lige på det tidspunkt kan jeg huske, at jeg sagde: ’Jeg synes, det bliver intenst nu!’ Der kunne jeg måske godt have brugt lidt smertelindring, men det er ikke muligt under en hjemmefødsel.”

Viola blev født klokken 06.00. “At føde på 7 timer er virkelig intenst, fordi man nærmest ingen pauser får. Den såkaldte ‘netflix-fase’ sprang jeg over og gik direkte i aktiv fødsel. Heldigvis var jeg i fuld kontrol takket være mine vejrtrækningsøvelser, men også at jeg var tryg derhjemme og på intet tidspunkt skulle tage stilling til fremmede mennesker.”

Allerede klokken 08:00 kom de første gæster. “Jeg lå bare på sofaen i Lukas’ underbukser og en stor hættetrøje. Hver dag diskede Lukas op med 4 glas vand på række indeholdende forskellige homøopatiske cellesalte. Udover litervis af brændenælde, hindbærblade og morgenfrue the samt rødbedejuice og kräuterblut.”

“Jeg havde det helt fint med besøg, men da Lukas’ søster kom samme dag, som jeg havde født, og tog Viola med ud køkkenet, måtte jeg kalde: ’I er velkommen til at sidde og snakke ude i køkkenet, men kom tilbage med mit barn’.”

“I denne graviditet har det vist sig, at jeg ikke optager jern. Så selvom jeg blev ved med at øge min daglige dosis, blev jeg mere og mere svimmel. Det påvirker hjertets evne til at pumpe blod, og deraf er min blodprocent faldet. På grund af min lave blodprocent har mange jordemødre og læger sagt, at de synes, det er en dårlig idé at føde hjemme, når jeg er så svimmel, og det har jeg ikke lyst til at modsætte mig. Det var meningen, at Krista selvfølgelig bare skulle med på hospitalet, men pga. corona må man kun have én ledsager med. Så det bliver desværre uden hende denne gang. Det med at kende sin jordemoder på forhånd er ellers fantastisk.”

Tre bliver til fire

Om et par uger er der en ny realitet i huset på Christianshavn. For der kommer endnu en lille pige til familien. “Jeg håber da, at jeg kan holde til, at vi bliver en mere. At jeg kan bevare den ro og det overskud, jeg føler, jeg har, sådan som vores liv ser ud nu. Mit værste mareridt er nok, at jeg bliver en dårligere mor, eller hvis vi fik et barn, der ikke kunne trives i vores livstil.”

 “Det var Lukas, der fik ideen med at bo sammen med min mor og far, da han hørte, at huset på Christianshavn var til salg. Jeg tænkte over det et par dage, og så snakkede vi med mine forældre om det. De har boet i det samme hus i Gentofte i 30 år, men de tog med ind og kiggede på huset. Kort efter blev vi enige om, at de skulle rykke teltpløkkerne op og flytte ind til byen. Det er dejligt at have mine forældre så tæt på, særligt nu i denne tid med corona og lock down. Jeg har ikke altid haft det bedste forhold til dem, så det er en gave at have muligheden nu. Viola kan lige gå over til dem, når hun har lyst, og vi kan vinke ‘hej hej’ om morgenen, når vi er på vej i børnehaven. Men i hverdagen er vi mest os selv, og så ser vi dem i weekenden. Muffe, der var med til Violas fødsel, bor her også med sin kæreste og deres lille barn. Vi har vores egne lejligheder, men der er samtidig en følelse af fælleskab, og at vi er en lille landsby. Hvis det stod til Lukas, var det nok indrettet mere som et kollektiv. Men jeg ville ikke kunne dele køkken med andre. Det er hyggeligt at bo med andre, men jeg er også sensitiv og har brug for at kunne lukke helt af for andre mennesker.”

Corona

”Lige nu er det ikke særligt sjovt at være mig. Jeg skal føde om et par uger og har symptomer på COVID-19. De sidste dage har jeg ligget som en KOL-patient med åndedrætsbesvær. Jeg har sammenlagt været syg i 12 dage, og det blev bare værre og værre. Til sidst havde jeg så meget åndedrætsbesvær, at vi kørte ud på Hvidovre Hospital. Jeg kom over på et afsides afsnit, hvor der stod en mand på en parkeringsplads og lyste med en lommelygte ind i bilen. Jeg fik besked på at gå ind i rum F og tage maske på. Jeg blev efter undersøgelsen bedt om gå hjem og se, om jeg fik det bedre. Det vendte heldigvis efter et par dage.”

“Som gravid i denne svære tid, må man simpelthen prøve at bevare roen så meget som muligt. Det er sindsygt svært, det ved jeg alt for godt. Min værste frygt er jo, at Lukas ikke kan komme med til fødslen, og at jeg skal være på en fødestue med mennesker i rumdragter og masker. Det er mest om natten, at jeg bliver bange. Hvad hvis jeg går i fødsel før tid? Billie har heller ikke vendt sig med hovedet nedad endnu. Det er bare lidt mere kompliceret det hele. Og hvad, hvis Lukas bliver syg. Så kan han jo ikke komme med til fødslen.”

“Jeg har heldigvis taget det her med at holde sig hjemme, super seriøst. Selv før jeg fik symptomer på COVID-19, gik jeg ikke engang til bageren og har holdt Viola ude af institution, inden Mette lukkede institutionerne.” 

Fokus er stadig på at få en god fødsel. “Krista er standby til at komme med til fødslen, hvis nu Lukas skulle blive syg.  Jeg er så småt begyndt at pakke min hospitalstaske og skrive lidt ønsker ned for min fødsel på et papir, jeg kan give til jordemoderen. Jeg har jo ikke prøvet at føde på et hospital før og tænker, det er godt at beskrive lidt, hvem jeg er. Jeg tror, det første punkt skal være: ‘Jeg hedder Rillo. Kald mig Marie-Louise én gang, og jeg smider dig ud af det her rum!’.” 

Når fødslen er ovre, er det direkte hjem i dække i deres lille landsby. “Heldigvis er vi tvunget til at gå hjem og være i 100 procent symbiose, uden besøg. Det, tror jeg, bliver en kæmpe gave for Viola. Så kan hun vænne sig til sin lillesøster og skal ikke bekymre sig om hverken gæster eller at skulle i børnehave. Jeg tror, universet prøver at fortælle os noget med den her coronavirus.”

Læs også

Amalie Reedtz-Thott – Om babymoon og om at bekymringerne ikke må overskygge glæden

Tekst & Foto Liv Winther For To The Moon Honey